Er SF et rigtig grønt parti – europæisk set?

SF som nyt medlem af Det europæisk Grønne parti

På SF’s netop overstående landsmøde besluttede man at tilslutte sig Det europæiske Grønne parti. Tidligere havde man kun været observatør eller associeret medlem af den grønne gruppe i Europaparlamentet, en gruppe der består af 58 medlemmer.

Det kan blive en stor og måske afgørende beslutning for SF, fordi det signalerer, at man vil være Danmarks grønne parti.

Hvad er SF’s grønne politik i dag?

Konkret er det værd at slå fat, at Margrete Auken uden tvivl har været en af de danske EU parlamentariker, der mest succesfuldt præget den grønne dagsorden på en række konkrete områder i den hjemlige debat. Det gælder f.eks. i spørgsmålene om klimaforandring, hormonforstyrrende stoffers skade, genmodificerede afgrøder og finansskat. Samtidig har den grønne gruppe i EU parlamentet faktisk formået at få tilslutning til en række væsentlige beslutninger i parlament.

Hvad er det så SF vil arbejde for fremover? Af SF’s EU valgprogram fremgår det, at man vil arbejde for bæredygtig grøn vækst og jobskabelse, grønne afgifter og omlægning til økologisk landbrug, en energiomstilling baseret på energibesparelser og vedvarende energi, hurtigere udfasning af skadelige stoffer i fødevarer, og en skærpet grøn offentlig indkøbspolitik. Alt sammen gode planer, som mange socialdemokrater også støtter.

Er grøn vækst og traditionel jobskabelse nok?

 Efter læsning af et sådant program sidder man tilbage med det spørgsmål, om det ikke er problematisk at blive ved med at gå med på det almindelige (socialdemokratiske) slogan om grøn vækst og traditionel jobskabelse, når man samtidig ved og erkender, at vores planet har begrænsede ressourcer?

Ligevægtsøkonomi med ny fordelingsinstitution

Det kan være meget godt på kort sigt. Men man svigter en rigtig grøn politik, hvis man ikke samtidig fortæller, at man arbejder efter et helt andet paradigme at se økonomi og samfund på: En ligevægtsøkonomi, hvor den vækstmotor, der hedder tvangen til at skabe traditionelle lønarbejdspladser er dæmpet ved, at der også eksisterer en anden fordelingsinstitution, en garanteret ubetinget basisindkomst for alle.

Sådanne visioner findes faktisk hos flere af de andre grønne partier i Europa. Derfor kan man stille spørgsmålstegn ved om SF er et rigtig grønt parti.

Borgerinitiativet for en ubetinget basisindkomst

Tvivlen om SF’s grønne profil blev styrket i efteråret da det europæiske borgerinitiativ for en ubetinget basisindkomst henvendte sig til alle EU parlamentsmedlemmerne om støtte til deres initiativ. Det europæiske borgerinitiativ trådte i kraft i februar 2011. Det fastslår, at underskrifter fra mindst en million unionsborgere, der kommer fra mindst syv EU-lande pålægger EU-kommissionen at tage et politisk spørgsmål op. EU-Kommissionen er forpligtet på at undersøge initiativet grundigt, og det vil desuden blive sendt til høring i EU-Parlamentet.

Dette europæiske borgerinitiativ blev allerede startet den 14. januar i 2013 og sluttede den 14. januar i år. Man nåede ikke at få de krævede 1 mio. underskrifter men initiativet havde meget stor betydning for skabelsen af en ny social bevægelse for spørgsmålet.

Støtte fra 34 EU parlamentarikere

Initiativet fik i november 2013 støtte fra 34 medlemmer af parlamentet, hvoraf hele 22 heraf kom fra den grønne gruppe. Men det lykkedes ikke at få en eneste af de danske parlamentarikere til at støtte initiativet, hvilket var skuffende. Specielt skuffende var det at SF’s Margrete Auken meget kraftigt afviste at støtte et sådant forslag, skønt den grønne gruppe selv har været fortaler for denne borgerinitiativmulighed.

De grønnes EU parlamentsvalgkamp

Men nu er SF nu blevet fuldgyldigt medlem af den grønne gruppe, og de grønne partier i Europa har besluttet at føre fælles valgkamp op til EU-parlamentsvalget den 25. maj.

Som noget nyt blandt de europæiske partier valgte de grønne at afholde et slags primærvalg med en online debat i november 2013 ved udpegning af to topkandidater. De to kandidater skal repræsentere den grønne gruppe i valgkampens store debatter med de andre partiers spidskandidater, og de vil også være den grønne gruppes kandidater til posten som formand for Kommissionen. José Bové (fra de Grønne i Frankrig), Ska Keller (fra de Grønne i Tyskland) blev valgt.

Det er interessant at netop disse to kandidater støttede borgerinitiativet for en ubetinget basisindkomst. Så i den kommende valgkamp står man i en situation, hvor spidskandidaterne for de grønne på europæisk plan har nogle kandidater, der er positive over for UBI, mens man i Danmark har en spidskandidat, der er modstander.

Grønne partier støtter en ubetinget basisindkomst

Tilslutning til borgerinitiativet er imidlertid ikke det eneste udtryk for mange grønne parlamentarikeres positive indstilling til en ubetinget basisindkomst. Alle de store grønne partier i Europa – de franske, tyske, belgiske, engelske, svenske og finske grønne - støtter ideen om en ubetinget basisindkomst i en eller anden form.

Konferencer om basisindkomst og økologisk økonomi i EU parlamentet

Det giver sig også udtryk i arrangementer, som den grønne gruppe afholder i parlamentet i forbindelse med gruppens politikudvikling.

Sidste år i maj afholdt den grønne gruppe i parlamentet en konference om basisindkomst, arbejdstidsforkortelse og lokale valutaer (Building resilience: Alternative responses to the ecological, economic and social crises se http://www.greens-efa.eu/building-resilience-9644.html) og så sent som i februar måned i år afholdt man en konference om social sammenhængskraft i en krisetid (Social Cohesion in times of recession – se http://www.greens-efa.eu/social-cohesion-in-times-of-recession-11535.html).

På konferencen i februar optrådte en fremtrædende spansk økologisk økonom (Joan Martinez Alier), som præsenterede det økologiske økonomiparadigme med en basisindkomst som et element sammen med en fremtrædende belgisk ”basic income” teoretiker (Yannick Vanderborght).

Forskellen mellem den danske debat og EU-debatten

Her ser man tydelig forskellen på den grønne debat på europæisk plan og den hjemlige SF-debat. I Danmark er det (endnu) utænkelig, at SF står som arrangør af en konference i Folketinget om Modvækst og ubetinget basisindkomst. Det er ideer, som SF i dag forsøger at distancere sig fra, men som altså diskuteres i det grønne europæiske parti, som SF nu er blevet medlem af.

Hvem kan lære noget af hvem?

Margrete Auken sagde i forbindelse med tilslutningen til det europæisk grønne parti, at mange i Europa så den danske arbejdsmarkeds- og socialmodel som et ideal, som om andre lande lære noget af.

Måske er det helt omvendt. SF og Margrete Auken er kommet i et godt europæisk selskab og skal til at lære noget af sine søsterpartier om, hvad rigtig grøn politik går ud på.

Skal SF igennem en grøn omstillingsproces?

 I dag ligner SF et lidt gumpetungt venstresocialdemokratisk parti, der går ind for grøn og vækst og fortsættelse af den danske aktiveringspolitik. For rigtig at være med i den grønne omstilling på samfundsplan, må SF selv igennem en grøn europæisk omstillingsproces.