Tue Magnussen's blog

Løkke bør hjælpe Obama med at lukke Guantánamo

Tue Magnussen — Fri, 13 May 2016 09:35:03 +0000

Af Tue Magnussen

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen idag, fredag, sammen med sine nordiske kollegaer mødes med pæsident Obama i Washington, må man håbe, at menneskerettighederne kommer på dagsordenen. Ud over at opfordre til afskaffelse af dødsstraf i USA må man håbe, at et enigt nordisk kor vil hjælpe med og kræve at få lukket Guantánamo og samtidig kræve, at USA tager skridt til en retsforfølgelse af Bush-tidens brug af tortur.

Da Barack Obama som en af sine første handlinger som nyvalgt præsident tog klar afstand fra tortur og bebudede, at Guantánamofangelejren hurtigt vil blive lukket, vakte det glæde verden over. Men Guantánamo-lejren eksisterer fortsat på 15.år og er dermed ikke alene et udtryk for Obamas uformåen, men en skamplet og et udtryk for, at menneskerettighederne blev det første offer i USA's erklærede kamp mod terror.

Trods de internationale protester og Obamas løfte om at lukke Guantánamo fortsætter den ulovlige, konventionsstridige indespærring af fanger på Guantánamo uden dom eller retssag. Nogle har været tilbageholdt i mere end 10-12 år, uden sigtelse eller adgang til en forsvarer og udsat for årelang systematisk tortur. Flere har forsøgt at begå selvmord, og man må frygte, at torturofrene er mærket for livet.

Ansvaret for Guantánamo ligger hos USA. Ingen tvivl derom. Men selvom Danmark traditionelt har været et foregangsland i arbejdet mod tortur har man svigtet når det gælder Guantánamo. Skiftende danske regeringer har – især tidligere - nok taget afstand fra Guantánamo, men reelt ikke gjort noget aktivt. Danmark og de øvrige nordiske lande bør tilbyde at modtage et antal fanger fra Guantánamo.

I Anti-Torturstøttefonden mener vi, at Danmark bør række Obama en hjælpende hånd. Særlig fordi Danmark om noget land har årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre. Obama skabte tillige håb om en retsforfølgning for Bush-tidens brug af tortur. Netop derfor var skuffelsen stor når de CIA-agenter, der anvendte tortur, waterboarding og andre skrappe forhørsmetoder, ikke blev retsforfulgt.

Præsident Obama har bestemt, at torturbødlerne går fri for straf. De nordiske statsledere bør overfor Obama understrege, at beslutningen om straffrihed til CIAs forhørsagenter er i klar modstrid med FNs’ konvention mod tortur. Konventionen pålægger alle lande, som har ratificeret konventionen, at retsforfølge tortur - en forbrydelse, som skal straffes og ikke forældes.

Tillige bør de nordiske statsledere opfordre USA til snarest at tilslutte sig og ratificere Tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur, som gennem besøg i bl.a. fængsler søger at forebygge tortur.

Ovenstående blog er skrevet sammen med Bent Sørensen, Anti-Turtur Støttefonden(ATSF) og blev tillige bragt i dagbladet Politiken 13. maj 2016.

"DANSK INTERESSE" AT UNDSKYLDE GODHAVN-TORTUREN

Tue Magnussen — Fri, 06 May 2016 09:34:31 +0000

Af Tue Magnussen

Filmen "Der kommer en dag" om mishandlingen på børnehjemmet Godhavn har aktualiseret Godhavnsdrengenes mangeårige ønske om en undskyldning

Men såvel den tidligere som den nuværende regering mere end tøver. Senest har socialminister Karen Ellemann Jensen hævdet, at man ikke kunne undskylde for tidligere tiders forsyndelser og i givet fald kan kun en domstol - og ikke regeringen - give en undskyldning.

Imidlertid glemmer man, hvad man skal undskylde. Som stifteren af det danske og internationale rehabiliteringsarbejde mod tortur, læge Inge Genefke sagde i sin tale sidste år ved Københavns Byret handler det jo om en undskyldning for tortur.

Det er et spørgsmål som ikke kun har national historisk interesse, men tillige betydning for Danmarks rolle globalt som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur.

FNs konvention mod tortur slår fast, at der er tale om tortur når der er tale om at en stærk fysisk eller psykisk smerte påføres forsætligt - som led i en straf - og af offentlige myndigheder. Med konventionens ord er det fastslået, at mishandlingen på Godhavn dermed er tortur. Og det er vigtigt fordi tortur dels er en forbrydelse uden forældelsesfrist og dels har den danske regering med sin underskrift på konventionen forpligtet sig til at give oprejsning til torturofre.

Inge Genefke slog fast, at Godhavnsdrengene i årtierne efter 1950 var torturofre. Som andre ubehandlede torturoverlevere fik også de følgetilstandene af tortur at mærke: angst, søvnbesvær, følelsen af at være uretfærdigt behandlet og mindreværdige mennesker. Først mange år efter fik de det fornødne mod til at stå frem og protestere samt kræve retfærdighed og oprejsning. Men siden er de gentagne gange af skiftende regeringer blevet mødt med enten tavshed eller ligefrem afvisning. Samtidig har de danske regeringer internationalt altid påberåbt sig at være foregangsland i arbejdet mod tortur. Det lyder ikke alene hult, men kaster skam over Danmark.

Men med FNs konvention mod tortur er det pligt for den danske regering - og gerne med et folketingsflertal i ryggen - snarest i det mindste at give en undskyldning til torturofrene fra Godhavn.

En undskyldning for tortur er også vigtigt for Danmarks internationale ry og dermed - som det hedder på Taksøe-Jensen'sk - for "dansk interessevaretagelse".

Ovenstående blogindlæg er skrevet s.m. dr. med Bent Sørensen,

Anti Torturstøtte Fonden (ATSF), og - let forkortet - bragt i Politiken 6.maj.

Lad os hjælpe Obama med at lukke Guantánamo

Tue Magnussen — Mon, 11 Jan 2016 09:12:24 +0000

Af Tue Magnussen

11. januar kan Guantánamo fejre sin fødselsdag. Det er der imidlertid ikke nogen grund til at fejre. Tværtimod. Man kan kun gentage og håbe, at Obama i sit sidste år som præsident kan og vil gøre alvor af sit tiltrædelsesløfte om lukning af fangelejren. Udløbsdatoen er for længst overskredet.

Guantánamo har i 14 år været en skamplet på alle retsprincipper og sammen med Abu Ghraib og CIA-flys overførsel af terrormistænkte fanger til hemmelige fængsler om noget udtryk for det pres som menneskerettighederne har været under siden 11. september 2001. I en erklæret kamp mod terror gjorde Bush med Guantánamo ligefrem tortur stuerent.

Ansvaret for Guantánamo ligger hos USA. Ingen tvivl derom. Men den øvrige verden bør hjælpe eller presse på for at få afviklet fængselslejren og få retsforfulgt de ansvarlig for tortur.

Senest har den europæiske samarbejds- og sikkerhedsorganisation OSCE, der omfatter alle NATO-lande inkl. USA, med en grundig 280-siders rapport i november opfordret USA til både at lukke Guantánamo og ikke overføre fanger til et lignende fængsel i selve USA, men i stedet sætte punktum for tidsubestemte tilbageholdelser, der strider mod Folkeretten.

Trods de internationale protester og Obamas løfte om at lukke Guantánamo fortsætter den ulovlige, konventionsstridige indespærring af fanger på basen. 112 fanger, hvoraf 53 er klar til løsladelse, bliver fortsat tilbageholdt på Guantánamo uden dom eller retssag. Nogle har været tilbageholdt i mere end 10-12 år, uden sigtelse eller adgang til en forsvarer og udsat for årelang systematisk tortur. Flere har forsøgt at begå selvmord, og man må frygte, at de fleste er torturofre mærket for livet.

Selvom Danmark traditionelt har været et foregangsland i arbejdet mod tortur har man svigtet når det gælder Guantánamo. Skiftende danske regeringer har – især tidligere - nok taget afstand fra Guantánamo, men reelt ikke gjort noget aktivt.

Herhjemme afviste VK-regeringen, at Danmark skulle modtage nogle af de fanger, som ikke havde noget sted at rejse hen, hvis Guantánamo lukkede. Man sagde, at det var USA’s ansvar. De daværende oppositionspartier S og SF erklærede sig villige til at tage imod fanger fordi ”alle må bidrage til at få ryddet op i dette triste kapitel i historien”. Men i september 2012 ændrede udenrigsmister Villy Søvndal (SF) holdning og udtalte, at ”problemet i sit udgangspunkt er amerikansk, og derfor er det oplagt, at de selv løser det”.

Vi i Anti-Torturstøttefonden mener, at Danmark bør række USA en hjælpende hånd. Særlig fordi Danmark om noget land har årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre.

FN’s konvention mod tortur pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA - at retsforfølge tortur. Derfor bør Danmark samtidig opfordre Obama-administrationen til at få undersøgt anklagerne mod Bush-administrationen for ansvar for tortur på Guantánamo.

Når Guantánamo er afviklet, de tilbageholdte er kommet for en dommer og blevet dømt eller er blevet løsladt samt der er indledt en retsforfølgning for at placere ansvaret for overgrebene er der grund til at fejre at Obama fik indfriet det løfte.

Bloggen er skrevet sammen med. prof. dr. med Bent Sørensen, leder af Anti-Turtur Støttefonden, og blev bragt i Politiken 11. januar 2016.

REGERINGEN SYLTER FN-KONVENTION MOD TVUNGNE FORSVINDINGER

Tue Magnussen — Tue, 05 Jan 2016 15:09:53 +0000

Af Tue Magnussen

Det er skandaløst, at Danmark - mere end 8 år efter underskrivelsen i 2007 - stadig ikke har ratificeret FN's konvention mod tvangsforsvindinger.

I forbindelse med underskrivelsen udtalte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K), at ”Konventionen udfylder et hul i det internationale menneskerettighedsværn. Vi ser, hvorledes autoritære regimer overalt i verden lader folk forsvinde i stedet for at føre retssager mod dem under betryggende retsgarantier”. 23.december 2015 var det 5 år siden konventionen trådte i kraft. I dag har 51 lande ratificeret, men fortsat uden, at Danmark er i blandt.

Konventionen forbyder hemmelige fængsler og er derfor et godt redskab til at bekæmpe f.eks. CIAs overførsler af terrormistænkte til forhør i hemmelige fængsler i torturvenlige stater. Derfor vil konventionen også være relevant i en dansk sammenhæng, når CIA bruger dansk luftrum til CIA-transporter.

Siden den danske underskrift for mere end 8 år siden har skiftende regeringer og Justitsministeriet syltet en dansk ratifikation. Langsommeligheden bliver desto mere pinlig i betragtning af, at Danmark allerede i 2009 fremsatte en resolution i FN's generalforsamling med en opfordring til alle verdens lande om at underskrive og ratificere konventionen. Men man har forsømt at feje for egen dør.

S, SF og R understregede i regeringsgrundlaget fra 2011, at ”regeringen er optaget af, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser”. Imidlertid skete der fortsat intet.

Siden V-regeringen trådte til og Søren Pind blev justitsminister synes en dansk ratifikation af FNs konvention mod forsvindinger helt at være glemt. Da FN’s Torturkomité for få uger siden offentliggjorde sine anbefalinger til den danske regering vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af tortur understregede komiteen eksplicit, at Danmark snarest burde få ratificeret FN-konventionen mod tvungne forsvindinger.

Regeringen bør lytte til FN’s anbefaling og derfor snarest tage skridt til at foretage en dansk ratifikation af konventionen. Gennem en snarlig ratifikation kan den danske regering være med til globalt at sikre en bedre beskyttelse af tusindvis af mennesker samt give menneskerettighederne - og FN - et lille, men markant skub fremad.

Ovenstående blog blev - let forkortet - bragt i dagbladet Information 5. januar 2016.

Tortur kan ikke forhindre terror

Tue Magnussen — Mon, 04 Jan 2016 16:48:18 +0000

Af Tue Magnussen

Danmark har traditionelt været foregangsland i arbejdet mod tortur. På den baggrund er det ikke alene overraskende, men også skuffende, at hver femte ifølge en epionsmåling offenliggjort af DR 30.12 mener, at det i yderste konsekvens er ok, at politiet bruger tortur, hvis det kan forhindre terror.

Meningsmålingen afspejler gennem det stillede spørgsmål en udtalt uvidenhed om tortur. Man glemmer bevidst eller ubevidst både, at der er et internationalt total-forbud mod tortur og at tortur ikke nytter.

Det er mange gange dokumenteret, at tortur hverken er et brugbart middel til at fremskaffe pålidelige informationer eller på anden måde forebygge terror. Tværtimod kan man med større ret argumentere for at brug af tortur snarere afføder terror.

Der er intet belæg for, at politi gennem hårdhændede torturmetoder kan forhindre terror. Derfor er opinionsmålingen galt afmarcheret og afspejler en forestilling skabt af amerikanske videofilm og TV-serier, der ofte ligefrem legitimerer brug af tortur. Accept af tortur under enhver form åbner en glidebane for retsstaten.

Med læge Inge Genefkes pionerindsats for mere end 40 år siden blev Danmark internationalt det første centrum for den medicinske rehabilitering af torturofre. Politisk gik Danmark på samme tid internationalt i spidsen for menneskerettighedsarbejdet gennem vedtagelsen af FN’s konvention mod tortur. I de seneste femten år har skiftende regeringer derimod undermineret Danmarks rolle i arbejdet mod tortur.

Udover voldsomme million-nedskæringer i støtten til både det danske og det internationale arbejde mod tortur har regeringen senest med finansloven for 2016 skadet Danmarks ry i arbejdet mod tortur. Og i forholdet til FN’s komite mod tortur har såvel S-SF-R og V-regeringen afvist anbefalingen fra FN om at inkorporere FN’s konvention mod tortur i dansk lovgivning, syltet dansk ratifikation af konventionen mod tvungne forsvindinger, forsøgt at forhindre retssagen om medansvar for tortur af de irakiske fanger, gennemført skæbnesvangre tvangsudvisninger trods risiko for tortur og død samt indstillet al kritik af Guantanamo og retsforfølgning af de ansvarlige for Bush-tidens tortur.

Accepten af tortur, som et middel for politiet for at forhindre terror, viser samtidig med al tydelighed, hvordan ”krigen mod terror” har sat menneskerettighederne under pres. Når senest statsministeren gentager påstanden om, at udløbstiden for de internationale menneskerettighedskonventioner er overskredet, er der al mulig grund til at tænde advarselslamperne.

I stedet bør der igangsættes en oplysningsindsats til forsvar for forbuddet mod tortur, retten til at søge og få beskyttelse, hvis man er på flugt samt andre basale menneskerettigheder. Det vil gavne Danmarks ry, hvis vi igen går i spidsen i arbejdet mod tortur.

Ovenstående blogindlæg, der er skrevet sammen med prof. dr. med.Bent Sørensen, leder af Anti-Tortur Støttefonden, blev tillige bragt i dagbladet Politiken 4. januar

Ubærligt hykleri - prins og minister i Saudi Arabien

Tue Magnussen — Sat, 24 Jan 2015 23:43:14 +0000

Af Tue Magnussen

Kronprins Frederik og forsvarsminister Nicolai Wammen har brugt weekenden til at deltage i en ceremoni for den afdøde kong Abdullah i Saudi-Arabien. De var ikke alene: En række statsledere var til stede ved ceremonien, bl.a. den britiske premierminister David Cameron og den franske præsident Francois Hollande.Obama har forkortet sit besøg i Indien og er på vej for at hilse på Abdullahs lillebror og kronprins Salman bin Abdulaziz Al Saud, der har overtaget tronen.

Den 90 år gamle konge døde klokken 01 natten til fredag, efter flere ugers sygdom med lungebetændelse og blev begravet fredag. Lørdag afholdtes en såkaldt kondolence-ceremoni for den afdøde saudiarabiske konge. Kronprins Frederik repræsenterede hoffet, mens Nicolai Wammen repræsenterede den danske regering.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor både regering og kongehus vil vise respekt for Abdullah. Ofte har man indtryk af, at danske svineproducenter og Carlsberg i højere grad end menneskerettigheder er bestemmende for dansk udenrigspolitik, men det kan ikke være grunden i det saudiarabiske tilfælde.

Saudi-Arabien har et absolut udemokratisk, enevældigt, despotisk styre og er kendetegnet ved et totalt fravær af respekt for de mest basale menneskerettigheder: Bødler hugger hovedet af dødsdømte ved offentlige henrettelser og tyveknægte får amputeret en hånd. Tortur udøves systematisk af politiet.

For tiden afstraffes systemkritikeren Raif Badawi med bøde, fængsel og 1000 piskeslag - 50 slag hver fredag. Den ugentlige afstraffelse er i øjeblikket midlertidigt suspenderet, på grund af mandens helbred.

Kong Abdullah var ikke alene Saudi-Arabiens mægtigste mand, men også én af verdens rigeste og mest magtfulde. Hans far, Ibn-Saud, grundlagde Saudi-Arabien – opkaldt efter familienavnet - i 1932 ved at besejre andre klaner på den Arabiske Halvø. Abdullah var den 10. søn af grundlæggeren og videreførte det måske mest brutale, menneske- og kvindefjendske styre uden nogen demokratisk åbning. Abdullah udpegede selv sin regering og gav sine slægtninge de fineste og mest magtfulde poster.

Ganske vist gav han nyligt mænd stemmeret til lokale rådgivende forsamlinger, der skal gøre det ud for en slags lokalråd, og han lovede også for et par år siden, at kvinder ville få lov at stille op til valg til lokale repræsentationer. Udvalgte kvinder fik plads i en ”rådgivende forsamling” - uden lovgivende beføjelser, - men i lighed med andre saudiske kvinder skulle de have deres mænds tilladelse til at færdes uden for hjemmet og de måtte ikke selv køre bil til og fra ”parlamentet”. De måtte dog vente på, at der blev bygget en særlig indgang, for kvinder må ikke gå samme vej ind som mænd.

Også saudiske mænd blev brutalt undertrykt: de få kritikere af kongehuset blev censureret og indespærret. Religiøse mindretal blev chikaneret og forfulgt. Ethvert tilløb til protest og oprør i den østlige del af landet med et stort shiitisk mindretal blev konsekvent og brutalt holdt nede. Udenlandske gæstearbejdere stod for arbejdet med at bygge motorveje og paladser – uden overenskomster, uden ret til tillidsmænd, uden politisk eller religiøs frihed.

Abdullah fastholdt Saudi-Arabiens tradition for at undertrykke kvinder, offentlige halshugninger og afskæring af hænder på mistænkte kriminelle og oppositionelle, der anfægtede kongestyrets udlægning af islam. Han lod i foråret 2011 mere end tusind saudiske soldater rykke ind i nabolandet for at hjælpe sin slægtning, kong Hamad al-Khalifa med at knuse et oprør for demokrati i Bahrain – angiveligt en mærkesag for dansk udenrigspolitik.

I en blog på u-landsnyt.dk skrev Knud Vilby 14. januar bl.a.: Hvad stiller Danmark op, når Danmarks allierede på den allermest middelalderlige vis benytter et religiøst retssystem til at bekæmpe ytringsfriheden, ikke bare i dag men langt ind i fremtiden? Spørgsmålet er ikke retorisk, men helt konkret.

En af Danmarks partnere i luftoperationerne mod ISIL (terrorbevægelsen Islamisk Stat) er Saudi Arabien. I Saudi Arabien er ”frihed” at ligne med et forbudt fremmedord. Mere middelalderligt kan det næppe blive. Saudi Arabien er ikke det eneste ..land.., der spærrer kritikere inde og krænker en række menneskerettigheder, men det er måske det værste.

Jeg kan godt forstå, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) lægger vægt på, at koalitionen mod ISIL ikke blot er vestlig, men også omfatter muslimske arabiske lande. Jeg er også med på, at regeringen prøver at balancere imellem forskellige usædvanligt modbydelige onder, som den givetvis er helt bevidst om. Alligevel er hykleriet ubærligt. Under bare nogenlunde normale omstændigheder ville en dansk regering have behov for at kræve et minimum af anstændighed af en allieret i kampen mod ondskaben.

Amnesty International og dansk PEN har flere gange kaldt til protest og demonstration foran den saudiske ambassade i København, som del af en massiv international kritik af piskningen af demokratiforkæmperen Raif Badawi. Den danske regering har været aldeles tavs, selvom man i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 bryster sig at ville fremme menneskerettighederne.

Ved at sende både kronprins og minister til Saudi Arabien for at vise despoten respekt lader man hånt om såvel menneskerettigheder som al anstændighed.

Hykleriet er ubærligt!

Danmark må indbringe USA og CIA's tortur for FN's komité mod tortur

Tue Magnussen — Thu, 08 Jan 2015 16:40:46 +0000

Af Tue Magnussen

Den danske regering ”forventer”, at USA’s myndigheder retsforfølger de torturforbrydelser, der er begået. Det fastslog udenrigsminister Martin Lidegaard (R) fredag 12. december i Berlingske Tidende i kølvandet på den amerikanske senatsrapport om CIA’s uhyggelige afhøringsmetoder.

”Alle stater, der har tiltrådt FN’s torturkonvention, har en pligt til at retsforfølge torturforbrydelser. Det forventer vi også, at USA gør, hvis der er grundlag for det,” skrev Martin Lidegaard.

Det er en holdning i tråd med både FN og flere menneskerettigheds-organisationer, såsom Human Rights Watch, Amnesty International, og den danske Anti-Torturstøttefond, stiftet af Inge Genefke og Bent Sørensen, der flere gange har opfordret USA til straffe de ansvarlige bag torturen.

Tid til handling
”Nu er det tid til handling. De personer, der stod bag de kriminelle handlinger, som afsløres i rapporten, skal for retten og tildeles straffe, der står mål med alvoren af deres forbrydelser,” understregede Ben Emmerson, der er særlig rapportør for FN’s højkommissær for menneskerettigheder. FN’s særlige rapportør om tortur, Juan E. Méndez, tilføjede, at CIA’s brug af torturmetoder giver regeringer i andre lande, hvor tortur nærmest bruges systematisk, en undskyldning for at fortsætte.

Obamas beslutning om, at CIA-agenter ikke bør straffes ”for hårdt”, underminerer FN’s konvention mod tortur og er reelt en fortsættelse af forhenværende præsident Bushs forsøg på at udhule FN-konventionen.

Der hviler et særligt ansvar på Danmark, dels fordi Danmark er tæt allieret med USA, dels fordi udenrigsminister Martin Lidegaard for nyligt lancerede et globalt initiativ kaldet »En verden uden tortur« for at fremme FN’s konvention mod tortur.

FN’s konvention mod tortur, der blev vedtaget for 30 år siden, har sin styrke i, at ikke mindre end 5 af de 16 operative artikler handler om at straffe torturbødlerne. Konventionen åbner – i artikel 21 - mulighed for, at en stat kan anklage en anden stat for overtrædelse af konventionen. Artikel 21 har dog endnu ikke været brugt. Realpolitiske hensyn er antageligt grunden til, at konventionen ikke endnu har været anvendt over for USA.

Men netop Danmarks traditionelle rolle, som foregangsland i arbejdet mod tortur og udenrigsminister Martin Lidegaards flotte initiativ til fremme af FN’s konvention bør få regeringen og Folketinget til opfordre til retsforfølgning af de ansvarlige for CIAs tortur.

Obama synes fortsat ikke at tage skridtet til, at USA vil retsforfølge de ansvarlige for torturen. Derfor bør Danmark netop bruge FN’s anti-torturkonvention og dens artikel 21 til at få indbragt USA og CIA's tortur for FN's komite mod tortur.

Danmark bør følge Sverige: Anerkend Palæstina!

Tue Magnussen — Mon, 06 Oct 2014 07:35:49 +0000

Af Tue Magnussen

Danmark bør følge Sveriges eksempel og straks anerkende Palæstina. Den nye svenske socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven har meddelt, at en af den nye svenske regerings første handlinger vil være at anerkende de palæstinensiske områder som en selvstændig palæstinensisk stat.

Sverige bliver dermed det første EU-land, der anerkender staten Palæstina som en suveræn stat.

- Det er en modig beslutning, siger den palæstinensiske chefforhandler, Saeb Erekat. Og det palæstinensiske selvstyres udenrigsminister, Riyad al-Maliki, takker i en erklæring den nye svenske regering for at støtte det palæstinensiske folks legitime ret til selvbestemmelse og en uafhængig stat. Samtidig opfordrer han andre EU-lande til ligeledes at anerkende Palæstina. Blandt de øvrige EU- lande, der har anerkendt Palæstina, er Ungarn, Polen og Slovakiet. Men disse landes anerkendelser skete, før de blev optaget i EU.

FNs generalforsamling vedtog i 2012 at anerkende Palæstina, men EU og de fleste medlemslande har endnu ikke vedtaget en formel anerkendelse.

Kampen for anerkendelse har især de seneste tre år stået centralt i palæstinenserenes kamp. I september 2011 bad den palæstinensiske præsident Abbas FN’s Sikkerhedsråd om at anerkende staten Palæstina som en suveræn stat. Initiativet var klart palæstinensisk og skete som del af den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads to-års plan fra 2009, der sigtede på at gøre palæstinenserne klar til at styre deres egen stat. Med kampagnen ”Palestine 194”, appelleredes til det internationale samfund i håb om, at Palæstina blev medlemsland nummer 194 i FN.

En anerkendelse er i naturlig forlængelse af Sikkerhedsrådets centrale resolutioner, herunder 242, 338 og 1397 og følger princippet om folkenes ret til selvbestemmelse, samt Generalforsamlings-resolution 181.

Anerkendelsen skal umiddelbart gælde det territorium, som er defineret af grænserne fra før 6-dages krigen i 1967, dvs. et territorium omfattende Vestbredden – inkl. Øst-Jerusalem – og Gaza-striben med tilhørende kystområde. En anerkendelse vil skabe en ny forhandlingsramme som vil betyde, at en suveræn palæstinensisk stat side om side med andre lande også i praksis bliver en realitet.

Alle magtudøvende parter, herunder Hamas, skal fra anerkendelsen ophøre med militær magtanvendelse, samt søge at forhindre militære aktioner uden for eget område, defineret af 1967-grænserne. Alle parter afstår fra at øge den militære kapacitet i en overgangsfase.

FN’s Sikkerhedsråd skal i overgangsfasen - sammen med regionale organisationer - garantere for sikkerheden i både Palæstina og Israel. Der skal oprettes en fredsbevarende styrke, som skal kunne etablere de sikkerhedsforanstaltninger som kræves og have uhindret adgang overalt i begge lande.

Desværre er der budskaber som må gentages. For ikke at glemme Israels angreb på Gaza ved årsskiftet 2009/2010, var der i januar 2011 kaldt til demonstration på Kultorvet i København. Sammen med andre holdt jeg som bestyrelsesmedlem af FN-forbundet en tale, hvori jeg sluttede med at sige: ”Endelig bør Danmark i lighed med mange lande…snarest anerkende Palæstina”.

Det var både da og i dag en yderst vigtig opfordring, som også bakkes op af bl.a. tre tidligere danske udenrigsministre. Op til FNs generalforsamling kaldtes der i september 2011 til demonstationer, verden over - også i København - blev der demonstreret for anerkendelse af Palæstina.

Men tidligere har det internationale samfund, herunder Danmark, alt for ofte ofret hensyn til menneskerettigheder og folkeretten for at fremme en fredsproces i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Man har glemt at international retsorden ikke en forhindring, men derimod fundamentet for en varig fred. Nu skal vi bruge folkeretten og den svenske anerkendelse fremadrettet og opfordre det danske folketing og regeringen til snarest at anerkende Palæstina.

Den danske regering bør så hurtigt som muligt anerkende Palæstina, det vil sige, at man ikke skal afvente en afklaring i EU-regi, men snarere følge Sveriges eksempel og straks annoncere en dansk anerkendelse af Palæstina - dels som et klart signal til Israel især efter angrebet på Gaza i sommers - dels som retningsgivende for EU og vigtigst som et håndslag til Palæstina.

Det er det vigtigste her og nu.

Men erfaringen viser, at man aktivt må fastholde fordømmelsen af Israels overgreb og tage konkrete skridt til at udtrykke den. Et første klart skridt kunne være, at Danmark i EU-regi og under sit formandsskab aktivt arbejder for en suspension af EU’s associeringsaftale med Israel.

Et andet skridt kunne være, at Danmark tog initiativ til en international våbenembargo overfor Israel, indtil Israel har accepteret at søge konflikten løst gennem egentlige fredsforhandlinger.

Et tredje skridt og som bidrag til, at krigsforbrydelser retsforfølges bør Danmark opfordre Israel til enten selv at retsforfølge den tidligere israelske ambassadør i Danmark Carmi Gillon eller udlevere ham til Danmark, så han i en dansk ret kan stå til ansvar for sine åbenlyse brud på FNs konvention mod tortur.

En anerkendelse af Palæstina skaber en ny forhandlingsramme, som vil betyde, at en suveræn palæstinensisk stat side om side med andre lande også i praksis kan blive en realitet. Danmark kan med en snarlig anerkendelse af Palæstina give Palæstina et tiltrængt og velfortjent håndslag.

Undersøg CIAs brug af dansk luftrum - Polen dømt for medvirken ved tortur i CIAs frangeprogram

Tue Magnussen — Tue, 19 Aug 2014 14:14:39 +0000

Af Tue Magnussen

Dom til Polen for medvirken ved tortur i CIAs fangeprogram gør en dansk kommissions-undersøgelse af CIA-fly i dansk luftrum endnu mere nødvendig.

For nylig blev et nyt markant kapitel skrevet i afdækningen af CIA’s hemmelige fangeprogram og europæiske landes medvirken, idet Polen af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev dømt for hjælpe til og medvirke ved tortur.

Årsagen er, at Polen i 2002 og 2003 tillod CIA at holde to terrormistænkte saudi arabiske mænd skjult i hemmelige fængsler på polsk jord uden at bringe dem for en dommer.

Siden blev de overført til Amerikas Guantanamo-base på Cuba, hvor de efterfølgende har siddet uden rettergang og dom.

Polen tillod CIA at torturere de to mænd på polsk jord og undlod at sikre, at de ikke vil blive dødsdømt, efter at de var fragtet ud af Polen.

Ved at forbryde sig mod den Europæiske Menneskerettighedskonventions paragraffer om forbud mod tortur og ydmygelse, mod retten til frihed og sikkerhed, retten til en fair retssag samt sikring mod dødsstraf, er Polen som det første EU-land blevet dømt for at assistere i CIA’s hemmelige fangeprogram.

Dommen er vigtig, fordi den sætter fokus på andre europæiske staters medvirken ved CIA’s tortur- og fangeprogram. Nu er det på høje tid, at vi får en dansk kommissionsundersøgelse af CIA’s hemmelige fangetransporter i dansk luftrum.

Aftalt spil

Efter terrrorangrebet på USA 11. september 2001 understregede VK-regeringen (som tiltrådte få måneder senere) den tætte alliance med USA ved stiltiende at acceptere, at CIA brugte dansk luftrum til de såkaldte renditions.

Amnesty International dokumenterede i april 2006, at disse hemmelige flyvninger blev brugt til at bortføre terrormistænkte til lande, der er berygtede for brug af tortur.

"Den danske regering har ingen viden om nogen sådanne tilfælde af ulovlig frihedsberøvelse", oplyste VK-regeringen og udenrigsminister Per Stig Møller (K) i første omgang, men efter kritik i marts 2006 fra Europarådet ændrede den danske regering holdning:

"Regeringen finder det vigtigt at bakke op om Europarådets generalsekretærs undersøgelse", udtalte Per Stig Møller og gjorde det klart, at Danmark ikke ville acceptere, at CIA bruger dansk luftrum til de hemmelige fangetransporter.

Men USA's dav. ambassadør i Danmark, James P. Cain, gav i et notat fra januar 2008, der blev lækket af WikiLeaks i 2011, indtryk af, at den danske regering reelt ikke var interesseret i at trænge til bunds i sagen.

I ambassadørens notat hed det: "Danske embedsmænd har i fortrolighed gjort det klart, at de gerne vil have sagen til at forsvinde så hurtigt og stilfærdigt som muligt".

Den dav. opposition - Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og især Enhedslisten - pressede på for en uvildig undersøgelse, men efter regeringsdannelsen i oktober 2011 fik piben en anden lyd.

Den voldsomme kritik af regeringens zig-zag-kurs fik dog efterfølgende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til at bebude, at man skulle "undersøge, om der er grundlag for de fremsatte beskyldninger om "aftalt spil" mellem USA og Danmark i 2008".

Tortur skal retsforfølges

Rapporten fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udkom i maj 2012 og frikendte de danske embedsmænd.

Den var dog yderst mangelfuld, idet den alene knyttede sig til grønlandsk territorium og i kraft af en meget kort frist var baseret på vidneudsagn fra involverede danske ministre og embedsmænd.

I lighed med den polske regering kan den danske regering med den mangelfulde rapport derfor ikke siges at have givet offentligheden fuldt kendskab til CIA’s overflyvinger og aktiviteter i dansk luftrum eller mellemlandinger på dansk territorium.

Dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over nabolandet og EU-kollegaen Polen må få den danske regering til at igen alvorligt at overveje, om man burde efterkomme Europarådets gentagne opfordringer til at få undersøgt vores medvirken i CIA’s fangeprogram.

Polens torturdom burde få udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til at foreslå, at man igangsætter en egentlig kommissionsundersøgelse af USA's misbrug af dansk og grønlandsk territorium og luftrum til at flyve fanger til hemmelige torturfængsler.

Retsforfølgning for tortur er en vigtig og uomgængelig del af FN’s konvention mod tortur.

Bloggen er skrevet sammen med Bent Sørensen, Anti-Tortur Støtte Fonden, (ATSF).

Danmark bør trække sig fra forhandlinger om modtagelsescenter i Kabul

Tue Magnussen — Tue, 29 Jul 2014 18:41:42 +0000

Af Tue Magnussen

Hjemsendelse af afviste afghanske flygtningebørn er konventionsstridigt og bringer Danmark på kant med børnekonventionen. Derfor skal Danmark omgående trække sig ud af forhandlingerne om et modtagelsescenter i Kabul

Information kunne 17. juli fortælle, hvordan Danmark i forbindelse med hjemsendelse af uledsagede afghanske børn, som forgæves har søgt asyl i Danmark, fortsat deltager i forhandlinger sammen med Sverige, Norge, Holland og Storbritannien om at realisere planer om at etablere et modtagelsescenter i Kabul, det såkaldte ERPUM-projekt (European Return Platform for Unaccompanied Minors). Der er al mulig grund til at advare mod disse planer og opfordre regeringen til ikke at deltage i sådanne forhandlinger.

Det er vigtigt at forstå den baggrund og situation, som ligger bag det voksende antal flygtninge fra Afghanistan. Mange års krig har skabt en situation, som tvinger mange afghanere på flugt. Selv om den aktuelle danske militære tilbagetrækning fra Afghanistan kunne give indtryk af, at den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er blevet afgørende forbedret, er intet mere forkert.

FN-organisationen UNAMA har dokumenteret, at der har været en stigning i civile ofre i Afghanistan med en stigende andel af kvinder og børn, og mange er drevet på flugt.

Ingen sikkerhed

Over 1.100 afghanske børn eller unge er de seneste syv år flygtet til Danmark. Men selv om der i konventionssammenhæng er tale om uledsagede børn, får de ikke nødvendigvis asyl eller opholdstilladelse. På bosteder og asylcentre i Danmark sidder der derfor uledsagede flygtningebørn og venter. De er kommet til Danmark på flugt fra krig, men har fået afslag på asyl. Danmark har tidligere erkendt, at man ikke kan sende dem til Afghanistan. Alligevel forhandler man internationalt derom.

Hjemsendelse af uledsagede flygtningebørn er generelt en meget vidtrækkende beslutning, som der er al mulig grund til at være – mildt sagt – bekymret for og advare imod.

Hjemsendelse af de afviste flygtningebørn er konventionsstridigt, fordi Danmark – med god grund – gennem flere internationale menneskerettighedsaftaler har forpligtet sig til at overholde visse minimumsstandarder. Det drejer sig om Flygtningekonventionen fra 1951, FNs konvention mod tortur fra 1984 samt Børnekonventionen, som i år kan fejre 25-årsdag og er særligt relevant, når det gælder de uledsagede mindreårige.

Børnekonventionen understreger først og fremmest hensynet til børnenes ve og vel – barnets tarv, som står i udtalt modsætning til at hjemsende uledsagede flygtningebørn. Barnets tarv – med den aktuelle situation i Afghanistan in mente – er først og fremmest en vurdering af sikkerheden for de hjemsendte, som reelt er umulig at garantere. Men skulle den afghanske regering vælge at udstede en garanti for børnenes sikkerhed, viser praksis, at en garanti fra skiftende regeringer i Kabul eller fra diverse lokalguvernører intet er værd. Det afghanske styre har end ikke kontrol over landets fængsler.

Fra vestlig side har man betinget sig, at lejrene skal være sikre og overvågede, eventuelt af bevæbnet vagtværn. Men det afghanske lokalpoliti er berygtet for overgreb på civile i form af mord, tortur og voldtægt.

Regeringen bør lytte

Fra dansk side bør man i stedet indføre en praksis med at undersøge, hvilken løsning der vil være den bedste for det enkelte barn, og individuelt vurdere, hvad konsekvenserne af en hjemsendelse vil være. Uledsagede flygtningebørn med afslag på asyl er ofte angste, fortvivlede og psykisk nedbrudte af de krigstraumer fra tortur og forfølgelse, som de har haft med i bagagen og som forværres ved at sidde i årevis i venteposition på midlertidige opholdstilladelser.

Der er mange uafklarede spørgsmål. Allerede i 2012 stillede Red Barnet 25 centrale spørgsmål, som fortsat er ubesvarede fra justitsministeren. Dem bør man have svar på, inden man seriøst overvejer at hjemsende flygtningebørn fra Danmark til det krigshærgede Afghanistan, og inden man overhovedet forhandler om etablering af modtagelsescentre.

Regeringen bør følge opfordringerne fra Enhedslistens Per Clausen om at erkende, at der ikke kommer nogen aftale ud af ERPUM-projektet. Og den bør lytte til den skepsis, som blandt andre Det Radikale Venstres integrationsordfører, Liv Holm Andersen, udtrykker over for planerne.

Ovenstående blogindlæg blev tillige bragt som debatindlæg - skrevet i samarbejde med Bent Sørensen, Anti Torture Support Foundation ,(ATSF) - i dagbladet Information 28. juli 2014 med overskriften "Danmark på kant med børnekonvention".