Trampolinhuset's blog

Demonstration mod forholdene i Vridsløselille Statsfængsel

Trampolinhuset — Fri, 15 Apr 2016 07:21:49 +0000

Af Trampolinhuset

Afviste asylansøgere kan frihedsberøves i Vridsløselille Statsfængsel hvis de danske myndigheder frygter, at asylansøgerne går under jorden. Forholdene i fængslet udgør en alvorlig trussel mod de indsatte asylansøgeres mentale og fysiske helbred og generelle menneskelige værdighed.

I eftermiddag er der en demonstration mod de nedværdigende forhold i Vridsløselille Statsfængsel. Der kører en gratis bus til demonstrationen. Bussen kører fra Trampolinhuset klokken 16.00

Læs mere om demonstrationen på Facebook.

Deportationscenter kriminaliserer afviste asylansøgere

Trampolinhuset — Mon, 07 Mar 2016 16:50:54 +0000

Af Trampolinhuset

Siden starten af 2016 har de afviste asylansøgere, som bor på deportationscenter Sjælsmark, demonstreret imod deres levevilkår. Blandt andet kritiserer de den manglende adgang til medicin, eller mulighed for selv at lave deres egen mad. Derudover protesterer de imod regeringens beslutning om at flytte dem til Kærshovedgaard, som er et nedlagt fængsel ved Ikast. Vi hos Trampolinhuset støtter demonstranternes opfordring til en mere human behandling af afviste asylansøgere.

Symbolpolitisk kriminalisering af flygtninge

Driften af deportationscentre i Danmark varetages af Kriminalforsorgen i stedet for af Røde Kors eller af danske kommuner, som det er tilfældet for andre asylcentre i landet. Ifølge Morten Goll, daglig leder i Trampolinhuset, medfører dette en symbolpolitisk kriminalisering af de afviste asylansøgere:

”Normalt straffer vi ikke folk, som ikke har begået forbrydelser. Men det er det der sker her. Oprindeligt hed det sig at folk kun skulle opholde sig højst 6 måneder i Sjælsmark, og kun umiddelbart før deportation. Vi kender folk der allerede har boet der et helt år. Det tyder jo på at myndighederne placerer folk der på ubestemt tid, uanset om de kan hjemsendes eller ej. Rationalet bag Sjælsmark er at der skal lægges yderligere pres på de afviste asylansøgere for at tvinge dem til at tage frivilligt hjem. Når det nu viser sig at de afviste asylansøgere fortsat frygter hjemrejse mere end de forfærdelige forhold i Sjælsmark, burde regeringen overveje om det virkelig er i demokratiets ånd at straffe mennesker som ikke har begået nogen forbrydelser. Demokratiets grundlæggende principper bør gælde for alle, og det må være et minimumskrav at folk der opholder sig i Danmark bliver behandlet med respekt og i demokratiets ånd.”

Trampolinhuset støtter flygtninge og asylansøgeres vej ind i det danske samfund. Læs mere og støt Trampolinhusets arbejde

Hvad mener folk i asyllejrene om den nye asylaftale?

Trampolinhuset — Fri, 26 Oct 2012 17:28:50 +0000

Af Trampolinhuset

Regeringen indgik i september en ny asylaftale med Enhedslisten og Liberal Alliance. Trampolinhuset glæder sig over de forbedrede muligheder for at bo, arbejde og uddanne sig uden for asyllejrene, men er imod opretholdelsen af samarbejdskravet og den fortsatte brug af motivatationsfremmende foranstaltninger. Budskabet fra kampagnen Out of the Camps! har dermed ikke ændret sig. Trampolinhuset er imidlertid et fællesskab af mange forskellige mennesker og rummer derfor et bredt spektrum af meninger og erfaringer. Indtil nytår vil vi her på bloggen bringe en række indlæg baseret på interviews, hvor beboere i de danske asyllejre giver deres mening tilkende om den nye aftale. Der vil ofte blive angivet et initial frem for navn på interviewpersonen.

J
Jeg hørte om aftalen fra en af mine venner. En dag efter skole gik vi forbi en plakat, hvor der stod: “Nu er det tilladt asylsøgere at arbejde!” og at de ville få deres eget hus og alt det der. Så sagde jeg “huh! hvem er det der giver mig den her information?” Det var New Times (red. Røde Kors’ asylavis). Hvem er New Times? Hvilken magt har New Times? Jeg spurgte en af mine lærere, om han ville forklare, hvad der stod på plakaten. “Det her gælder ikke for alle” - det sagde han til mig. Det er kun for folk i fase 2 (red. Folk hvis asylsag endnu ikke er afgjort). Folk med to afslag skal skrive under på frivillig hjemrejse, ellers vil de ikke give dig arbejde. Hvis du skriver under, kan du arbejde i 3 uger, og så sender de dig hjem!

Problemet er, at vi er her pga. politiske problemer, ikke økonomiske problemer, heller ikke for at finde arbejde. Jeg er politisk flygtning. Jeg kom her ikke for at finde et job. Jeg havde et godt job i mit land.Jeg kan kun få del af disse rettigheder, hvis jeg skriver under på at vende tilbage. Hvis du samarbejder med politiet, kan du få del i disse rettigheder. Så til hvis fordel er den nye asylaftale? Efter kort tid sender de dig alligevel tilbage, så hvad er meningen? Det er tvang. Mange af os flygtninge havde gode jobs og vi flygtede kun pga. situation i hjemlandet. Vi beder om beskyttelse. Jeg kan kun sige, at denne lov er lavet for at tvinge folk til at tage hjem. Måske er det på grund af pres fra EU, at regeringen tænker: ”Lad os gøre det her for at få migranterne til at forlade landet”.

Hvis aftalen kom fra politikernes hjerte, hvis de virkelig ville gøre noget godt for at hjælpe os og lade os leve som mennesker, kunne de gøre meget simple ting. Vi er mennesker ligesom dem. Vi spiser også. Hvis denne aftale kom fra deres hjerter, var det regeringen og udlændingestyrelsen, der burde give os information om aftalen og ikke New Times. De burde sende et brev til hver enkelt asylsøger med information og en arbejdstilladelse. For at bevise at det er ægte og at de mener det alvorligt! Når de vil flytte dig til en anden lejr, eller hvis du får afslag på din ansøgning om asyl, sender de dig et brev med det samme. De sender politiet, hvis ikke vi vil forlade landet. Ved du hvorfor? Fordi det er de ting, der betyder noget for dem. Selvfølgelig er det godt, at nogle kommer ud af lejren og kan arbejde, men sådan noget skal der være en seriøs og stærk holdning bag.

Jeg mener ikke, at det er en god aftale. Den er ikke til fordel for asylsøgere. Hvorfor er det New Times, der skal informere os om det, når de laver en ny lov? Det er som om aftalen er en hemmelighed, og vi ved intet om den. Jeg vil gerne vide, hvorfor det er sådan? Jeg synes, det er mærkeligt.

S
Jeg synes, det er et skridt i den rigtige retning for os. Som det er nu, er der intet at foretage sig i lejren. Hvis jeg kan leve uden for lejren og arbejde, er det virkelig godt. Jeg vil gerne arbejde. Du ved, som det er nu, føles det som om, at jeg ikke er et menneske. Jeg er bare i lejren. På en måned får jeg 700 kroner to gange - og det er ikke nok. Jeg vil gerne købe tøj, sko og den slags og det kan jeg ikke. Det dækker kun mad. Det ville være bedre, hvis jeg kunne få et rigtigt job. Så ville jeg kunne tage vare på min fremtid.

Jeg synes, det er farligt, at de vil have én til at skrive under på frivillig hjemrejse. Jeg er fra Sudan. Den danske regering ved, at situationen i Sudan er meget meget vanskelig. Jeg havde problemer i mit hjemland, det er derfor jeg kom hertil. Det er virkelig farligt for mit liv, hvis de deporterer mig. Jeg vil ud af lejren. Jeg vil vide, om det betyder at jeg må blive i Danmark, indtil situationen i Sudan er bedre, hvis jeg skriver under? Hvis situationen bliver bedre, vil jeg gerne vende tilbage. Jeg har været her i 4-5 år og situationen er meget dårlig. Jeg ved ingenting om min familie eller min fremtid. Folk i lejrene er bange, fordi vi ikke ved, hvad det betyder, hvis vi skriver under. Der er en kæmpe forskel på, om de beder mig forlade landet med det samme, eller om jeg kan blive 1 eller 2 år. Det er et åbent spørgsmål. EU har besluttet, at de ikke kan sende folk tilbage til Sudan lige nu.

Angående de motivationsfremmende foranstaltninger, så tror jeg ikke på, at de virker. Hver asylsøger ved alt om situationen i hendes eller hans hjemland. Jeg ved ikke meget om andre lande, men jeg ved nok om mit eget. Situationen er meget vanskelig og systemet er meget hårdt. Jeg er i fase 3. Alle fra Sudan er i fase 3. Kun meget få fra Sudan får asyl sammenlignet med andre nationaliteter. Jeg synes, at det er kriterierne for at opnå asyl, der burde ændres.

Jeg synes det er godt, hvis jeg kan komme ud af lejren og arbejde, så ville jeg leve mere som folk her i Trampolinhuset, et normalt liv. Jeg vil gerne starte i skole igen. Jeg vil gerne lære og færdiggøre min uddannelse. I Sudan studerede jeg journalistik, det er derfor, jeg er her nu.

Jeg håber, at der sker noget. Jeg håber at få et normalt liv, hvor jeg kan leve uden for lejren. Som det er nu, føler jeg mig som et undermenneske. Jeg håber, det sker snart. Jeg tror måske, jeg vil skrive under, fordi jeg er stresset, keder mig og fordi jeg vil udrette noget med mit liv. Når mit land er sikkert igen, vil jeg sige ”mange tak” og vende tilbage. Jeg tror desværre ikke, at det vil ske snart med den nuværende regering i Sudan. Du er nødt til at støtte op om onde ting med den regering. Jeg er fra nord. Regeringen er sindssyg, som en mafia, helt korrupt. De kan ikke stjæle fra folket i stilhed, så de slås og slår ihjel.

Jeg håber, at situationen i mit hjemland vil ændre sig. Jeg håber på fred. Så jeg kan vende tilbage. Jeg forstår ikke, hvordan jeg er endt i den her situation. Hvis mit liv i Sudan havde været uden problemer, var jeg naturligvis blevet hos min far, min mor og mine søstre. Jeg synes, at Trampolinhuset forandrer, men mange asylsøgere tror ikke længere på forandringer, fordi de tænker på andre ting. De vil have deres eget hus og leve udenfor lejren, de vil arbejde. Det er dét, asylsøgere tænker på. Jeg tror mange asylsøgere har forskellige ideer.

Da dette er en kollektiv blog, kan man ikke forvente respons på kommentarer og spørgsmål fra de folk, der her har givet holdninger til udtryk.

Hvorfor Alle skal betyde Alle!

Trampolinhuset — Thu, 14 Jun 2012 14:33:55 +0000

Af Trampolinhuset

Offentliggørelsen af en tværministeriel rapport 13. juni bekræftede vores værste anelser. Regeringen vil tilsyneladende indskrænke den lovede ret til at leve og arbejde uden for asyllejrene ved at udelukke de afviste asylansøgere, der ikke vil skrive under på at vende tilbage til det, de er flygtet fra. I denne anledning bringer vi Zach Khadudus artikel, der er skrevet inden Walk Out of the Camps den 13. maj og tidligere bragt på engelsk i visAvis.

af Zach Khadudu, talsperson for kampagnen Out of the Camps!

Med valget af den nye regering løftedes håbet blandt immigranter generelt og asylansøgere især. Det var et nyt daggry efter lang tids venten for asylansøgere, som håbede på en genvurdering af deres forhold. Og så handlede regeringen hurtigt. De nedsatte et embedsmandsudvalg, der skulle se på muligheden for, at asylansøgere skal kunne bo uden for asyllejrene og muligheden for at de får retten til at søge arbejde. Embedsmandsudvalget skal efter sit mandat d. 15. maj aflevere sine anbefalinger, men indtil nu er asylansøgere – de mennesker som er direkte påvirket af kommisionens anbefalinger – ikke blevet hørt.

En vigtig årsag til bekymring er det forslag, der fra forskellig side har været oppe, om at de afviste asylansøgere, der ikke samarbejder med politiet om frivillig hjemsendelse, ikke skal have de nævnte muligheder: at leve og arbejde uden for lejrene. Dette er – ifølge asylansøgere og fortalere for flygtninges rettigheder – ikke kun diskriminerende, men også en uret mod de ramte afviste asylansøgere. Det ‘samarbejde’ som afviste asylansøgere forventes at indgå i med politiet er absurd, både konkret og som idé. Afviste asylansøgere forlanges at frivilligt acceptere at blive udvist. Dette i en sådan grad, at de forventes at skrive under hos politiet på, at de går med til at blive deporteret til de lande, de flygtede fra. Ikke alene modsiger dette enhver grundlæggende logik; det er også et unødvendigt pres for asylansøgere, der mener, at de har en berettiget frygt for forfølgelse, trusler og død, hvis de vender hjem til deres lande.

Folk flygter ikke fra deres lande af simple økonomiske grunde eller for et bedre liv. At efterlade sin familie og baggrund for at søge fred i et andet land kræver blod og sved, mental og fysisk anstrengelse. At bede afviste asylansøgere om at skrive under på at blive deporteret, er derfor at give dem en løkke at hænge sig selv i. Det er derfor ikke underligt, at flertallet af afviste asylansøgere ikke underskriver; eller at de få, der gør, ikke gør det ud af personlig overbevisning og egen frie vilje, men på grund af pres fra politet.

Autoriteterne skærer ned på de ydelser til livets mest basale ophold, der gives til afviste asylansøgere i form af lommepenge, i håb om at dette vil frustrere dem og få dem til at samarbejde. Men folk, som er truet på selve livet i deres hjemlande, kan ikke tvinges til accept gennem nedskæring af ydelser. For dem er alt bedre, så længe de ikke befinder sig i deres lande. Slår denne taktik fejl, bliver de afviste asylansøgere, der stadig nægter at skrive under på deportation, nægtet muligheden for eksempelvis at indgå i 'praktikordninger'. Deres liv forbliver fyldt med desperation, håbløshed og frygt – usikkerhed om, hvad næste dag fører med sig. Forbliver de stadig ‘usamarbejdsvillige’, kan de blive hentet fra deres asylcentre og lukket inde i Ellebækfængslet, mens de afventer deportation.

Men spørgsmål presser sig uundgåeligt på om det mentale og fysiske helbred for folk, der flygter fra farezoner og herefter finder sig selv i lejre og ender med enten at blive deporteret eller opnå asyl. Faktum er, at man efter nogle måneders liv i asylcentrene kommer dårligere ud af dem, end man var forinden; mentalt og på andre områder. Uanset om man opnår asyl eller bliver afvist, bliver livet aldrig det samme for folk. Det er fordi livet i asylcentrene ikke er normalt liv. At være tvunget til at leve i områder isoleret fra resten af befolkningen og kun interagere med tilsvarende forstyrrede folk på daglig basis, nedbryder selv den stærkeste ånd. Nægtelsen af retten til at søge betalt arbejde giver asylansøgere en følelse af at være berøvet en grundlæggende og livsvigtig rettighed.

Den anden side af mønten er spørgsmålet om, hvorvidt situationen kan forbedres, hvis regeringen lever op til sit løfte om at give asylansøgere muligheden for at leve og arbejde udenfor centrene. Jamen absolut! Et effektivt asylsystem burde opbygge folk og gøre dem stærkere. Det burde være en sikker havn, hvor folk, efter at have oplevet skrækkelige situationer og krig i deres lande, kan drage et dybt lettelsens suk i modtagerlandet.

Muligheden for at leve uden for asylcentrene for alle asylansøgere vil ikke kun forbedre deres personlige situation, men vil også gøre det muligt for dem at bidrage til væksten og fremskridtet for deres modtagerland; i dette tilfælde Danmark. Mange asylansøgere, der modstår hårde og barske forhold for at komme hertil, er også kraftfulde personer, der med en smule mental og fysisk støtte kan være så produktive, som nogen kan være. At fastlåse dem i asylcentre afskærer ikke alene landet fra de talenter og den kunnen, som de besidder – det gør også asylansøgerne til en byrde for deres modtagerlande.

Skepsissen, der udtrykkes om hvor vidt sådanne muligheder vil gøre Danmark til et primært mål for asylansøgeres bevægelse, er imaginær. Folk flygter ikke fra fare og krigszoner for at søge arbejde udenlands. Rent faktisk vil asylansøgere, der flygter til Danmark, ikke nødvendigvis konkurrere om de samme jobtilbud og muligheder, som de herfødte. De vil modsat supplere den eksisterende arbejdskraft ved at tilbyde ekstra menneskelig kapital. Som det er nu, er asylansøgere komplet afhængige af skattebetalerne. At bo og arbejde vil gøre det muligt for dem at tage vare på sig selv, at bidrage til den fælles kasse med skatter og andre afgifter, og give dem den menneskelige følelse af værdighed ved at arbejde.

Men hvordan kommer vi videre herfra? Kommisionens anbefalinger omkring muligheden for at leve og arbejde udenfor asylcentrene forventes at komme snart. Asylansøgere er indtil videre ikke blevet konsulteret. Men alt er godt, som ender godt. Derfor er det af yderste vigtighed, at selv i dette sidste øjeblik, bliver asylansøgerens spinkle stemme hørt. Før tiden løber ud og forslaget forhandles i Folketinget, ser asylansøgere det som nødvendigt at gå sammen med ligesindede danskere under Trampolinhusets paraply, og sammen udtrykke vores bekymringer.

Vi har valgt at stå sammen i solidaritet på søndag d. 13. maj, for at tale med én stemme. ‘Alle betyder alle’ er et motto skabt for at råbe regeringen op og minde den om i sine forslag og diskussioner at inkludere alle i den håbefulde beslutning om at leve og arbejde udenfor lejrene. Alle: Inklusiv de afviste asylansøgere, der ikke ønsker at skrive under på at blive sendt tilbage til de lande, de mener ikke er sikre. At arbejde og leve i samfundet peger ikke alene på menneskerettigheder; det peger også på selve meningen og ånden i menneskelighed; på værdigheden der gives til individer, selv i deres mest sårbare øjeblikke. Krige og ustabilitet vil være tilstede så længe mennesker findes, og grundlæggende vil det samme gælde for det at søge asyl. Men fremelskelsen af menneskelig værdighed og samfundets fremskridt vil ikke blive dømt på, hvor godt den priviligerede majoritet behandles, men på hvordan der bliver taget vare på de sårbare få.

Hej Modkraft-læser!

Trampolinhuset — Thu, 31 May 2012 14:10:04 +0000

Af Trampolinhuset

Dette er Trampolinhusets første indlæg på bloggen efter Walk Out of the Camps den 13. maj. Her vil vi berette om forskellige oplevelser af det danske asylsystem og om dagligdagen i huset. Vi er glade for denne mulighed og vil gerne benytte lejligheden til at invitere dig på guidet tur.

Lad os derfor tage til Skyttegade på Nørrebro og gå inden for i nummer 3. Du træder ind i en lille orangemalet entré, på væggen ser du ordet ”Velkommen” på 11 forskellige sprog. Du går igennem og befinder dig i husets café med små borde og stole, pæn og nydelig først på dagen, lidt mere mærket af dagens aktiviteter omkring lukketid. Rummet deler sig i noget à la en ret vinkel og fører i to forskellige retninger.

Lad os gå til højre.

Rummet er inddelt i mindre rum adskilt af mobile vægge. Lige til højre er der et lille sofaarrangement, på din venstre hånd lægger du mærke til et fint børnehjørne med legehus og hvidt stakit omkring. Du går videre og passerer forbi den kombinerede frisør- og skrædderbutik, indtil du står foran en bar, der er bygget af folk fra huset. Herfra kan du se IT-rummet på højre hånd og et stort møde-, spise- og danserum på din venstre.

Tilbage til udgangspunktet i caféen (denne gang lægger du mærke til den lille trampolin i børnehjørnet).

Vi går igennem rummet med de små borde og stole (og en pæn mørkerødlig velour-farvet sofa). Der bliver måske serveret te, kaffe, frugt og kage fra den skranke, der adskiller caféen fra køkkenet. Men turen er ikke forbi, vi skal videre og passerer forbi et lille travlt kontor på højre hånd og går gennem en smal gang. Her er der adgang til køkkenet og til toiletter. Længst inde, eller nærmest i et hjørne af huset, er der et lille, men vigtigt, grønt rum, der bl.a. bliver brugt til sprogundervisning og den rådgivning, som læger, advokater og socialrådgivere står for.

Men tilbage til caféen igen.

Der er planer om at gøre den endnu mere caféagtig og gøre det lidt nemmere uden videre at træde ind i huset, drikke en kop kaffe og hænge ud. For du har måske fået en oplevelse af at være trådt ind i et 'andet rum'. Og oplevet en unik og virkelig intens atmosfære. Set mange nye ansigter og hørt en summen af stemmer. Måske til husmøde om tirsdagen, hvor husets brugere i fællesskab træffer beslutninger om hvad der skal gøres og hvordan. Eller til redaktionsmøde i tidsskriftet visAvis, hvor folk der søger asyl og andre beboere i Danmark diskuterer og beretter om asyl og migration på en anden måde end i Politiken og Weekendavisen. Eller om fredagen, hvor der er fællesspisning og chill out om aftenen.

Men tag ikke fejl: Du finder hurtigt ud af, at du er mere end velkommen!

Vi er et brugerstyret kulturhus og mødested for folk der søger asyl og alle mulige andre med interesse for asyl og migration. Sammen forsøger vi at bryde den isolation fra hinanden, som de afsides beliggende asyllejre i Danmark afstedkommer. Vi kæmper mod offergørelse og stereotypisering og skaber en platform for at folk, der søger asyl, kan forbedre deres egen situation og udtrykke sig uden at blive talt på vegne af – og vi gør det fælles på tværs af sociale, juridiske, kulturelle og religiøse forskelle.

Eller i al ubeskedenhed. Vi er et fællesskab, der dagligt arbejder med at nedbryde den desværre alt for velkendte distinktion mellem ‘dem’ og ‘os’. Og vi er – det tør vi godt påstå samstemmigt – nået langt. Vi har skabt en måde at gøre ting i fællesskab på trods af alt det, der forsøger at adskille os.

Men der er et yderligere skridt at tage, som vi også skal tage med dig, kære læser. Denne gang går turen ud af huset. Tiden er inde til at præsentere vores idéer og praksisser, og til at påvirke politikere og offentlighed mere direkte. Derfor har vi lanceret kampagnen OUT OF THE CAMPS, som foreløbigt kulminerede søndag den 13. maj. Vi kæmper for et retfærdigt asylsystem og kræver at alle asylsøgere får ret til at leve og arbejde uden for de danske asyllejre efter højst 6 måneder i det danske asylsystem. Det vil gøre en stor forskel for folk der søger asyl – men det er det mindste at forlange!

Der kommer meget mere om kampagnens videre forløb meget snart, her på bloggen. Men tag først et kig på vores hjemmeside og giv os et like på Facebook. Og glem ikke at det er på lørdag den 2. juni kl. 12-21, vi inviterer til Open Camp gadefest på Skyttegade med musik, taler, frisør, folkekøkken, cykelværksted, skrædderworkshop og alt muligt, hjertet begærer.

Out of the Camps! 13. Maj

Trampolinhuset — Thu, 10 May 2012 17:15:22 +0000

Af Trampolinhuset

I Trampolinhuset har vi startet en kampagne, 'Out of the Camps', som vi selv og mange af vores venner har arbejdet med i længere tid. Søndag den 13. maj vil vi som del af kampagnen lave arrangementet "Walk Out of the Camps!". Vi vil gå ud af vore lejligheder, huse og asyllejre for at samles i vores gader og på vores pladser. Den 13. maj vil vi holde regeringen fast på deres løfte: At asylansøgere skal have retten til at leve og arbejde uden for asyllejrene!

Vi ved, at konkrete forandringer i retning af et retfærdigt og humant asylsystem er nødvendige. Derfor vil vil sikre, at asylansøgeres stemmer bliver hørt, og at vores krav tages i betragtning. Retten til at leve og arbejde udenfor lejrene er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men vi har brug for din støtte for at sikre, at de mest udsatte grupper af asylansøgere ikke ekskluderes fra en lovændring – retten skal omfatte alle.

Kampagnen har to formål:

1. Vi ønsker at sikre, at alle asylansøgere i Danmark har ret til at leve og arbejde udenfor asyllejre efter højst seks måneder.

2. Vi ønsker en ny måde at tænke og tale om flygtninge på. Vi vil være med til at opbygge solidaritet, bevidsthed og forståelse blandt den danske befolkning for det presserende behov for en human og retfærdig flygtninge- og asylpolitik i Danmark.

Om dagen:

Vores Walk Out of the Camps bliver en stor og fredelig manifestation med deltagere, der ankommer fra seks forskellige danske asyllejre, såvel som mange mennesker fra København og omegn. Vi har arrangeret fri transport fra de seks asyllejre Sandholm, Kongelunden, Auderød, Vipperød, Avnstrup og Sigerslev. Vi må tale med mange stemmer for at blive hørt – og vi har også brug for din stemme.

Begivenheden er opdelt i 3 dele. Alle er velkomne til at støde til når som helst og hvor som helst på dagen.

Vandringen: Kongelunden - København (kl. 9-14)

Vi begynder vandringen ved asyllejren Kongelunden på Amager, 16 km syd for København. Vi vil bogstavelig talt gå ud af lejren og den lange vej til København, hvor vi vil støde til den større manifestation på Rådhuspladsen, som vi kalder Mødet.

Mødet: Rådhuspladsen (kl. 14-16)

Vi byder velkommen til dem, der har gået fra Kongelunden. Under mødet vil der være taler og debat, live musik og performances. Asylansøgere og andre eksperter i det danske asylsystem vil debattere forholdene i lejrene og stille kritiske spørgsmålstegn ved den måde, systemet fungerer på. Vi går herefter fredeligt gennem byen, og aflægger undervejs et symbolsk visit ved Christiansborg og Flygtningenævnet. Herefter vil vi vandre videre til Søen.

Rundt om Søen: Peblinge Sø (kl. 17-18)

Dagens sidste del foregår rundt om Peblinge Sø. Vi vil forme en kæde af mennesker hele vejen omkring den store sø for kollektivt at manifestere vores solidatitet, bevidsthed og forståelse af den presserende nødvendighed af et retfærdigt og humant asylsystem.

Vi håber, at I alle sammen møder op og hjælper os med at tage et virkeligt skridt i den rigtige retning.

Med venlig hilsen

Out of the Camps!

Officiel side: www.outofthecamps.dk

Facebookside: www.facebook.com/outofthecamps

Facebook event: Walk Out of the Camps May 13