John Ekebjærg Jakobsen's blog

3F Kongres 2016 Alle sammen-Dag 5 og 6

John Ekebjærg Jakobsen — Thu, 15 Sep 2016 12:37:47 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

Dagens historie fra virkeligheden

Rengøringsfirma afsløret i massiv fusk af 3F

Den 5. dag på kongressen bliver brugt ude i de 6 grupper, som afholder lukkede møder.

Der er kommet følgende ud fra de enkelte kongresser;

Offentlig gruppe vil vise alternativerne til udlicitering

På Offentlig gruppes møde var der også en længere debat om brug af frivillige, hvor der tidligere var regulære jobs – jobs, som kunne varetages af de mange som for øjeblikket ryger ned i den sociale massegrav.

Byggegruppen går til kamp for kædeansvar

På Byggegruppens møde blev der fra flere sider udtrykt frustration over at på flere store byggepladser landet over går der udenlandske smede og svejsere og arbejder til under 100 kroner i timen. Kollegerne savner at Metal går med ud på byggepladserne og tegner overenskomst. Vi forventer derfor at Metal, sammen med resten af CO Industri, sætter kampen mod social dumping i centrum ved de kommende overenskomstforhandlinger – vi andre er klar til den kamp!!

Transportgruppen organiserer

PSHR, Privat Service, Hotel og Restauration får flere medlemmer på hospitalerne

Den grønne gruppe vil tegne flere overenskomster

Industrigruppen satser på flere faglærte

Dag 6 - sidste dag

Den sidste dag på kongressen bruges på 3FA – 3F’s A-kasse. Vi er stolte af at vi har en faglig A-kasse som bøjer en rigid lovgivning til det yderste, når vores kolleger bliver arbejdsløse.

Vores A-kasse kolleger udviser samtidig en stor frustration over, at de ikke har mulighed for at hjælpe de kolleger, som ryger ud af dagpengesystemet.

Der er også et klart budskab fra A-kasse leder Eva Obdrup, om udhulingen og forringelserne af dagpengene nu skal stoppes.

De skal nu, sammen med mange tusinde andre, forsøge at overleve i et kontanthjælps system, som bliver barskere og barskere

På den baggrund er det vigtigt at 3F de næste år lever op til beslutningen om at øge den socialpolitiske indsats

3FA-prisen

Prisen skal gå til en person, eller gruppe af personer, der på en helt særlig og uegennyttig måde har gjort en forbilledlig og ekstraordinær indsats til gavn for ét eller flere medlemmer af 3FA.

Jobklubben fra Nykøbing Sjælland fik prisen

----

Se også:

3F Kongres 2016 Allesammen-Dag 2

3F Kongres 2016 Allesammen-Dag 3

3F Kongres 2016 Allesammen-Dag 4

John Ekebjærg Jakobsen — Wed, 14 Sep 2016 11:31:00 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

Dagens historie fra virkeligheden

Kampagne og trussel om konflikt sikrer overenskomster på det grønne område

Dag 4 starter med en sang og bliver fulgt af debat og flere ændringsforslag.

Ind i mellem bliver tid til at uddele endnu en pris

Den alternative miljøpris er blevet uddelt 16 gange. Første gang i 1987.

Olieprisens Fællesrepræsentation blev dengang tvunget til at betale 50.000 kroner til arbejdsmediciner og overlæge Per Gregersen for urigtige oplysninger om blandt andet maleres intelligensniveau.

Per Gregersen donerede pengene til SiD, der siden hen har uddelt prisen.

I år går prisen til Henrik Guldberg, arbejdsmiljørepræsentant i Fårup Sommerland,

Debat med politisk indhold

Som tidligere nævnt, så kan der være meget politik i debat og forslag.

Da det er ”sorte onsdag”, så vil jeg prøve at fokusere på om 3F’erne er parat til gøre en ekstra indsats for de svageste i vores samfund. Undervejs i de 3 dages debat har jeg noteret at mindst 16 3F afdelinger i deres indlæg kræver en øget indsats på det socialpolitiske område. Det var lige fra billig fagforeningskontingent til kontanthjælpsmodtagere og store spørgsmål som mistet dagpengeret, kontanthjælpsloft, 225 timers regel, fyringer i det offentlige og mange andre gode signaler.

Angrebet på velfærdssamfundet

En enig kongres vedtog en styrket socialpolitisk indsats, som forpligter 3F til at opprioritere dette arbejde. Det hedder blandt andet;

”Når reformamok fjerner social tryghed og erstatter den med den danske variant af Arm trotz Arbeit (Working Poor), så er 3F's indsats nødvendig! Næsten 140.000 borgere er udsat for jobtræning, praktik eller andre former for ekstraordinære ansættelser. – Det er i stor udstrækning 3F job som besættes på den måde og det er absolut ikke altid ordninger som hjælper den enkelte borger. Det er ”pisk” og ”øget arbejdsudbud”!”

Vision for 3F

Som noget nyt blev der fremlagt en vision for 3F;

Her lyder det blandt andet;

”Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlemmernes hverdag, veldokumenteret viden og en grundlæggende tro på social retfærdighed som bærende element i det danske samfund”

Masser af fine ord – og gode intentioner – i de 3 dages debat.

Jeg håber alle går hjem og arbejder for de svageste og hårdest ramte – der er brug for det!

Valg til forbundsledelsen.

Dagen sluttede med valg og der var var genvalg til alle undtagen på 2 poster.

Næstformand Jane Korczak valgte at stoppe efter mange års kamp for ligestilling på arbejdspladserne og i fagbevægelsen.

Som ny næstformand valgtes Tina Christensen

Der skulle også vælges ny forbundssekretær.

Der var 4 opstillede, 3 formænd fra Sjælland og 1 fra Esbjerg.

Henning Overgaard, formand for 3F Esbjerg Transport blev valgt med 2/3 af stemmerne, mens de 3 andre måtte deles om den sidste 1/3 af stemmerne.

Henning er kendt som en aktiv formand og er medlem af byrådet i Esbjerg for Enhedslisten

3F Kongres 2016 Allesammen-Dag 3

John Ekebjærg Jakobsen — Tue, 13 Sep 2016 08:44:42 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

Dagens historie fra virkeligheden

Hurtig blokade fra 3F Frederiksborg stopper konflikt ramt firma

Dagens gæst

Lizette Risgaard, LO Formanden er på hjemmebane og blandt venner, når hun skal tale for de delegerede på kongressen. Hendes budskab er klart; Vi skal have et Danmark, der satser på mennesker og ikke på skattelettelser.

Hun citerer Peter ”Ymer”, stilladsarbejder fra Århus, som dagen før sagde;

”Let røven og kom i gang” – og det roser hun 3F’erne for at være gode til.

Til gengæld nævner hun ikke kampen mod EU og TTIP

Formandens ord - og den videre kamp

Resten af formiddagen bruges på at formand Per Christensen svarer på de 2 dages debat. Kampen mod social dumping, 2025 plan og den borgerlige regering er i centrum og der er ikke de store uenigheder på kongressen

2 prisoverrækkelser

Basel Kamals mindepris

Mindeprisen er stiftet af afdøde 3F-medlem Basel Kamal, , der testamenterede sin formue til en mindefond. Basel, palæstinenser og ansat på Rigshospitalet, var med til at stifte NIF, netværk i fagbevægelsen, som arbejder for integration på arbejdspladsen.

Der kan indstilles kandidater – personer, afdelinger, organisationer, foreninger, selskaber mv. - der har gjort en særlig indsats for integration, inklusion og mangfoldighed i det danske samfund, og som har medvirket til at bygge bro, solidaritet og fællesskab på de enkelte arbejdspladser.

Det var stærkt og rørende at se 3 prismodtagere;

Metro teamet fra BJMF

Elena Ramona Savulescu, rumæner og meget aktiv på Lolland

Den faglige klub ”Grønært” på Flensted Snitgrønt

Jens Bjørst Mindepris

Jens Bjørst var en meget aktiv advokat som kørte mange principielle sager for 3F – og SID – ikke mindst for de svageste af vores medlemmer.

Prisen går til Elaine Larsen, faglig sekretær i 3F Frederiksborg, som i sit lange arbejde med sagen om 'slikfuskeren' David Yüksel har lært, at social dumping er meget mere end underbetaling og frygtelige arbejdsforhold.

Politiske signaler ?

Resten af dagen bruges på nye forslag og ændringsforslag til forbundets love og til Fagligt og Politisk Grundlag.

Det kan lyde kedeligt, men der er stærke politiske signaler i de forslag der diskuteres.

Her kan blandt andet nævnes;

Kampen mod TTIP og CETA, hvor der blev enighed om at sikre en kritiske debat om frihandelsaftalen med henblik på at hindre social dumping, forsvare og forbedre vores arbejdsmiljøstandarder, faglige rettigheder og velfærd.
De unge, hvor der blev diskuteret mere indflydelse, mere respekt og bedre muligheder for de unge
Det nye arbejdsmarkeder – deltids og projektansættelser, frivillige der erstatter regulære jobs, vikarer og hele problematikken omkring det digitale arbejdsmarked.
Overenskomsterne med fokus på kædeansvar og ”Musketer-ed”, som går ud på at når der forhandles nye overenskomster, så må de forskellige brancher ikke lukke forhandlingerne før alle har opnået et resultat. Det lykkedes ikke at vedtage en musketer-ed, men der blev vedtaget at; ” Forud for og under overenskomstforhandlingerne koordinerer og afstemmer grupperne løbende situationen med hinanden.”
Kædeansvar blev skrevet ind i det faglige politiske grundlag.

3F Kongres 2016 Allesammen-Dag 2

John Ekebjærg Jakobsen — Mon, 12 Sep 2016 08:50:40 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

Dagens historie fra virkeligheden

Stilladsarbejdernes blokade gav hurtigt en overenskomst

Dag 2 starter med en sang og bliver fulgt af et oplæg fra en international gæst

Davis Morales, fagforeningsleder fra industriarbejdernes fagforening, FESTRAS, Guatamala. Han fortalte at Guatemala er blandt verdens værste lande for fagforeningsfolk. Mord, korruption, kidnapning og forfølgelse er dagligdag, når man er fagligt aktiv i Guatemala. Siden 2007 er mere end 70 faglige ledere blevet slået ihjel i landet.

Fint besøg

Beretningsdebatten fortsætter indtil Mette Frederiksen kommer på besøg.

Der er lidt stille da hun kommer. 3F’erne kan godt huske de forringelser som Thorning og Corydon gennemførte.

De kan også huske at Mette Frederiksen ikke bakkede op om øget Uber kontrol i maj måned

Mette Frederiksen er meget positiv, hun lover ikke at forhøje pensionsalderen, hun vil forstærke indsatsen mod social dumping.

Men de øvrige forringelser taler hun ikke om.

Forringelser som følge af de mange reformer gennem de sidste 15 år får ikke mange ord med. Tilbagerulning af forringelserne for dagpengemodtagere, de syge, kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere og forhøjelsen af pensionsalder lover hun ikke noget om. Hun mener dog at hun som beskæftigelsesminister fik lappet en del på dagpengeforringelserne! Besparelser på de offentlige budgetter (som betyder færre varme hænder) nævner hun stort set ikke.

Årets tillidsvalgte

På kongressen er der en række prisoverrækkelser. Dagens priser gik til 5 tillidsfolk, som har gjort en ekstra indsats. Principielt er jeg imod at fremhæve nogens indsats, fremfor at fremhæve de mange som gør en stor indsats hver dag.

Men når man ser de 5 modtage prisen, så er det lidt stort at se 5 stolte tillidsfolk.

Temaer fra debatten

Dagens debat var fredelig og uden de store nyheder - dog var der stor fokus på organisering, kampen mod social dumping og så er der kommet et ”spøgelse” ind i debatten.

Under debatten så kom der en del forslag om at der skal forhandles specielle goder til 3F medlemmer. Det kunne resultere i at 3F laver en overenskomst, hvor der er specielle goder til F’s medlemmer på en arbejdsplads mens de uorganiserede kun skal lønnes efter overenskomsten uden at få de specielle goder.

Det er en farlig vej at gå.

I Danmark har vi en enhedsfagbevægelse, som dækker hele det danske arbejdsmarked

Som tegner overenskomster for hele arbejdsmarkedet

Det er den danske model

Vi kræver af arbejdsgiverne at de skal overholde overenskomsten.

Når vi nu siger til arbejdsgiverne at vores 3F kolleger skal have noget ekstra

Så tror jeg arbejdsgiverne tænker at så er de andre jo billigere

Vi kræver af regioner, kommuner, boligselskaber at de skal lave arbejdsklausuler og sociale klausuler, så vi arbejder under lige vilkår

Hvordan skal vi håndtere det spørgsmål over for arbejdsgiverne,

Vi siger jo nej til social dumping og vi vil ikke have nogen som får mindre end os?

Når vi siger nej til social dumping og ja til kædeansvar, så kræver vi at alle arbejdsgiverne overholder overenskomsten. Vi tvinger arbejdsgiverne til at overholde overenskomsten, også selvom det ikke er alle de ansatte som er medlem af fagforeningen.

Arbejdsgiverne tvinges til at overholde overenskomsten og så skal vi nok sørge for at kollegerne bliver organiseret…

Se også:

3F Kongres 2016 Allesammen-Dag 3

3F Kongres 2016 Allesammen-Dag 4

3F Kongres 2016 Alle sammen-Dag 5 og 6

Istedgade overgiver sig aldrig

John Ekebjærg Jakobsen — Thu, 05 May 2016 06:36:59 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

Min tale, ved fakkelarrangement 4. maj initiativet på Vesterbro

4. maj initiativets parole:

Nej til oprustning, krig og racisme.

Den 19. April besluttede Folketinget at sende 400 soldater i krig i Syrien og sende bombefly indover Syrien.

Udenrigsministeren sagde dagen før beslutningen:

”Hvis vi ved, at en mission vil give civile tab med 100 procents sikkerhed, så skal vi ændre missionen, så vi kan have en mulighed for at gøre det uden civile tab.

Men jeg kan ikke love, at det bliver uden civile tab.”

”I krig, lige som i en hverdagssituation, sker der fejl. Og menneskelige fejl kan betyde, at nogle kommer til at lide under det, og i krig kan det betyde, at nogle kommer til at dø under det”

På denne baggrund besluttede et flertal at vi nu skal deltage i endnu en krig….

Krig dræber civile
Krig skaber flygtninge
Soldater i krig kommer hjem med fysiske og psykiske problemer
Soldater i krig kommer hjem i kister
En krig som USA vurderer vil vare i 20 og med mange døde

4. maj initiativets parole:

Stop Danmarks aktivistiske udenrigspolitik.

På denne aften fejrer vi Danmarks befrielse

Vi fejrer at danske frihedskæmpere turde tage kampen;

Mod besættelsen

Mod fascisterne og nazisterne

De kæmpede for demokrati

De kæmpede for danske værdier.

Efter 1945 og gennem de næste 50 år gik Danmark aktivt ind i at skabe fred

Danske soldater har været en del af fredsbevarende styrker

I Gaza

På Cypern

I Congo

I Eritrea

I Libanon

Internationale konflikter er fyldt med dilemmaer, men Danmark har været en del af den skandinaviske tradition, hvor man søger freden,

hvor man aktivt søger løsninger med fredelige midler

Vi har troet på en bedre og mere fredelig verden og ville gerne gøre en indsats.

Men i løbet af 90’erne og nullerne skete der noget

Vi begyndte at føre en såkaldt ”aktivistisk udenrigspolitik”

Dette begreb er grusomt og dækker over denne sandhed;

Det danske forsvar er ikke længere noget der skal bruges til at forsvare Danmark;

Vi har ført angrebskrig

I Afghanistan

I Irak

I Libyen

Og nu I Syrien

Hvad har vi lært af vores krigsførelse i

I Afghanistan

I Irak

I Libyen

Intet!!

Hvad har vi opnået ved vores krigsførelse i

I Afghanistan

I Irak

I Libyen

Intet!!

Vi har dræbt civile

Vi udleveret fanger til tortur

Vi har efterladt en civilbefolkning i nød

Vi har efterladt disse lande i et uløseligt kaos

Det var ikke sådan et samfund de danske frihedskæmpere kæmpede for under besættelsen.

Det Radikale Venstre, som har stolte, humanitære traditioner kunne ved beslutningen om at gå i krig i Syrien mande sig op til følgende små pip;

”vi er nødt til at gøre noget”

” vi skal sikre os at vi dræber så få civile som muligt”

Med disse sølle indvendinger besluttede de radikale at gå i krig sammen med

Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti

Vi fører nu endnu en angrebskrig

Og uden at vide hvem vi gør det for!!

Danmark er imod Islamisk Stat, men vi ved ikke hvem vi støtter når går til angreb i Syrien

De stolte traditioner hvor Danmark gjorde en forskel er helt forsvundet

Oveni i de beskidte krige vi deltager i så har fjerner vi støtten til verdens konfliktområder

Danmark skærer ned på udviklingsbistanden

– der skæres 7 milliarder kroner alene i 2016.

Vi sparer på milliarder til fornuftige formål for at bruge nyttesløse milliarder på krigsførelse i udlandet og nye krigsmaskiner

Nye kampfly – 30 milliarder og 90 milliarder i drift

4. maj initiativets parole:

For en værdig behandling af flygtninge

Det er triste ord om Danmark, vores udenrigspolitik og vores krigsdeltagelse

Vi må skabe en bedre verden

Vi skal skabe håb

I Byggefagenes Samvirke i København har besluttet at vi vil gå aktivt ind i at skabe arbejde til de flygtninge som skal integreres i Danmark

Vi forsøger et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Teknisk skole, hvor kompetenceafklarede flygtninge påbegynder en ordinær faglig uddannelse efter gældende lovgivning og ordninger (voksenlærlinge). Det betyder, at de nye kolleger skal fungere inden for de faglige rammer, som vi kender med organisering og overenskomst og uddannelsesaftaler.

Hvis man er parat til at arbejde og har nogen kompetencer, så er der ingen grund til at fastholde nogen i 2 år på en lav ydelse.

Vi ønsker ikke at de nye flygtninge skal bruges som løntrykkere og dermed puste yderligere til den racisme, som flertallet i Folketinget konstant appellerer til.

Hvis det er muligt skal disse flygtninge have regulære jobs – regulær uddannelse – under ordnede forhold.

Lykkes dette vil Danmark og danskerne have større overskud til at hjælpe de flygtninge som er fattige, langt væk fra familie og hjemland, mange er traumatiserede

De er alle kommet hertil for at søge hjælp og beskyttelse

Det er vi forpligtiget til at give dem

Her på en 4. maj i 2016 skylder vi dem, som for mere end 70 år siden kæmpede for en fredelig verden

– mod besættelsen

– mod fascismen

Vi skylder dem at stoppe krige i verden

- ikke skabe flere krige

Vi skylder dem at tage godt imod de flygtninge som kommer her, som resultat

af vores krige, af andres krige, af fattigdom, ulighed og nød

4. Maj initiativet tager afstand fra forråelsen af vores samfund

– det gør jeg og det skal vi arbejde på at resten af Danmark vil gøre

Israel’s uendelige krig mod palæstinenserne.

John Ekebjærg Jakobsen — Tue, 09 Sep 2014 10:19:49 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

”Venstrefløjen har medansvar for palæstinensernes ulykke” skriver Mikkel Veje Rønsbo, medlem af SF Nørrebro, i Information.

Jeg er enig i overskriften! Vi har alle et medansvar for palæstinensernes ulykke. Men når man læser hans kommentar så er det et rystende billede på en politisk aktiv dansker, som lægger sig fladt ned for Staten Israels apartheidpolitik.

Ifølge Hr. Rønsbo er Israel er de stærkeste og har stor opbakning fra USA – derfor kan den danske venstrefløj ikke gøre noget og derfor kan palæstinenserne ikke gøre noget. Accepter Staten Israel’s fredsløsninger, hvor ydmygende de end måtte være og undgå yderligere problemer. Det er hr. Rønsbo’s konklusion efter en analyse, som tyder på afmagt og mangel på viden om Israel’s fremfærd.

Lad mig nævne nogle få eksempler, som viser at staten Israel ikke ønsker fredelige løsninger;

Israel planlægger ny stor bosættelse

Den 1. september meddeler Israel at de vil lave en ny bosættelse – den største i mere end 25 år. Det sker selvom fredsforhandlingerne efter krigen mod Gaza først lige er startet.

Viceudenrigsminister Zeev Elkin siger; ” Det er aldrig den rigtige timing, hvis du spørger det internationale samfund. Men vores standpunkt er, at når jøder myrdes, bare fordi de er jøder, så bygger vi og skaber nyt liv”

Ønsker Israel fred hr. Rønsbo?

Bosættelserne som en skræmmende strategi

Den israelske arkitekt Eyal Weizman har igennem mange år dokumenteret den bevidste strategi, som ligger bag de mange bosættelser. En strategi som sikrer at det ikke bliver muligt at skabe en fredelig løsning, en strategi som ikke gør det muligt at sikre palæstinenserne en varig fred.

Ønsker Israel fred hr. Rønsbo?

Hvad kan arkitekterne afsløre om krigen i Gaza?

Weizmann underbygger sin teori og er overbevist om at Israel har fortsat denne strategi i krigen mod Gaza. Visse bygninger er bevidst blevet bombet for dermed at gøre umuligt for palæstinenserne at genopbygge Gaza.

Ønsker Israel fred hr. Rønsbo?

Hvem er palæstinensernes sande venner

Hr. Rønsbo anklager den danske venstrefløj for ikke at være sande venner af Palæstina, når vi kræver en retfærdig fred. Ovenstående viser klart at Hr. Rønsbo går staten Israel’s ærinde. Israel vil ikke freden, de vil annektere de besatte områder og det er ikke kønt at se en SF’er argumentere for at palæstinenserne skal lade sig jage ud af Palæstina.

Hvad skal vi så gøre?

Mit fagforbund 3F er trådt i karakter og opfordrer EU til at stoppe samhandelsaftalen med Israel. Ligeledes opforder de til at blokaden af Gaza må ophæves.

Kun ved at hæve besættelsen af Gaza og Vestbredden og tillade etableringen af en selvstændig, demokratisk, suveræn palæstinensisk stat kan Israel få fred og sikkerhed. Der er ingen anden vej til varig fred pointerer 3F.

Og der er mange der gør noget;

Politikere over en bred kam, fra Venstre over de Radikale og til de mange socialdemokrater, som vil stoppe Ísrael’s apartheid.
Mange kræver af Danmark og EU at de går aktivt ind i kampen for palæstinensernes rettigheder.
Flere bakker op om Boykot-bevægelsen.
Mange siger fra hver gang vi hører at staten Israel er et velfungerende demokrati.
De fleste er enige om den israelske hærs fremfærd i Gaza er uacceptabelt og begynder at sige fra

Vi har alle den forpligtigelse og jeg forventer at den aktive venstrefløj går forrest!

Min medblogger Yonatan Ungermann Goldshtein udtrykker det meget præcist;

”På samme måde som Sydafrikas apartheidstyre ikke var en partner for fred, men målet for den vestlige modstand, er det svært længere at tro på at den zionistiske stat i Israel kan være en partner for en fred i Mellemøsten, snarere end den orden, der må bekæmpes for at opnå fred og lige rettigheder.”

Derfor vil jeg opfordre Mikkel Veje Rønsbo, og mange med ham, til at gå mere aktivt ind i kampen mod den zionistiske stat Israel og til fordel for palæstinensernes rettigheder!

Jeg vil tillade mig at omskrive Mikkel Veje Rønsbo’s konklusion;

Jo længere vi sidder og gør ingenting, des dårligere står Palæstina i de forhandlinger, der kan føre til en varig fred mellem de to folk. Indtil vi tager det ansvar, bidrager vi til palæstinensernes fortsatte ulykke!

Er et nej til OK 2014 bare et surt opstød?

John Ekebjærg Jakobsen — Thu, 27 Mar 2014 19:19:29 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

De næste par uger skal ca. 600.000 lønmodtagere stemme om de nye overenskomster på det private arbejdsmarked.

I slutningen af februar skrev Modkraft Fagligt lidt provokerende om OK-forhandlingerne, som forsvandt..

Desværre blev artiklens budskab til en ubehagelig sandhed. Den sidste månedstid er de fleste overenskomster blevet forhandlet på plads, uden de store dramaer.

Malerne, VVS’erne og slagteriarbejderne er de eneste som for alvor har sat foden i døren. Malerne og VVS’erne gav sig ikke og så er det forligsmanden som dikterer resultatet.

Nu er vi så små 600.000, som skal stemme om det samlede resultat.

Det vil sige at malere og VVS’ere ikke får lov at stemme nej til deres eget resultat, men skal stemme sammen med alle vi andre om den samlede overenskomstforslag - mæglingsskitsen. Der er nemlig kun 1 afstemning og det er svært at få et nej igennem!!

Det er ikke nok at et flertal stemmer nej.

Stemmeprocenten skal være over 40 % eller 25 % af samtlige stemmeberettigede skal stemme nej.

Nej til resultaterne

I min fagforening 3F København anbefaler bestyrelsen at man stemmer nej og det gør vi også i Stilladsklubben. Argumenterne imod er følgende;

Lønstigningerne er for små
Overenskomstperioden på 3 år er for lang. Det tjener ikke noget formål og giver med garanti reallønsnedgang.
Der mangler tilstrækkelig sikring af, at arbejdet udføres på overenskomstmæssige vilkår – konsekvensen er social dumping.

Derudover så har Stilladsklubben den principielle holdning, at hvis en gruppe eller branche bliver ”efterladt” og tvunget ind i det samlede overenskomstforløb, uden selv at have forhandlet et resultat, så kan vi ikke stemme ja til den samlede pakke. Denne gang er malerne og VVS’erne sat uden for døren og vi stemmer nej i solidaritet med dem!

Nytter et nej?

Mange spørger om vi får noget ud af at stemme nej. Har det noget formål at stemme nej?

Er det overhovedet muligt at stemme et nej hjem, når alle de store forbund anbefaler et ja?

Det er det!

I 1998 anbefalede alle de store forbund et ja og alle analyser forudsagde et ja, men alligevel stemte vi nej og vi fik 2 ugers storkonflikt.

Efter 2 ugers konflikt greb Nyrup-regeringen ind og ophøjede mæglingsforslaget til lov og konflikten var slut.

Fik vi så ikke noget ud af nej’et i 1998?

Jo – arbejdsgiverne og LO var dybt rystet over nej’et og ved næste OK-forhandling i 2000 fik vi den 6. ferieuge og fornuftige lønstigninger.

Mange vil indvende at tiden var en anden i 1998 og at det ikke kan ske i dag.

Et nej er også muligt i 2014!

I 2007 stemte et flertal af 3F’s medlemmer nej til overenskomsten og 3F’s ledelse var dybt rystede. Det har betydet at ved forhandlingerne i 2010, 12 og 14 har grupperne i 3F i højere grad forsøgt at inddrage medlemmerne i udvælgelse af krav og forhandlingsstrategier. Ikke at det kan ses på Industrigruppens forhandlingsresultat.

Nej til forhandlingsforløbet.

Som beskrevet i ovennævnte artikel på Modkraft Fagligt, så er det forhandlingerne og resultaterne på Industriens område som dikterer rammerne og resultaterne for resten af LO-området. Det er ikke længere muligt for de enkelte brancher at forhandle specifikke krav på deres eget område – hvis ikke det er med i Industriens resultat, så kommer det heller ikke med hos andre!

Et nej til overenskomsten er derfor også et nej til forhandlingsformen og forløbet.

Derfor nytter det at stemme nej!

Derfor er det vigtigt at stemme nej!

Det mener også Byggefagene, Malerforbundet, Blik og Rør og en hel del andre faggrupper.

Tanker fra 3F's kongres - fortsættes

John Ekebjærg Jakobsen — Sun, 15 Sep 2013 10:01:32 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

Tanker fra 3F’s kongres - dag for dag

Dag 1

Lørdag middag og kongressen åbner. Med 862 delegerede og næsten 100 gæster er det stort og forvirrende. Stærkt er det dog at møde de mere end 40 internationale gæster fra mere end 20 lande.

Halvdelen af eftermiddagen går med formalia, de røde faner bæres ind, velkomsttaler, afdøde kolleger mindes og Outlandish. Det kan virke som om vi spilder et par timer, men det er ret højtideligt og en nødvendig start på kongressen.

Selve kongressen starter med at Poul Erik Skov, forbundsformanden holder en lang beretning. Han skal gå af og taler derfor mere frit. Han har i sin beretning flere skarpe synspunkter, end vi er vant til fra hans side – det har vi savnet i mange år. Der kommer en kraftig kritik af regeringens politik overfor de arbejdsløse, men ellers mener han stort set det er et fremskridt med SRSF-regeringen.

Hans øvrige hovedbudskaber er vi dog alle enige om;

- vi skal ud og organisere kollegerne

- vi skal bruge alle midler for at forbedre vilkårene for de arbejdsløse og forbedre beskæftigelsespolitikken.

Han sendte faktisk dette budskab til regeringen: ” Bulldozeren er klar. Dieselen er tanket og skovlen er sænket. 3F har et ufravigeligt krav om at beskæftigelsespolitikken lægges om."

Stærke ord, som jeg håber at kongressen og3F's nye ledelse kan leve op til!

Efter beretningen er der åbnet for debat. I dag når vi kun 4 delegerede, som jeg vil kalde ”professionelle” 3F-politikere, som alle talte i de maksimale 10 minutter. Vigtige budskaber, men jeg kunne godt tænke mig mere fokus og færre ord fra talerne. Vi skal måske nå 50 delegerede inden søndag midnat.

Dagen afsluttes med kåringen af ”Årets arbejdsplads”. Jeg synes ikke det er nogen god ide med den slags konkurrencer, men stort tillykke til Vej og Park i Bogense, Nordfyn.

Kongressen kan følges her – også live!

Dag 2 på 3F’s kongres

Beretningsdebatten fortsatte søndag med 12 ”professionelle” 3F politikere, som alle talte i de maksimale 10 minutter. Halvdelen brugte noget af deres tid til at takke Poul Erik med ordene ”Tak tillidsmand”

Selvfølgelig er Poul Erik en slags tillidsmand, idet han jo er valgt af kongressen. Men han er valgt til forbundsformand, med høj løn og stor sikkerhed i jobbet og jeg synes faktisk at betegnelsen bliver devalueret i forhold til de almindelige tillidsfolk, som dagligt bruger energi og fritid på deres tillidshvervet og risikerer at blive fyret.

Men blandt de delegerede kan jeg nævne nogle af de mere spændende indlæg og især;

Ekremana, TR for ISS rengøring på Rigshospitalet.

Hun leverede 3 – 4 seje minutter hvor hun var præcis og skarp.

Læs mere om retfærdig rengøring og aktionsdag for hele Europa

Helle, statsministeren er kongressens gæst sidst på formiddagen og debatten bliver afbrudt.

Nogen jubler, nogen rejser sig af høflighed og nogen bliver siddende i protest mod regeringens politik. Jeg vil overlade til den enkelte at vurdere hvordan man opfører sig. Jeg plejer dog ikke rejse mig og klappe, hvis jeg har set et dårligt teater stykke!

Statsministeren brugte meget tid på at sige farvel til Forbundsformanden. Derudover fokuserede hun meget på kampen mod social dumping – et populært emnevalg

Til gengæld var der ikke mange løfter om dagpengeforbedringer!!

Jens Bjørst Mindepris, som uddeles til personer eller foreninger der gør eller har gjort en særlig indsats for at sikre lønmodtagernes retssikkerhed eller arbejdsmiljøet, herunder arbejdsskadeområdet. Prisen gik til Rudi Andreasen, 3F Nordøst Sjælland for indsatsen mod menneskehandel.

Derudover kan jeg fremhæve spændende indlæg fra;

Helga, tømrerlærling fra BJMF. Om vigtigheden af at organisere de unge og gode historier fra BJMF ungdoms aktive arbejde.

Søren, A-kasse leder, om katastrofen for de arbejdsløse og det livsnødvendigt for 3F at lægge en ny kurs.

Morten, fællestillidsmand Posten, om efteruddannelse. Vi skal sikre de ufaglærte – de må ikke ryge ud af arbejdsmarkedet. 3Fskal ikke have taktiske hensyn, men gå hele vejen for sikre uddannelse og arbejde til de ufaglærte kolleger.

Jim, kok og næstformand i Landsbrancheklubben, om respekt for erhvervsuddannelserne og respekt for håndens arbejde. Respekten mangler og skal genskabes.

Caja, faglig sekretær, om de udfordringer EU giver os og nødvendigheden af international solidaritet – en afrikansk kollega udtaler; ”Solidarity forever – don’t leave us alone 3F”

Fariya, TR i et cateringfirma, om kongresdeltagelse og om at organisere og integrere kolleger med en anden etnisk baggrund. Sørge for uddannelse. 3F gør det godt og 3F skal fortsætte og gøre det endnu bedre

Bjarne, fagforeningsformand om social dumping i stat, kommuner og regioner. Social dumping skal være tema til kommunevalget og til overenskomsten 2014

Søren, formand for sømændene, også om social dumping – Blandt andet om Kalundborg – Århus lastbil færgen som lukker pga. underbetalt lastbilkørsel. Med underbetalte chauffører og ulovlig lastbilkørsel er det billigere at køre lastbilerne over Storebælt og Fyn med stort og forurenende CO2- svineri som resultat.

Aftenen sluttede med regnskaber og lønudvalg – der er gennem de senere år blevet ryddet op i dobbeltløn og ekstra honorarer i 3F. Flertallet er enige i at forbundet ikke skal beskyldes for pamperi og der er kommet stor åbenhed om lønniveauet.

Dag 3 på 3F’s kongres

Mandagen starter med endnu en gæst. Harald Børsting, LO formanden holder en skarp, vittig og fremadrettet tale. Kræver bedre dagpenge og stop for social dumping og leverer et frontal angreb på de borgerlige. Da Harald blev valgt, var vi mange der troede at han ville optræde på samme måde i offentligheden. Det er ret nemt at være kritisk og visionær blandt vennerne i 3F, mens det koster når man træder frem i medierne og skal diskutere med politikerne og vennerne i Regeringen.

Derefter bruger Poul Erik formiddagen på at svare på den lange beretningsdebat.

Det kunne være en klar politisk melding, men er præget af at Poul Erik stopper og byder ikke på noget nyt.

Basel Kamal Prisen blev uddelt mandag. Basel var tillidsrepræsentant for portørerne på Rigshospitalet, aktiv i fagbevægelsen og var kendt for at sige sin mening. Ved sin død testamenterede han sin formue til 3F for at skabe en større mangfoldighed. Se de 3 prismodtagere her.

Resten af mandagen gik med ændringsforslag til lovene og andre forslag til 3F’s arbejde. Det kan lyde kedeligt, men der er meget politik og mange signaler i de beslutninger der tages og det lægger linjen for de næste 3 års arbejde.

Jeg vil fremhæve nogle få forslag.

Små brancher, især inden for byggeriet, kan have svært ved at få varetaget branchespecifikke interesser i de store blandede afdelinger. Der var derfor et forslag om at de små brancher skal kunne organisere sig i én lokalafdeling, så de er samlet frem for at være fordelt ud på mange 3F-afdelinger (f.eks. gulvlæggere, tagdækkere, havnearbejdere og stilladsfolk). Det vil skabe et naturligt fællesskab, en større service og en bedre mulighed for organisering.

Forslaget blev ikke vedtaget, men der var en god debat og der var opbakning til holdningen bag forslaget.

Et forslag om et nyt budgetudvalg blev vedtaget. Det nye udvalg vil give et bedre overblik, mere lokal indflydelse og flere grundige diskussioner, når der skal prioriteres i 3F's økonomi. Og ikke mindst en større åbenhed om økonomien.

Et forslag om at ændre på de unges repræsentation i Hovedbestyrelsen gav anledning til en lang debat – ført af både unge og gamle. Alle var enige om at ungdommen skal prioriteres i 3F. Men skillelinjen i debatten gik på om man som ung har brug for at mødes som ung – på tværs af brancherne eller om ens faglige identitet styrke som faglig ung skal findes i den branche og i det fag man kommer fra? Debatten viste at de mange aktive unge har vidt forskellige udgangspunkter for det faglige arbejde. Flertallet af de delegerede valgte at bakke op om de unge som gerne vil mødes ”som unge” og de mere fagligt orienterede unge tabte desværre afstemningen.

I en debat om den fremtidige gruppe- og forbundsstruktur kom der et herligt argument fra Jesper, som er værd at huske; Pippi Langstrømpe har sagt ”Når man er stærk skal man være særlig sød” og det syntes han vi skal huske når vi ændrer på strukturen eller med andre ord; De stærke grupper i 3F skal huske at tage hensyn til de mindre grupper hvis der skal ændres i strukturen

Dag 4 på 3F’s kongres

Tirsdagen starter med debat om Fagligt og Politisk Grundlag (FPG) og ændringsforslag til FPG. Dette papir beskriver de politiske mål som3Fskal arbejde for i de næste 3 år. Debatten bærer præg af at hele kongressen arbejder for at finde fælles veje – og konstruktivt samarbejde – især omkring følgende problemstillinger;

- stoppe social dumping

- løse udfordringerne fra EU

- forbedre reallønnen

- forbedre arbejdsmiljøet

Men vigtigst af alt en ny og bedre arbejdsmarkedspolitik, som sikrer jobs og bedre vilkår for de arbejdsløse.

Til forskel fra tidligere kongresser, så virkede det som alle de politiske fløje i3Fer enige om ikke at bekæmpe hinanden, men at tage arbejdstøjet på og løse de fælles problemer vi står overfor.

Det skulle da også bare mangle!!

Kongressen debatterede og vedtog en fælles organiseringsindsats. De sidste 3 år har der kørt et pilotprojekt om organisering og erfaringer fra projektet er samlet i et arbejdspapir, som kongressen vedtog.

Den alternative miljøpris, som er indstiftet af arbejdsmediciner og overlæge Per Gregersen, blev uddelt tirsdag middag. Se de 2 prismodtagere her

Dagen sluttede med valg til forbundsledelsen:

Per Christensen blev valgt som ny forbundsformand. Der er mange som håber på en mere offensiv ledelse, som tør fremhæve 3F’s standpunkter og træde et skridt frem på vegne af 3F’s medlemmer.

I stedet for Per Christensen skal der vælges en ny forbundssekretær. Valget stod mellem 2 stærke kandidater og Søren Heisel fra Industrigruppen blev valgt.

De øvrige fra daglig ledelse blev genvalgt.

Kongressens arbejde er dermed overstået – stort set!

Onsdag skal de delegerede holde gruppekongresser i de 6 grupper. Se en beskrivelse fra 2004 - siden er TIB og Hotel og Restauration fusioneret med 3F

Gruppekongresserne er lukket for offentligheden og derfor vil der blive talt lige ud af posen.

Jeg skal med på Byggegruppens møde og er sikker på at organisering af kollegerne og kampen mod social dumping vil blive kraftigt opprioriteret.

Dag 5 på 3F’s kongres

Onsdag delte kongressen sig op i de 6 grupper, som holdt lukkede møder, for på den måde at kunne diskutere den faglige strategi for de næste 3 år.

I byggegruppen blev Kim Lind Larsen valgt ny formand, da Peter Hougaard går på pension. Kim bliver dermed også en del af daglig ledelse.

I de øvrige grupper var der ikke udskiftninger i ledelsen.

Industrigruppen vil bekæmpe brugen af vikarer

Byggegruppen valgte som sagt ny formand og vil sætte endnu større fokus på kampen mod social dumping

Privat Service, Hotel og Restaurationsgruppen (PSHR-gruppen) vil styrke organiseringsindsatsen

Transportgruppen varsler fortsat kamp mod piratkørsel og løndumping

Den offentlige gruppe vil stoppe kommunernes misbrug af frivillige, som udfører ordinært arbejde

Den grønne gruppe vil tegne flere overenskomster og øger organiseringsindsatsen

Tilbagemeldingen fra alle grupper er enslydende; en øget indsats for organisering af kollegerne, kampen mod social dumping, både i forhold illegal og underbetalt arbejdskraft, men også forhold til forringede løn- og arbejdsvilkår i eksisterende jobs.

I alle grupperne blev der fokuseret på fælles indsats og fælles kamp og eventuelle interne uenigheder blev skubbet i baggrunden.

Det lyder som om 3F er klar til kamp for medlemmerne

Dag 6 på 3F’s kongres

Torsdag er den sidste dag og starter med at præsentere alle de valgte fra grupperne og kongressen skal formelt sige god for valgene. Spild af tid da det aldrig er sket at gruppernes valg er blevet underkendt.

Formalia er kedeligt og nødvendigt. Måske man kunne lave formalia om?

Jeg ville hellere høre mere fra tillidsfolkene i grupperne

Per, vores nye forbundsformand, kommer med sit bud på det fremtidige arbejde og efter en time er kongressen slut.

De delegerede bliver siddende og deltager nu i 3F’s A-kasse delegeret møde.

Det er et møde som både er lovpligtigt, men også vigtigt for vores A-kasse i 3F skal være den bedste. 3Fog vores A-kasse skal forsvare de ledige til det yderste. Det er medlemmerne heller ikke i tvivl om.

Beretning og debat tager et par timer – den elendige dagpengereform og de lediges barske vilkår ligger kongressen meget på sinde.

Poul Eriks ord fra kongressens første dag afspejler holdningen hos de delegerede; ” Bulldozeren er klar. Dieselen er tanket og skovlen er sænket -3Fhar et ufravigeligt krav om at beskæftigelsespolitikken lægges om”

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen var inviteret. Hun holdt en meget lang tale, med fine pointer om uddannelse, arbejdsmiljø og nyttesløs aktivering. Men ikke et ord om de mange tusinde, som falder ud af dagpengesystemet. Det er for sølle af den ansvarlige minister på området!

Gider jeg det ”levende” demokrati?

John Ekebjærg Jakobsen — Sun, 15 Sep 2013 08:43:32 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

Jeg har holdt mig fra bloggen i et halvt års tid. Jeg synes det har været svært at byde ind midt i diskussionerne mellem den udenomsparlamentariske venstrefløj, den såkaldte ansvarlige venstrefløj (Enhedslisten og omegn) og dem som tror på regeringen ( SF’erne m.fl.)

Når jeg diskuterer regeringens politik med kolleger, familie og venner, så ender det hurtigt med en diskussion om det ville være bedre med en borgerlig regering?

Vi ender hver gang i en debat uden perspektiver – en ren blå borgerlig regering eller en lyseblå SRSF-regering – pest eller kolera?

Argumenterne for begge holdninger er lige rimelige og lige frustrerende;

1) En ren borgerlig regering, som vi kan stille til regnskab og gøre modstand i fællesskab – fra den yderste venstrefløj til langt ind i Socialdemokratiet. Med en bred, fælles modstand vil en borgerlig regering have det mere svært med at forringe velfærdsstaten. Claus Hjorth har flere gange sagt at han ikke ville turde lave de indgreb som denne regering har lavet (blandt andet lærerkonflikten og skattelettelserne) – klart polemisk, men måske mere sandt end vi aner?

Eller

2) En SRSF-regering skaffer små forbedringer, selvom der ikke er et arbejderflertal i Folketinget. Der er sket (små) forbedringer i forhold til social dumping og miljøet. Regeringen har lappet lidt på de borgerliges dagpengereform. Denne regering kan måske holdes ”i snor” af Enhedslisten?

1. maj viste desværre vores dilemmaer

Diskussionen om 1. maj er meget rammende for denne frustration. Skal Frank Jensen og Annette Vilhelmsen på arbejdernes internationale kampdag stå på talerstolen i Fælledparken, lige efter de har gennemført forringelser i velfærdspolitikken? Jeg synes det ikke, men arrangørerne vil gerne lave et bredt arrangement!

Er det rimeligt at aktivister forsøger at stoppe disse talere, når nu de er inviteret af arrangørerne? Jeg synes det ikke, men jeg forstår aktivisternes frustrationer!

Dilemmaerne er håbløse. Genlæs Leif Donbæk’s personlige beretning – er det aktivisterne der angriber de røde faner eller det SF-teltet som sender fanerne op mod aktivisterne?

Se billedet af Pia Olsen Dyhr - bliver hun angrebet af aktivister eller er hun en meget aktiv Udenrigshandelsminister?

Den faglige kamp virker

Jeg har ikke orket disse diskussioner og har helliget mig det faglige arbejde. Kollegerne strejker, forhandler og rejser faglige sager. De vil bevare deres tilkæmpede rettigheder. De slås for den danske model og de er dermed med til at stoppe forringelserne i den danske velfærd.

Et aktivt demokrati på alle planer!

Det udenomsparlamentariske arbejde er vigtigt og er grundlaget for al politisk arbejde.

Men kampen for et levende demokrati i de parlamentariske organer er uundværligt.

Det er derfor en kæmpeudfordring for den aktive venstrefløj at kombinere dette, til kommunevalget, til EU-valget og i den daglige kamp for at holde Folketinget på sporet.

Den næste uges tid sidder jeg i Aalborg til 3F’s kongres, sammen med næsten 900 delegerede og vil forsøge denne balancegang.

Lærerne låst ude – hvordan bakker vi op?

John Ekebjærg Jakobsen — Sat, 23 Mar 2013 09:23:15 +0000

Af John Ekebjærg Jakobsen

Da jeg ikke selv er skoleforældre, giver jeg hermed ordet til min kammerat Thorkil

Lærerforeningen gør det godt. Mobiliseringen er god, medlemmerne er med og Anders Bondo forstår at svare for sig, ikke mindst under pres…

De andre offentlige forbund er trådt i karakter under parolen ”i dag lærerne - i morgen os” og mange private fagforeninger, klubber og tillidsfolk har også meldt sig under fanerne...

Spørgsmålet er, om det er nok til at vinde kampen om sjælene derude hvor den enkeltes kendskab til den danske model, overenskomster m.m. til dagligt er udfordret af journalisternes ukritiske viderebringelse af KL’s velforberedte spind?

Det tror jeg desværre ikke!

Alt for meget skur- & kantinesnak går på at det

”sgu’ ikke er rimeligt at lærerne ikke vil arbejde 37 timer om ugen”

”langt ude at de strejker med alle de goder”

”Længere tid med børnene vil da give bedre karakterer”

”jeg kender flere lærere, der siger at de sagtens kunne arbejde mere…”.

Hvordan håndterer så vi det?

Ingen tvivl om at vi skal have bibragt debatten rundt om noget mere viden…

Spørgsmålet er så hvordan vi gør det? Løbesedler, læserbreve & ekspertudtalelser kan være gode nok – men hvis de læner sig op af en grundlæggende viden om forhandlingssystemet og overenskomsterne, som ikke er til stede hos modtagerne, ja så kan det være ligegyldigt…

I min lille landsby har vi taget initiativ til at ungerne bliver passet i forsamlingshuset af os forældre – med bistand af et par lockoutede lærere...

I indkaldelsen til initiativet er det gjort klart at vi gør det af to grunde: vi har et pasningsproblem – og vi ønsker ikke vores børn (og os selv) taget som gidsler af KL.

Initiativet er blevet taget godt i mod. Én forælder har foreløbigt valgt at sige fra med baggrund i politisk overbevisning, mens resten har taget positivt imod pasningsordningen - og støtten til lærerne....

Læren er sådan set enkel nok: tag udgangspunkt i det som rør folk her og nu, og sæt aktivitet i gang omkring det… Så skal der nok blive tid & rum til de mere vidtrækkende diskussioner!

Organiser pasning af ungerne!!!

Hvorfor ikke åbne fagforeningernes mødelokaler for forældre i nød? Vel er det en (meget) stor opgave, men hvis vi mener at den danske model er truet, skulle det at passe 50-100 unger en uge eller tre være til at overkomme.

Skal vi have vores medlemmer i de private fagforeninger til at forholde sig til den her konflikt på, har vi så nogen alternativer? Og så kunne vi oven i købet bruge tiden til at undervise ungerne den danske model…

Vi kunne opfordre vores tillidsfolk til at deres firmaer organiserede pasning i kantinen.

Faktisk er flere firmaer allerede i gang på eget (ledelses)initiativ – hellere det end sygedage, vikarer osv.

Også her kunne vi bakke op med hjælpeundervisere…

4 lærere i kantinen som tog sig af ungerne på vores slagteri, ville betyde mere for stemningen og debatten her, end 30.000 demonstranter på Rådhuspladsen…

Ellers så få fingeren ud og gå i gang med at organisere med udgangspunkt i jeres skole!

Hjælp hinanden med at få ungerne passet i beboerhuset eller forsamlingshuset. Få nogen til at byde ind med musikworkshops, sportsdag, fortællinger, foredrag eller andet…

Og husk så at invitere til forældrekaffe med den søde lærer, som for sin konfliktunderstøttelse har passet jeres unger…

Lærerne er låst ude – ikke i strejke!!!!

Måske lærerne ikke skulle nøjes med nålestiksaktioner, hvor pressen er den primære målgruppe. Som de annoncerede ”på torsdag kommer vi og tager ungerne med i skoven”…

For selvom der selvfølgeligt skal laves presseaktioner og demonstreres, så er spørgsmålet om ikke den slags mest handler om at styrke moralen ind ad til (hvilket også er nødvendigt!!).

Men forestil jer hvis Lærerforeningen i stedet sendte alle de lockoutede medlemmer ud for at ”undervise” i forsamlingshuse, firmakantiner, eller fagforeningernes mødelokaler - kort sagt alle de steder hvor vi kunne samle vores egne & kollegernes unger, så vi selv kunne komme på arbejde? Og ikke bare som en engangsforestilling, men dag efter dag, uge efter uge?

Tænk hvad det ville åbne af muligheder for at diskutere med den målgruppe der vel i sidste ende er den primære, nemlig forældrene ude på arbejdspladserne?

”Når I henter ungerne på torsdag byder vi på kaffe & kage, mens læreren som har passet ungerne fortæller lidt om konflikten”… Tænk hvad det ville gøre for stemningen derude?

Tænk om vi kunne lukke luften ud af KL’s lockout?

Om end ikke andet, ville vi få vist at lockout ikke betyder strejke, men at KL har låst lærerne ude og dermed smidt nøglen til en løsning væk!