Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
24. juni 2015 - 8:51

Venstrefløjens blinde øje

Venstrefløjen har opgivet at forholde sig til hvordan lovgivningen om regulering af Folkekirken og andre trossamfund skal være fremover. Det åbner op for magtmisbrug, hvis Dansk Folkeparti skulle sætte sig på en kirkeministerpost efter valget.

Scene 1 er SF’s landsmøde i 2007. Under landsmødet foregår der forskellige workshops og en af dem handler om udfordringerne mellem religion og den danske stat.

Oplæggeren var religionssociologen Brian Arly Jacobsen, som fagligt og overskueligt fortalte om mange af de uafklarede forhold, der eksisterede mellem den danske stat og diverse trossamfund. Det var lige fra anerkendelse af trossamfund, tilladelse til opførsel af bygninger med religiøst sigte, udenlandske prædikanters retstilling osv. Altså mange konkrete problemer, som kan og bør løses politisk, hvis der er vilje til det, uanset, hvad man må mene om religion.

Efter den grundige indføring i emnet skulle Astrid Krag, som dengang var et fremtrædende hovedbestyrelsesmedlem, kommentere emnet.

Hun indledte med ordene – her husket efter hukommelsen: »Nu er jeg selv ikke troende, og jeg mener, at troen er et privat anliggende, og at stat og religion skal adskilles.«

Efter hun havde sagt dette, gik der en engel gennem forsamlingen, for alle vidste, at sociologen Brian Arlys fornuftige oplæg var spildte ord.

Så længe SF's ledelse udviste så ringe forstand og interesse i emnet, som Astrid Krag udtrykte, ville partiet ikke tage initiativ til at løse mange de af konkrete problemet, som oplægget påpegede.

Selv om Astrid Krag i dag er fortid i SF, er mange af de beskrevne problemer ikke blevet løst. Nogle er endda blevet større.

Scenen illustrerer, hvilke problemer venstrefløjen har med religion. De medfører, at venstrefløjen gang på gang støder ind i nye problemer, fordi den er uafklaret eller uforberedt på de problemer, der dukker op.

I den sidste tid har haft svært ved at finde egnede svar i forhold til emner som Islamisk Stat, regeringens afradikaliseringsprogram, Charles Hebdo og Grimshøjs moskeen. Og den haft svært ved at finde svare på attentaterne i Danmark.

På mange andre områder er venstrefløjsfolk i stand til at komme med pragmatiske svar på problemer eller udfordringer, som de måske ikke kan lide eller særlig optaget af.

Fx kunne Enhedslisten holde en hel konference om prostitution, før partiet tog stilling til dette perifere emne.

Men med hensyn til religion gælder der helt andre regler.

Da den nuværende regering, og især Manu Sareen, sidste efterår ville ændre lovene for reguleringen af folkekirken og andre trosamfund, dvs. opfylde grundlovens paragraffer 66 og 69, reagerede SF med at deltage uden det store engagement, mens Enhedslisten helt blev væk fra forhandlingerne – med begrundelsen om, at man gik ind for kirke-stat adskillelse.

Det var tydeligt, at partierne ville starte med Folkekirken, og derefter ordne de andre trossamfund bagefter.

Forhandlingerne løb ud i sandet på grund af borgerlig modstand mod at gøre Folkekirken mere demokratisk og manglende opbakning og interesse fra venstrefløjen.

Da man ikke fik ordnet Folkekirken, opgav partierne også de andre trossamfund.

Situation i dag er, at forholdet mellem de mange trossamfund, som især indvandrere tilhører, og den danske stat bliver administreret ud fra en noget tilfældig ad hoc lovgivning.

Det drejer sig om, at de problemer, som sociologen Brian Arly allerede beskrev i 2007, er lige presserende.

Mange vil måske indvende: Jamen det går jo ok. Men det skyldes kun rimelig fornuftige ministre og embedsfolk, der forsøger at få forholdene til at glide uden den store ballade.

Dette kan dog nemt ændres, hvis vi får en ny regering med en kirkeminister fra Dansk Folkeparti.

Eftersom venstrefløjen ikke har sørget for at give trossamfund nogen forfatningsmæssige garantier, kan en DF-minister ret nemt genere uønskede trossamfund uden at begå vold mod grundloven ved fx. ikke at godkende trossamfund, fjerne deres vielsesmyndighed og skattefritagelse, forhindre udenlandske prædikanter, osv.

Alt sammen tiltag som vil forøge spændinger mellem minoritetsgrupper og den danske stat.

Nu efter attentaterne i Danmark er der stor brug for at alle demokratiske kræfter styrker hinanden, og en klar og pragmatisk måde at gøre det på er at opfylde grundlovens paragraf 69, således at den danske stat giver rettigheder til alle trossamfund og deres medlemmer.

Mange venstrefløjsfolk vil gerne arbejde for at give indvandrere og flygtninge flere rettigheder, men lige på det religiøse område vil man intet give.

Mange forsøger at holde disse to meget forskellige holdninger fra hinanden, men de hænger sammen. Der findes ingen vellykket integration uden en vellykket religionspolitik. Alt andet er indbildning.

Scene 2: Jeg sidder og skal til at spise sammen med nogle flygtninge fra Eritrea. Inden de spiser, holder de sig helt i ro og beder en bordbøn ganske stille, før de begynder at spise. De foretager en handling, som venstrefløjen endnu ikke har fundet ud af, hvordan man vil forholde sig til.

Bent H. Jørgensen er religionslærer ved Hjørring Gymnasium

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce