Bue Rübner Hansens velkomsttale ved Refugees Welcome-demonstration på Christiansborg Slotsplads den 12. september.
Vi er her idag for at markere tre ting:
Lige nu er vi vel omkring 40 tusind her på landets vigtigste plads. Og lige nu samles folk i Aarhus og Aalborg, Odense og Kruså for at sige #welcometodenmark!
Samtidig samles hundredetusindvis i 74 europæiske byer fra Lisabon til London, fra Warszawa til Athen for at sige: #EuropeSaysWelcome!
Alle de steder flygtningene og migranterne er nået frem, er de blevet mødt med grænser.
Men ikke kun det! Alle de steder de har været, har de oplevet solidaritet. De har oplevet solidaritet fra Lesbos til Makedonien, fra Ungarn til Østrig og Tyskland, og da de landede i Danmark.
Politikerne og politiet var i kaos, da de kom. Men tusindvis af almindelige danskere vidste, hvad der skulle gøres. Der var brug for mad, tøj og klapvogne. Der var brug for lifts og husly.
Den eneste løsning på problemet var civil ulydighed og massiv hjælpsomhed.
Det her handler ikke bare om hjælp fra ’os’ til ’dem’. Det handler om et nyt ’vi’.
De tusindvis af 'nye' og 'gamle' danskere, som har arbejdet sammen for at støtte de nyankomne, har fundet hinanden. Vi har oplevet en smittende og selv-forstærkende tillid.
Og det handler ikke bare om hjælpearbejde, men om solidaritet. Solidaritet handler ikke om at hjælpe andre, men om at hjælpe hinanden.
I den sidste uge har det handlet om at støtte hinanden og de nyankomne i at skabe et andet Danmark, efter to årtier med smittende mistillid og splittelse.
Vi er her for at sige nej til politikernes love. Men vi skal ikke hænge os i, hvad de går og taler om.
Udlændingedebatten er død og solidaritetsdebatten er begyndt.
Det handler ikke længere om at tale om ’de andre’ men om at tale sammen som gammeldanskere og nydanskere. Eller endnu bedre som mennesker i Danmark. Den handler om, hvordan vi kan arbejde og kæmpe sammen.
Så hvad kan man gøre?
Vi slutter med et slogan, som har rejst over hele Europa. Fra Lesbos til Wien, fra Berlin til København:
Say it loud and say it clear
Refugees are welcome here
Bue Rübner Hansen er en af initiativtagerne til Refugees Welcome-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads 12. September.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96