Annonce

Asylaktivisme
8. marts 2016 - 0:10

Udstilling sætter fokus på de menneskelige konsekvenser af grænsekontrol

Nonprofit udstillingsstedet CAMP, der er skabt som en reaktion på den nuværende flygtningesituation, udstiller kunst fra afviste asylansøgere og sætter fokus på de menneskelige konsekvenser i flygtningestrømmen.

Fredag den 5. Marts åbnede udstillingen 'Skillelinjen:Film og performance om grænsekontrol og grænsekrydsning' i det brugerstyrede hus, Trampolinhuset.  

Huset der fungerer som et mødested for asylansøgere og statsborgere har siden 2015 haft udstillingsstedet CAMP, der er opstået for at skave et rum, »hvor publikum både med og uden flygtninge- eller migrantbaggrund har mulighed for at identificere sig med fordrevne menneskers livsvilkår og diskutere dem i forhold til de overordnede faktorer, der forårsager fordrivelse og migration.«

Læs mere om udstillingsstedet her

Den nuværende udstilling søger at sætte ansigt på de menneskelige konsekvenser af stramninger i flygtningepolitikken og grænsekontrol og præsenterer film, video og live performance af 5 transnationale kunstnere, filmmagere og aktivistgrupper, som bringer nye indsigter i den aktuelle situation. De fleste af deltagerne har selv oplevet flugt eller migration. Blandt andet gruppebidraget »For The Right to have Rights!«, der er fra gruppen »Castaway Souls of Sjælsmark«.

Gruppen fra Sjælsmark, der alle er afviste asylansøgere, bor i udvisningscenteret Sjælsmark. De fik opmærksomhed i medierne, da de i slutningen af januar protesterede for rettigheder og mod at blive tvangsforflyttet til et nedlagt fængsel i Ikast. 

Se fotoserien »Close Sjælsmark« hos Modkraft

Senest i slutningen af februar, lavede Sjælsmarkgruppen en protestlejr på Nørrebro i København, hvor den Røde Plads blev omdannet til »Solidaritetspladsen«, hvor asylansøgerne også ville gøre opmærksom på de barske vilkår, som de er tvunget til at leve under og kræve basale rettigheder.

Læs artiklen »Afviste asylansøgere laver protestlejr i København« hos Modkraft

Lukningstruet hus

Som tidligere omtalt på Modkraft truer drastisk nedskæring i Trampolinhusets budget det brugerstyrede hus, der siden 2009 har været et frirum for asylansøgere.

Siden 2014 har Trampolinhuset modtaget 1,47 millioner fra Udlændingestyrelsen, men den nuværende regering har fjernet tilskuddet.

Trampolinhuset har lavet en redningsplan, der skal sikre husets overlevelse, og forskellige aktiviteter og støttearrangementer, skal blandt andet rejse midler til, at projektet kan fortsætte.

Læs artiklen »Åndehul for asylansøgere lukningstruet« hos Modkraft

Den 11. Marts er der støttekoncert på Loppen på Christiania, hvor den danske reggae- dancehall kunstner Kaka blandt andet optræder. Her kan publikum både støtte ved at købe entré eller finansiere en asylansøgers billet fra lejrene til koncerten.

Se eventet Facebookbegivenheden for Trampolinhuset på Loppen

Udstillingen kan opleves i Trampolinhuset indtil den 16. april.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce