Annonce

Yderste højre
1. november 2014 - 15:36

Tyskland: Bekymring over ny alliance mellem hooligans og nynazister

Højreekstremister og voldelige fodboldfans i Tyskland er gået sammen i en kampagne imod yderliggående muslimer. Det har ført til sammenstød med politi og antifascister mobiliserer nu til en modoffensiv.

Søndag den 26. oktober deltog op mod 4.000 mennesker i en demonstration i den tyske by Köln imod yderliggående islamister, kendt som ’salafister’.

Bag demonstrationen stod netværket »Hooligans gegen Salafisten«, der som navnet antyder samler voldelige fodboldfans – og højreekstremister fra en række etablerede nynazistiske grupper, partier og netværk. 

Søndagens demonstration udviklede sig til gadekampe, hvor 44 politibetjente kom til skade og 45 personer blev anholdt, da de fremmødte søgte konfrontation med og overfaldt formodede venstreorienterede moddemonstranter og personer med udenlandsk udseende.

Nu har de højreorienterede hooligans annonceret to nye demonstrationer den 15. november i henholdsvis Berlin og Hamborg.

Det har fået tyske myndigheder og medier til at advare imod udviklingen, mens antifascister har indkaldt til mod-demonstrationer imod hvad de betegner, som den største nynazistiske bevægelse i Tyskland i årevis.

Se »TV: Tyske nynazister i voldsomme sammenstød med politiet« hos Ekstra Bladet.

Læs artiklen »Nazis threaten to destroy Rote Flora; Antifascists call for mobilization. UPDATED: Cologne Nazis Identified« hos Enough Is Enough.

Læs baggrundartiklen »Hooligans og nazister hånd i hånd« hos Projekt Antifa.

Læs artiklen »Largest Nazi March in Years in Cologne, Germany, Using ISIL Terror to Recruit; Cops Let them Attack Antifa« hos Revolution News.

Læs artiklen »'We can't allow a proxy war on German streets'« hos The Local.

Læs artiklen »Hooligans want to march in Berlin and Hamburg« hos The Local.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce