Tyrkiets regering tager kvælertag på folkeviljen

Torsdag nat nåede heksejagten på oppositionen i Tyrkiet sit absolut lavpunkt, da politiet gennemførte razziaer hos flere parlamentarikere fra det prokurdiske HDP og arresterede de folkevalgte, herunder de to partimedformænd. Både Fidan Yüksekdag og Selahattin Demirtas.  

HDP’s medforkvinde og medformand, blev kort efter midnat hentet i deres hjem og befinder sig nu i politiets varetægt. De blev her til eftermiddag stillet for domstolen i Diyarbakir. Torsdag nat var 14 parlamentsmedlemmer HDP blevet arresteret. Senere er flere blevet anholdt. Anklagen er velkendt for prokurdiske partier og politikere: »støtte til terror«.

Seks millioner stemmer

Selvom vælgerskaren, som HDP hovedsageligt baserer sin politik på fortrinsvis er kurdere i det sydøstlige Tyrkiet samt større tyrkiske byer, herunder Istanbul, Ankara, Izmir, Mersin, er det langt fra kun kurdere, som har stemt på HDP

Ved valget d. 7. juni 2015 fik HDP flere end seks millioner stemmer fra over 81 valgkredse i Tyrkiet, og det tæller tyrkiske demokrater, feminister, sekularister, LGBT-forkæmpere, m.fl.

Den store vælgertilslutning faldt som bekendt ikke i god jord hos regeringspartiet AKP og præsident, Erdogan har sidenhen forsøgt at underminere indflydelse ved at foretage love, som kunne fjerne parlamentarikeres immunitet og på det kraftigste forsøgt at spænde ben for HDPs mulighed for føre politik.

Eliminerer kurdisk kamp for frihed

Det mislykkede kup d. 15. juli blev af Erdogan betegnet som »en gave fra Gud«, idet han siden har igangsat en arrestbølge, som minder om tiden kort efter republikkens etablering 1923. 

Under påstand og anklager om »støtte til terror« er hundredetusinder mennesker frasagt deres stillinger, fyret og anholdt. Værst er det gået i de kurdiske områder, som samtidigt har været under massivt bombardement. Flere byer ligger i ruiner. Hundreder af civile mistede livet i militære overgreb, som Amnesty, FN, Human Rights Watch og kritiseret.

Den tyrkiske administration har sat alle midler i brug for at eliminere den kurdiske folkevilje og demokratiske kamp for frihed, demokrati og ligestilling. Men netop folkeviljen er i dag sat ud af funktion, og vi står overfor en magtfuldkommen enevælde, som Mellemøsten kun kender for godt til.

Tyrkiet er medlem af NATO og tæt EU-allieret. Der pålægger således den danske regering et historisk ansvar overfor det demokratiske brud, som Tyrkiet befinder sig i. Den manglende politiske vilje og stiltiende diplomati, som har kendetegnet de europæiske lande, har således kun bidraget til, at diktaturlignende tilstande vokse i styrke. 

Situationen i Tyrkiet er sprængfarlig. Tidlig fredag morgen blev en politistation i Tyrkiet udsat for et bombeangreb som sårede flere hundrede.

Flere bilbomber har ramt politi- og miltære poster den seneste tid. Det er ikke en holdbar situation, og Vesten er nødt til at presse på den Tyrkiske regering.

Vesten og herunder Danmark er medskyldig i et diktaturs tilblivelse. Den danske udenrigsminster har tidligere mødt HDP medforkvinde Figen Yüksekdag. Selahattin Demirtas har også været inviteret til møde i Udenrigsnævnet. Det er et internationalt anliggende, og det forpligter den danske regering.

Necati Xweser Kobane og Peter Christensen er aktive i den danske Rojava komité