Tyrkiet strammer netcensur og kriminaliserer førstehjælp

Lørdag den 18. januar demonstrerede tyrkere i Istanbul, Ankara, Adana, Izmir, Bursa, Eskişehir, Mersin, Antalya og Bodrum mod ny lovgivning, der øger muligheden for censur på nettet.

I Istanbul endte ellers fredelige protester på Taksim Pladsen med politiets brug af både vandkanoner, tåregas, gummikugler og flere voldelige anholdelser.

Det nye lovforslag muliggør blandt andet, at ministre blokerer adgangen til bestemte websider, som de vurderer, krænker privatliv eller ophavsrettigheder. Websider kan desuden blive blokeret, hvis de ikke inden for 24 timer adlyder ordrer fra myndighederne om at fjerne bestemt indhold på deres side.

Internetudbydere skal desuden lagre information om deres brugere i to år samt begrænse adgangen til såkaldte proxy-servere, der ellers kan gøre adgang til censurerede websider muligt. Og så bliver det generelt lettere og mindre gennemsigtigt for domstole at fjerne indhold på nettet efter ønske fra både embedsmænd og privatpersoner. 

»I betragtning af de temmelig skuffende rapporter om pressefriheden i Tyrkiet, synes bekymringen om, at den nye lov kan blive brugt til censur, velbegrundet,« skrev Dr. Çiğdem Bozdağ, stipendiat ved Istanbuls Sabanci Universitet, i den tyrkiske avis Hürriyet Daily News.

Minister for kommunikation og transport Lütfi Elvan forsvarede ellers anklagerne om censur med, at den udvidede mulighed for at blokere websider kun ville blive brugt som svar på krænkelser af privatlivet.

Det nye lovforslag er en tilføjelse til den stramning af friheden på nettet, der blev vedtaget i 2007. Det blev i sidste uge godkendt af et parlamentarisk udvalg og bliver i denne uge taget op i den Lovgivende Forsamling.

Tyrkiske domstole har tidligere blokeret for adgang til større websites som YouTube og Vimeo. I løbet af de første seks måneder af 2013 anmodede tyrkiske myndigheder 1.700 gange Google om at fjerne bestemt indhold fra internettet, hvilket er mere tre gange så mange anmodninger som noget andet land i verden.

Førstehjælp bliver ulovligt

Samme dag som demonstrationer mod censur endte med voldelige sammenstød, blev en kontroversielt lov, der kan få fatale konsekvenser for demonstranter i Tyrkiet, vedtaget.

Ifølge den nye lov skal både læger og alle andre have en særlig statslig autorisation for at have lov til at yde førstehjælp.

Yder man alligevel førstehjælp, kan det straffes med op til tre års fængsel og bøder op til 5,5 million kroner. Desuden sigter lovgivningen imod at forhindre lægepraksis uden for statslige sundhedsinstitutioner samt opstart af private klinikker.

– Vi er meget bekymrede over det her. Hvis læger kan blive straffet for at bistå dem med akut behov for lægehjælp, er adgangen til akutbehandling alvorligt truet, udtaler generalsekretæren for det Tyrkiske Kammer for Læger Bayazit Ilhan til den britiske avis The Guardian.

Rettet mod demonstranter og sympatisører

Ligesom mange andre kritikere fra blandt andet FN og Læger for Menneskerettigheder mener Bayazit Ilhan, at lovgivningen er rettet imod demonstranter, aktivister og det sundhedspersonale, der hjælper dem.

Ifølge  Bayazit Ilhan så man i løbet af sommerens protester mange eksempler på, at myndighederne forsøgte at slå ned mod frivilligt sundhedspersonale.

– Læger og paramedicinere, der hjalp demonstranter, blev et mål. I flere tilfælde blev midlertidige klinikker angrebet af politiet. Den tyrkiske regering påbegyndte efterforskninger mod sundhedspersonale, men de fleste måtte opgives. Denne nye lov vil ændre på det. Det giver regeringen mulighed for at straffe læger for at gøre deres arbejde, udtaler han.

Mindst seks blev dræbt og omkring 8.000 blev såret under sommerens protester, og mange tyrkiske læger beskyldte dengang regeringen for at forhindre lægehjælp til de sårede.

Siden da påbegyndte det tyrkiske sundhedsministerium efterforskninger af det sundhedspersonale, der var aktive ved demonstrationerne, og flere af disse afventer stadig retssager. 

Haltende pressefrihed

Også søndag den 19. januar var tusinder på gaden i Istanbul – denne gang for at forlange retfærdighed for den tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink, der blev myrdet af en ultranationalist i 2007.

»Morder-stat skal stå til ansvar,« var råbet fra demonstranterne, som mener, myndighederne beskytter de involverede i mordet, og kræver en dyberegående undersøgelse af sagen.

Protesternes paroler kædes sammen med de store korruptionsskandaler, den tyrkiske regering har været indblandet i siden december måned, og både sagen om Hrant Dink og den nye internetlovgivning ses som symptomer på et Tyrkiet med en stadig mindre grad af presse- og ytringsfrihed.

Commitee to Protect Journalists angav i 2013 Tyrkiet som det land med flest fængslede journalister, og samme år blev landet nummer 154 ud af 179 lande i Reporters Without Borders' pressefrihedsindeks.