Tre personer fra det venstreradikale miljø, mistænkt for flere brandanslag, er blevet sat på fri fod efter mere end et år i varetægtsfængsel. Vi er super glade, fortæller en pårørende til én af de løsladte.
Tre af de fem unge mænd med tilknytning til det venstreradikale miljø, som blev anholdt den 26. april sidste år og siden tiltalt for brandstiftelse og terrorplaner, er onsdag og torsdag blevet løsladt.
Det sker efter en dom i Østre Landsret, som slår fast, at der ikke er nogen begrundelse for at holde de tiltalte i varetægtsfængsel, inden sagen mod dem begynder til oktober.
Nyheden bliver modtaget med glæde hos en pårørende til én af de løsladte.
– Vi er super glade for, at de tre er på fri fod igen, men sagen er langt fra slut. Vi mener stadig, at anklagerne er totalt langt ude og glæder os derfor til at snakke med dem om hvad der i virkeligheden er sket, siger vedkommende, som ønsker at være anonym, til Modkraft.
Læs artiklen »Endnu en terrortiltalt venstrefløjsaktivist sættes på fri fod« hos Politiken.
Læs artiklen »Østre Landsret løslader terrortiltalte« hos Politiken.
Læs artiklen »Kan molotovcocktails omstyrte samfundet?« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96