Slip medlemmerne løs og styrk demokratiet

Enhedslisten har vokset sig større de senere år – både når det gælder antallet af medlemmer og antallet af folkevalgte.

Derfor vedtog partiets årsmøde sidste, år at hovedbestyrelsen (HB) frem mod næste årsmøde i juni 2015 skulle udvikle en plan for udvikling af organisationen. Resultatet er et organisationsudviklingspapir, som på dette årsmøde kommer til afstemning.

Udviklingen af organisationen har selvfølgelig mange formål – men det vigtigste må i sidste ende være, at partiet kan spille en afgørende rolle i samfundsforandringerne.

I Enhedslistens principprogram hedder det: »Det er gennem de kampe og de sejre, vi som mennesker selv tager del i, at vi oplever, at det er muligt at forandre verden og skabe et bedre samfund.«

Og: »De nye demokratiske strukturer, som opstår i politiske bevægelser og organisationer, bærer også kimen til et socialistisk demokrati, hvor en aktiv befolkning tager langt mere direkte del i udformningen af samfundet.«

Spørgsmålet er så, hvordan vi indretter partiet, så det bedst formår at skabe den nødvendige samfundsforandring.

Svaret er efter vores opfattelse, at lokalafdelinger styrkes – herunder styrkelse af integration af nye medlemmer - at medlemmerne føler ejerskab over politikken og klædes på til at kunne arbejde i og med folkelige bevægelser.

Det er også en del af de mål, der er formuleret i organisationspapirer, hvor der foreslås en række vedtægtsændringer i forhold til valg til HB, valg af folketingskandidater, afholdelse af årsmøde og 30 andre ændringer.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt de foreslåede ændringer vil føre til det ønskede mål.

Lokalafdelingerne skal have initiativet, hvis medlemmerne skal integreres

Deltagelse i politikudvikling i beslutningsdygtige fora – samt de aktiviteter, der springer ud af denne politikudvikling – giver ejerskab over politikken. Det er også med til at integrere nye medlemmer.

Det er i lokalafdelingerne, udvalg og faglige netværk at medlemmerne er aktive. Derfor skal beslutningskompetencen være her og ikke i landsorganisationen, hvis organisationsændringer skal føre til bedre integration af nye medlemmer og give flere medlemmer en følelse af ejerskab over politikken.

Heldigvis har lokalafdelingerne, udvalg og netværk da også allerede nu mulighed for at tage initiativer og udvikle vores politik.

Det springende punkt er derfor ikke om afdelinger, netværk og udvalg har mulighed for at tage initiativ og politikudvikle, men hvordan og hvor mange af landsorganisationen ressourcer, der skal bruges til opbakning af det lokale arbejde.

Landsorganisationen kan understøtte den lokale aktivitet ved at der skabes nye udvalg og netværk, hvor medlemmerne kan mødes og træffe beslutninger og ved at prioritere understøttelse af lokale aktiviteter gennem ansættelser.

Det kan fx ske ved at stemme forslaget om et provinskontor igennem.

Landsorganisationen kan også sikre at flere medlemmer føler ejerskab over politikken ved at forbedre medlemmernes mulighed for at tage beslutninger lokalt og sætte dagsordenen nationalt.

Følgende fem bud på forslag kunne fx efter vores opfattelse styrke mulighederne for at tage lokale initiativer og giver bedre muligheder til udvalg, netværk og afdelinger for at påvirke dagsordenen i landsorganisationen.

1. Provinsafdelinger, der til sammen repræsenterer fx 10 procent af medlemmerne og befinder sig i nærheden af hinanden skal have ret til, at landsorganisationen ansætter en sekretær, der bor og arbejder fuld tid i det pågældende område.
2. Et lille antal afdelinger i en region fx tre skal have ret til at oprette et regionalt udvalg.
3. Et lille antal afdelinger fx fem, der er bredt geografisk repræsenteret dvs. i minimum tre regioner, skal have ret til at starte en kampagne, hvor de får halvdelen af udgifterne dækket af landsorganisationen.
4. Et lille antal afdelinger, der er bredt geografisk repræsenteret, skal kunne nedsætte landsdækkende udvalg med samme rettigheder som HB-nedsatte udvalg.
5. Et lille antal afdelinger fx 3, en større gruppe medlemmer fx 50 eller et landsdækkende udvalg/netværk skal have ret til at få to timer afsat på et årsmøde til at få et forslag behandlet. Benyttes denne ret mere end to gange på samme årsmøde, har årsmødet ret til at prioritere hvilke to punkter, det vil behandle.

Det, der kendetegner alle fem forslag, er, at de giver lokalafdelingerne, udvalgene eller medlemmerne rettigheder i forholdt til landsorganisationen – rettigheder med hvilke der følger ressourcer.

I parentes bemærket kan det sagtens være at andre afdelings- og udvalgsunderstøttende forslag kunne have samme virkning – og en grundig debat i afdelingerne ville givetvis kunne bidrage til flere og/eller bedre forslag.

Men hvis vi derimod ser på de 30 forslag, HB har stillet, er der et anderledes fokus.

I næsten halvdelen er det HB eller landskontoret, der træffer beslutningerne.

I flertallet af resten er det en HB-nedsat gruppe, oftest i samarbejde med HB eller landskontoret, der træffer beslutningerne.

I under en tredjedel af forslagene inddrages udvalgene eller lokalafdelingerne i beslutningsprocessen.

Af de 30 forslag er der ingen, hvor afdelinger eller udvalg alene får tildelt retten til at træffe beslutninger eller tildeles andre rettigheder i forhold til landsorganisationen.

Udvalg og afdelinger eller HB og landskontor?

Det er svært at se, hvordan vi skal kunne nå et mål om at integrere nye medlemmer i afdelinger og give dem ejerskab over politikken ved at fokusere på, hvad HB, landskontoret og HB-nedsatte grupper skal gøre – selvom nogle af forslagene i sig selv er fornuftige.

Vi mener, at dette mål bedst nås ved at lytte til medlemmerne og afdelingerne og give dem rettigheder og tilføre dem ressourcer. 

Som tidligere nævnt kan provinsansættelser - fx som foreslået af de to store jyske afdelinger – være en løsning. Derfor kunne vi også ønske os, at der var tydelig HB-opbakning til flere ansatte i Jylland.

Som med arbejdet i partiet, således også med arbejdet i bevægelserne

Medlemmernes evne til at arbejde i de folkelige bevægelser styrkes på samme måde, ved at de medlemmer, der arbejder i bevægelserne får ret til en støre del af Enhedslistens økonomiske ressourcer, får nemmere adgang til at sprede deres budskab via sms og maillister til hele eller relevante dele af Enhedslistens medlemmer og får bedre mulighed for at benytte Enhedslistens medier især hjemmesiden til at sprede deres budskab.

Derfor vil det styrke medlemmernes mulighed for at arbejde i folkelige bevægelser, hvis der bliver formuleret nogle retningslinjer for, hvornår medlemmer, der er aktive i en bevægelse har ret til støtte fra landsorganisationen.

For eksempel kunne Enhedslisten beslutte, at hvis et udvalg, et netværk eller et antal afdelinger mener, at en bestemt bevægelsesaktivitet fortjener støtte fra landsorganisationen, er landsorganisationen forpligtet til at yde denne støtte.

Det afgørende er, at beslutningskompetencen for hvornår en bevægelse fortjener støtte decentraliseres, således at den i størst muligt omfang træffes lokalt af de medlemmer, der har fingeren på pulsen.

Organisationspapiret indeholder allerede nu to gode forslag om bevægelsesarbejdet og et om at Enhedslisten skal kunne reagere hurtigere.

Det er gode forslag, men de giver ikke den nødvendige decentralisering af beslutningskompetencen. I alle tre forslag er det HB, der skal træffe beslutningerne eller beslutte hvilke ansatte, der skal kunne træffe beslutningerne.

Derudover kan man argumentere for, at alle tre forslag er indholdsløse, fordi de giver HB ret til at beslutte noget, som HB allerede har ret til at beslutte.

Et demokrati der kan reagere og diskutere

Ovenfor har vi argumenteret for, at organisationspapiret potentielt giver yderligere beslutningskompetence til de centrale organer i landsorganisationen, dvs. HB, landkontoret og HB-nedsatte udvalg, og vi er kommet med forslag, der i stedet sigter på at give de fora, hvor medlemmerne er aktive, rettigheder i forholdt til landsorganisationen.

Da vi mener, at det i langt højre grad vil integrere medlemmerne og fremme deres ejerskab over politikken, give dem mulighed for at igangsætte aktiviteter og styrke deres muligheder i bevægelsesarbejdet.

Afslutningsvis vil vi argumentere for, at HB’s foreslåede vedtægtsændringer i forhold til HB og årsmøder skaber et demokrati, der ikke er i stand til at reagere så hurtigt som i dag på ændringer i den politiske organisation – hvilket øger risikoen for at Enhedslistens ledelse og årsmødebeslutninger ikke stemmer overens med de vurderinger, som flertallet af Enhedsliste-medlemmer har.

Demokrati tager tid – også på årsmøder

Den politiske situation kan skifte hurtigt og markant i forbindelse med kriser, valg, krige, store strejker eller andet.

I forbindelse med disse skift gør de aktive partimedlemmer en række erfaringer og drager nogle konklusioner om Enhedslistens politik.

De erfaringer og konklusioner er afgørende input i Enhedslistens politikudvikling – ikke kun fordi det giver medlemmerne ejerskab over politik, men fordi medlemmerne gennem diskussioner med kollegaerne, venner og familie har den bedste fornemmelse af, hvad der er den rigtige politik i en given situation.

Hvis den store ressource, som mange aktive medlemmer udgør, skal udnyttes optimalt, skal Enhedslisten have en demokratisk proces, der gør at partiets politik hurtigt kan ændres, når medlemmer drager nye konklusioner på grundlag af en ny politisk situation.

Desværre lægger HB op til en begrænsning af hvilke vægtige punkter, der skal behandles på årsmøde hvert år, blandt andet arbejdsplan og budget.

Det vil betyde, at det interne demokrati i Enhedslisten kommer til at reagere langsommere på medlemmernes nye konklusioner.

Politiske beslutninger er vigtigst, når de fører til handling – hvilket ofte betyder, at de får konsekvens for arbejdsplanen og budgettet.

Hvis årsmødet hvert andet år fratages muligheden for at vedtage den handlingsorienterede del af de politiske beslutninger – som arbejdsplan og budget – så mister årsmødet en del af sin betydning hvert andet år.

Behandlingen af arbejdsplanen betyder også, at enkeltmedlemmer kan få årsmødets og dermed landsorganisationens godkendelse og støtte til bestemte aktiviteter, som de brænder for og derfor følger ejerskab over.

Det er ikke sikkert, at de valgte til tillidsposter og de aktive medlemmer drager samme konklusioner i forbindelse med ændret politisk situation, derfor er en måde at tilpasse Enhedslistens politik til en ny situation at vælge nye til tillidsposter.

Organisationspapiret forslår at HB-repræsentanter fremover vælges for to år, evt. med valg af halvdelen hvert år, og at folketingskandidater kun hvert andet år (mod ét nu for både HB og folketingskandidater)

Begge dele vil gøre, at Enhedslistens demokrati reagerer langsommere på en ny politisk situation. Dertil kommer, at det er en større arbejdsbyrde at påtage sig en tillidspost i to år end i et år.

De fleste, der opstiller til HB første gang, er i tvivl om, de kan klare det ekstra arbejde, som det indebærer.

Hvis man, når man stiller op til HB, binder sig til to års ekstra arbejde, vil færre nye stille op og især færre fra provinsen, hvor det pga. af rejsetid er et ekstra stort arbejde at sidde i HB.

Endelig viser en gennemgang af gengangere i HB en overordentlig stor kontinuitet i arbejdet i forvejen. Derfor er det svært at se, hvilket problem valg hvert andet år i virkeligheden løser.

Begrundelsen for kun at vælge folketingskandidater hvert andet år er at give kandidaterne mere tid til at opbygge lokal tilknytning.

Vi deler målet om, at folketingskandidaterne skal have lokal tilknytning, men mener at det sikres bedre ved at øge de lokale muligheder for at vælge de folketingskandidater, der har mulighed for at blive valgt.

I organisationspapiret forslås det, at årsmødet kun vælger én spidskandidat i hver storkreds og to i København. Denne begrænsning vil netop øge muligheden for at få lokale kandidater valgt.

Dette forslag giver dermed øgede rettigheder til det lokale niveau og er et godt skridt på vejen mod at styrke lokalafdelingerne, integrer nye medlemmer og give medlemmerne ejerskab over politikken.

Derfor støtter vi dette forslag.

Opsummerende vil vi sige, at Enhedslistens mål er at brede demokratiet ud, og at det er de nærdemokratiske fora, der opstår, når befolkningen er aktiv i bevægelserne, der indeholder kimen til denne demokratisering.

Vores demokratiforståelse skal gennemsyre vores egen organisation. Vi skal i praksis være bevis på, at et inkluderende og aktivt nærdemokrati er effektivt, hvis vi ønsker at det skal praktiseres i hele samfundet.

Marianne Rosenkvist og Jakob Lausch Krogh er medlemmer af Enhedslisten i Amager Vest-afdeling.