Knap 100 mennesker trodsede søndag voldsomme regnbyger og mødtes foran Christiansborg for at høre taler imod Danmarks krigsdeltagelse de seneste 13 år. Se video og læs taler her.
– Der er mange taler til demonstrationer der starter med ’Jeg er glad for at vi er så mange her i dag’ Men det er vi jo ikke. Desværre. Men jeg er glad for, at vi er så seje og markerer krigsmodstanden.
Sådan lød det fra hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, Mikael Hertoft, da han fik ordet til fredsdemonstrationen »13 år i krig - er der ingen fremtid i«, som samlede knap 100 mennesker i silende regn på Christiansborg Slotsplads søndag den 19. oktober.
Bag arrangementet stod flere end 20 organisationer fra fredsbevægelsen, som var gået sammen for at markere årsdagen for Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan, der blev indledt i oktober 2001, og samtidig fejre initiativet »Fredsvagten«, der opstod i protest mod krigen dengang.
Læs artiklen »Hvorfor har den danske fredsbevægelse tabt pusten?« hos Modkraft.
Læs hele Mikael Hertofts tale nederst.
Regnen var ifølge mødeleder Doris Kruckenberg udtryk for at selv vejrguderne græder over Danmarks krigsdeltagelse, og mellem talerne fik musikgruppen Fri Galaxe sat bevægelse i forsamlingen og fik regnkulden til at lette en smule.
Udover Mikael Hertoft var der tale fra Bo Richardt, som kunne fejre 13 år for Fredsvagten på Christiansborg Slotsplads samt Kristina Yaldo fra Socialistisk UngdomsFront (SUF).
Gerd Berlev fra foreningen Valby og Sydvest mod krig var også en tur på højtalervognen, hvor hun talte dunder mod USA, NATO og den danske regering.
– Med udgangspunkt i den 11. september 2001 er der opbygget en frygt i befolkningerne og en tro på nødvendigheden af krige i regeringskontorerne fra USA til Danmark og resten af NATO-landene. Danmark gik med krigen i Irak i 2003 ind i koalitionen af villige med information til Folketinget bygget på løgne og halve sandheder. Disse krigsforbrydelser skal ikke glemmes, men rejses igen og igen.
Læs hele Gerd Berslevs tale her.
Se indslag fra demonstrationen hos KPnet.TV.
Herefter kom Ibrahim Benli fra den kurdiske paraplyorganisation Fey-kurd og gav en frisk orientering om kampene i den kurdiske del af Syrien.
Det ledte videre til en vedtagelse af en udtalelse til støtte for kurderne i Kobanê, der var udformet som en henvendelse til Folketinget med ordlyden:
»Til den danske regering og folketing. Befolkningen i Kobanê kæmper for os alle mod ISIS. Vi forlanger at den danske regering og folketinget tager afstand fra Tyrkiets støtte til ISIS og støtter befolkningen i Kobanê på alle måder.«
Læs debatindlægget »Forén freds- og klimabevægelser« og fortsæt debatten hos Modkraft her.
Læs artiklen »Hvad blev der af krigsmodstanden?« hos Information.
Tale til freds-demonstration i anledning af fredsvagtens 13 års dag søndag 19. oktober 2014.
(Af Mikael Hertoft, Enhedslisten)
Bertolt Brecht stillede en gang et spørgsmål: Hvor gik murerne hen, den aften, den kinesiske mur var færdig?
Jeg har lyst til i dag at omformulere det spørgsmål: Hvor går fredsvagten hen, den dag der bliver fred? [tilråb: Så går vi hjem og drikker kaffe]. Fredsvagten har stået her i 13 år, mere end 4000 dage. Og desværre ser det ud til at der er længe til, den kan gå hjem og drikke kaffe.
Der er mange taler til demonstrationer der starter med: ”Jeg er glad for at vi er så mange her i dag” Men det er vi jo ikke. Desværre: Men Jeg er glad for, at vi er så seje og markerer krigsmodstanden.
En anden ting der er godt er at vi ikke er isolerede. Modstanden mod krigen er måske ikke stor – men det er begejstringen heller ikke. Det er ikke sådan at vi er en procent og de 99% støtter krigen – heldigvis, selv om det faktisk har været sådan, nogen gange i historien. Den mest udbredte holdning til krigen er skepsis: Skepsis overfor om krigskoalitionen kan medføre nogen resultater.
Den skepsis er der god grund til.
Danmark er nu i krig for 4 gang indenfor 15 år.
Hver gang er det blevet en katastrofe, de lande hvor krigen er foregået er blevet kastet ud i et endnu større kaos, end det de var i. Det gælder Irak, Afghanistan, Libyen … og meget tyder på at det også vil gælde Irak endnu en gang – og Syrien.
Borgerkrigen i Irak og borgerkrigen i Syrien kan ikke stoppes gennem bombninger.
I Irak er den nuværende regering en lydregering, indsat af USA: Den regerer sekterisk og bygger på Shiamuslimer. Regeringen har med USA's hjælp opbygget en hær med en meget ringe moral og kampevne.
ISIS bygger på Sunni muslimer. Der er meget sekterisk vold mellem shia’er og sunni’er og regeringens vold er med til at øge opslutningen bag ISIS. Derfor er et samarbejde med den irakiske regering og militær støtte til denne en meget farlig sag.
I Syrien har vesten ikke gennem flere år givet reel støtte til de demokratiske kræfter der bekæmpede Assad – de har været overladt til sig selv og fået det glatte lag – hvilket har styrket ISIS.
Vi skal ikke glemme at præsident Assad stadig har dræbt langt flere end ISIS. Vi skal heller ikke glemme, at Assad regimet bevidst har fredet islamiske fundamentalister og gået efter mere moderate kræfter – samtidig med at de islamiske fundamentalister har fået massiv økonomisk støtte fra Saudiarabien og Qatar.
Det er fortsat nu – hvor Tyrkiet finder undertrykkelsen af kurderne vigtigere end kampen mod ISIS.
Vesten har et massivt medansvar for det uhyre som ISIS er – som nu breder sig.
Enhedslisten er tilhængere af våben til kurderne i Syrien og i Irak – fordi kurderne repræsenterer et håb for fremtiden – en mere demokratisk og sekulær løsning – en løsning hvor forskellige trosretninger og etniske grupper kan leve sammen. Vi ønsker også støtte til demokratiske oprørere mod Assad.
Men vi tror ikke på at bombardementer – helvedesild fra himlen - vil gavne. Dette vil snarere øge opbakningen til ISIS på grund af de civile ofre.
Der er ovenikøbet rapporter om at en meget stor del af bombardementerne er af økonomiske strukturer – fx olie og gas raffinaderier – et forsøg på at fjerne det økonomiske grundlag under Islamisk stat – men også noget der rammer civilbefolkningens livsgrundlag og medfører civile ofre.
Der er brug for solidaritet med kurderne og andre demokrater – men det er ikke den, bombeflyene giver.
Der er i dag brug for en fredsbevægelse – mere end nogensinde. Vi skal ikke tro, at blot fordi vi er få i dag, så er vi isolerede. Skepsis overfor krig er udbredt i store dele af befolkningen. Og hvad der er skepsis i dag, det kan blive til modstand i morgen.
Tak for ordet.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96