Annonce

Venstrefløj
26. september 2015 - 19:01

Årsmøde i Enhedslisten afviser svækkelse af radikalt medlemsdemokrati

Et årsmøde i Enhedslisten domineret af organisatorisk debat undlader at vedtage forslag, der svækker mindretalsbeskyttelse i partiet. Og skærper demokratiet ved at skrive de hidtidige valgprocedurer og demokratiske praksis ind i partiets vedtægter.

Enhedslisten holder i weekend den 26.-27. september årsmøde på Grønnemoseskolen i Gladsaxe. Mødet er i år præget af organisatorisk debat om partiet struktur og interne demokrati.

Et forslag om at svække mindretalsbeskyttelsen ved valg til partiets hovedbestyrelse ved at ændre stemmeproceduren, så mindretal vil have sværere ved at opnå sæde i partiets magtfulde hovedbestyrelse, er her faldet med stort flertal.

Årsmødet undlod ikke kun at svække mindretalsbeskyttelsen. Valgproceduren blev samtidigt indskrevet i partiets vedtægter, så det fremover bliver sværere at ændre.

Årsmødet afviste også forslag om at ændre valgperioden for hovedbestyrelsesmedlemmer og folketingskandidater fra et til to år. Partiets årsmøde vil således fortsat øve direkte indflydelse på ledelse og folketingskandidater.  

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce