Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
5. marts 2012 - 11:17

OK 2012: Stadig åbent for løn-dumping

Selvom aftalen er underskrevet skal HK fortsat bekæmpe en regel der forhindrer dem i at tegne overenskomst på mange virksomheder.

Da overenskomstforhandlingerne gik i gang, var HK fremme med, at den såkaldte 50 procent regel skulle falde bort.

Solidariteten i fagbevægelsen var desværre ikke så stor, at de øvrige fagforbund ville sætte deres magt bag kravet, og HK skal fortsat kæmpe med en regel, der forhindrer dem i at tegne overenskomst på mange virksomheder.

Til gengæld fik HK et par indrømmelser for at få dem til at levere stemmer til et forlig. Vigtigst er nok, at HK nu fremover har ret til at organisere en række ny uddannelser på IT-området.

Løndumping har været et særligt tema for 3F. I den ny overenskomst er det blevet til en lille opstramning af 3F's ret til at kræve og bruge lønoplysninger fra virksomheder hvor der er
mistanke om, at der er noget galt.


For byggeriet har et særligt krav været beskyttelse mod social dumping. Særligt har fokus været på fiktive enkeltmandsfirmaer, der arbejder på regning – og dermed omgår overenskomsten.

Her har kravet været at entreprenøren var ansvarlig for ordentlige forhold – og at ansvaret uanset selskabskonstruktionen kunne føres tilbage hertil. Dette såkaldte ”kædeansvar” er heller ikke kommet igennem.


Offentlige lønninger bundet

Alt i alt er der ikke megen grund til optimisme for de privatansatte i Danmark. Men heller ikke  for de offentligt ansatte giver resultatet anledning til større forhåbninger.

Lønrelationen mellem det private og det offentlige arbejdsmarked er låst fast via den såkaldte reguleringsordning, der populært sagt forhindrer de offentlige lønninger i at stige mere end de private.

Årets overenskomstfornyelse trækker altså ubehagelige linjer frem til de offentlige overenskomstforhandlinger i 2013.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce