Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
1. april 2015 - 15:31

Også det græske medielandskab skal forandres

Den græske regering har fremsat forslag om genåbning af den offentlige tv- og radiokanal ERT, men uden at ændre ved den grundlæggende styring af mediedriften.

Den nye regering i Grækenland, der består af venstrefløjspartiet Syriza og det borgerlige parti De Uafhængige Grækere, præsenterede den 9. marts 2015 et lovforslag om genåbningen af ERT, Den græske Statsradiofoni.

ERT var indtil juni 2013 en offentligt medievirksomhed med både landsdækkende og lokale tv-stationer, radiokanaler og internetvirksomhed – altså en græsk pendant til Danmarks Radio.

Læs Modkraft-reportagen fra lukningen af ERT i 2013: »Fyrede græske mediefolk besætter statslige tv- og radiostationer«

Læs også artiklen: »TV-lukning udløser generalstrejke« på Modkraft

Læs også »Besættelse fortsætter på tredje døgn« på Modkraft

Læs også artiklen »Besat statsradiofonis hovedkvarter ryddet af græsk politi« fra november 2013

Lovforslaget skal genoplive ERT, som den 11. juni 2013 blev tvangslukket af den daværende konservative regering.

Lukningen skete helt uventet og er blevet kaldt en chok-lukning. Lukningen skete nemlig med et regeringsdekret uden om det græske parlament og med få timers varsel.

Inden for blot få timer var der intet andet tilbage end en sort skærm. En sort skærm og endnu et grimt spil fra den græske regering.

Lukningen var tilsyneladende en nødvendighed, vurderede regeringen, i forbindelse med de massive besparelser i den offentlige sektor, som Trojkaen af EU Kommissionen, Den Europæisk Centralbank og Den internationale Valutafond dikterede.

Men det var ikke kun skærmene i de græske stuer, der var sorte. Det var også fremtiden for alle de ansatte på ERT, som blev fyret øjeblikkeligt.

Samtidig blev der tegnet endnu en sort side i det græske demokrati og kulturliv. For den konservative regering manifesterede med lukningen af ERT sin magt i mørklægningen af Grækenland.

Det førte til demonstrationer fra ansatte og borgere, og forårsagede samtidig sammenstød i koalitionsregering med konsekvensen at det mindste regeringsparti Demokratisk Venstre forlod regeringen.

Lukningen af ERT blev imidlertid også en øjenåbner for det græske samfund, for den gav klart signal om den daværende regerings enerådige politik.

Syrizas ERT

Syriza har lige fra starten kritiseret lukningen af ERT som et tiltag, der er i strid med den græske grundlov og med demokratiet.

Syriza beskyldte Samaras, den daværende konservative premierminister, for at krænke borgernes ytringsfrihed, demokratiske ret til oplysning og den europæiske lovgivning om massive fyringer.

Kravet om genåbning af ERT har været et af Syrizas stærke politiske kort.

Og ligger i forlængelse af Syrizas overordnede politik om være tæt på det græske folk og styrke et demokratisk fungerende samfund.

Syriza erklærer, at formålet med lovforslaget om genåbningen af ERT er få stationen til fungere som en politisk regnbue, uafhængig af politiske interesser og som repræsentant for alle stemmer i græsk politik. ERT skal være en milepæl inden oplysning og forstærke det græske kulturliv.

ERT skal ifølge lovforslaget derfor være landsdækkende og tilgængeligt både på TV og radio, men også digitalt. Alle borgere i Grækenland og grækere i udlandet skal have adgang til den offentlige oplysning.

Syriza ønsker et ERT under social kontrol. Det sociale aspekt kommer blandt andet til udtryk i finansieringen, hvor Syriza nok foreslår en licens på tre euro, der betales via el-regningen i form af beskatningen, men samtidig undtager socialt udsatte grupper fra betalingen.

Indtægterne fra licensen skal ifølge lovforslaget udgøre råderummet for ERT, så at ERT ikke belaster statsfinanserne.

Desuden lover partiet, at genansætte alle ERT’s medarbejdere. Ifølge lovforslaget vil alle fyrede medarbejdere, der ønsker det, blive genansat.

Deres kontrakter vil være mere solide end de tvivlsomme 2-måneders kontrakter, som nogle tidligere ansatte ERT-ansatte har fået med den midlertidige kanal, NERIT, som den konservative regering etablerede i stedet for ERT.

Det vækker håb hos den græske befolkning og hos de fyrede ERT-medarbejdere, som i 22 måneder har kæmpet genåbning af stationen.

Endnu et vigtigt punkt i lovforslaget er en undersøgelse af økonomiske grundlag for lukningen af ERT i 2013 og udgifterne til driften af  NERIT.

Det skyldes at opgørelser har vist, at ERT’s sidste budget for el, gas, vand og telekommunikation lød på 3.700.000 euro, mens NERIT’s budget i 2014 var på 12.000.000 euro.

Abstrakt målsætning

Syrizas lovforslag ønsker at støtte ERT’s pluralistiske og demokratiske profil med bestemmelser om at programlinjen skal dyrke folket og ikke fortjenesten eller bestemte politiske interesser.

Men det mønter ikke det formål ud konkrete bestemmelser.

Lovforslaget siger, at ERT skal drives på en gennemsigtigt måde, men Syriza foretager ikke radikale ændringer i udformningen af bestyrelsen.

Trods principperne om økonomisk og administrativ uafhængighed vil bestyrelsen blandt andet bestå af tre ministre fra regeringen.

Syriza giver altså ikke bolden videre til medarbejderne i det nye ERT, og lovforslaget lægger heller ikke op til at operere med direkte borgerinddragelse.

Syriza har desuden ikke fastlagt en konkret dato for, hvornår ERT går i luften.

Sort ERT før sort skærm

Syrizas krav om at genetablere et uafhængigt ERT har været enormt vigtigt for det græske samfund – også selv om ERT ikke altid har været en helt gennemsigtig og pålidelig kilde.

Derfor skal Syriza ikke blot genåbne ERT, men turde reformere den offentlige oplysningsprofil, partiet skal indfri sine valgløfter om forandring af det græske samfund.

Ligesom alle de andre tv-kanaler i Grækenland har ERT lidt under klientelisme.

Langt tid før Samara-regeringen fik ERT’s skærm til at gå i sort, har de magthavende partier forsøgt at manipulere ERT og bruge kanalen som talerør for propaganda.

Men som det hedder på i en oldgræsk talemåde: Det bedste må være det, som ikke er det værste.

De private kanaler har nemlig i årevis ført endnu værre politisk propaganda.

Alle de private kanaler er blevet styres af de partier, der har været villige til at kaste en pengepose efter de enkelte kanaler.

Det har ikke kun indskrænket den pluralistiske oplysning, men også svækket kritisk tænkning og græsk kulturliv.

De private kanaler er oversvømmet af letfordøjelige tv-programmer, som passiviserer borgerne og dræner den smule energi, der måtte være tilbage i de kriseramte grækere.

Min erfaring som græsk borger er netop at overfloden af gossip-programmer, lavkvalitetsprogrammer og politisk styrede kanalerne ikke har været spor tilfældigt.

Når krisen hærger og tærer på de græske borgere er den psykologiske virkning af skraldespandsoplysning katastrofal for demokratiet.

Den fremmer ligegyldighed – og udløser det, som det danske ord meget billedligt beskriver: fjerner synet.

Borgerne magter simpelthen ikke at forholde sig kritisk. For de mangler pluralistisk, demokratisk og aktivistisk stimulering. Noget, der kan få grækernes udmattelse til at blive til en konstruktiv reformation af det græske kulturliv.

ERT var i det mindste den eneste kanal, der evnede at kanalisere en vis kulturel stimulering, som kunne vække noget andet end blot passivitet og afmagt.

Grækerne er derfor ved at være godt trætte af et fattigt oplysnings-repertoire. Af et græsk tv i mundkurv.

Syriza valgssejr var et tegn på at grækerne var trætte af de korrupte, gamle magtpartier Nea Dimokratia og PASOK.

Et nyt ERT skal gerne repræsentere det samme opgør med magtbrynde og korruption.

Borgernes ERT

Som græker, at det har været en aha-oplevelse i januar 2015 at opleve, at det var muligt at forandre den politiske scene.

Vi er startet på et maratonløb, der skal bekæmpe den humanistiske og demokratiske krise.

Det er den fælles kamp for et demokratisk og pluralistisk græsk samfund med fokus på mennesker og ikke profit, som ERT skal facilitere med gennemsigtige massemedier, social kontrol og initiativ.

Det skal skabe et rum for medarbejdernes professionelle og samfundsmæssige engagement og for borgernes initiativer og demokratiske deltagelse.

Syrizas løfter og lovforslag om genåbningen af ERT giver håb, men skaber samtidig et pres på Syriza.

Syriza skal leve op til kravene om en forandring i det politiske liv. Lovgivning om social kontrol og uafhængighed af ERT er ikke nok. Det kræver politisk vilje, hvis ERT reelt skal blive uafhængig og pluralistisk. Hvis ERT skal være borgernes og ikke mundkurvens medie.

Et uafhængigt ERT er ikke kun vigtigt for det græske samfund. Det er også vigtigt for den græske venstrefløj.

Hvis Syriza vil repræsentere venstrefløjens principper, være i øjenhøjde med grækernes revolution til valget i januar 2015 og undvige den korrupte politiske magtkamp, må Syriza sætte et punktum for mediernes usselhed.

Kravet til Syriza er ikke blot overskrifter om antikapitalistisk, venstreorienteret politik, men krav om i praksis at sikre, at mennesker og fællesskaber kommer i fokus, ikke blot ideologisk. En del af det indebærer, at oplysning og dannelse ikke er en vare til salg på et profit-orienteret mediemarked.

Kalliopi-Elena Kolia studerer psykologi ved Københavns Universitet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce