Den græske premierminister Alexis Tsipras lovede i sin første tale i det græske parlament at forbedre forholdene for de fattigste, beskatte de rige og genåbne det statslige TV-selskab ERT.
I sin første tale til græske parlament søndag den 8. februar fremlagde den nyvalgte græske premierminister Alexis Tsipras Syriza-regerings politiske program.
Her slog han fast, at den nye regering vil fastholde deres valgløfte om at prioritere forbedringer for de fattige og jobskabelse frem for at afdrage på den enorme græske gæld.
– Vi ser at håb, værdighed og stolthed vende tilbage til grækerne. Det er vores pligt ikke at skuffe dem. Og vi er klar over, at forhandlingerne med udenlandske långivere ikke vil være let, men vi har en tro på vores kamp, fordi retfærdigheden er på vores side, lød det fra Alexis Tsipras.
Læs artiklen »Greek prime minister not backing down« hos ekathimerini.
Premierministeren gentog i sin tale, hvad finansminister Yanis Varoufakis havde gjort gældende på sin rundrejse i sidste uge til toneangivende lande i EU.
Nemlig, at Grækenland ikke vil søge om en udvidelse af den økonomiske redningspakke.
Alexis Tsipras bemærkede, at det accept af en ny redningspakke ville være en »udvidelse af fejl og katastrofer«, og gentog den græske regerings krav om en midlertidig ordning, indtil en »gensidig acceptabel aftale« nås med kreditorerne.
– Vi agter ikke at true stabiliteten i Europa, sagde han dog og tilføjede, at landets suverænitet ikke er til forhandling.
I talen til parlamentet lovede den venstreorienterede premierminister samtidig, at man vil gøre op med den udbredte korruption og skatteunddragelse i Grækenland.
Man vil blandt andet indføre et nyt og mere retfærdigt skattesystem, som skal beskatte de rige i højere grad og hæve den skattefri bundgrænse fra de nuværende 5.000 euro til 12.000 euro.
Mindstelønnen vil gradvist blive hæve fra 516 til 715 euro om måneden til og de kollektive lønforhandlinger bliver genindført.
For Syriza-regeringen vil det være en hovedprioritet at tackle den »humanitære krise«, som er en følge af de seneste års »barbariske foranstaltninger«, og levere gratis elektricitet og mad til de ramte familier.
Læs artiklen »Tsipras and Varoufakis: SYRIZA not beholden to oligarchs« hos Time Of Change.
Det statslige tv-selskab ERT, der blev lukket i juni 2013 med store folkelige protester til følge vil, hvis det står til regeringen, blive genåbnet, fremgik det af søndagens tale.
– For at bøde på en forbrydelse mod det græske folk og demokratiet, som Alexis Tsipras formulerede det.
Læs artiklen »Grækenland: Besættelse af statslige medier fortsætter på tredje døgn« hos Modkraft.
Læs artiklen »Grækenland: Lukkede statsmedier sender nu via Internettet« hos Modkraft.
Han slog desuden fast, at de statslige forsyningsselskaber ikke vil blive sat til salg.
Kun på et enkelt punkt annoncerede den græske premierminister stramninger.
Han lovede at sælge halvdelen af alle statslige limousiner.
For som Tsipras sagde, så vil Grækenlands ny politikere selv sætte et eksempel på sparsommelighed.
– Vi har ikke brug for tre regeringsfly og politikerne skal gøre op med det privilegium at have en (statsbetalt) bil, sagde han.
Alexis Tsipras tale markerede starten på en tre dage lang debat i det græske parlamentet, hvor Syriza sammen med det højre-nationale parti De Uafhængige Grækere (ANEL) sidder på 162 af de 300 pladser.
Også i resten af Europa diskuteres Syriza-regeringens politik og ikke mindst ders holdning til afbetaling af landets gigantiske gæld til blandt andre Den Europæiske Centralbank.
Onsdag mødtes den græske finansminister Yanis Varoufakis således med finansministrene i EU for at drøfte Grækenlands økonomiske udfordring.
Mødet, der fortsatte til langt ud på natten, skabte dog ikke til enighed om den fremadrettede håndtering af det græske gældsproblem.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96