Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Udland
7. maj 2015 - 11:16

Mord, mystiske dødsfald og mere magt til ultranationalister i Ukraine

Udviklingen i Ukraine er dybt foruroligende - modstandere af regeringen bliver myrdet, og der er sket flere mystiske dødsfald. Samtidig har præsidenten udnævnt en højreekstremistisk militsleder som rådgiver for sin generalstabschef.

Hvor er Ukraine på vej hen? 

På trods af våbenhvilen mellem Ukraines regering og de to præsidenter fra de selvudnævnte folkerepublikker i regionerne Lugansk og Donetsk, den såkaldte Minsk 2-aftale, er der ingen positiv udvikling at følge i landet. 

Selve aftalen bliver delvist overholdt. Der bliver stadig berettet om skudvekslinger, til tider også med tunge våben, der ellers, ifølge aftalen, ikke må befinde sig inden for en afstand af 50 km fra frontlinjen. Begge sider beskylder hinanden, vanen tro, for gensidigt at bryde ildpausen.

Dog fortsætter kampene ikke med samme intensitet som før Minsk 2-aftalen blev indgået, og det er endnu for tidligt at erklære aftalen for mislykket. 

Vest for frontlinjen sker der til gengæld ting og sager, der giver grund til stor bekymring: Her myrdes  modstandere af den nuværende regering, og inden for militæret finder rokader sted, der giver mere magt til fascisterne.  

Politiske mord og mystiske dødsfald

Den 16. april blev journalisten Oles Buzina skudt på åben gade foran sit hjem i Kiev. I sit virke som skribent på avisen Segodnya var han en kendt modstander af udviklingen i Ukraine og en torn i øjet på mange.

I sine kronikker kritiserede han i skarpe vendinger regeringens fremgangsmåde overfor de besatte områder i øst. Af sine modstandere blev han set som en separatist, men faktisk gik han ind for et samlet Ukraine, dog med en mere decentral styring af landet og mere magt til de forskellige regioner. Det man kan blandt andet høre i et, til engelsk oversat, interview fra december sidste år.  

Dagen før mordet på Buzina blev Oleg Kalashnikov, tidligere medlem af parlamentet for Viktor Janukovitjs Regionernes Parti, fundet død af skud i sit hjem i Kiev. 

Kalashnikov var en kendt kritiker af kuppet i februar sidste år og aktivist i den såkaldte »anti-maidanbevægelse«. 

Han blev i flere tilfælde, i tiden op til drabet, truet på livet. Politiet betragter og efterforsker begge dødsfald som mord. 

Selv om en gruppering ved navn Ukraines Oprørsarmé – der har samme navn som en gammel bevæbnet gruppering af ultra-nationalister, der kæmpede sammen med tyskerne mod Den røde hær under Anden Verdenskrig –  allerede har taget skylden for begge mord, bliver der fra indenrigsministeriets side gjort alt for at så tvivl om det og give Rusland skylden for drabene. 

Således udtalte indenrigsministerens rådgiver, Anton Gerashenko, at mordene kunne være »organiseret af de russiske sikkerhedsmyndigheder for at skabe en atmosfære af terror i Kiev og videreføre hysteriet i de russiske medier«. 

Men kan der virkelig være snak om hysteri, når en journalist og otte medlemmer af Janukovitjs gamle parti bliver fundet døde på mindre end tre måneder? 

Syv af disse dødsfald bliver af myndighederne betragtet som selvmord, hvilket er et usædvanligt højt tal på så kort tid.

Og i nogle af tilfældene hersker der en del mystik. 

Bl.a. blev borgmesteren af byen Melitopol fundet hængt et par timer efter, at han havde været for retten. Dagen efter blev hans advokat fundet død i sin garage. 

To andre mistede livet ved at falde fra henholdsvis 9. og 17. sal fra deres lejligheder.

Det er ikke utænkeligt, at nogen kan have skaffet sig adgang til lejlighederne forinden, når man ser på de mange videoer, der findes på nettet, hvor maskerede medlemmer af det fascistiske parti Højre Sektor i militærtøj med rød/sorte armbind anholder folk på åben gade og kører dem væk i varevogne. 

Selvom ovenstående er teorier uden beviser for mordpåstande, så er der grund til at forholde sig kritisk til de syv dødsfald og myndighedernes indsats for at opklare, hvad der er gået forud.

Alle syv handler om medlemmer af samme parti, der ikke efterlod afskedsbreve. 

Fascisterne kommer til magt i militæret 

Også på et andet plan går udviklingen i den fuldstændig forkerte retning.

I starten af april blev lederen af Højre Sektor, Dmytro Jarosh, udnævnt til rådgiver for Viktor Mushenko, chefen for generalstaben. 

Jarosh, der i øvrigt sidder i parlamentet valgt på et direkte mandat, nyder stor respekt i den ukrainske befolkning for sine gode militære lederevner, som han ved flere lejligheder har demonstreret som chef for Højre Sektors egen frivillige battaljon. 

Forud for udnævnelsen var gået en åbenlys strid mellem præsident Petro Poroshenko og den fascistiske bataljon ASOV.

ASOV var ikke indforstået med den indgåede aftale i Minsk og handlede videre på egen hånd, selvom Poroshenko ved forhandlingerne havde lovet at have alle enheder ved fronten under sin kontrol. 

I de dage var det ikke nogen hemmelighed, og det er det i øvrigt stadig ikke den dag i dag, at de fascistiske kræfter gerne så præsidenten væltet af pinden.  

Poroshenko har med sin udnævnelse af Jarosh slået to fluer med et smæk. 

Det var et træk, han blev nødt til at tage for at stille ultra-nationalisterne i de frivillige bataljoner og deres mange sympatisører i den brede befolkning tilfredse. Men samtidig er det også det første store skridt i retning af at få kontrol med de frivillige bataljoner.

Dette har nemlig et stykke tid været et krav fra EU og IMF, der spytter penge i den tomme statskasse. Ukraine er fortsat et land, der står på fallittens rand og er afhængig af økonomisk hjælp udefra.   

Jaroshs opgave er blevet at få integreret de selvstændige frivillige bataljoner i den ukrainske hær, da han er en mand, de gerne vil lytte til og tage i mod ordre fra.

På sigt vil regeringen altså have kontrol over alle væbnede styrker, men spørgsmålet er, hvor længe det kommer til at gå efter Poroshenkos risikofyldte plan. 

Da regeringen aldrig har haft indflydelse på de våben, der er i hænderne på de frivillige bataljoner, bliver det også svært at kontrollere, at hvert eneste våben kommer under regeringens kontrol. 

Dertil kommer, at alle enheder, der bliver integreret i militæret, vil få undervisning af de amerikanske og engelske militæreksperter, der for tiden er i landet for at træne og opruste hæren. Herunder også fascistiske og ultra-nationalistiske enheder. 

Et spørgsmål som man også kan stille sig selv er, hvad der sker, hvis Jarosh og hans idelogiske kammerater får for meget magt indenfor militæret. At et stærkt militær har været i stand til at vælte statsoverhoveder har vi allerede set et par eksempler på gennem historien. 

Man skal ikke male fanden på væggen for tidligt, men der er al grund til at holde et vågent øje med denne udvikling og erkende faren før det er for sent. 

Hans Dittmann er chauffør og bosat i Hamborg.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce