De portugisiske socialdemokrater tager på et møde torsdag den 22. oktober stilling til, om partiet vil danne en venstrefløjsregering i samarbejde med de øvrige venstrekræfter i det portugisiske parlament. Den borgerlige præsident kan dog spænde ben for projektet.
Kort efter parlamentsvalget i Portugal den 4. oktober blev højrefløjen udråbt som den store vinder, på trods af et snævert flertal til venstrefløjen. Men nu har venstrefløjens partier fundet hinanden i en historisk venstrefløjskoalition mod nedskæringspolitikken.
»[Det er] som om vi er i gang med at fjerne de sidste rester af Berlinmuren,« har lederen af de portugisiske socialdemokrater, Partido Socialisa, PS, for nylig udtalt ifølge den britiske avis, The Telegraph.
Efter resultatet fra parlamentsvalget den 4. oktober stod klart, var den siddende højrefløjskoalition, Portugal á Frente, ude og erklære sig som valgets vinder.
Koalitionen havde med 36,8 % af stemmerne (mod socialdemokraternes 32,3 %) ganske vist ikke et parlamentarisk flertal. Men den gik ud fra, at socialdemokraterne var uvillige til at samarbejde med de EU-kritiske venstrefløjskræfter, partiet Venstreblokken (Bloco de Esquerda) og CDU (en valgalliance af kommunistpartiet og et grønt parti), som tilsammen sikrede sig 18 % af stemmerne.
Især forholdet mellem PS og det portugisiske kommunistparti, PCP, har længe været uforsonligt.
Men det lader nu til at være under forandring. Med udgangspunkt i fælles modstand mod højrefløjskoalitionens sparepolitik, ser parlamentsgrupperne for de tre venstrefløjskræfter ud til snart at kunne præsentere et fælles politisk program, som kan udgøre grundlaget for en ny, venstreorienteret regering.
Baggrunden for samarbejdet er som sagt partiernes modstand mod den nedskæringspolitik, som højrefløjskoalitionen har ført siden 2011, hvor Portugal blev ramt af en gældskrise og tog imod et lån fra EU og Den Internationale Valuttafond, IMF.
Med lånet fulgte et krav om massive offentlige besparelser og omfattende reformer af arbejdsmarkedet, som man kender det fra blandt andet Grækenland.
Den borgerlige koalition, Portugal á Frente, som kom til magten kort tid efter, har efterlevet kravene fra EU og IMF, og sidste år kunne Portugal forlade låneprogrammet.
Bagsiden af krisepolitikken er imidlertid en social deroute for en stor del af landets befolkning: Siden 2011 er antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, øget med 800.000. Og op mod 500.000 - ca. en tyvendedel af landets befolkning - er udvandret, primært veluddannede unge mennesker.
Både CDU og Venstreblokken er stærkt skeptiske over for EU og NATO, men ser ud til at have nedtonet deres modstand for at nå et kompromis med PS.
Til gengæld er de tre partier blevet enige om et program, der skal vende udviklingen efter mere end fire års benhård nedskæringspolitik. Sammen vil de føre de offentlige lønninger tilbage til det niveau, som de lå på før krisen.
Det kan bringe en eventuel venstreorienteret regering på kant med EU, eftersom det sandsynligvis vil gøre Portugal ude af stand til at leve op til EUs stramme budgetregler.
Det er dog ikke sikkert, at en ny venstrefløjskoalition kan realiseres.
Først skal aftalen mellem de tre partier godkendes af socialdemokraternes hovedbestyrelse og parlamentsgruppe på et møde torsdag den 22. oktober.
Derefter skal den portugisiske præsident, Aníbal Cavaco Silva, som tilhører det borgerlige PSD (Partido Social Democrata), bede PS' formand, Antonio Costa, om at danne regering. Men eftersom højrefløjskoalitionen, hvori PSD indgår, har fået flest stemmer, vil de sandsynligvis blive bedt om at danne en mindretalsregering.
Sådan en regering risikerer dog hurtigt at blive stemt ned af oppositionen, hvilket sandsynligvis udløser et nyvalg.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96