KBH 2016: Festival for dem der skråler lidt for højt

Det er en træt kliché, at punkmusikken er død.

Alle steder kan man, hvis man leder, finde unge (og mindre unge) mennesker, der spiller så hårdt de kan, skråler lidt for højt og er stort set ligeglade med, om instrumenterne stemmer.

Til daglig passer de sig selv på behagelig afstand af popkulturens polerede overflader og tomme løfter.

Successkriterierne for denne løst organiserede larm ligger et godt stykke fra eksponering i medierne og behagelig, nem underholdning, hvilket ganske vist kan forveksles med en form for død.

Men hvis byens beboere i løbet af weekenden har hørt skraldet støj flyve med vinden fra Nordvestkvarteret eller bemærket flere punkere stavre af Frederikssundssvej i de sene nattetimer end normalt, skyldes det såmænd blot fjortende udgave af den lokale festival for punk og hardcore, KBH 2016 i Ungdomshuset på Dortheavej 61.

Tidsstempel

I alt optrådte intet mindre end 19 bands i løbet af weekenden, og med mere end to hundrede besøgende begge aftener var det en stor success.

Ved indgangen fik hver gæst, aktivist eller optrædende et kassettebånd og et teksthæfte i en brun konvolut stemplet med festivalens navn, hvor alle medvirkende har bidraget med et nummer. KBH er på den måde både en fejring af et aktivt musikmiljø og et tidsstempel af scenen.

I år blev Dødsmaskinen, den lille koncertsal i Ungdomshuset, hurtigt fyldt fra dørene åbnede klokken otte.

Angreb på trommehinderne

Halvanden time senere begyndte så de heftige tyve-minutters angreb på trommehinderne med en debutkoncert fra BLISS.

Sangeren snerrede råt over dissonante guitarakkorder og hurtige baslinier, mens en hårdtslående trommeslager pressede den indebrændte hardcore rundt i forskellige hastigheder. ''Vi spiller i næste uge, samme sted, samme tid, samme pris'' lød det afslutningsvis fra scenen.

Vrede giver punk-point

MANTILLA fulgte hurtigt trop, et sted mellem melodisk punkrock og anarkopunk.

Mens nogle mindre tekniske problemer blev løst fik sangeren undret sig over, om punkbands i København som regel ser vrede ud på en scene for at få 'punk-point', og grint at de foretrækker at smile.

Uanset de optrædende og gæsternes ansigtstudtryk herskede der ellers god stemning hele weekenden, hvilket også kunne ses ved at der ikke var nogen konfliktsituationer at tale om. Det er ret pænt for en træng koncert med 200 mennesker til stede, i et larmende lokale hvor øllene er billige.

Debut-surf

Klokken cirka halv elleve var det PLANET Y's tur til at spille debutkoncert. Inspirerede af gamle bands som X og The Wipers forsøger de med surf-agtige rytmer på trommerne at spille nærmest dansabel punkrock. Kort efter kunne man blive blæst igennem af en metal-punk lydmur, da PLAGUEFIEND skruede op for forvrængningen og hele tre guitarister dækkede klassiske d-beats i støj.

JUNTA fulgte hurtigt op med rå hardcore punk på dansk og portugisisk, som bygger på internationale hardcoretraditioner.

Varmen i lokalet var på dette tidspunkt nået nærmest tropisk stadie og luftfugtighed, så der blev luftet ud imellem de næste sæt.

Punk med hanekam

K-Town Hardcore festival, som løber af stablen til sommer, havde arrangeret en cocktail-bar, så der var høje glas og paraplyer imellem nitter og læderjakker.

I et hjørne af baren havde K-Town Hardcore Festival, som løber af stablen til sommer, arrangeret en cocktail-bar, så der var høje glas og paraplyer imellem nitter og læderjakker.

Stemningen så ud til at passe SNAFU, der satte igang omkring midnat, udmærket, og så var der dømt punk med hanekam og råb, og en smule metalliske tendenser i guitarspillet.

Næste orkester var LESION, der bevæger sig i grænselandet mellem hardcore og primitiv blackmetal.

De stampede sig fremad i et forstyrrende toneunivers og vanvittige skrig fra en sanger klædt i hospitalskittel. Et begejstret publikum svingede næverne i takt til DISWOLF, som sørgede for at d-beat fest og politisk-misantropisk stemning gik hånd i hånd.

Hele aftenen havde baggrundsmusikken bestået af obskure punk- og hardcorehits fra hele verden, og før aftenens sidste band var der en slags dansegulv igang – så vidt det var muligt i trængslen. DARK MATTER lukkede ballet med catchy, melankolsk punk med post-punk elementer.

Børnepunken lever

Det er altid spændende om en to-dages festival kan tiltrække besøgende på andendagen. På trods af regnen var denne dag dog også vel besøgt.

Udover københavnsk accent og det engelsk, som kendetegner det internationale punkmiljø, var der også andre sprog at høre i aftenens løb. Blandet andet gæster fra den anden side af det grænsekontrollerede Øresund kom i god tid til lørdagens første koncert: en debutkoncert med APATHETIC SPECIES, som spillede en kort hardcorekoncert med metal-passager og et politisk udtryk.

Dødsmaskinen var allerede fyldt da andet band begyndte.

LIG spillede larmende og kaotisk børnepunk med guitarsoloer, og i hvert fald i det kvarter, de spillede, blev min tvivl om, hvorvidt helt unge har givet op på punkmusik, afkræftet.

Derefter blev der skruet op for tempoet og intensiteten med DIRECT YOUTH på scenen. Efter en længere pause har de nu udvidet med endnu en guitarist, og deres youth-crew/amerikansk 80'er inspirerede hardcore satte gang i moshen.

Ørehænger-larm

- Hej, vi hedder THE MONOLITHS og vi stjæler lige tyve minutter af jeres liv, som i aldrig får tilbage, lød det da næste band var klar. Underligt ørehængende larm bød de på, med totalt uigennemskuelige toner og rytmisk drive.

DÅRLIGT SELSKAB gik bagefter på scenen med et hurtigt punkrock-sæt, serveret med spydig satire over politiske emner.

Ligesom dagen før var der højt, varmt og trængt til koncerterne, men smil og noget så mærkeligt som hyggelig stemning sørgede for at der var højt humør, og kort afstand mellem de optrædende på scenen og deres venner på gulvet foran.

ALUCARDA benytter sig af rigelige fuzz-effekter og drager inspiration fra rockmusik der kun i bagspejlet er en del af punkhistorien.

»Lyder på en måde som alle andre«

Direkte, aggressiv hardcorepunk blev dernæst serveret kontant af HALSHUG. De hurtige numre var blandet med mere mid-tempo passager, hidsig feedback og delayeffekter.

0% bevæger sig i en anden afdeling af punkmusikken, ikke mindre energisk, men mindre voldsomt i det umiddelbare udtryk.Guitaren var let forvrænget og sangene havde en nærmest folk-agtig stemning.

- Vi er 0%, og vi lyder på en måde som alle de andre bands, sagde bassist-sangeren, hvilket var lige dele løgn og sandhed. Derefter blev tempoet sat i vejret.

Danmarks mærkeligste terrorist

Først med LORS DOUKAIEV, punkbandet opkaldt efter danmarkshistoriens måske mærkeligste terrorist. De spillede efter den gamle punk-doktrin 'højere og hurtigere', malet som storbyindianere mens sangeren stak rundt som en vanvittig og klatrede rundt oppe under loftet.

Det er ikke til at vide om folk havde øvet sig dagen før, men festen var godt kørende efter koncerten, selvom det begyndte at blive sent. WARBEAST havde fået æren af at spille som sidste band.

"FREE ELIN" stod der på et hjemmelavet scenebanner, og på trods af et mindre uheld (hvor en guitar gik lidt i stykker) spillede de løs af hurtig krigspunk med guitarsoloer. Festen fortsatte en rum tid efterfølgende, ligesom dagen før med med ny og gammel musik på anlægget.

»Start dit eget band«

Der er altså al god grund til at kigge efter punk og hardcore i Københavns undergrund fremfor kun i historiebøgerne.

Vi er så heldige i København, at vi har dedikerede mennesker, der bruger mange kræfter på at få et musikmiljø til at fungere – fra madlavning, dørtjanser og plakatophængning til de mere synlige (eller rettere larmende) aspekter.

Afslutningsvis kan man blot viderebringe en opfordring fra teksthæftet i KBH 2016 kassettebåndet:

»Start dit eget band nu – så kan det være I kan være med næste år!«