I anledning af 30-året for rydningen af det besatte hus i Ryesgade 58 på Østerbro er der demonstration og stor fest på Christiania. Vi har lavet en guide til en stribe af film om Ryesgade, BZ og det der fulgte, til at varme op med. Og var du ikke selv en del af 80'ernes BZ-bevægelse, men en af »nutidens oprørere« får du her et tilbageblik i levende billeder.
Nettet er et skatkammer, når det gælder film om BZ-bevægelsen og dens eftertid. Der er fjernsyn for gamle nostalgikere med røverhistorier i ærmet. Og der er fjernsyn for yngre aktivister, der vil forvisse sig om, at de ikke er de første til at lade sig splitte over spørgsmål om, hvilke kampe det er værd at tage.
Lige om lidt er det 30 år siden, at området omkring det dengang besatte hus i Ryesgade 58 blev skueplads for voldsomme gadekampe mellem BZ'ere og politi. Det er en begivenhed, som mange af de efterhånden aldrende BZ'ere fra dengang er enige om at tilskrive stor betydning.
Nogle af dem har taget initiativ til at holde fest og demonstration for at markere jubilæet.
Demonstrationen er en kombination af nostalgi og politiske paroler, og arrangørerne skriver:
’Væk med lortesystemet! For et selvbestemt liv!’
Sådan lød en parole under vores store BZ-oprør i september 1986. Det kunne måske være sagt mere elegant. Men parolen er typisk BZ: Vi krævede, at samfundet – ja hele verden – skulle laves totalt om. Simpelthen.
Og vi troede på, at vi gennem fælles handling selv kunne gøre noget. Dét mod på forandring og dén tro på kollektive løsninger vil vi gerne fejre. For den slags synes vi, at der stadig er brug for i dag!
Boede du i et BZ’at hus? Var du forbi Ungern på Jagtvej 69? Er du en af nutidens oprørere? Eller vil du bare gerne med? Så kom til BZ-retro-demo for fremtidens skyld!
Se begivenheden »Barrikadedemo« på Facebook
Når demonstrationen slutter, kan man sammen gå til en stor fest i den Grå Hal på Christiania.
Se begivenheden »Barrikadefest« på Facebook
Men hvorfor holde fest og demonstrere for at markere noget, der er sket for tredive år siden?
Der findes flere film på nettet, som er et godt sted at begynde, hvis man vil forsøge at forstå hvorfor nogle vil feste og demonstrere i anledning af de 30 år der er gået siden »Kampen om Ryesgade«.
Med filmene »9 dage bag barrikaderne« og »BZ« bliver man præsenteret for forrygende filmoptagelser af begivenhederne i Ryesgade og for en dokumentation af sam- og eftertidens syn på BZ-bevægelsen. Og der er stof til både røverhistorier, som de gamle har glemt, og til perspektiver på nyere kampe som yngre aktivister har kæmpet med ordensmagt, »lortesystem« og sig selv.
Filmen »9 dage bag barrikaderne« kom i 1987, og den beskriver hvad der skete, efter, at boligselskabet Ungbo bad Københavs politi rydde huset i Ryesgade for de BZ'ere, der havde boet i det siden 1983.
Med enkelte afstikkere til fortiden dokumenterer filmen politiets forgæves forsøg på at forcere barrikaderne omkring det besatte hus, og de voldsomme gadekampe, som fulgte forsøgene. Filmen slutter, som titlen antyder, på niendedagen, hvor BZ'erne, ifølge fortællerstemmen, foretager et taktisk tilbagetog og i nattens mulm og mørke forlader det barrikaderede område.
9 dage bag barrikaderne er et partsindlæg og lægger ikke skjul på at være det. Filmens speak flyder ikke over med kritisk refleksion, men i filmens sidste del lader interviews med et par aktivister os opdage splittelsen mellem dem, der ville blive og holde barrikaderne, og dem der ønskede at rømme dem.
Se filmen »9 dage bag barrikaderne«
Ryesgade i bagklogskabens lys
Uenigheden mellem aktivisterne bag barrikaderne i Ryesgade, spiller til gengæld en stor rolle i Helle Hansens »BZ« fra 2006. Filmen fortæller fra nutiden og i bagklogskabens klare og nødvendige lys: Om BZ-bevægelsens udspring i »initiativgruppen« for et ungdomshus og forsøgene på at få sådan et, om livet i kollektiverne, om lokummet, om Weidekamp, om tunnellen fra Allotria og alt det andet og alle de andre, der på forskellige måder har »brandet« BZ.
Omdrejningspunktet er kampen om Ryesgade. Både den der foregik i det store, med politiet og politikerne, og den lille som BZ'erne kom til at kæmpe med sig selv. Den konflikt bliver gjort levende gennem interviews med tre forhenværende BZ'ere, som kaster tilbageblik efter begivenhederne på Østerbro dengang for tredive år siden
Skulle man være blevet og have taget den kamp, man vidste man ville tabe? Var det rigtigt at rømme barrikaderne af stategiske grunde, og hvad tæller i det hele taget som strategiske grunde?
Var kampen vigtig at tage for dens egen skyld, og er det »militære« nederlag en større sejr end det taktiske tilbagetog.
Det er ikke museale spørgsmål, men klassiske dilemmaer, der stiller sig i alle sammenhænge, hvor folk med noget at kæmpe for står overfor en overmagt.
Informanterne i Helle Hansens film afgør ikke den sag, hverken hver for sig eller til sammen. Men det de siger, er godt at tænke med.
Se filmen »BZ« på Filmcentralen
Bortset fra, at det er fornøjeligt at høre og se hvordan man »snarkede«, klippede og klædte sig dengang flyder hverken »9 dage bag barrikaderne« eller »BZ« over af den humor, som karakteriserede dele af BZ-bevægelsens historie.
Det er alvorlige sager det handler om, og ingen af de to film er specielt langt fremme i skoene, når det handler om at portrættere bevægelsens farverigdom.
Hvad de to film mangler i dén henseende har »Uge Nitten går vi té den« til gengæld i rigt mål. Filmen består af optagelser fra en aktionsuge i maj 1988 (uge 19), hvor hver dag bød på et nyt tema, og på opfindsomt og relevant gadeteater.
Blandt andet brød Daltonbrødrene fra Lucky Luke ind i fængslet på Blegdamsvej, for der på at kravle op på muren.
Se filmen »Uge Nitten går vi té den« på Youtube
BZ-bevægelsens eftertid
I 1990 blev de sidste besatte huse ryddet, men i offentlighedens øjne var de husløse aktivister stadig BZ'ere. Ungdomshuset på Jagtvej havde endnu godt halvandet årti at eksistere i, men den boligpolitiske kamp ebbede ud efterhånden som mange forhenværende BZ'ere flyttede i kollektiver, som de var fælles om at eje.
Og fokus blev flyttet fra boligspørgsmålet til kampen mod apartheid, til feministisk kamp, antiracisme og andre af de områder, BZ'erne havde beskæftiget sig med med de besatte huse som fysisk omgivelse. Antifascistisk Aktion blev stiftet, og der kom Børnehus i Skt. Pederstræde i Københavns Indre By. Efter uroligheder og politiskyderier den 18. maj 1993, efter afstemningen om Danmarks integration i EU, blev BZ'ere til autonome. Nogle af "de gamle" blev hængende, i miljø og tankegang. Nye mennesker og grupper kom til, og i deres hoveder var nye ideer, som brød med det tungeste og mest sekteriske af det tankegods, som tabene af husene og behovet for nyorientering havde bragt med sig.
Se filmen »Børnehuset« på Youtube
18. maj og ungdomshuset
BZ-bevægelsens eftertid er veldokumenteret, blandt andet på grund af TV-stop, som sørgede for at mange demonstrationer og aktioner blev filmet. Blandt andet var den anderledes og opfindsomme TV-station på pletten under urolighederne 18. maj, og i forbindelse med det politisk efterspil, der fulgte. Det efterspil fortsatte i årevis, og havde man tiden og adgangen ville man kunne se og høre TV-programmer om de 113 skud og begivenhederne på Sankt Hans Torv og Fælledvej i dagevis. TV-Stops kanal på Youtube er ikke et dårligt sted at begynde.
Rydningen af Ungdomshuset den 1. marts 2007 blev også genstand for stor opmærksomhed fra medierne. Der blev lavet et par dokumentarfilm om huset, blandt andet »500 Stenkastende Autonome Voldspsykopater Fra Helvede« og »Hjerteslag«. Dertil en endeløs række af TV-programmer, blandt andet DRs »69 –Ungeren Indefra«, »TV2s Ungdomshuset – Vidner til en Gadekrig«
Se »TV STOP: 18. maj som pokalkamp« på Youtube
Se »18 maj 1993 - 24 timer vi aldrig glemmer (DR2 2009)« på Youtube
Se filmen »500 Stenkastende Autonome Voldspsykopater Fra Helvede« på Youtube
Se filmen »hjerteslag« på youtube
Se »TV2 Dok - Ungdomshuset - Vidner Til En Gadekrig« på Youtube
Se »69 - Ungeren Indefra. (DR Dokumentar)« på Youtube
Se også links til artikler, film m.m. om kampen for Ryesgade 58 på Modkraft Biblioteket.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96