Jobcentre i Odense, Aarhus, Aalborg, Frederikshavn og København bliver fredag indtaget af vrede dagpengemodtagere og aktivister, som kræver jobs og bedre vilkår.
Regeringens forringelser af dagpengene skal rulles tilbage, og der skal skabes jobs til de arbejdsløse.
Sådan lyder budskabet fra netværket »Solidaritet eller frit fald«, som fredag eftermiddag indtager jobcentre landet over med bannere og kampråb.
Aktionen skulle oprindeligt kun finde sted i København, men har, siden den blev annonceret på facebook for tre uger siden, nu spredt sig til Odense, Aarhus, Aalborg og Frederikshavn.
– Jeg tror, at der er mange, der bare ventede på, at nogle gjorde noget. For der er mange, der ikke føler, der er et politisk parti, der kan eller vil gøre noget, siger Jeppe Lykke Rohde fra aktionsnetværket bag fredagens happening.
I indkaldelsen til fredagens happening kan man læse følgende om baggrunden for initiativet:
»Politikerne lader de arbejdsløse betale for krisen, selvom det ikke er deres skyld, at der er arbejdsløshed. Regeringen må tage fat på arbejdet, droppe de luftige lappeløsninger og lave reelle forbedringer for de ledige. Der skal investeres i nye grønne job, i bedre velfærd og andet, der skaber værdi for os alle sammen og sikrer jobs. Indtil da er der brug for en længere dagpengeperiode, så ingen falder ud, og der er brug for en kortere optjeningsperiode for at blive berettiget til dagpenge.«
Læs om begivenheden »Masseaktion: Jobcentret er fyldt - hvor er jobbene?« i Modkrafts kalender.
Læs »Aktionsnetværk vil fylde jobcenter« hos Modkraft.
Læs »Dagpengeprotester fortsætter« hos Arbejderen.
Læs mere om de lokale protester på facebook:
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96