Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Interview
18. februar 2016 - 10:26

Hvornår bliver vold terror?

Et år efter angrebet på Krudttønden og Københavns Synagoge er diskussionen om, hvorvidt det rent faktisk var terror stadig i live. I hvert fald er eksperter langt fra enige om, hvornår terror er terror – og det kan få konsekvenser.

For et år siden forsøgte en mand, Omar Abdel Hamid El-Hussein, at skyde sig vej ind til et møde om ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden og trænge ind i den jødiske synagoge i Krystalgade i København.  

40 skud blev affyret, 4 personer ramt, og heraf to personer dræbt.

»Terrorangreb i København« og »Terrorangreb ved Krudttønden« var blot nogle af de overskrifter, som prydede danske aviser de første dage efter attentatet – og som, foruden attentatet alene, var med til at vække rædsel hos den danske befolkning.

Otte måneder efter fandt et på mange måder lignende angreb sted i Sverige. En Starwars-maskeret mand trænger ind på en skole i Trollhättan, hvor han med et sværd og et racistisk motiv dræber to personer.

Men denne gang, uden et eneste ord om terror – hvorfor?

Hvorfor kan et angreb kaldes terror, når et lignende tilsyneladende ikke kan? Og hvornår er terror egentligt terror?

Uenighed blandt akademikere

Ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, er det et interessant spørgsmål, som han har svært ved at give et entydigt svar på.

– For mig er det vigtigt at betone, at begrebet er sammensat, der er flere forskellige elementer, som er med til at definere, om en handling er terror. Er der for eksempel et politisk motiv bag handlingen, er den rettet mod civile og uskyldige, spreder den frygt – altså, elementer, der har en familielighed og ofte går igen i terrorhandlinger, siger han.

– Men terror behøver jo ikke være politisk, det kan også være religiøst eller etnisk motiveret. Og den behøver heller ikke føre til drabet af civile. Der er derfor ikke en kerne af betydning, som man kan finde i alle definitioner. Og jeg er bange for, at man vil overse elementer, hvis man kun er åben for én definition af terrorbegrebet, siger han.

Kasper Lippert-Rasmussen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er uenig. Modsat Laustsen har han ingen skrupler ved at definere terror mere konkret.

– Terrorisme er for mig anvendelse af vold med henblik på at opnå et politisk mål. Måden, man gør det på, er ved at skabe frygt i en større gruppe, siger han.

– Hvis man derfor udøver vold mod en person, er det ikke volden i sig selv, man er interesseret i, men den effekt volden kan have på andre, siger han.

Altså har man her to akademikere, to forskellige fortolkninger af terrorbegrebet og er ikke en eneste fodsål nærmere en afklaring.

Konsekvenserne får ben at gå på

Og det er langt fra kun blandt akademikere, at forvirringen om terrorbegrebet kan mærkes.

– Rent juridisk kalder vi nok flere handlinger for terrorhandlinger, end vi historisk set har gjort før, siger Kasper Lippert-Rasmussen.

– Og når man taler om terror, så involverer det nødvendigvis en vis form for dramatisering; beredskabet hæves, efterretningstjenesten bliver en mere central spiller, og endelig er terror noget, som vi har nultolerance overfor. Det må aldrig ske, og derfor tror jeg, at vi let kommer til at legitimere tiltag, som er uforenelige med vores retsstat, siger  Carsten Bagge Laustsen.

– Det er for eksempel helt anderledes med kriminalitet. Her ved man godt, at man ikke helt kan eliminere det,  siger Carsten Bagge Laustsen.

Derfor kan det være en god idé, at man i hvert fald i retslige sammenhænge har en klar definition af, hvad terror er – også selvom en sådan definition kan være svær at blive enige om.

Krudttønden vs. sværdmanden

Det er Carsten Bagge Laustsen og Kasper Lippert-Rasmussen trods alt enige om. Ligesom de er enige om, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt angrebet mod Krudttønden var terror.

– I Danmark betragtede man angrebet mod Krudttønden som en politisk handling, fordi vi så det som et angreb mod ytringsfrihed. Modsat er der intet der tyder på, at Omar El-Hussein var dybt forankret i et terrornetværk, så man kan måske stille sig kritisk overfor, hvor overlagt politisk det var. Under alle omstændigheder er vurderingen af, hvad der skal til for at noget er politisk helt central. Og her er der altså ikke enighed, forklarer Carsten Bagge Laustsen.

Han vil derfor også nødig fælde den endelige dom over angrebet.

Det samme gør sig gældende for angrebet blot otte måneder senere i Sverige.

– I Sverige så man sværdmandens angreb som en ’privat’ handling. Men ligesom ved angrebet i Danmark kan man stille sig kritisk overfor den konklusion. I et demokratisk land, som Sverige, ligger der vel også en værdi i, at alle uanset hudfarve, etnicitet og race kan leve og bo i fred. Og i så fald var den racistiske og højreekstremistiske sværdmands angreb vel også et angreb på nogle fundamentale politiske holdninger, siger han.

Kasper Lippert-Rasmussen mener, at diskussionen stadig er levende i dag, fordi jagten på gerningsmændene samtidig førte til deres død.

– Ud fra min definition af terror afhænger det af, hvad intentionen ved angrebet har været. Men eftersom gerningsmændene er døde og mig bekendt ikke har efterladt en video, hvor de forklarer deres hensigt, er det nok et spørgsmål, som vi kun kan have en rimelig godt begrundet, men ikke en aldeles sikker formodning om, siger han.

Stephanie Brink Harck er studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce