Ingen massemedier tør tilsyneladende stille spørgsmålstegn ved den nye tids gudebillede: »den nødvendige økonomiske politik«. Det går nu ud over dækningen af krisen mellem EU og Grækenland.
ogle tanker om Grækenland fra udkants Danmark.
Da jeg gik i skole lærte vi om Grækenland som demokratiets vugge, et sted hvor vores civilisation blev grundlagt, et sted som lagde fundamentet for vores civilisation.
I dag er medierne igen fyldt med reportager om Grækenland, men denne gang i en lidt anderledes kontekst
Nu er det en uansvarlig nation af folk, som ikke forstår alvoren i den situation, de selv har bragt sig, som ikke er parat til imødegå de kun alt for rimelige økonomiske krav, de bliver mødt med.
Eller det er i hvert fald det billede stort set alle elektroniske medier maler, indignerede journalister står med hænderne i siden: hvad er dog galt med dem?
Man oplever næsten en ubehagelig spænding, ryger de nu, spørger de forskellige eksperter?
Er det ikke kun rimeligt, når de nu ikke vil betale?
Personlig er jeg forarget og faktisk også lidt skræmt over den ensidige fremstilling af situationen, og den tilsyneladende manglende forståelse for konsekvenserne af et lands nedsmeltning.
Hvorfor er der ingen kritisk journalistisk tilgang til, hvordan et land kan komme ud i den situation.
Ingen undersøgelse eller forargelse over de lån og deres præmisser, som har bragt landet ud i et økonomisk ragnarok, ingen stillen spørgsmål ved at banker kynisk har spekuleret i, at EU ikke vil lade et land gå ned.
Grækenland er vel et skoleeksempel på, hvad der kan ske, når økonomi og profit får frit løb uden følgeskab af moral, regler og snusfornuft.
Spændingen fra journalister antyder også en manglende forståelse af, hvordan finansverdenen fungerer, hvordan banker i forskellige lande er indbyrdes afhængige, så hvis et land falder, vil det som dominobrikker skabe uoverskuelige konsekvenser.
Men værst af alt: hvor er empatien for den almindelige græker, som jo på ingen måde har fået glæde af de mange lån.
Hvor er forståelsen af hvilke uoverskuelige konsekvenser, det kan få for de omkringliggende lande som Albanien, Makedonien, Bulgarien og Tyrkiet, hvis de pludselig står med en græsk befolkning, der for at overleve pludselig søger nye græsgange?
Hvor er EU i denne situation, der nu de sidste fem år, har holdt Grækenland i et jernegreb og fremtvunget besparelser, der har umuliggjort den vækst, som er forudsætningen for, at de kan komme videre.
Hvor er anstændigheden ?
Hvor er de ansvarlige journalister, som burde se skeptisk på den økonomiske dagsorden, som vi alle er blevet underlagt ?
Det er let at pege fingre af grækerne, men ingen tør tilsyneladende stille spørgsmålstegn ved den nye tids gudebillede: »den nødvendige økonomiske politik«.
Bent Gram er skolelærer.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96