Annonce

BiblioteketLinks, viden og erfaringer fra venstrefløjen, sociale bevægelser og progressive grupper
Efter krigen ...
5. oktober 2015 - 22:46

Flygtninge 1943-1949

Mennesker i nød er ikke et nyt fænomen i Europa. I slutningen og efter Anden Verdenskrig, viste holdningerne i Danmark sig over for tyske flygtninge, tyske soldater på minerydninger, "tyskerpigerne" og i retsopgøret.

2015: Flygtningestrøm/menneske-tsunami osv. er ikke et nyt fænomen i Europa. Det største antal var i slutningen og efter Anden Verdenskrig, hvor politikeres, den danske befolknings og modstandsbevægelsens holdning blev udsat for test af mennesker i nød. Vi har samlet nogle eksempler på holdningerne til (nogle af) krigsafslutningens problemer. 

De fleste danskeres  - og modstandsbevægelsens - holdning til de tyske flygtninge i  1945 var, at de i første række var tyskere, og først derefter var folk på flugt og i nød.

Vi har samlet links om behandlingen af de tyske flygtninge - og prisen som flygtningene betalte. Af de 250.000 tyske flygtninge til Danmark døde i 1945 13.000, heraf 7.700 børn.

Holdning til (tyske) flygtninge i 1945 (Det illegale Frit Danmark, april 1945, 2 sider, pdf): " Det bør fra den enkelte danske borger til statens højeste myndigheder være en hovedregel, at enhver form for hjælp til de tyske flygtninge og de sårede tyske soldater kun ydes under direkte tvang og aldrig ved frivillig medvirken ... "

Se linksamlingen på Tidslinjen 15. februar 1949 (datoen for afrejse for de sidste tyske flygtninge).

Men behandlingen af de tyske flygtninge var ikke den eneste "begivenhed" ved besættelsens afslutning, der var udtryk for en folkestemning - en stemning, som i dag heldigvis ikke er enerådende. (Se fx. emneordet flygtninge på portalen Modkraft for artikler, fotoreportager mm. om "Refugees are Welcome"-initiativet).

Men der er også andre historier om danskeres reaktion på krigens afslutning, som historien om anvendelse af tyske soldater til minerydnng, behandlingen af "tyskerpiger/tyskertøser" og selve det officielle retsopgør, med tilbagevirkende lovgivning og dødsstraffe.

Minerydningen 

Om minerydningen langs Vestkysten. En kommende film fra Nordisk Film "Under sandet",instr. af Martin Zadvliet, handler om dette kapitel.

'Forsvarer vi de værdier, vi er så bange for at miste?’ (Information/Kultur, 11. september 2015, side 6-7). Interview med instruktør Martin Zadvliet.
»2.000 helt unge tyske soldater blev efter Anden Verdenskrig tvunget til at rydde miner langs Vestkysten. Med livet som indsats. Den nye film ’Under sandet’ afdækker et uskønt stykke danmarkshistorie«.

Litteratur:

Morten Dürrs: Det skjulte kort (2012). Grafisk roman.

Helge Hagemann: Under tvang - Minerydningen ved den jyske vestkyst 1945 (Akademisk Forlag, 1998, 111 sider).

Tyskerpiger

Om "tyskertøserne".
Litteratur:

[Om] Anette Warring: Tyskerpiger - under besættelse og retsopgør (Gyldendal, 1994, 260 sider). Af Henrik Dethlefsen (Historisk Tidsskrift, bind 16, række 4, nr. 1, 1995, s.227-229)

Se også: 

Links om retsopgøret og politiken efter Befrielsen: Besættelsen: begivenheder - Efter maj 1945

På linkssamlingen Besættelsen 1940-45 - og modstanden.

Modkraft Biblioteket på Facebook: Tjek & like:

https://www.facebook.com/pages/Modkraft-Biblioteket-Progressive-Online-L...


Holdning til (tyske) flygtninge .. i 1945
Døde tyske flygtninge og soldater begraves på Vestre Kirkegård i København. Kister og kasser tømmes ned i kulen, så de kan bruges igen. (Tekst fra: http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/vestrekirkegaard/monumgrave3/tyskeflygt.htm)
Flygtningeindkvartering 1945 (Kilde: http://timpanduro.dk/gartneren-fandt-23-doede-tyskere-i-sin-forhave/)
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce