Finansloven 2016 er blevet tilbageskridtets finanslov

Indledning

I det følgende gennemgås, analyseres og diskuteres regeringens finanslov for 2016 i lyset af den indgående finanslovsaftale.

Først redegøres i del 1 for finansloven og finanslovsaftalens hovedelementer.

Dernæst analyseres i del 2 finanslovens prioriteringer og initiativer i form af merudgifter og besparelser: Er der tale om fornuftige og velbegrundede tiltag?

Endelig ses i del 3 på finansloven som led i regeringens finanspolitik og økonomiske politik: Skaber den vækst i nødvendigt omfang?

1. Finanslovens og finanslovsaftalens hovedelementer

Hovedelementerne i finansloven for 2016 er som aftalt i finanslovsaftalen af 19. nov. 2015 mellem Venstre, DF, Liberal Alliance og Konservative følgende [1]:

• Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til udbredelse og implementering af en værdighedspolitik i kommunerne
• Et løft af sundhedsområdet med fokus på ældre på i alt 2,4 mia. kr. i 2016
• Der afsættes 1,9 mia. kr. mere til politiet frem mod 2019. 
• Flere omfattes af integrationsydelsen og indførelse af et kontanthjælpsloft
• Nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct. for personbiler og motorcykler.
• Nominel fastfrysning af grundskylden i 2016.
• BoligJobordningen genindføres for 2015, og videreføres som en grøn ordning i 2016 og 2017.
• Nedsættelse af NOx-afgiften og annullering af reklameafgiften
• Nedsættelse af arveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder

Hovedslagnumret på denne finanslov er utvivsomt sundhedsområdet.

Figur: Kommuneaftalens og finanslovsaftalens tiltag på sundhedsområdet [2]

2. Finanslovens prioriteringer og nye initiativer

2.1. En sparefinanslo

Jf. længere fremme lagde Venstre – regeringen og den nye finansminister, Claus Hjort Frederiksen - ved sin tiltræden op til stramme rammer for finansloven. Finansloven for 2016 er da også blevet en besparelsesfinanslov med samlede nettobesparelser på over 5 mia. kr.

Figur: Samlet nettobesparelse på finansloven 2016.[3]

Regeringen har forsøgt at begrunde finanslovens omfattende besparelser med, at det var nødvendigt for at skaffe penge til et løft for syge og ældre. [4]

Men kendsgerningen er, at der i finanslovsaftalen for 2016 i egentlige nye penge til syge og ældre kun afsættes omkring 1,1 mia. kr. 2016. (Hertil kommer de i regionsaftalen for 2016 i august allerede aftalte midler på 1,5 mia. kr.)

Tabel: Oversigt over merudgifter i finanslovsaftalen for 2016. [5]

Hertil kommer, at den største post i finanslovsaftalen er skattelettelser på samlet godt 1,2 mia. kr. årligt + 600 mio. kr. i mindre skatteindtægter = i alt 1,8 mia. kr.

Så begrundelsen om at besparelser skulle skaffe flere penge til velfærden har kun været et figenblad for borgerlig nedskærings - og interessepolitik.

I stedet har det i sig selv været et mål for regeringen og blå blok at ramme nogle af den borgerlige lejrs idiosynkrasier: U – landsbistanden, bistandsmodtagerne og flygtningene.

Tabel: Besparelser i finansloven for 2016. [6]

Det forekommer ikke bare perspektivløst, men kontraproduktivt, at U - lands bistanden beskæres med 2.3 mia. kr. i en tid, hvor der tværtimod er bred enighed om, at der er behov for mere heraf for at dæmme op for flygtningestrømme. Hertil kommer lige så kontraproduktiv, at uddannelse og forskning også nedbarberes med henholdsvis 1,2 mia. kr. og 1,4 mia. kr. Det er investeringer i Danmarks økonomiske fremtid, som man ofrer. Og ligeså kontraproduktivt er det, når landbruget får lov til at øge sit miljøsvineri, mens miljø – og klimaindsats drosles ned.

Og fuldtonet borgerlig interessepolitik bliver det, når fattige bistandsklienter, indvandrere og U – lande gennem erhvervsskattelettelser på 0,8 mia. kr., lempelse af registreringsafgiften på 0,4 mia. kr. og fastfrysning af grundskylden for 0,6 mia. kr. betaler til velstående ejere af virksomheder, dyre huse og dyre biler.

Tabel: Skattelettelser i finanslovsaftalen for 2016.[7]

Venstreregeringens første finanslov er således ikke blot borgerlig, men socialt skæv og et udtryk for forkerte prioriteringer.

2.2. Hulheden i Dansk Folkepartis velfærdsløfter afsløret

DF ´s Thulesen Dahl gik som bekendt til valg på, at man ved at stemme på DF kunne få Løkke som statsminister (og dermed en borgerlige værdipolitik), men en socialdemokratisk velfærdspolitik. DF ville faktisk lade det offentlige forbrug vokse med 0,8 % om året, hvor den tidligere regering kun ville afsætte 0,6 % til offentlig vækst.

Ganske vist kunne det se ud, som om DF har opfyldt løftet, idet det offentlige forbrug nu vurderes til i alt at sige 0,8 % i 2016.

Figur: Realvækst i offentligt forbrug. [8]

Men med finanslovsaftalen for 2016 ville det offentlige forbrug i sig selv kun stige 0,3 % om året. Den yderligere tilkomne stigning op til de 0,8 % s vækst i de offentlige udgifter i 2016 skyldes for det første stigende udgifter til asylansøgere, hvilket DF som bekendt ikke har nogen ære for. Og for det andet skyldes det, at væksten i de offentlige udgifter i 2015 pga. merbesparelser i kommunerne bliver mindre end forventet, hvilket får næste års vækst til at virke større.[9]

DF har da også haft mere end ualmindeligt svært ved at forklare, hvorledes valgløftet om +0,8 % mere til velfærden kun blev op mod det halve. Ligesom man har haft ualmindelig svært ved at forklare, at man på den ene side med den såkaldte ”værdighedsmilliard” giver til pensionisterne og på den anden side med finanslovsaftalen har bundet sig til at stemme for at tage en milliard fra 184.000 pensionister over de nærmeste år gennem besparelser på boligydelsen.[10]

Finansloven for 2015 afslører med andre ord hulheden i DF `s velfærdsløfter og postulerede rolle som blå bloks ”sociale samvittighed”[11]

3. Finansloven og finanspolitikken

3.1. Oppumpet statsunderskud

Men Venstreregeringens og blå bloks første finanslov er ikke blot socialt skæv og et indholdsmæssigt tilbageskridt. Den er også udtryk for en fejlagtig finanspolitik.

Efter regeringens tiltræden præsenterede finansminister Claus Hjort Frederiksen et såkaldt ”kasseeftersyn”, i hvilke forbindelse han og ministeriet opjusterede vurderingerne af underskuddene i 2015 og 2016.

For 2015 opjusteredes det forventede underskud fra 26,3,8 mia. kr. til 53,9 mia. kr. og senere igen til 60 mia. kr.

Figur: Forventet faktisk offentligt underskud 2015 og 2016 ifølge Finanslovsforslaget.[12]

Men dette postulerede underskud i Hjorth Frederiksens ”kasseeftersyn” har nok så meget være et bestillingsarbejde i finansministeriet for at legitimere regeringens spareforslag. Udviklingen har efterfølgende vist, at opjusteringen af underskuddet i 2015 ikke holder. Der er fornylig fremkommet tal fra Nationalbanken for de statslige indtægter, som viser 20 mia. større indtægter end tidligere forventet af finansministeriet og dermed et 20 mia. kr. mindre statsunderskud i 2015. [13]Det bringer statsunderskuddet nærmere det forventede før Hjorth Frederiksens opjustering. [14]

Det ville da heller ikke være første gang Claus Hjort Frederiksen er rykket ud med politiske bestemte økonomiske skræmmescenarier. Således annoncerede Hjort Frederiksen som finansminister i VK – regeringen i 2010, at de offentlige finanser fra 2011 til 2013 massivt ville overskride EU s 3 % regel for det faktiske offentlige underskud. Realiteten var imidlertid, at statsunderunderskuddet i resten af Hjorts finansministertid hverken i 2010 eller 2011 overskred 3 % procentreglen.

Figur: Forudsagt og faktisk statsunderskud 2010 og 2011.[15]

Det samme var tilfældet i 2013 og i 2012 overskred statsunderskuddet kun overskred 3 % - reglen, fordi SRSF – regeringen valgte at udbetale efterlønsbidragene. Fejlskønne skyldtes i høj grad, at man gang efter gang anslog indtægterne fra den såkaldte pensionsafkastbeskatning meget konservativ til et absolut minimum, som så heller ikke holdt.

Faktisk har finansministeriet de seneste 5 år under Hjorth og hans ligeså stramningssøgende efterfølger Corydon undervurderet skatteindtægterne og overvurderet statsunderskuddet med i alt 207 mia. kr.

Tabel: Faktisk og forventet offentlig saldo 2010 – 2014. [16]

Der er derfor grund til indtil videre at være forbeholden overfor også Hjortens seneste underskudsprognose for 2016, hvor der vurderes uden besparelser at ville være et strukturelt underskud på 0,7 % af BNP, hvilket ville være i strid med EU s regler, hvilket Hjorts besparelser dog skulle frelse Danmark fra ved at reducere det strukturelle underskud til 0,4 % af BNP.

Figur: Hjorts forventede strukturelle underskud 2016 før og efter besparelser. [17]

Her er det bemærkelsesværdigt, at Det Økonomiske Råd i modsætning hertil vurderer, at det strukturelle underskud i 2016 kun bliver – 0,2 %.[18]

Regeringens sortmaleri af de offentlige finanser i 2015 og 2016 og postulat om et sparebehov er således højst tvivlsomt og ligner i hvert tilfælde for 2015 bestilt arbejde.

Alligevel er det det, som ligger til grund for at regeringen i 2016 har strammet finanspolitikken og vil gøre det endnu mere de kommende år: ”Det er …centralt, at finanspolitikken ….strammes i forhold til det lempelige udgangs­punkt. ” [19]

3.2. Stram finanspolitik er en fejlagtig økonomisk politik

En sådan stram finanspolitik vil imidlertid være en økonomisk politisk fejltagelse oveni finanslovens indholdsmæssige fejlprioriteringer. På trods af at måtte have nedprioriteret vækstforventningerne for 2015 postulerer regeringen, at væksten så kommer i 2016 med en BNP vækst på 1.9 %

Figur: Regeringen forventninger til BNP væksten 2015 – 2017. [20]

Men denne vækst kommer selvsagt ikke i kraft af en offensiv og ekspansiv finanspolitik. Som tidligere både VK – regeringen og SR – regeringen gjorde postulerer også V – regeringen at væksten vil komme af sig selv – fra stigende eksport og stigende privatforbrug.

Figur: Regeringens forventning til vækst og vækstkomponenter 2015 - 2017 [21]

Dette skønmalerig af den samfundsøkonomiske fremtid står imidlertid i kontrast til tendenserne i den økonomiske udvikling i Danmark igennem 2015, som er præget af en afmatning i det økonomiske opsving.

Den økonomiske vækst i Danmark er igennem 2015 aftaget, hvilket viser at den økonomiske krise ikke har sluppet taget i Danmark.

Tabel: Kvartalvis BNP vækst 1 – 3. kv. 2015. [22]

Det er især den danske eksport, som har klaret sig dårligt som følge af en nedgang i verdenshandlen og i den globale vækst ikke mindst på grund af afmatning i Kina.

Tabel: Kvartalvis eksportvækst 1 – 3. kv. 2015. [23]

Regeringens postulerede forventning om, at eksporten vil være drivkraft for højere økonomisk vækst i 2016 harmonerer meget dårligt med den træge udvikling i eksporten i 2015.[24]  Hertil kommer, at den anden store vækstfaktor i dansk økonomi, det private forbrug, også har været inde i en sløv udvikling i 2015.

Tabel: Kvartalvis vækst i det private forbrug 1 – 3. kv. 2015. [25]

Heller ikke udviklingen i privatforbruget i 2015 harmonerer således med regeringens postulerede forventninger om, at en stærk stigning i privatforbrug næste år skal trække den samfundsøkonomiske vækst op.

Givet disse tvivlsomme udsigter for dansk økonomi i 2016 set i lyset af den økonomiske udvikling i 2015 er der således ikke behov for en stram finanspolitik og økonomisk politik, der suger væksten ud af dansk økonomi gennem offentlige besparelser. Tværtimod er der behov for en lempelig finanspolitik til at stimulere vækst og beskæftigelse og holder hånden under samfundsøkonomien.

Og her er det som bekendt langt mere virkningsfuldt at øge de offentlige udgifter – dvs. det offentlige forbrug til velfærd – end det er at give skattelettelser, som regeringen har planlagt.

Alt i alt står blå blok og regeringen således både for forkerte prioriteringer i finansloven og for en fejlagtig finanspolitik. Alt i alt tegner finansloven for 2016 således til at blive tilbageskridtets finanslov.