Fængsel og frifindelser i Homo Aktion-sagen

Københavns byret fældede torsdag den 26. april dom over de syv unge mennesker – to kvinder og fem mænd – der stod anklaget for en række brandattentater mod Udlændingestyrelsen og dens ansatte.

Fire mænd på mellem 23 og 26 år blev idømt fængselsstraffe fra 15 til 21 måneder, mens de øvrige tre sigtede blev pure frikendt.

Attentaterne, der fandt sted sidste sommer, skete ifølge udsendte pressemeddelelser fra gruppen Homo Aktion, i protest mod Udlændingestyrelsens udvisning af en ung iransk bøsse.

I Iran, hvor manden skulle udvises til, er der dødsstraf ved stening for homoseksualitet, men styrelsen mente ikke, at der var risiko for, at lovgivningen ville blive ført ud i praksis.

Den 5. august kastede gruppen Homo Aktion en brandbombe gennem vinduet til Udlændingestyrelsens lokaler på Østerbro i København, og fire dage senere gik det ud over styrelsens direktør, Grethe Løgstrup, der fik brændt sin bil af på hendes privatadresse i Vallensbæk.

Massiv aflytning

Den 1. september gennemførte Københavns politi en omfattende razzia mod otte adresser på den radikale venstrefløj i København. Ni unge kvinder og mænd blev sigtet for at stå bag attentaterne, men kun fem af disse blev varetægtsfængslet. Senere blev en af de løsladte dog atter anholdt og fængslet.

Af anklagerne fremgik det, at tre af de fængslede var sigtet for et tredje attentat, der dog aldrig var blevet gennemført. Ifølge politi og anklagemyndighed, fordi attentatmændene havde følt sig overvåget på gerningsstedet, en adresse i Hillerød tilhørende den ledende medarbejder i Udlændingestyrelsen, administrationschef Poul Mose Hansen.

Under retssagen fremgik det, at politiet ikke havde et eneste teknisk bevis mod de tre sigtede. Til gengæld var den bil, de kørte i, forsynet med en mikrofon, ligesom den ene af de sigtedes mobiltelefon var blevet aflyttet af politiet allerede tre uger inden det første attentat blev gennemført.

I buskene omkring Poul Mose Hansens bopæl var der desuden placeret mere end 20 betjente, heraf en væsentlig del fra Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Men trods den massive tilstedeværelse af politifolk var der ikke én af disse, der i retten med sikkerhed kunne udpege de sigtede, som dem, der havde gået rundt i nærheden af Poul Mose Hansens bopæl.

Hemmelige koder

Trods en helt overvældende politimæssig efterforskning i sagen, er det eneste, der står helt klart, at de tre befandt sig på en parkeringsplads i nærheden af adressen i Hillerød, og at de blev standset af en politipatrulje umiddelbart efter, at de kørte derfra.

Bilen blev ransaget, men der blev ikke fundet noget mistænkeligt i den.

Næste dag fandt politiets teknikere to maritime nødblus i området, og teorien går derfor ud på, at disse skulle have været brugt til at sætte ild på administrationschefens ejendom.

På nødblussene var der dog hverken fingeraftryk, duft- eller DNA-spor, der kunne sætte dem i forbindelse med de sigtede.

Og i modsætning til de øvrige forhold, hvor der er fundet udkast til Homo Aktions pressemeddelelser på både computerfiler, disketter og papir, er der ikke fundet den mindste henvisning til det formodede attentatforsøg i Hillerød nogen steder.

De hårde domme i denne sag bygger derfor udelukkende på de timelange aflytninger af bil og telefoner. Heller ikke her bliver Poul Mose Hansen eller hans adresse dog nævnt med et eneste ord, og det skyldes ifølge anklagemyndigheden, at de sigtede og nu dømte, har kommunikeret med hinanden i et hemmeligt kodesprog.

De dømtes samtaler om druk, hashrygning og fisketure skulle ifølge denne teori i virkeligheden handle om brandattentater mod Udlændingestyrelsen og dens medarbejdere.

Fantasifuld teori eller ej, valgte domsmandsretten at tro på anklagerens fortolkning af de skrattende båndoptagelser, og kvitterede altså med domme på 1 år og tre måneders fængsel til to af de sigtede, mens en tredje blev idømt 1 år og ni måneder, idet han også blev kendt skyldig i attentatet mod en bil tilhørende Udlændingestyrelsens direktør.

De dømte og deres advokat tager først senere stilling til, hvorvidt de anker dommen til Landsretten.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder

Se også Dagbladet Informations dækning af sagen (søg på Homo Aktion)