Annonce

Demonstration
25. januar 2013 - 12:46

Europas fagbevægelse: Stop social dumpning

Tusinder af europæiske lønmodtagere deltog onsdag i en demonstration i Bruxelles indkaldt af European Federation of Building and Woodworkers i protest mod social dumping.

Tusinder af europæiske arbejdere var onsdag den 23. januar forsamlet i Bruxelles for at protestere mod social dumping.

Demonstrationen var indkaldt af European Federation of Building and Woodworkers og blev bakket op af et stort antal fagforeninger på tværs af sektorer og landegrænser.

Manifestationen markerer en hidtil uset enighed og solidaritet på tværs af de forskellige landes fagbevægelser, og der blev ikke lagt fingre imellem fra arrangørernes side.

– Screw you! Vi vil ikke have social dumping og udbytning af vores arbejdskammerater. Vi vil se handling og løsning på problemerne med social dumping og løntrykkeri, lød budskabet fra demonstrationsledelsen fra højtalervognen.

Demonstrationen blev afsluttet ved, at en delegation fra fagforeningerne besøgte EU's institutioner for at sikre, at budskabet blev hørt.

Anledningen til protesten er, at EU for tiden behandler et direktiv med stor betydning for arbejderrettigheder og social dumping.

Kampen mod social dumping fortsætter i form af kampagnen »Stop socialdumping«.

Læs artiklen »Demonstration in Brussels against social dumping« hos EuroPolitics.

Besøg Folkebevægelsen Mod EU's hjemmeside.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce