Faglige aktivister på gaden i protest mod EM's hovedsponsor Adidas for at snyde 2800 indonesiske arbejdere for deres løn.
Sportstøjgiganten Adidas afviser at betale løn til omkring 2800 arbejdere på den indonesiske fabrik PT Kitzone, der indtil sidste år producerede tøj til virksomheden.
Da firmaet lukkede, blev arbejderne snydt for omkring 18 millioner kroner i lønninger - et anseeligt beløb i betragtning af, at gennemsnitslønnen lå i omegnen af tre kroner i timen.
Det skriver Dagbladet Arbejderen i anledning af, at aktivister fra Clean Clothes Campaign tirsdag aktionerede foran en Adidas-butik i Pilestræde i København.
Læs artiklen »Addidas snydere arbejdere« hos Arbejderen
– Det er jo ikke fordi, at Adidas mangler penge. Som et direkte resultat af Adidas’ tvivlsomme arbejdsmetoder har mange af de indonesiske arbejdere mistet deres hjem, er blevet dybt forgældede og har svært ved at betale for skolegang og mad til deres børn, siger initiativets koordninator Klaus Melvin Jensen til Arbejderen.
I modsætning til konkurrenten Nike, som også var kunde hos den indonesiske fabrik, afviser det tyske sportstøjfirma, der fik et overskud på over fem milliarder kroner, at betale.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96