Annonce

EuropaDen europæiske udvikling og dens udfordringer
Kommentar
19. april 2013 - 12:51

Det er bevægelsen, der giver modstand!

Hvordan flugter Enhedslistens selvstændige opstilling til EU-valg med partiets principielle ønske om at fremstå som ”bevægelsernes” parti?

Set ud fra en snæver parlamentarisk forståelse er det forståeligt, at nogle i Enhedslisten har fået den tanke at stille op selvstændigt til Europa Parlamentet, selvom det udelukkende baserer sig på noget så flygtigt som medvind i meningsmålingerne.

Da jeg første gang blev præsenteret for idéen om selvstændig opstilling besluttede jeg at ville vælge ud fra, hvad der bedst kunne bevare og styrke den folkelige progressive modstand mod EU, idet kampen mod EU's liberalistiske politik må være overordnet alt andet i en sådan vurdering.

Jeg vil derfor her kun forholde mig til 3 ting, hvordan bevarer vi bedst en stærk folkelig modstand mod EU, hvordan stiller det Folkebevægelsen mod EU fremadrettet, og hvordan flugter selvstændig opstilling med Enhedslistens principielle ønske om at fremstå som ”bevægelsernes” parti.

Et hovedargument for selvstændig opstilling var da også, at det ville styrke EU modstanden, da Folkebevægelsen sansynligvis ikke ville kunne opnå stemmer nok til et mandat selv.

For kort tid siden viste en måling så, at Folkebevægelsen lige nu står til at få 11,4 % af stemmerne ved det kommende valg. Målingen viser også, at 62 % af Folkebevægelsens potentielle vælgere vil overveje at stemme på Enhedslisten, hvis vi stiller selvstændigt op. Tallene betyder at et eventuelt valgforbund mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen kun vil give et mandat og at det med overvejende sandsynlighed vil gå til Enhedslisten.

Der er således ikke tale om en styrkelse af EU modstanden parlamentarisk set, men kun om status quo.

EL eller FB - Er der en forskel?

Det naturlige spørgsmål herefter er så, om det overhovedet betyder en forskel, om det er Folkebevælgelsen eller Enhedslisten, der får det enlige mandat? Ja, det mener jeg faktisk det gør.

Folkebevægelsen er den store samlende kraft for den progressive EU modstand, en kraft, vi får hårdt brug for den dag, vi skal stemme om de danske forbehold. En sådan afstemning står givetvis ikke lige for døren, men den kommer, når og hvis man får styr på den kriseramte Euro.

Hvis Folkebevægelsen mister sit mandat i Europa Parlamentet, kan man med rette frygte, at bevægelsen får overordentlig svært ved at overleve på lidt længere sigt, og derved risikerer vi at miste en kampagne-gearet bevægelse med 41 års erfaring, som bl.a. har skabt 2 sejre ved afgørende folkeafstemninger.

Er det muligt for Enhedslisten at overtage denne rolle? Nej, det er det ikke af 2 årsager:

For det første vil Enhedslisten som erklæret socialistisk parti have sværere ved at tale til borgerlige og socialdemokratiske EU-modstandere og skeptikere end den tværpolitiske Folkebevægelse. Og for det andet er kampagner af denne art ikke just Enhedslistens stærkeste spidskompetence, som bl.a. den meget lidt synlige arbejdsløshedskampagne vidner alt for tydeligt om.

Jeg har herved beskrevet 2 af 3 forhold, der for mig var afgørende, da jeg skulle tage stilling. Styrker en selvstændig Enhedsliste-opstilling den samlede progressive EU modstand? NEJ. Hvordan stiller det Folkebevægelsen mod EU fremadrettet?

Sandsynligheden taler for, at en exit fra Europa Parlamentet vil svække Folkebevægelsen til skade for den samlede modstand.

Bevægelsernes parti?

Hvordan flugter selvstændig opstilling så med Enhedslistens principielle ønske om at fremstå som ”bevægelsernes” parti?

”Bevægelserne spiller en positiv rolle i den offentlige debat om EU og har været et helt nødvendigt redskab i forbindelse med folkeafstemningerne om EU. Enhedslistens medlemmer deltager aktivt i bevægelserne med det formål at styrke EU-modstanden og modstanden mod den nyliberalistiske offensiv.” Et citat fra Enhedslistens Princip Program fra 2003, som stadig er gældende i dag.

Dengang havde Enhedslisten 2,4 % af stemmerne og 4 mandater, og ingen overvejede selvstændig opstilling. Så det eneste, der har ændret sig, er, at Enhedslisten i dag står stærkere, og at tilhængerne af selvstændig opstilling ønsker at inkassere en mulig parlamentarisk gevinst.

Men det er efter min bedste mening en kortsigtet strategi. Selvom jeg ønsker mit parti alt godt og fortsat fremgang, viser mange eksempler, at det går op og ned i politik. Hvis Folkebevægelsen i kraft af selvstændig Enhedsliste-opstilling mister mandatet, og bevægelsen derefter svinder ind, så er skaden uoprettelig, og der er ingen garanti for, at Enhedslisten ved det efterfølgende valg kommer i nærheden af at få et mandat.

Ved den netop afholdte vejledende urafstemning blandt Enhedslistens medlemmer stemte knapt 51 % nej og godt 49 % ja, men den endelige afgørelse skal træffes på Enhedslistens årsmøde i næste uge.

Selvom det reelt er en mulighed, at årsmødet kommer frem til et andet resultat end den vejledende urafstemning, mener jeg ikke, det er en politisk farbar vej at ændre på afgørelsen, da det vil slå for store skår i partiet, hvis man på baggrund af et nej ved urafstemningen og et så lige resultat alligevel ændrer noget så fundamentalt.

Jeg vil derfor appellere til alle i partiet om at samles om det signal, medlemmerne har sendt ved urafstemningen. I disse dage har skuffede ja sigere travlt med at overbevise de delegerede på årsmødet om, at der skal stemmes ja.

Der foregår en massiv kampagne på Facebook og andre steder. Det er selvfølgelig helt legitimt, men det er ikke særlig klogt.

Lad os bevare enheden i Enhedslisten - Stem nej på årsmødet i St. Bededags ferien!

Allan Krautwald, medlem af Enhedslisten og aktiv på venstrefløjen gennem mange år – senest medstifter af de sociale bevægelser Syg i Svendbog og Solidaritet eller Frit Fald.

Læs flere kommentaer til debatten i temaet EU Og Enhedslisten

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce