Den mindst ringe finanslovsaftale

Den 10. nov. blev der som bekendt indgået en finanslovsaftale for 2013. Efter et langt forhandlingsforløb, hvor regeringen havde forhandlet både med Venstre og med Enhedslisten, endte det med en aftale mellem regeringen og Enhedslisten.

I det følgende gennemgås i afsnit 1 kort hovedindholdet af finanslovsaftalen for 2013 mellem SRSF–regeringen og Enhedslisten. I afsnit 2 vurderes godt og skidt i aftalen. Og endelig diskuteres i afsnit 3 det politiske ansvar og de økonomisk politiske konsekvenser af finanslovsaftalen.

1. Finanslovsaftalen for 2013

1.1.  Hovedelementerne.

Hovedpunkterne i finanslovsaftalen for 2013 er:

• Ledige, der er røget ud af dagpengesystemet, kan uddanne sig indenfor en periode på op til ½ år
• Indsats mod ungdoms- og ældrearbejdsløshed
• Oprettelse af flere fleksjobjob
• Indsats mod socialdumping
• 1,5 mia. kr. til miljø og grønne arbejdspladser
• Afgifter og skat lempes for i alt 2,4 mia. kr.
• Social indsats styrkes for 1,1 mia. kr.
• Styrkelse af uddannelsesgaranti mm. for 3,1 mia. kr.: Bl.a. fastholdes taksterne i erhvervsuddannelserne. (Denne aftale deltager også V, DF og K i)
• Flere pladser i Kriminalforsorgen: (Denne aftale deltager også LA og K i)

Se større udgave af oversigten under artiklen.

1.2.  Økonomien i aftalen

Aftalen med Enhedslisten koster i alt op mod 4,7 mia. kr. Heraf udgøres cirka halvdelen af lempelserne af fedt- og sukkerafgifterne, mens akutjobs, akutpakke og forsørgelse og uddannelse efter mistet dagpengeret samt indsats mod social dumpning og øvrige beskæftigelsesinitiativer i alt koster omkring 1 mia. kr

Tabel: Udgifter til finanslovens initiativer.

Finansieringen sker for godt halvdelens vedkommende gennem forhøjelsen af bundskatten og nedsættelse af personfradraget, mens godt 1,65 mia. kr. tages fra reserver.

Tabel: Finansiering af finanslovaftalen

2. Godt, skidt – og blandet - i finanslovsaftalen

I det følgende vil kun blive vurderet de absolutte hovedelementer i finanslovsaftalen og dermed i finansloven.

2.1. Sikring af forsørgelse og uddannelse til personer, der efter mistet dagpengeret ikke kan modtage kontanthjælp

Op mod 36.000 personer risikerer i 2013 at falde ud af dagpengesystemet, efter at dagpengereformen pr. 1/1-13 halverer dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Heraf må min. omkring 16.000 vurderes at ville opbruge deres dagpengeret i 2013 og herefter på årsplan mindst 8.000 personer.

Regeringen mener med akutjobs at kunne redde 12.500 personer i 2013, således at de bevarer dagpengeretten. Men mindst 3.000 personer må således vurderes at falde ud af dagpengesystemet. Heraf vil en del kunne oppebære kontanthjælp, men mange kan ikke, fordi deres ægtefælle har lønindkomst eller fordi deres samlede formue er over 10.000 kr.

Godt: Det må anerkendes som positivt, at aftalen mellem regeringen og Enhedslisten spænder et midlertidigt redningsnet under de, som i 2013 ikke kan oppebære kontanthjælp, når de har mistet dagpengeretten. Samt sikrer dem muligheder for opkvalificering og dermed et bedre udgangspunkt for igen at finde job. Ligesom det er bedre end ingenting, at akutjobaftalen og akutpakken prioriterer nogle langtidsledige forrest i jobkøen.

Skidt: Når det er sagt, er det til gengæld skidt, at der på finansloven 2013 for det første ikke sker nogen opblødning af dagpengereformen i form af længere dagpengeperiode og kortere genoptjeningskrav. Dagpengereformens stramninger er i bund og grund ude af trit med, at arbejdsløsheden er vedvarende høj og endog tegner til at stige i de nærmeste år. Stramningerne burde derfor tilbageføres eller i det mindste opblødes. Men det sker ikke.

I betragtning af at mindst 16.000 i 2013 VIL falde ud af dagpengesystemet, er det for det andet stærkt kritisabelt, at der ikke på finansloven sikres alle med over to års ledighed et arbejdstilbud og job eller uddannelse – uanset om de kan få kontanthjælp eller ej. Det er en grundlæggende svaghed ved finansloven, at den ikke skaber nye jobs, men med akutpakke og akutjobs højst omfordeler ledigheden, selvom et akutjob for langtidsledige selvsagt er bedre end at miste dagpengeretten.

Redningen i indtil et halvt år af de, som udover at miste dagpengeretten også falder udenfor kontanthjælpssystemet, er selvfølgelig godt og bedre end ingenting, men det er en midlertidig og begrænset nødløsning.

2.2. Indsats mod social dumping, styrket social indsats, oprettelse af flere fleksjob og indsats mod ungdoms – og seniorarbejdsløshed samt oprettelse af grønne arbejdspladser

2.2.1. Indsats mod social dumping

Med finanslovsaftalen tages som nævnt nogle skridt mod social dumping: Arbejdstilsynet får mulighed for administrativt at udskrive bøder ved konstatering af ulovligheder, SKAT tilføres flere ressourcer til kontrol med udenlandske virksomheder, som opererer i Danmark, og statslige selskaber skal anvende arbejdsklausuler med krav om gængse danske overenskomstforhold ved udbud af anlæg og byggeprojekter.

Godt: Udvidelsen af indsatsen mod social dumpning må anerkendes som godt og tiltrængt.

Mindre godt: Det må dog betragtes som en mangel, at der stadig ikke sker den placering af kædeansvar hos danske koncerner for udenlandske virksomheder, der udfører entrepriser for dem, som er helt central på dette område.
Finanslovsaftalens forbedringer er af underordnet karakter.

2.2.2. Styrket social indsats
Det må også hilses velkomment, at der i finanslovsaftalens anvendes i alt 1,1 mia. kr til en styrket social indsats. Bl.a. indføres som nævnt foran bedre adgang til tandpleje for borgere på de laveste sociale ydelser – dog udover en egenbetaling på 6 – 800 kroner. Endvidere undtages flygtninge fra optjeningsprincippet, så de kan modtage børneydelse og børnetilskud, når de har fået opholdstilladelse i Danmark. Og eneforsørgere får ret til særligt børnetilskud.

Godt: Også dette må betragtes som positivt, idet der trods alt sker forbedringer for kontanthjælpsmodtagere og reduktion af uligheden.

Mindre godt: Men der er tale om meget små forbedringer og effekten på uligheden vil være lille. Og grundlæggende er det et nok så stort problem, at regeringens planer om kraftige forringelser af kontanthjælpen gennem en kontanthjælpsreform består.

2.2.3.  Oprettelse af flere fleksjob

Som anført sætter finanslovsaftalen sig som mål at skabe 12.500 flere fleksjob. Midlerne skal være et økonomisk incitament til arbejdsgiverne gennem engangstilskud på 25.000 kr. pr. fleksjob over 10 timer. Endvidere bevilges penge til, at der kan oprettes to ”fleksjobambassadører” pr. kommune.

Fleksjob og førtidspensionsreformen sænker minimumstimetallet for fleksjob til 2 timer om ugen og lægger op til, at der i stedet for førtidspension skal tildeles under 40-årige sådanne ”lavtimetals” fleksjob. Der er i forvejen langt højere ledighed for fleksjobbere end på det normale arbejdsmarked, og da udsigterne til, at arbejdsgiverne vil ansætte fleksjobbere med så få timer er ringe, tegner alt til endnu flere arbejdsløse fleksjobbere.

Godt: Det er i sig selv godt, at finanslovsaftalen gør noget for at skabe flere fleksjob.

Mindre godt: Men det er yderst tvivlsomt, om et engangstilskud på 25.000 vil være nok til, at der som angivet oprettes 12.500 flere fleksjob i og med, at tilskuddet ikke er større. Og kommunerne har i forvejen folk til at besøge virksomhederne og ”sælge fleksjob” til dem.

2.2.4. Indsats mod ungdoms– og ældrearbejdsløshed
Der afsættes i finanslovsaftalen i alt 645 mio. kr. til indsats mod ungdomsarbejdsløshed, herunder bl.a. midler til bedre voksenlærling-ordning for ledige og til, at unge uden uddannelse kan få støtte og hjælp til uddannelse.

Og der afsættes 55–65 mio. kr årligt over en fireårig periode til bevarelse af retten til seniorjob for personer, som fylder 55 år eller mere i 2012.

Godt: I sig selv er der tale om forbedringer.

Mindre godt: Men igen er det i småtingsafdelingen.

2.2.5.  ”Grønne arbejdspladser”

Ifølge finanslovsaftalen bruges i alt 1,5 mia. kr. fra 2013 til 2018 til styrket miljø og grønne arbejdspladser, herunder til energibesparelser samt navnlig kr. til elektrificering af jernbanelinjen Køge–Næstved (650 mio. kr. over 4 år).

Godt: Det er i sig selv godt, at der gives flere midler til energibesparelser og skabes flere ”grønne arbejdspladser”

Mindre godt: Men det er kun ca. halvdelen af beløbet, som falder i 2013. Hertil kommer, at beskæftigelseseffekten vil være begrænset – formentlig højst omkring 1000 arbejdspladser over 6 år.

Samlet vurdering:

For alle her nævnte dele af finanslovsaftalen gælder, at der i sig selv er tale om forbedringer, men også at forbedringerne for manges vedkommende er i småtingsafdelingen.

2.3. Afgiftslempelser

Som nævnt foran indebærer finanslovsaftalen en række skatter og afgiftslempelser navnlig for erhvervslivet: Fedt- og sukkerafgiften fjernes, og den fjernede skatterabat vedr. udstationerede medarbejdere i udlandet genindføres. Lempelserne finansieres af forhøjelse af bundskatten med 0,19 pct. gennem forhøjelse i tilsvarende omfang af ”det skrå skatteloft” for topskat samt gennem nedsættelse af personfradraget.

Godt: Det må alt andet lige betragtes som bedre, at disse afgiftslempelser gennemføres gennem skatteforhøjelser end gennem forringelser af kontanthjælpen, således som Venstre ellers havde krævet. Navnlig er det godt, at de velstående også bidrager gennem forhøjelse af det ”skrå skatteloft”.

Diskutabelt: Formålet med fedt– og sukkerafgifterne var at bidrage til sundhedsfremme gennem at skabe økonomisk incitament til mindre fedt- og sukkerindtag. Det er diskutabelt, at afgifterne nu igen fjernes, uden at det er dokumenteret, at de ikke virkede efter hensigten, men alene med den begrundelse, at de var administrativt krævende. Faktisk tyder aktuelle tal om faldende salg af fedt- og sukkerholdige produkter på, at afgifterne faktisk virkede.

Skidt: Og det må betragtes som kritisabelt, at prisen for de små forbedringer for langtidsledige i finanslovsaftalen er betalt med langt hen ad vejen at gennemføre de samme erhvervsskattelettelser, som Venstre krævede. Og at forhøjelse af bundskatter og personfradrag vender ”den tunge ende nedad”.

2.4.  Flere penge til kriminalforsorgen

Med finanslovsaftalen, men ikke alene med Enhedslisten, gennemføres endelig oprettelse af 200 flere pladser i Kriminalforsorgen, bl.a. til rockere. Og der skabes bedre forhold for kvinder i fængsler. Endvidere gøres det lettere at hjemsende kriminelle udlændinge.

Godt: I sig selv er det vel ikke dårligt, at der oprettes flere pladser. Og navnlig godt, at der åbnes op for mere brug af fodlænke og samfundstjeneste.

Skidt: Men at denne aftale finansieres gennem forringelse af tilskud til tandrensning og gennem beskæring af midler til beskæftigelsesindsats er til gengæld decideret dårligt. Ligesom stramning af retspleje og flere udvisninger heller ikke hører til på positivlisten.

3. Samlet vurdering vedr. finanslovsaftalen og finansloven for 2013

3.1. Rummer finanslovsaftalen tilstrækkelige forbedringer?

I forbindelse med finanslovsaftalen har det været diskuteret, hvorvidt finanslovsaftalen for 2013 giver tilstrækkeligt med forbedringer? Det store og centrale spørgsmål i den forbindelse er selvsagt dagpengespørgsmålet.

Her må det anerkendes - og er også korrekt blevet det af Enhedslisten - at det IKKE er lykkedes at omgøre eller blot bløde op på dagpengereformen, og at det heller ikke er lykkedes at få en job- eller uddannelsesgaranti for alle, som i 2013 falder ud af dagpengesystemet.

Men det er dog lykkedes venstrefløjen i fagbevægelsen, i S og SF's bagland samt Enhedslisten at presse regeringen udover den akutpakke, som man oprindeligt havde tænkt sig til også gennem akutjobs at prioritere nogen af de langtidsledige forrest i jobkøen. Og det er lykkedes med finanslovsaftalen at spænde et halvt års ekstrasikkerhedsnet ud under de, som mister dagpengeretten i første halvdel af 2013 uden at kunne få kontanthjælp.

Det er og bliver en ret så begrænset nødløsning. Også for en række andre elementer i aftalen gælder det, at der er tale om små forbedringer. Men lidt har også ret. Og nogle mennesker får trods alt en bedre situation, end de ville have haft uden.

Og det er trods alt ikke uvæsentligt, at presset fra venstrefløjen i bred forstand har kunnet resultere i, at regeringen har måttet flytte sig. Det er vigtigt også for fremtidig aktivitet.

3.2. Kunne finanslovaftalen have været bedre?

Et andet spørgsmål til diskussion har været, hvorvidt man burde have forhandlet længere og fx burde have stået fast på kravet om sikring af et helt års forsørgelse eller på forlængelse af dagpengeperioden?

Det vil jo altid være usikkert, hvorvidt man kunne have forhandlet noget bedre hjem? Men meget tyder på, at det faktisk IKKE ville have været muligt.

Det afgørende i denne forbindelse har for det første været, at toppen i S sammen med de Radikale hele vejen op til og under finanslovsforhandlingerne har bundet sig op på at gennemføre dagpengereformen, og at de med aftalen om akutjobs også har forpligtet sig overfor arbejdsgiverforeningen hertil. Samt at regeringen langt hen ad vejen har haft den alternative mulighed at gennemføre en aftale med Løkke og Venstre. 

Prisen herfor ville have været, at regeringen måtte opgive skatteforhøjelserne, men det må vurderes at være en pris, regeringen ville have betalt. Samtidig ville de til gengæld have fået de forringelser af kontanthjælpen, som SRSF stadig sigter på i form af en kontanthjælpsreform.

Den foreliggende finanslovsaftale er tynd og utilstrækkelig, men alternativet var ikke blevet bedre, men værre.

3.3. Ansvar for blå finanslov?

Endelig har det i forbindelse med finanslovsaftalen været diskuteret, hvorvidt venstrefløjen hermed pådrager sig et ansvar for en gennemgående blå finanslov?

At der er tale om en gennemgående blå finanslov, kan ikke diskuteres. SRSF–regeringen har langt hen ad vejen fået gennemført sit finanslovsforslag, som rummer en videreførelse af VK's ”Genopretningspolitik” i form af nulvækst for det offentlige i 2013.[1]

Figur: Realvækst i offentligt forbrug (%) – 2013 jf. regeringens finanslovsforslag

Men Enhedslisten og venstrefløjen i fagbevægelsen og i S og SF s bagland har dog kæmpet for både tilbagerulning og opblødning af dagpengereformen og job- og uddannelsestilbud til de langtidsledige.

At man ikke opnående mere skyldes, at toppen i S sammen med de Radikale har forspist sig på en neoliberalistisk økonomisk politik, der prioriterer statsoverskud og øget arbejdsudbud over beskæftigelse og velfærd.

Ansvaret for den blå finanslov hviler dermed helt grundlæggende på regeringen og på toppen i S og SF, som skammeligt sveg det, man gik til valg på for at få regeringsmagt og ministerposter.

En del af ansvaret må også siges at ligge hos fagbevægelsens top, der nok har protesteret, men ikke mobiliseret mod regeringens økonomiske politik.

Havde SRSF indgået en ny stor aftale med de borgerlige, ville det have været et åbent spørgsmål, hvorvidt SRSF gør nogen positiv forskel til en borgerlig regering?
Og om man derfor skulle stemme imod finansloven?

Den foreliggende finanslovsaftale er utilstrækkelig og en nødløsning på dagpengeområdet, men lidt har også ret – og alternativet var ikke en bedre, men kun en værre finanslov med Løkke og Venstre. Eller et valg – og Løkke til magten.

Det ville det ikke blive bedre af.

Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker- cand. scient. adm.
Ikke partitilknyttet medlem af Centrum – Venstre
Kendt fra den tidligere "Alternative Velfærdskommission"

HENVISNING:

Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevene "KRITISKE ANALYSER" (om velfærd, økonomi og neoliberalisme) og "KRITISKE DISKUSSIONER" (om regering, politik og ikke borgerligt alternativ) kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Alle rapporter og artikler kan downloades på www.henrikherloevlund.dk under "Artikler og rapporter"