Dagbogsnotat: Langsom start og forvirring i Paris

Efter en uges klimakursus på Makværket som forberedelse til COP21, ankom vi i nat trætte til Paris. På trods af de mange timer på den tyske autobahn har stemningen i bussen været høj, bl.a. på grund af et par klimapolitiske og klimapoetiske indslag.

Her gik diskussionen på, om det nytter at tale til regeringerne, når det alligevel er erhverslivets og i særdeleshed multinationale firmaers dagsorden, der styrer processen. Og om vi i virkeligheden kommer til at legitimere denne process ved at tage til Paris.

Alle jeg har snakket med er enige om at COP-processen ikke kan levere andet end falske løsninger, hvor de vestlige ledere prøver at løbe fra deres ansvar.

Det føles derfor vigtigt at være taget afsted  til Frankrig for at protestere mod COP21 og kræve en systemforandring, men mest af alt er min intention at være med til at bygge en stærkere folkelig klimabevægelse som et alternativ til COP-processen.

Samtidig er jeg i tvivl om, hvad der er muligt på gaden i Paris. Der er allerede flere arrestede i løbet af sidste uge. 30 mennesker, der angiveligt skulle være hoved koordinatorer på de forskellige aktioner, er sat i husarrest.

Det ser for mig ud som om, at politiet i Paris bruger demonstrationsforbuddet som følge af undtagelsestilstanden som et kærkommen lejlighed til at slå ned på aktivister og protester.

Det er spændende, hvordan undtagelsestilstanden kommer til at påvirke hele stemningen?

Truslen om bøder og fængeselsstraf og usikkerhed om, hvordan det franske politi reagerer, gør mig usikker på, hvad jeg har lyst til at deltage i af protester.

Det er meget frustrerende og føles som en indskrænkning af mine muligheder for at kritisere det eksisterende COP regime.

Den første dag i Paris har jeg prøvet at få et overblik over, hvordan protesten mod COP-processen er organiseret og kommer til at udspille sig.

Helt konkret: Hvor er der infopunkter? Hvilke workshops er der? Er der nogle aktioner, og hvordan kan jeg selv forestille mig at deltage i?

Selvom dagen har givet mig en idé om det, har den også været uforløst.

Jeg har deltaget i workshops i ZAC (Zone d'Aktion pour le Climat), hvor det alternative forum for græsrodspolitiske bevægelser udspiller sig, men det har virket utjekket.

Dels virker det som om, der ikke var dukket så mange op, og der har været flere aflysninger og ændringer i programmet, Dels har meget foregået på fransk, så det har været begrænset, hvor meget jeg kunne deltage.

Samtidig fremstår de fysiske omgivelser for ZAC en smule som et konferencecenter, og dagens program har været præget af diskusionsfora frem for aktionsworkshops. Selvom diskussionerne er vigtige, savner jeg flere indgange til direkte handling og protest for at opleve, at vi er en stærk og samlet bevægelse, der kan vise alternativer.

Den store civile ulydighedsdemonstration den 12. december er det, der er mest usikkerhed omkring.

Oplægget var indtil demonstrationsforbuddet en stor koordineret civil ulydighedsaktion, hvor infrastrukturen i store dele af Paris skal blokeres.

De franske myndigheder har nu tilbudt klimabevægelsen, at vi kan få lov til at leje et stadion til at afholde den afsluttende D-12 aktion.

Idéen om at få lov til at leje et stadion til civil ulydighed er absurd.

I mine øjne virker det mest som et forsøg på at splitte klimabevægelsen i de gode, som overholder undtagelsestilstanden, og de sorte får, som udøver civil ulydighed.

For mig er det virkelig vigtigt, at vi står sammen om at sige nej til stadion-modellen, og nogen nævnte, at det da også kun er Verdensnaturfonden WWF og Greenpeace, der har sagt ja. Resten af koalitionen på 120 organisationer afviser idéen.

Der går rygter om, at netværket Alternatiba har foreslået en menneskekæde rundt om Eiffeltårnet, men det virker næsten lige så tandløst som stadionet.

Jeg håber vi bliver enige om den oprindelige plan, men det at vi overhovedet har diskussionen illustrerer meget godt, hvordan undtagelsestilstanden påvirker protesten mod COP'en. 

På trods af denne splittelse er der stadig gejst!

ZAC sluttede med en »general assembly,« hvor COP-kritikken blev udvidet til at inkludere flere sociale kampe end bare en snak om 2 grader - det lovede mere af de kommende dage.

Jeg oplever også, at vi er en stærk gruppe af danskere, som virkelig er blevet rystet sammen af forkurset på Makværket.

Vi endte aftenen i en squat, La Generale, hvor der var folkekøkken og kunstneriske inputs til klimakampen fra bl.a. kunstner- og aktivistkollektivet Beehive Collective.

I morgen skal jeg finde mere af det samme og forhåbentligt åbner der sig muligheder for mere direkte protester mod COP-processen.

Klaus Emborg er aktivist og har deltaget i et Noah-kursus om klima på Makværket.

Besøg også Facebook-siden for Action d'Action pour le Climat