Anmeldelse: At skabe rum i verden

Fabriksdøden i udkantsområderne har fyldt meget de sidste år, men hvad sker der for menneskene bagefter? Det har den østrigske instruktør Nikolaus Geyrhalter undersøgt i en periode over 10 år. Tre timer om østrigske arbejdsløse, bliver det til.

Vi starter med at følge arbejdet hos de få tilbageværende ansatte i de store rum af den før så travle klædefabrik. Geyrhalter er kendt for sin suveræne rumkomposition og den udnyttes til fulde i de betydnings-fyldte billeder af de få mennesker i moderat arbejdstempo i store, tomme lokaler.

Men tiderne skifter, fabrikken lukker, og de ansatte må se sig om efter noget andet at lave. Nogle får småjobs, sætter tupperwareparties i stand, holder sig selv i gang i den landlige natur. Der er altid varme og værdighed. Bortset fra et sted. Arbejdsformidlingen.

Mit selvopfundne navn til den her slags film er ‘østrigsk rektangelfilm’, fordi østrigske filmbilleder ofte har forbløffende rette linjer. Instruktørerne bruger det forskelligt.

Kyniske Ulrich Seidl streger ofte små rum af, som for at vise begrænset verdensopfattelse hos hans personer. Feministiske Jessica Hausner indretter i mesterværket Amour Fou rummene symmetrisk omkring faderens stol eller kongens buste, men filmer dem skævt som for at vise ubehaget ved patriarkatet.

Geyrhalter kan lidt det hele. Han er måske den ypperligste kronikør af Europas forfald, ‘Aftenlandets Undergang’ som Oswald Spengler kaldte det. I hovedværket ‘Abendland’ holder Europa sig i gang en nat, mens systemet passer grænserne, og de omhyggeligt skabte rektangler skaber absurditet med de ligegyldige handlinger. I ‘Donauspital’ var de retlinede kompositioner nærmest en hyldest til det rationelle på et megahospital.

Over the Years er grundlæggende sympatisk. De arbejdssøgende vil grundlæggende gerne indgå i en symmetri, de vil gerne føle de har en logisk plads i systemet. Men de må ofte i stedet arbejde i haven, skoven, gå ved søen, med langt mere kaos i billedet.

De søger grænser. At grænsen til Tjekkiet er åben høres ofte som den store grund til altings forfald. En scene ved en afstemning viser at de fleste tilsyneladende stemmer ÖVP, Österreichische Volkspartei, det store konservative kristen-demokratiske parti. Det er ikke en gruppe mennesker der kæmper for et bedre system. Teoretikere har gennem tiden haft mange skældsord om dem, og det er måske svært ikke at smile af en mand, hvis hobby er at notere titler på schlager-numre ned på skraveret papir.

Men Geyrhalter viser dem som mennesker, der kæmper for at skabe deres rum i verden. Det er varmt gjort.

Over the Years (Ûber die Jahre). Instruktion: Nikolaus Geyrhalter.