Aktivister efterlyses

Det går den forkerte vej. Det kan de fleste modkraftlæsere nok blive enige om. Danmarks venstrefløj er presset af en årelang, neoliberal offensiv mod arbejderklassen.

I Enhedslisten bliver der i de kommende måneder kæmpet for at flytte kommaer og fluekneppet om detaljerne i fremtidens socialistiske revolution.

Jeg er meget enig i, at partiet har behov for et tidssvarende og forståeligt principprogram (og det er det nuværende ikke). Men der kommer altså hverken revolution eller reformer ud af skriveriet.

For mig at se, begynder den store opgave efter vedtagelsen. Så skal principprogrammet »oversættes« til konkrete handlinger og prioriteringer. Ellers bliver papiret aldrig til politik.

En revolutionær organisation kan ikke kun være et holdningsfællesskab. Den må også være et handlingsfællesskab.

Jeg har ikke noget imod studiekredse, men alene gør de ingen forskel. For at nå vores politiske mål har vi brug for en udadvendt politisk kultur, hvor vi aktivt forsøger at sætte dagsordener, engagere mennesker og flytte holdninger.  

Det gælder ikke kun Enhedslisten. Det gælder hele venstrefløjen. Vi skal op af sofaen og ud af mødelokalerne. Ellers er visionerne ligegyldige.

Med 98 afdelinger og 10.000 medlemmer er der et kæmpe potentiale i Enhedslisten.

Desværre er der et alt for ensidigt fokus på de 12 medlemmer på Christiansborg. Det gælder ikke kun i hovedbestyrelsen, men gennemsyrer organisationen fra top til bund.

Lige nu bliver kammeraterne på Christiansborg simpelthen svigtet af et bagland, der ganske vist taler om bevægelse, men som ikke formår at løfte opgaven. Måske skyldes det, at hovedbestyrelsen har ladet sig reducere fra politisk ledelse til parlamentarisk nødbremse.

Måske er det fordi, mange afdelinger ikke engagerer sig i kampe, der kan kæmpes og vindes lokalt. Måske er det fordi, det simpelthen ikke er klart for det enkelte medlem, hvordan man egentlig kan bidrage konkret og konstruktivt i klassekampen som del af Enhedslisten.

Det er nødt til at starte lokalt

Skal venstrefløjen i ideologisk offensiv igen, så skal vi kunne handle sammen. Derfor har vi akut brug for at genoplive den aktivistiske tilgang og udvikle en kultur, hvor vi målrettet og vedholdende kæmper med alle vores ressourcer for at flytte holdninger og skabe forandring.

I Enhedslisten er det første skridt, at vi vælger at se partiet som et handlingsfællesskab, hvor alle medlemmer kan bidrage – ikke kun de 12 på Christiansborg.

Men inden vi kaster organisationen hovedkulds ud i nationale kampagner, der involverer tusindvis af medlemmer, så er vi nødt til at starte i det små.

Vi er nødt til først at kunne kæmpe og vinde lokale kampe. Det er sådan vi viser, at Enhedslisten gør en forskel. Og samtidig med at vi opnår konkrete forbedringer, så får vi praktiske erfaringer sammen, som vi kan bruge i den næste politiske kamp.

Med kommunalvalget er Enhedslisten repræsenteret i 76 kommuner, så der er rigeligt med anledninger til at øve, hvordan det parlamentariske kan kombineres med det aktivistiske. For det kan være lidt af en udfordring.

Efterhånden som vi lærer det lokalt, så er det oplagt at bygge netværk på tværs i partiet, som kan løfte større sager og landsdækkende kampagner.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Enhedslisten kan opbygge en stærk og effektfuld aktivistkultur, der kan flytte holdninger og vinde store sejre. Men det kræver at vi er mere end et holdningsfællesskab.

Hvis du er en af venstrefløjens garvede aktivister, så håber jeg, at du vil engagere dig, dele dine erfaringer og hjælpe med at genoplive den aktivistiske tilgang til politik.

Det behøves ikke være i Enhedslisten, men det er et oplagt sted, synes jeg. På alle partiets politiske niveauer er der brug for praktikere, som kan og vil skabe bevægelse.

Er du ikke en garvet aktivist, så er der kun én måde at blive det på. Vælg et problem, der skal løses, og tag fat.

Her er et par gode råd, hvis man har svært ved at komme i gang.

• Fokuser og vær vedholdende.Forsøger man at gøre noget ved alting, så kan det se enormt aktivt ud, men det har ingen effekt.
• Sæt konkrete mål, som I tror på, I kan opnå indenfor en afgrænset tidsperiode.
• Slip kreativiteten løs, så I finder den bedste måde, i stedet for den mest oplagte.
• Ros hinanden, for man mister engagementet, hvis man ikke bliver opmuntret og værdsat for sin (frivillige) indsats.
• Prøv jer frem, lær af jeres erfaringer og del dem med os andre.

Det er sværere end man tror, og det kræver mod at sætte mål og insistere på at skabe forandring. Det er på alle måder nemmere og mere trygt, at nøjes med at analysere og kritisere.

Det er derfor, der er et ordsprog, der siger Intet vover, intet vinder.

God kamp.

Filip Soos er journalist, venstrefløjsaktivist og tidligere kampagnesekretær for Enhedslisten i København.

Se også oversigten over programdebatten på Modkraft