Annonce

Erklæring
16. februar 2016 - 15:28

102 EU-parlamentarikere: Fjern PKK fra EU’s terrorliste

102 medlemmer af EU-parlamentet har underskrevet en erklæring, der kræver den væbnede kurdiske organisation PKK fjernet fra EU’s terrorliste. Blandt underskriverne er Margrete Auken (SF) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU).

Mere end 100 EU-parlamentarikere har underskrevet en fælles erklæring, der kræver den væbnede kurdisk organisation, PKK (Partiya Karkerên Kurdistanê‎, Kurdistans Arbejderparti) fjernet fra EU’s såkaldte terrorliste. 

Det sker med henvisning til behovet for at finde en fredelig og demokratisk løsning på det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet og kampen mod Islamisk Stat i Mellemøsten.

»Målsætningen om at opnå en fredelig og demokratisk løsning på det kurdiske spørgsmål er alvorligt truet. Vold eskaleres og udgør en alvorlig fare for stabiliteten i Tyrkielt som i hele Mellemøsten«, hedder det i erklæringen.

PKK’s terrorstempling er ifølge underskriverne en hindring for etablering af »fred, dialog og forhandlinger« i Tyrkiet, der kun kan opnås hvis alle parter indvolveres i en politisk proces.

Erklæringen peger også på at terrorstempling af PKK svækker af kampen mod Islamisk Stat (i erklæringen benævnt ved organisationens degraderende øgenavn Daech), blandt andet med henvisning til den væbnede kurdisk kamp mod IS-styrker i Rojava-provinsen i Syrien. .

Der er i alt 102 navngivne parlamentarikere, der har underskrevet erklæringen, herunder de to danskere Margrete Auken fra SF og Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU-

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce