Som transnationalt adopteret fortælles man ofte, at man er født i et fattigt land. Fattigdom er problemet. Adoption er løsningen. Eller er det?
Om at overleve sit eksil og sin adoption. Og om at vende tilbage til Korea og arbejde for at skabe forandring i et velstående samfund.
Koreansk adopterede vender i stigende grad tilbage til Korea. Adoptionsaktivisten Jenny Na skriver om at finde nye identiteter i Seoul.
Transnationalt adopterede har mange navne. Daniel Ibn Zayd skriver om at leve i Beirut og i mellemrummet mellem navne, som ikke kendes.
Queerkraft bringer i de kommende uger en række artikler, som på forskellig vis belyser transnational adoption som migrationsform.
Børn og forældre har langt fra altid samme interesser. Og det forpligter den stærkeste af parterne til at overveje sin rolle.
Der er behov for reformer i det danske adoptionssystem, som tager højde for politiske sammenhænge, der rækker ud over Danmarks grænser.
Jeg overvejer forældreadoption. Jeg har altid ønsket mig mine egne forældre ligesom alle andre.
Den ulykkelige historie om Amy skaber vrede. Men vreden rettes ikke alle steder hen.
Hun er vred over at være en eksportvare. Hun er vred over at være en importvare.