På gensyn!

Af Sexarbejderen Feministen | 15. oktober 2009 | 14 kommentarer

Jeg beklager meget at jeg ikke har skrevet i nogen tid nu.

Jeg har gjort en del forsøg, men har ganske enkelt fået mere end nok af at gentage mig selv, også selv om det er vigtigt.

Jeg er helt vildt træt af, gang på gang, at befinde mig i en diskussion med folk der udelukkende baserer holdninger og tilsyneladende viden på floskler, myter, fordrejede tal fra rapporter, og ikke mindst ren og skær manipulation og propaganda.

Folk har ret til at synes at sexarbejde er klamt og ulækkert, men at den personlige og moralske holdning skal danne grundlag for kriminalisering og , er helt uacceptabelt.

Der er selvfølgelig folk for hvem det er en selvfølge at tale om rettigheder for arbejdere, og også for sexarbejdere, men det er desværre ikke dem jeg diskuterer mest med. Jeg møder oftest folk, med holdninger og argumenter, der er helt i overensstemmelse med dominerende holdninger i den offentlige debat og de politiske udmeldinger fra diverse venstrefløjspartimedlemmer, og det er mest typisk at de ikke er i stand til at argumentere andet end meget overfladisk, og har derfor et meget markant standpunkt, der på ingen måder understøttes af solide argumenter, men blot er baseret på overfladisk viden og personlig moralsk holdning.

Her i løbet af sommeren har der været flere ting, som delvist er årsag til, at jeg er nået til et punkt hvor jeg ganske enkelt ikke er motiveret for at skrive indlæg, eller deltage i nogen form for tilsyneladende dialog.

1. Den famøse artikel i 3F, om den sindssyge travlhed i forbindelse med mini-klimatopmødet, blev gentaget i mange medier og var medårsag  til at det moralske kodeks for cop15 blev foreslået og vedtaget. 

Alle deltagere ved klimatopmødet opfordres til at afholde sig fra at købe sex, og evt. at bære et badge som tilkendegiver at vedkommende IKKE benytter sig af sexarbejderes serviceydelser.

2. Socialdemokratiets kongres vedtog 26.09 at partiet går ind for forbud mod købesex.

Indlæg fra ledende feminister fra partiet,  viser med al tydelighed at strategien er at holde sig for ørerne, og gentage hvad man hele tiden har sagt, uden på nogen måde at forholde sig til hvad sexarbejdere og andre siger og påpeger. Det er ikke noget nyt, men jeg har mistet lysten til at gentage mig selv, uanset hvor vigtigt det er.

For at gøre det helt tydeligt, så kan vi jo lige kigge på hvad Pernille Rosenkrantz-Theil bl.a skriver d.27.07.09

"På en helt almindelig dag, mens madpakken spises, og aftensmaden tilberedes, vil 5.500 kvinder 1)sælge deres krop. På en helt almindelig dag vil endnu en prostitueret blive udsat for vold. 2)På en helt almindelig dag vil 90 pct. af de prostituerede ønske, at de aldrig var begyndt. På en helt almindelig dag vil tidligere prostituerede leve med fysiske og psykiske ar på sjælen. At nogle få kvinder lever lykkeligt som prostituerede og undgår mén, skal ikke afvises - der findes altid undtagelser i denne verden, men det ér undtagelserne. Der er også folk, der har arbejdet med asbest hver eneste dag uden at få mén af det. 3)Hovedparten af de prostituerede lever i et miljø, hvor stoffer, vold og overgreb er hverdag. De lever et kummerligt liv. Generelt har vi i Danmark forbudt belastende arbejdsmiljøforhold, f.eks. netop asbest, også selvom ikke alle får mén, og selvom nogen elskede deres arbejde med asbest. Hvorfor i alverden gør det sig så ikke gældende for de prostituerede? Tidligere løste man det ved, at det var forbudt at være prostitueret.4) Det svarer efter vores mening til at straffe voldtægtsofferet for at være blevet voldtaget. "

Kommentar:

1) Ingen sexarbejder sælger sin krop, vi har den alle med når vi går hjem. Vi sælger en defineret sexuel ydelse!   2) En påstand og en myte som der aldrig bliver dokumenteret, og som ikke kan dokumenteres fra danske undersøgelser.

3) Igen er der ingen dokumentation for denne påstand, og for selv nogle af de mest udsatte, de stofbrugende gadesexarbejdere, er dette ikke deres hverdag.

Her udtaler Jackie, en gadesexarbejder, sig om sit arbejde:

"Vi gadepiger har brug for at have nogle rene, pæne klubber med ordentligt udstyr, hvor vi kan tage kunderne med hen. Det ville selvfølgelig være langt bedre og mere sikkert end at skulle finde en baggård, rode rundt i en bil eller bruge de vamle klubber, der findes i dag. Det skal siges, at de fleste kunder er helt i orden. Og jeg siger nej, eller sætter prisen højt op, hvis jeg ikke føler mig sikker på, at kunden er i orden. 1-2 ud af 100 af de kunder, jeg siger ja til, vil jeg sige er skide-irriterende, prøver at få mere, end de har betalt for, eller kan virke truende. Den slags kunder klarer jeg også, men de ville være lettere at klare i en klub, hvor jeg har mennesker omkring mig, som jeg kan stole på."

4) Sexarbejde er IKKE voldtægt, og kan desuden ikke udføres under nogen former for tvang. Hvis der er tvang involveret, så er det ikke sexarbejde, men sexslaveri, og kan dermed kaldes for en form for voldtægt.

Pernille synes at det så ulækkert at nogen sælger sexuelle ydelser, at hun vælger at kalde det for voldtægt, -det er en hån mod kvinder der reelt bliver voldtaget, og desuden overhører hun totalt de sexarbejdere der udtaler sig om deres arbejde.

Pernille er SÅ glad for sit pæne familieliv, at hun ikke kan forestiller sig at det ikke er en drøm alle kvinder automatisk deler.

Jeg bestemmer selv om jeg vil starte min dag med at smøre madpakker til ungerne, hvis jeg havde nogen, eller om jeg vil bruge min tid og mig selv på en anden måde!

Efter socialdemokraternes vedtagelse af sexkøbsforbuddet skriver Mette Frederiksen under overskriften "Lad ikke myterne bestemme" bl.a følgende:

"Det handler jo grundlæggende om at træffe et valg: Vil vi have, at mennesker skal være til salg – eller ej. "

Igen kommer myten om at sexarbejdere er til salg, og ikke som det er, at de sælger en sexuel ydelse! Mette gentager en af de myter som er meget svære at udrydde, og som er vigtig for forbudstilhængerne at holde i hævd. Alle skal helst have den opfattelse at en sexarbejder modtager et beløb, for derefter at overlade hele sig selv til den der betaler, og at vedkommende herefter gør hvad vedkommende har lyst til.Sådan er det aldrig! Der forhandles og defineres hvad ydelsen indeholder, og der sættes grænser, aftales pris og tid!

Hun skriver endvidere:

"Men hvad så med politiressourcerne spørger andre. Jeg erindrer aldrig at have hørt det argument fremført i en retspolitisk debat tidligere."

Her er det ren manipulation: DET som folk siger ang. politiets ressourcer,  drejer sig om hvorvidt et sexkøbsforbud og de ressurcer der skal bruges på at jagte sexkøbere kunne bruges bedre, og desuden om det sansynlige i at man bedst får fat i de handlede kvinder ved at jagte almindelige kunder til majoriteten af sexarbejdere som jo ikke er handlet. Ressourcerne bør bruges på at hjælpe udsatte sexarbejdere, de der ønsker at forlade branchen og selvfølgelig på de handlede!

Og hun fortsætter -

"Prostitution er et hårdt felt. Især, hvis man er involveret i lang tid. Det er et område der præges af meget vold og mange voldtægter. Der er ofte alvorlige psykiske men som følge og de fysiske skader kan være enorme. Hertil kommer problemer med stigmatisering, manglende indkomstmuligheder når alderen begynder at trykke og risiko for posttraumatisk stress."

Altså flere udokumenterede påstande og myter, som aldrig dokumenteres!

Sexarbejdere er meget forskellige, og har meget forskellige arbejdsbetingelser, men meget vold og mange voldtægter forekommer ingen steder her i Danmark. Læs gadesexarbejderen Jackies indlæg igen!

Sexistiske svin findes alle vegne i det heteronormative patriarkat, og selvfølgelig også som kunder til sexarbejdere!Også af den grund er det vigtigt med så sikre arbejdsbetingelser som muligt, og med ret til som alle andre til at anmelde overgreb og vold.DET bliver meget vanskeligt når hele branchen tvinges under jorden!

Staten er medansvarlig for hatecrimes mod sexarbejdere, og bidrager til ekstrem stigmatisering.

Først i 1991 kunne man i det hele taget dømmes for voldtægt mod en sexarbejder, dog med rabat, i forhold til hvis man voldtog en kvinde som ikke var sexarbejder. I år 2008 faldt den første dom her i danmark, hvor en gerningsmanden til en voldtægt mod en sexarbejder skulle betale samme erstatning på 60.00 kr, som hvis hun ikke var sexarbejder, indtil da havde det kun kostet 20.000!

Psykiske og fysiske skader kan være store for enkelte, som aldrig skulle have været i branchen, men der er overhovedet ikke dokumentation for at disse påstande gælder sexarbejde generelt! Det er ufatteligt at politikere og andre forbudstilhængere ikke kan se det fornuftige i at få klarlagt sexarbejdermiljøet på en upartisk, videnskabeligt og seriøs måde, før man griber til at kriminalisere kunderne, og dermed bruger en masse ressourcer op på en måde der ikke tilgodeser nogen, hverken de der aldrig skulle have været i branchen og har brug for hjælp til at forlade den, de som er handlede og de som har andre problemer!

---

Forleden læste jeg en artikel som det vil være relevant at slutte dette indlæg med:

SEX er så umådelig fin en ting, at den unddrager sig det normale livs regler. Dét mener Socialdemokraterne, og dét vil de gå til valg på.  Man må kun have sex med nogen, hvis man virkelig, virkelig elsker dem og ikke har udsigt til at få andre fordele af akten end den glæde, det er at opleve de hellige stunder af kødelig forening. Slut med de fra litteraturen så bekendte transaktioner, hvor fatter får sex til gengæld for en ny spisestue, eller nægtes sex, fordi han igen har været ude med vennerne og er kommet hjem klokken fem om morgenen. Slut med den fra litteraturen lige så velkendte sex for at holde på kæresten, selv om man ikke har lyst, slut med sex til at bilægge et stort skænderi, og slut med den i litteraturen lidt mindre hyppige barmhjertighedssex til folk med hundeøjne, handicap eller uden erfaring. Og slut med sex mod kontante ydelser. Slut. Sex skal være ren. Et rent følelsesanliggende.

UDEN for sexlivet må man fortsat tage penge for enhver tænkelig ydelse. Mest iøjnefaldende er det, at titusinder af kvinder i Danmark i øjeblikket er ansat i stillinger, hvor de eksplicit får penge for at give »kærlighed«. Kærlighed (til klienter, elever og patienter) er et af yndlingsordene i velfærdsindustriens italesættelse af sine egne aktiviteter. Det er veldokumenteret, at sagsbehandlere lige fra aktiveringen af arbejdsløse til pasningen af demente bruger ordet kærlighed om deres erhverv. Selv mere ædruelige fremstillinger af, hvad hjemmehjælperen, socialpædagogen, sygeplejersken, psykoterapeuten, skolelæreren og socialrådgiveren i grunden foretager sig for penge, omfatter følelsesord som ømhed, indlevelse og empati.

FØLELSER er åbenbart ikke for fine til at kunne sælges og købes på almindelige markedsvilkår, nærmest tværtimod. Det anses for at være særlig smukt og rosværdigt at have de krævende jobs med at elske folk, som ellers ikke ville blive elsket ret meget; de adfærdsvanskelige, de forstyrrede, de dovne, de grimme, de svagtbegavede og de senile. Det er faktisk gået hen og blevet selve velfærdsstatens kerneydelse: der skal være nogen til at elske os for vore skattekroner. Man må altså hjertens gerne sælge følelser uden sex. Men man må ikke sælge sex uden følelser. Ifølge Socialdemokraterne. Mærkværdigt.

---

Jeg holder 6 måneders pause her, og vil blot slutte af med et "PÅ GENSYN" :-)

Sexarbejderen Feministen

---

Forbud eller rettigheder?

Af Sexarbejderen Feministen | 27. juli 2009

"Stress sender stadig flere på pension" "Flere og flere danskere forlader arbejdsmarkedet i utide på grund af stress, lyder det fra pensionsselskaberne, der oplever en stigning i erstatningsudbetalingerne. Selv folk i 30erne og 40erne bliver sendt ud af arbejdsmarkedet som følge af stress (- og dette sker, imens regeringen ihærdigt forsøger at skaffe mere arbejdskraft via den nye såkaldte Velfærds-aftale. esk) "

"Hele 7 ud af 10 jordemødre, pædagoger, buschauffører og it-ansatte oplever, at det er kravene på arbejdet, som giver dem stress og sender dem hjem i sygesengen."

Nu er der mange forskellige forhold der spiller ind, når folk bliver syge af deres arbejde, og lige præcis på området der omfatter sexarbejdere, mangler der i høj grad forskning.

Der er vel ingen der er i tvivl om at mange af de mennesker der vokser op med omsorgssvigt, og i et miljø hvor deres grænser konstant overskrides, senere i livet vil opleve kriser, og at nogle vil have problemer i resten af deres liv.

De fleste mennesker har vel i deres omgangskreds mødt flere, som helt åbenlyst har truffet forkerte valg, eller lever på en måde der er til stor skade for dem selv. Og som feminist er jeg da heller ikke overrasket over at se specielt kvinder der ofrer sig for familie, eller som lever i voldelige forhold - det ligger jo ligesom i forlængelse eller som konsekvens af den kvinderolle, den socialisering vi, især som kvinder udsættes for, og som vi alle, i større eller mindre omfang forsøger at gøre individuelt op med, eller gøre os fri af.

For mig personligt, har sexarbejdet været en af måderne, og mit valg har været muligt som konsekvens af den feministiske aktivisme og kamp jeg har været involveret i fra tidlig ungdom.

Jeg har lært at ægteskab, moderskab og kvindeidealer ikke er noget jeg skal leve op til, men som kan udfordres, vælges eller vælges fra efter ønske og med kamp og solidaritet, og ikke på nogen måde skal anses for at være noget naturgivent. Min krop er helt min egen, og jeg har en ukrænkelig selvbestemmelse! Og når tidligere sexarbejdere bruger deres ægteskab og deres antal af børn, for at gøre det klart for os andre suspekte og åbenbart "faldne" kvinder, at de har nået noget, og har fået meningsfyldt indhold i deres liv, ja, så kan jeg jo kun respektere deres valg, hvis det virkelig er deres ønske, men det bliver faneme aldrig nogensinde en målestok for et meningfuldt liv for mig, og derfor heller ikke noget bevis for noget!

Når man læser en beretning fra en af de mennesker som har fået en elendig start på livet, og hvis de på et tidspunkt har valgt at sexarbejde, så er det sexarbejdet som får skylden for elendigheden.

Jeg kan dog ikke se den tilsyneladende åbenlyse forbindelse, og vil påstå at uanset valg af arbejde, så ville der nok, for mange af dem, komme problemer alligevel.Og det er vel også ret indlysende at valg af et arbejde hvor det er vigtigt at kunne sætte grænser, både for sig selv og andre, vel nok er et dårligt valg for personer der ikke kan sætte grænser, uden at man deraf kan udlede at arbejdet i sig selv vil være et dårligt valg for alle.

Ser man på de statistikker over arbejdsrelaterede sygdomme, så er det vel klart at der er et press på arbejdsmarkedet, som på mange måder overstiger den enkeltes formåen, og mange bliver syge af at skulle leve op til kravene.

Jeg gætter på at mange jordmødre, pædagoger,, buschauffører og it-ansatte er tilfredse med deres job, men at det er tempoet og arbejdsforholdene som ikke er gode nok. Ingen vil sige at arbejdet i sig selv er årsag til sygdom, men at det er arbejdsforhold, tempo og krav der skal kigges på.

Og det samme vil gøre sig gældende for nogle sexarbejdere - at det er andre ting end lige selve arbejdet som er et problem.

Der vil være også være folk blandt de nævnte arbejdsgrupper, hvor folk også har valgt et forkert erhverv, og hvor den forkerte beskæftigelse er medvirkende til folks sygdom.

Ingen mennesker trives i længere tid, hvis de beskæftiger sig med noget der ikke er meningsfyldt for dem, ligesom at tempo og for store krav der overskrider den enkeltes personlige grænse, heller ikke er sundt, og det gælder selvfølgelig også for sexarbejdere.

Ingen vil dog argumentere for, at det er skadeligt at være jordemoder, pædagog, buschauffør eller it-ansat, men når det handler om folk der sexarbejder, som bliver syge, så er det sexarbejdet alene der er årsagen, og som af den grund skal forbydes.

Det giver ingen mening!

Slet ikke når man tænker på at de fleste erhvervsgrupper har fagforeninger, og muligheder for at få hjælp til at skifte erhverv, og den hjælp har sexarbejdere ikke.

Altså skal der rettigheder til sexarbejderne, muligheder for at få noget rådgivning inden man starter, og rådgivning, når det er relevant, til de der ønsker at forlade branchen.

Alle slags erhverv kræver forskellige forudsætninger og kompetancer, og i sexarbejde, er evnen til klart og tydeligt at sætte grænser en af dem! Sexarbejde forsvinder aldrig, og et forbud mod sexkøb vil tvinge erhvervet ud i endnu mere uigennemsigtighed til skade for sexarbejderne.

Et forbud vil tvinge sexarbejdere til at arbejde sammen med folk der godt vil bryde loven, og som vil tage sig fyrsteligt betalt, og især de der arbejder på gaden vil blive afhængig af alfonser - altså skal alle arbejde mere end de måske havde tænkt sig - og for hvis skyld?

For alle de der mener at det er en umoralsk og skadelig beskæftigelse, som de for alt i verden vil have forbudt, uanset omkostningerne.

Rettigheder til alle mennesker,uanset deres valg af erhverv, og mulighed for maksimal indflydelse på sine arbejdsforhold, må være vejen frem, og ikke forbud og kriminalisering.

Jeg kender ikke selv til noget sted i verden, hvor manglende rettigheder og forbud har ført noget som helst godt med sig, men det er der en stor skare af forbudsfolk herhjemme, der med nogle få personlige rædselshistorier og udokumenterede påstande stædigt tror på.

Ingen af dem vil forholde sig til at sexarbejde aldrig forsvinder, men at forbud, som mange steder i verden, baner vej for overfald og extrem marginalisering, både fra statsmagten og enkeltpersoner.

Rettigheder er den eneste vej frem, og selvfølgelig med passende hjælp til udsatte personer, der har været udsat for omsorgssvigt, uanset om de sexarbejdere eller ej!

For en sexarbejder, der også er feminist, er det ligeledes slående, at hvor kvinders rettigheder og forhold i samfundet er værst og allermest ulige, er forholdene for sexarbejderne også værst. Man bekæmper ikke ulighed, fattigdom og kvindeforagt ved at bekæmpe sexarbejdere, og forbudsfeministerne skylder os stadig at forklare hvordan fanden det skal virke.

Forbud og påtvungen moral fungerer ikke som en tryllestav, der får alt uønsket til at forsvinde, men vil nok fungere som en fernis, der får ting til at se ud som om de er forsvundet, og så er alle glade, ja, lige bortset fra de mange sexarbejdere der så er tvunget under jorden, og som skal leve med en urimelig og unødvendig påført belastning! Rettigheder til sexarbejderne ! NU!!!

---

KISS MY ASS !!!

Af Sexarbejderen Feministen | 16. juni 2009 | 16 kommentarer

For mere end 3 uger siden var der mini-klimatopmøde i DK.

I den forbindelse publicerede en journalisten en artikel i 3F´s Nyhedsbrev, hvor han påstod at sexarbejderne, i den forbindelse, havde sindssygt travlt.

Journalisten, Kristian Jessen, valgte desuden at kontakte Dorrtit Otzen fra Reden, en prostitutionsmodstander med slet skjult politisk dagsorden, for at få hendes kommentarer.

Hun kom, ikke særligt overraskende, med nogle udtalelser der selvfølgelig problematiserede at voksne mennesker benytter sig af eksisterende tilbud om køb af sexuelle ydelser i deres fritid, og benyttede lejligheden til at bebrejde regeringen for ikke at forbyde prostitution.

I artiklen kunne man også læse at han, journalisten havde ringet rundt til forskellige escortbureauer og sexarbejdere, og at han alle steder blev bekræftiget i at der var sindssygt travlt.

Det er ingen overraskelse at 3F skriver som de gør, og benytter sig af kilder som den kristne hjælpeorganisation, som anser sexarbejde for at være vold mod kvinder, og som vil have sexarbejde forbudt. De er selv erklærede modstandere af sexarbejde i 3F, og en gennemgang af alle deres udmeldelser og artikler på området, kan man helt tydeligt se deres politiske dagsorden.

Artiklens påstande blev gentaget i adskillige medier, inklusiv Modkraft, og ingen tvivlede på påstanden om sindssyg travlhed.

Socialdemokratiet og SF gik ud i medierne og sagde, at de håbede at regeringen vil sørge for at København bliver prostitutionsfri, når Danmark skal være vært for FN’s klimatopmøde i december.

Ingen tjekkede på nogen måde kilderne til påstanden, ingen kontaktede selv sexarbejdere, escortbureauer eller SIO, og nyheden vandrede rundt i medierne, gående for at være pålydende.

Det er jo enhvers ret til at bruge sin fritid som man har lyst, her selvfølgelig også at benytte sig af eksisterende tilbud om at købe sexuelle ydelser, som p.t altså ikke er ulovligt i Danmark, men der var gode grunde til at tvivle på rigtigheden af historien. Og det gjorde jeg!

Nu er SIO en sexarbejderorganisation, der består af nuværende og forhenværende sexarbejdere, og en lynhurtig udmelding fra de aktive, kunne på ingen måde bakke påstanden op.

Jeg tænkte det nok, og har da heller aldrig selv, i de mange år som aktiv sexarbejder mærket nogen speciel travhed p.g.a diverse konferencer og andet i den stil, så jeg fik selvfølge lyst til at undersøge påstanden selv.

Jeg ringede til mere end 10 escortbureauer, og jeg fik meldinger fra rigtig mange sexarbejdere.

INGEN SEXARBEJDERE HAVDE BEMÆRKET NOGEN ÆNDRING PÅ DERES ARBEJDE I FORBINDELSE MED MINI-KLIMATOPMØDET - INGEN HAVDE HAFT SINDSSYGT TRAVLT!!!!

Som udgangspunkt synes vi jo, både som sexarbejdere og som organisation, at det er godt når der er travlhed i branchen, det er fucking ligesom derfor at folk er på arbejdet - for at tjene penge!!! Og vi er faneme ved at være godt trætte af al den misinformation!

Både escortbureauerne og sexarbejderne kom med forskellige udtalelser i forbindelse med min undersøgelse:

En fra et escortbureau sagde:

- vi blev ringet op af flere vrede sexarbejdere som ikke kunne forstå at de ikke havde fået tilbudt mere arbejde, når nu de havde læst i medierne, at der havde været så travlt!

Forskellige sexarbejdere havde også kommentarer:

- Har overhovede ikke opdaget, noget der ligner en gæst fra et minitopmøde!

- havde kun en enkelt escort tur til en svensk forretningsmand...måske han var klima mand...måske ikke *lol* de to fredage i perioden havde jeg ikke mere at lave end sædvanligt. ej heller om tirsdagen i samme periode.

- så nej....ingen klimafolk hos mig.

- Absolut ingen ændring hos mig - men de skulle nok ikke have smæk :-D

- Hverken mig selv eller nogle af mine kollegaer på de steder hvor jeg huserer, har oplevet noget af omtalte travlhed.

- Det kendte man slet ikke til, før andre begyndte at påstå, at vi skulle have haft travlt Hvis der endelig, inden topmødet, blandt deltagerne skulle have været en forhåndsinteresse i sexoplevelser, er lysten højst sandsynligt slået ihjel undervejs af pressens massive dækning af højtråbende modstandere. En kærkommen anledning for politikerne til at gå deres eget ærinde. Om så årsagen de brugte som grundlag for deres kampagne var sand, var en knapt så vigtig detalje.

- Escort til hoteller kunne man eventuelt forestille sig ville være dem, som ville mærke den påståede efterspørgsel. Men så alligevel - det lader ikke til det. Jeg kører ikke selv escort, men de piger, jeg har talt med, har ikke mødt herrer, som umiddelbart kunne tænkes at være deltagere fra mødet. På klinik kender jeg heller ingen, som har haft fornøjelsen.

- Nej vi har ikke kunne mærke nogen ændring. klimatopmøde eller ej, mon ikke det bare er noget de skriver for at få opmærksomhed ?

---

Jeg undrer mig ikke over at både journalister, politikere og organisationer der har en politisk agenda, misinformerer og benytter enhver anledning, eller selv opfinder en, der tjener deres forbudsliderlighed, og giver dem en mulighed for at hetze mod sexarbejdere, er helt blottet for presseskik, men at det er fucking hele vejen rundt at oplysninger, der kan misbruges og er skadelige for sexarbejderne, ikke undersøges eller efterprøves inden de bringes - det er helt uacceptabelt, og jeg kan kun sige : KISS MY ASS!!!

---

Sexarbejde og eu-kandidaterne

Af Sexarbejderen Feministen | 3. juni 2009 | 4 kommentarer

Sexarbejdere er under stærkt pres mange steder i europa, og især den skandinaviske socialistiske gruppe bidrager til dette pres.

SIO - sexarbejdernes interesse organisation, har sendt 6 spørgsmål til eu-kandidaterne om deres holdning til sexarbejde, om de bakker op om retten for sexarbejderne til at blive hørt i sager der angår dem, deres holdning til et statement samt et forslag, og har fået svar fra 27 af dem. ? og svar kan ses her: http://s-i-o.dk/Svar_fra_EU-kandida...

Som sexarbejder er det som at få endnu en kold, klam og sur klud i hovedet, når jeg kigger på de svar som er kommet fra liste N, hvor jeg plejer at sætte mit kryds. 5 ud af 20 kandidater har gidet at svare.

2 af dem (Ditte Staun og Ebba Bigler) går ind for et totalt forbud af både salg og køb af sexuelle ydelser , som de eneste af samtlige 27 besvarelser iøvrigt. Samtidig svarer de ja til at sexarbejdere skal høres. Nå, det må så betyde at de mener at sexarbejderne skal høres, men ikke lyttes til - hvor ånssvagt!

På listen findes EEN kandidat ( Karina Rohr Sørensen) som ubetinget støtter sexarbejderne i deres kamp for rettigheder, og som er imod forbud.

Jeg opfordrer alle, der vælger at stemme, at sætte deres kryds ved denne kandidat. Selv vil jeg ikke stemme, da min stemme kan risikere at gå til en af de andre 19 kandidater på liste N.

---

Kønslig usædelighed???

Af Sexarbejderen Feministen | 20. maj 2009 | 2 kommentarer

Rufferi-lovgivningen ser sådan her ud:

Straffelovens § 228 


Den, der

• forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre,

• for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller

• holder bordel,

straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.

Straffelovens § 229

Den, der

• Fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand,

• Udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed,

straffes med fængsel indtil 3 år

Stk2.

Den, der

• udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhversmæssig utugt,

straffes med fængsel indtil 1 år eller under formidlende omstændigheder med bøde.

---

  Det helt tydeligt at den er lavet for at opretholde en bestemt sexualmoral, hvor kvinder har en helt speciel rolle, fordi de er kvinder. Den er lavet for at beskytte en forhåbentlig forældet køns- og sexualmoral.

Beskyttelsen af det pæne kernefamilieorienterede liv, med monogamt, romantisk ægteskab som norm, og al sexuel aktivitet der står i modsætning til det, skal kriminaliseres eller stigmatiseres!

Sprogbrugen, og den moral den skal beskytte, er helt uacceptabel.

"Kønslig usædelighed" forudsætter kønslig sædelighed, og utugt - ja, hvad fanden er det for et ord at bruge i en lov!

Synonymerne i ordbogen er uanstændig og løsagtig, som forudsætter en ide om noget fast , som fast og tro i et "anstændigt" monogamt ægteskab.

Hele lortet skal kasseres, og et udvalg af relevante mennesker som sexarbejdere, politikere og andre??? skal sammen formulere de forhold, som en kommende lov skal tage højde for.

Vores branche virker som en magnet på røvhuller og klamme personer af begge køn, og der er nødt til at være en mulighed for at minimere deres klamme omfavnelser og udnyttelse, samt lovmæssigt at fastslå sexarbejderens suveræne ret til selvbestemmelse ift. ydelsens art og pris og betingelser for udveksling.

Det skal selvfølgelig være lovligt at udleje faciliteter, at formidle kontakt eller anden "service", men de der forsøger med tvang, prøver på at tjene uforholdsmæssigt meget på lokaler eller andet, eller som skal bruge bordellet til at vaske sorte penge hvide, skal kunne straffes.

Ligeledes skal de, der i forbindelse med service til sexarbejdere, krænker deres ret til selvbestemmelse, straffes og fratages deres ret til at eje et bordel eller yde nogen form for service for de udøvende i branchen.

Den nye lov om forhold i branchen kan ikke laves ordentlig, før der er gennemdiskuteret de mange forskellige forhold der spiller ind.

Eks, skal sexarbejderen ikke oplyse private personlige data til udlejer, men gerne den anden vej, at udlejer, formidler, tjenesteudøver skal identificere sig til sexarbejderen, og hun/han/trans skal kunne knalde vedkommende for overtrædelser hvis der er nogle eller noget.

Arbejdstilsyn? og lejenævn? skal godkende eller opstille kriterier for pris i forhold til faciliteter - og der skal være en vis smidighed i fht. de der er socialt belastede - som pga. deres særlige situation med den øvrige lovgivning ( lov om stoffer) er anderledes stilllet ift. majoriteten af sexarbejdere. DVS. at de ikke har brug for samme faciliteter, men billige og gode alternativer til bil og baggård - og hvordan det skal kunne nedfældes i en lov ved jeg ikke.

Med nuværende ruff.lov i baglommen triller pansere rundt på alle mulige bordeller, hvor de på snigermanér tiltvinger sig adgang, med det formål at "gøre noget" ved det der "sextrafficking".

Politikere gør intet reelt mod trafficking, hverken af den ene, anden eller tredie slags, men kræver handling fra politiet om "at gøre noget", og derfor render de nu rundt og bruger ressourcer på en fuldstændig latterlig måde, i hvert fald ift. det erklærede mål - at bekæmpe menneskehandel .

Det ligner mere en kamp for at genere sexarbejdere og et forsøg på at få dem skræmt væk fra branchen.

Samtidig med at den officielle holdning til sexarbejde er at det er et socialt problem, sender man så pansere rundt til de involverede - af hvilken grund kunne man spørge.

En overpanser kom selv med svaret på konferencen om menneskehandel og prostitution d.30.10 - "vi vil lægge pres på miljøet", sagde han.

Foreløbigt består det i at fange migrante sexarbejdre på gaden, og sende dem hjem eller i fængsel, og i at gå rundt på almindelige bordeller hos almindelige sexarbejdere og stille dem spørgsmål.

Hvad gør de det for, og hvad bruger de oplysningerne til???

Det er lovligt p.t at sexarbejde, og det er chikane!!! og desuden en meget uigennemtænkt måde at bekæmpe sextrafficking på.

Ingen sexarbejdere går ind for sextrafficking, og kan måske bidrage til oplysninger om forhold der er uacceptable, og den nuværende fremfærd er ikke noget der giver anledning til at tro på at det fordrer nogen form for tillid til magtudøverre og myndigheder.

Med den stigmatisering, og hetz mod sexarbejdere, og især med den igang værende debat om kriminalisering af sexarbejdernes kunder, som jo er en indirekte bekæmpelse af DEM og deres arbejde, så er der ingen grund til at tro at flere vil lade sig registrere, og på den baggrund er staten med til at kriminalisere folk, sexarbejdere! Forholdene for sexarbejdere er i forvejen helt uacceptable, og mange tvinges indirekte til at undlade at registrere sig, pga. manglende rettigheder og en stigende sygeliggørelse og mistænkeliggørelse af dem.

Som sexarbejdere har vi følgende krav:

Vi kræver ophør med at holde sexarbejde i en gråzone!

Vi kræver stop for deportation af migrante sexarbejdere!

Vi kræver reelle sociale tiltag til udsatte sexarbejdere!

Vi kræver rufferiparagraffen grundigt revideret.

Vi kræver at sexarbejdere tages med på råd når den nye lov forberedes. Vi kræver et ordentligt tidssvarende sprogbrug som ikke nedgør kvinder der dyrker sex udenfor ægteskabet, uanset om de tager penge for det eller ej.

Vi kræver en formulering så sexarbejdere kan leje lokaler, bruge hotelværelser og benytte sig af serviceydelser, uden at de tvinges til kriminalitet eller tvinges i armene på hårde kriminelle, samtidig med at grov økonomisk udnyttelse fortsat er strafbart.

---

Sexarbejdertræf i London!

Af Sexarbejderen Feministen | 19. april 2009 | 2 kommentarer

Jeg har lige været til Sex Workers Open University i London - en 5 dages event for sexarbejdere, sexarbejderaktivister, allierede og akademikere, og en udstilling med portrætter af sexarbejdere fra 12 forskellige lande i europa- "Prostitutes of Europe".

Der var hele weekenden praktiske og mere teoretisk anlagte workshops, debatter, et stort afslutningsplenum "where to go now" om vores fortsatte kamp for sexarbejderes rettigheder, og et brag af en afslutning i form af en stor støttefest med performances af sexarbejdere.

Det hele startede med en red umbrella-aktion foran "Eros Fountain" på Picadilly Circus. Den røde paraply er et international sexarbejdersymbol! En sexarbejder- rettighedsdemonstration, med taler og hvor trafikken kortvarigt og symbolsk blev blokeret med et stort banner " Sex workers are stopping the traffick":

En bannertext der selvfølgelig udtrykker mange aktivisters holdning om at sexarbejdere er allierede og ikke modstandere i kampen mod trafficking.

På universitetet var der en hel aften med oplæg fra 3 sexarbejdere om situationen i 3 forskellige lande, nogle relevante kortfilm og 3 oplæg fra akademikere, bl.a om forskellige stærke sydamerikanske sexarbejderorganisationer, deres kampe, deres sejre, og deres samarbejde med andre faglige organisationer.

For mig startede lørdagens aktiviteter med en stor personlig udfordring. Om eftermiddagen skulle jeg deltage i en diskussionworkshop om at tage de feministiske anti-prostitution argumenter seriøst, og tænkte at det så nok ville være en god ide at starte dagen med noget rigtig sjovt.

"Erotic dance" var titlen på workshoppen, og det blev heldigvis lige så sjovt som jeg havde håbet. Min forførende, blide og sensuelle feminine side er afgjort ikke den mest veludviklede, og udstyret med en fjer-boa blev jeg virkelig udfordret i beherskelsen af forførelsens ædle kunst.

Vores underviser var en kvinde der 6 år tidligere opsagde sit arbejde som journalist, for at realisere en gammel drøm om at strippe. Det var hun så god til at hun, udover at leve godt af det, desuden underviste både i London og i udlandet.

Ja, jeg ville aldrig overleve som stripper, men det var da skide sjovt at prøve,og dejligt at få grinet godt og grundigt igennem af både mig selv og af nogle af de andre.

Praktisk udbytte fik jeg dog også, og stakkels den lille slave jeg næste gang tvangsfemininiserer og tvinger til at lave et stripshow for mig - jeg er ikke blevet mindre kræsen nu :-)))

Den efterfølgende workshop om ændrede ikke ved, at jeg på ingen måde kan tage prostitutionsmodstandernes argumenter alvorligt.

Der var faktisk mødt nogle af dem op for at diskutere, og det enkle faktum, at de faktisk anerkendte os som sexarbejdere, og også som sexarbejdere der var glade for vores arbejde, gjorde at vi kunne diskutere flere ting som ellers altid er helt umuligt, når vi blot anses for at være viljeløse ofre der lider af falsk bevidsthed.

Til trods for at vi aldrig bliver enige om løsningerne på nogle af de problemer vi, på begge fronter, anerkender eksistensen af, så var der alligevel en lille, men markant ændring idet vi var i dialog, og for første gang var jeg i debat med dem, uden at det føltes helt meningsløst.

Om søndagen holdt jeg selv en workshop om anonymitet, og det var dejligt at få vendt et så vigtigt emne med sexarbejderkolleger og aktivister fra forskellige europæiske lande.

Uanset lovgivningen i de forskellige lande, som er meget forskellig, så er social udstødelse og stigmatisering noget vi alle desværre har erfaring med, og en del af diskussionen gik da også på hvordan man som sexarbejder eller rettighedsorganisation kan komme til orde, uden at opgive retten til anonymitet, og hvordan vi skal/kan forholde os til vores modstandere, som først og fremmest bruger vores behov for og krav om anonymitet til at latterliggøre og mistænkeliggøre os og vores arbejde.

De VIL ikke forholde sig til stigmatiseringen på anden måde end at vi fortjener den, eller til det faktum at ca. 70 % af alle sexarbejdere har børn, der vil blive drillet og udstødt hvis de andre elever i skolen fandt ud af at deres mor var luder, og at der af den grund alene, er rigtig god grund til vores krav om anonymitet.

Udover mange og lange interessante diskussioner til selve arrangementet, så brugte jeg mange nætter på at udveksle erfaringer og diskutere med tyske, franske og engelske sexarbejderkolleger. Min tyske kollega er heldig på den måde, at sexarbejderne i Tyskland har opbakning fra venstrefløjen i kampen for rettigheder, der er modstanden fra højrefløjen - altså stik modsat af hvad det er her i fucking Danmark!!! Sex workers open university!

---

Brænd Palermo- protokollerne

Af Sexarbejderen Feministen | 6. marts 2009 | 3 kommentarer

Hvad i helvede er det der sker, når samtlige venstrefløjspartier hopper på og promoverer en menneskehandel-bekæmpelsestankegang , der helt og aldeles flytter fokus fra staters ansvar og konsekvenserne af sammes lukkede grænser og beskyttelse af egne privilegier, til alene at fokusere på de onde menneskehandlere og de stakkels ofre? Hvad er det for roller der konstrueres til folk, til migrante arbejdere og deres transithjælpere, og i hvis interesse konstrueres de, hvorfor og hvordan? Og hvorfor tales der ikke om hvilke betingelser, hvilke love og hvilke holdninger der gør disse konstruktioner så bekvemme? Med et kan den politiske diskussion om migranters, arbejderes og fattigrøves menneskerettigheder, den globale ulighed og fattigdom, de lukkede grænser og staters ansvar ignoreres, og i stedet kan vi enes om at bekæmpe de onde kriminelle menneskehandlere og foregive at hjælpe deres stakkels ofre! Nemt og bekvemt, da fokus så alene er på de "fremmede", de illegale, de andre! Og lykkes det så desuden kun at fokusere på sexarbejde, ja, så er det ikke bare "de fremmede", men de fremmede onde mænd, og de fremmede stakkels kvinder.

Palermoprotokollerne , ja, der er faktisk 2, der for alvor sparkede gang i anti-trafficking diskursen og kampen mod sexarbejde verden over, og som stater står i kø for at underskriver, giver jeg ikke en skid for!

Af titlerne alene fremgår det faktisk, hvilket højreorienteret projekt det i virkeligheden er:

* the Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons, especially Women and Children;

* the Protocol against the Smuggling of Migrants by Land, Sea and Air.

Personligt kender jeg absolut ingen der på nogen måde forsvarer tvang, vold og udnyttelse af nogen, men at hele den etablerede venstrefløj er med til at forvanske en meget kompliceret problemstilling, som har udgangspunkt i ulighed og extrem fattigdom i verden, og som vil fokusere på minoriteten af skruppelløse menneskehandlere og deres ofre, og overse den store gruppe af migranter i verden, der kæmper for et værdigt liv og på vores egne privilegier, menneskefjendske lovgivning og manglende ansvar. Det burde ikke være enten eller!!!

Brænd de fucking Palermo-protokoller og start forfra!

---

Hva´ så, Johanne?

Af Sexarbejderen Feministen | 10. februar 2009 | 5 kommentarer

I din anmeldelse af Kranernes nye magasin " Køn og kapitalisme" skriver du, i afsnittet om "Når kroppen bliver kapital" følgende:

"Ofte er diskussionen om prostitution præget af en ekstraordinær mangel på evne til at lytte til, hvad det egentlig er, »de andre« mener – og særligt hvorfor, de mener det "

Det er jeg sådan set enig i, og da jeg samtidig kan se, at du kommer med nogle ret bemærkelsesværdige udmeldinger, ja så vil jeg da benytte lejligheden til at tage dig på ordet, og her både kommentere og desuden spørge ind til hvorfor du mener det du mener.

Du skriver:

"det er særligt vigtigt at holde øje med, om højrefløjen (i bekæmpelsen af kvindehandelens navn) koldt og kynisk misbruger de handlede kvinders situation som undskyldning for at bygge murene omkring EU endnu højere, end de er i forvejen."

Kommentar: Det er overhovedet ikke relevant at skrive OM højrefløjen koldt og kynisk misbruger..... DET er der slet ingen tvivl om at højrefløjen gør, - og det hjælper I på venstrefløjen dem med!

Et forbud mod købesex vil fortrinsvis ramme ALLE de migrante sexarbejdere hårdere end det vil ramme os andre, og det vil jo selvfølgelig ramme den majoritet der har foretaget et valg om at sætte sig i gæld for at tage ex. her til DK for at sexarbejde, og vel at mærke uden sikkerhed for at det vil hjælpe minoriteten som er handlede. Jeg er ret nysgerrig efter at vide HVORFOR og HVORDAN du mener at det vil hjælpe handlede kvinder, at majoriten af migrante sexarbejdere fratages retten til at vælge at sexarbejde? Overvejer du, i den forbindelse, hvad deres alternativ er, og hvad de selv mener? Hvis du VED det, så vil jeg godt vide hvor du ved det fra?

Her er et lille uddrag fra en artikel, med "postulater" som er i overensstemmelse med det indtryk jeg selv har fået, efter snart i 1 år at have været i kontakt med sexarbejderorganisationer verden over, og selv har fået et godt kendskab til både retorikken fra forbudstilhængere og modstandere:

"Kvindernes stemmer er centrum i ny international forskning, baseret på hjemvendte trafficking-ofre i Serbien, Moldova, Albanien, Nigeria, Thailand og Filippinerne, hvoraf nogle har solgt sex i Danmark. Derfor er forskningen –- på trods af forskel i graden af den tvang, kvinderne har oplevet, og forskel landene imellem – foruroligende, tankevækkende og vigtig viden for alle de initiativer, der udfolder sig i Danmark.

Den ny forskning viser, at kvinderne ofte oplever ’redningsarbejde’ som alt andet end redning, og det er der fire hovedårsager til. For det første mener kvinderne ofte ikke selv, de er ofre for trafficking. For det andet får de tilbudt en anden hjælp end den, kvinderne selv mener, de har brug for. For det tredje nærer de stor mistro til myndigheder og socialarbejdere. For det fjerde frygter kvinderne stigmatisering."

Du skriver endvidere:

"Hvornår er man handlet?"

Kommentar: Ja, det er et rigtig godt spørgsmål, og her mener jeg, at du skal være bevidst om og opmærksom på, at du selv, ganske enkelt, har en meget bestemt definition, baseret på hvad du TROR, og åbenbart hvad du helst vil VIDE, eftersom du, igen i år, bakker op om 8.marts initiativet.

Her igen fra den artikel jeg allerede har refereret fra:

"For mange af kvinderne er prostitutionsmigration en midlertidig strategi for at forbedre deres liv derhjemme. For kvinderne har drømme, som ligner vores: et godt liv, hjælp til familie og børn. Bliver de ’befriet’ af politiet og sendt til et center eller Sandholmlejren, hvor socialarbejderen vil ’tale’ med dem for senere at blive sendt hjem uden realistiske indtjeningsmuligheder, ja, så er migrationsstrategien mislykket."

Her vil jeg så lige tilføje, at de så er hjemme igen, men blot i en værre situation end de var i, inden de første gang valgte at migrere, nemlig højst sansynligt med en GÆLD!

Du fortsætter:

"Flertallet af de udenlandske kvinder, der kommer til Danmark ved, at de er på vej til prostitution, men de ved f.eks. ikke, at bagmændene tager deres pas, eller hvor stor gælden for rejsen bliver." Helt ærligt, Johanne, hvor har du den "viden" fra? Kommentar: Læs denne artikel[http://www.nodo50.org/Laura_Agustin...], og forsøg så, i det mindste, at foregive at være oprigtig interesseret i en meget kompliceret problemstilling,ved at formidle det du reelt ved, og ikke bare det du tror du ved! Ingen i denne verden kan kategorisk og overbevisende udtale sig skråsikkert, men som udgangspunkt skal man jo nok starte med at tage de mennesker det angår seriøst, og det er der fandeme ikke mange af jer politikere der gør!

Der er ingen nemme løsninger, og slet ikke det forbud som du og dit parti er fortaler for, men jeg glæder mig til at høre dine argumenter for HVORDAN!

Jeg vil ønske dig en god 8.marts i år, og håber at du får dig noget ny viden fra de mange interessanter på området, og at du får nogle gode taler at høre!

Nød du selv den norske professors tale sidste år? Og kan du ikke huske den, så er her et link: http://www.tagstillingmand.dk/presse/leikny_oegrim_tale.shtml

---

Fuck the Law

Af Sexarbejderen Feministen | 15. januar 2009 | 23 kommentarer

Den eneste ret sexarbejdere har lige nu, er retten til at lade os registrere for at betale skat til staten.

Personligt kunne jeg ikke drømme om at lade mig registrere, og alle de kolleger jeg har kendskab til, som har ladet sig registrere, føler sig da også ret godt og grundigt til grin!

De skal finde sig i at blive omtalt som et socialt problem, offergøres og stigmatiseres på samtlige statslige hjemmesider.
På servicestyrelsens hjemmeside under prostitution kan de læse flg:

"Prostitution udspiller sig på et marked med en køber og en sælger af seksuelle ydelser, samt en række aktører, der bidrager til og profiterer på opretholdelsen af markedet.
Sælgeren i prostitution har traditionelt været eksponeret og stemplet i samfundet, mens kunderne har været usynlige.
 
 Der er for alle prostituerede store sociale og helbredsmæssige risici forbundet med at være prostitueret, og prostitutionsdebut har ofte baggrund i økonomiske og sociale problemer. 

 Det er vanskeligt at komme ud af et liv som prostitueret, og der er behov for en socialt støttende indsats i denne sammenhæng.

Endvidere er der behov for en forebyggende indsats, så sårbare unge ikke kommer ind på en prostitutionsbane.

Hertil kommer de særlige problemstillinger, der knytter sig til handlen med kvinder til prostitution i Danmark.



Servicestyrelsens forståelse af prostitution bygger på et socialt helhedssyn. Dette helhedssyn udgør rammen for fagområdets arbejde med at producere, indsamle og formidle viden om prostitution."


Vi bliver, af det officielle Danmark, af staten, beskrevet og omtalt på en yderst nedværdigende måde, som de fleste af os ikke kan identificere os med, og anset for at være et socialt problem, men dog som sociale tilfælde som man godt kan tillade sig at modtage penge fra, UDEN at give os rettigheder af nogen slags!

Det allerværste er, at de foregiver at ville hjælpe sexarbejdere, der ønsker at forlade arbejdet, uden på nogen måde at komme med nogle konkrete tilbud.

Når nu ingen faglige organisationer vil have med os at gøre, så kunne man måske forestille sig, at det kunne være en god ide, og relevant, at staten kom med et reelt tilbud, men det gør den bare ikke.

Det er kvalmende syg propaganda med en fandens masse pæne ord, uden nogen substans i praksis.

De sexarbejdere, der ikke trives, og som opsøger en sagsbehandler i systemet for at få hjælp til at ændre sin situation, risikerer i allerhøjeste grad at blive dømt for socialt bedrageri, og det kan på baggrund af nuværende praksis ikke anbefales nogen.

De fleste af os sexarbejdere, som trives med det vi laver, har stor interesse i, at de få, der af forskellige årsager mistrives, effektivt og ordentligt får mulighed for at finde noget andet at lave.

Vi sidder somme tider, både hver for sig og sammen i vores forening, og drømmer om at lave et rådgivningscenter for folk, der overvejer at begynde at sexarbejde, og hvor folk der er i sexarbejde kan mødes i en fordomsfri zone, og tale sammen om det der nu er relevant og interessant for både den enkelte og for alle os i sexarbejde.

Der er forskellige kompetencer, som det er en forudsætning at være i besiddelse af for at trives med sexarbejde.

Eksempelvis skal man være i stand til, tydeligt og utvetydigt, at oplyse om hvad ens service omfatter og hvilke begrænsninger der er.

Man skal være god til at tale åbent om sex, og verbalt at markere sine grænser. Og en meget sjælden gang være i stand til at markere grænserne rent fysisk, også uden at gribe til vold, som er min umiddelbare respons, hvis nogen overskrider mine fastsatte og formidlede grænser, både i mit sexarbejde og privat.

Ja, faktisk er en godt pakket heterobar, en sen fredag aften, det sted mine grænser oftest bliver overskredet.

Jeg vil påstå, at jeg på få aftener et sådant sted ville opleve flere overskridelser af mine grænser, end jeg har oplevet i al den tid, jeg har sexarbejdet.

Jeg har, i de 22 år jeg har sexarbejdet, een gang oplevet at en slave overskred min grænse ved pludselig at sutte på min ene brystvorte, uden at være blevet beordret til det.
Han fik en svidende lussing, og en meget klar og tydelig besked om kun at gøre, hvad han fik besked på.

Det kan dog gøres mere hensigtsmæssigt, og anderledes, alt efter temperament og situation. Folk har jo forskellige grænser, men som overordnet princip, skal en kunde ikke gøre noget som helst, der ikke er aftalt.

At markere tydelige grænser er ikke en del af den almindelige pigesocialisering, og vil derfor være et aldeles relevant emne at dele overvejelser og rådgive om for nye.

Et andet emne kunne være om, hvordan og i så fald hvornår, man skal fortælle sin omgangskreds og familie, at man sexarbejder.

For nogle er det rimelig uproblematisk med stigmatiseringen og for andre er det en belastning, og ja, ikke en som har noget med selve sexarbejdet at gøre, og som det ville være godt for nogen at tale med andre om.

Personligt har jeg hele tiden været ligeglad, både med kriminalisering og stigmatisering, men de senere år har dobbeltmoralen, offergørelsen, hetzen og truslen om kriminalisering gjort mig så irriteret, at jeg har været nødt til at blive aktivist på området.

De få forhenværende sexarbejdere, der pt. udtaler sig offentligt, om hvor skadeligt og hæsligt sexarbejde er og har været for dem, virker på mig, når jeg hører deres historier, som nogle der har haft svært ved at sætte grænser, både for sig selv og for andre, og som allerede inden de gik ind i branchen, har været traumatiseret af incest, omsorgssvigt eller voldelige partnere - alle ting, som enhver feminist kæmper imod, som en del af den strukturelle vold der er mod kvinder i vores patriarkalsk samfund, men som langt hen ad vejen anses for at være et individuelt problem for de berørte kvinder.

Både bekæmpelsen af, og hjælp til folk udsat for incest, og den megen vold mod kvinder, er jo ikke noget der fra officielt hold prioriteres særlig højt, og både diverse købesexforbudstilhængere og staten bruger disse forfærdelige skæbner til yderligere at stigmatisere majoriteten af sexarbejdere, der tillader sig at trives, og som reagerer mod hetz og offergørelse.

Jeg kunne skrive en lang liste over eksempler på emner, der ville være relevante at beskæftige sig med i en rådgivning for sexarbejdere.

Lige fra hvor man køber billige og gode kondomer til hvilke rettigheder man har, når politiet, som de gør i øjeblikket, forgivende at være kunder, tiltvinger sig adgang til de lokaler, man sexarbejder i og fra.

Som den nuværende rufferilovgivning er formuleret, så vil en sådan rådgivning dog være ulovlig!

Rufferiloven er sexarbejderfjendsk, og bør omgående laves helt om!

---

Rasende og sure???

Af Sexarbejderen Feministen | 27. december 2008

I mere end 10 år, og specielt intenst de sidste 10 måneder, har jeg deltaget i allle mulige, og allermest umulige, offentlige diskussioner om sexarbejde.Tillige har temaet ofte, især i de senere år, været klasket sammen med trafficking.

Trafficking hører, for mig, sammen med en diskussion om kapitalisme og globalisering, om migranters rettigheder eller mangel på samme, på udnyttelse og efterspørgsel af uorganiseret og elendigt betalt arbejdskraft, om racistiske nationale lovgivninger, om fattigdom og ulighed i verden og om manglende rettigheder og muligheder for fattigrøve af denne verden, og selvfølgelig om det system og dem der står på spring for at udnytte og profitere deraf, og ikke sammen med en diskussion om sexarbejde.

Landbrugssektoren og byggesektoren og sexarbejde, er områder hvor migranter skamløst udnyttes.

Alle møder og konferencer har været arrangeret af sexkøbsforbudstilhængere, som på ingen måde ønsker dialog med nogen. Som sexarbejdere har vi aldrig været inviteret, men har altid været repræsenteret blandt deltagende publikummer, hver eneste gang. Vi har igen og igen kritiseret denne ensidighed, og har protesteret overfor arrangørerne af samme, men altid uden resultat. Der har kun været een undtagelse.

Det var fordi, Europabevægelsen var medarrangører, og derfor ikke kunne tillade sig at se bort fra vores argument om, at EU har vedtaget, at sexarbejdere har krav på at blive hørt i spørgsmål og debatter som vedrører dem. På samme konference blev der faktisk, for allerførste gang, lagt op til en mulighed for debat, fordi vi og en enkelt politiker som er imod kriminalisering, var repræsenteret. Ja, godt nok var vi stærkt underrepræsenteret, men alligevel bedre end ingenting, og dermed bedre end alt, der har været arrangeret hidtil.

Som sexarbejdere, der har organiseret sig, er vi blevet hånet af adskillige feminister, og andre, for at være nogle få og stærke sexarbejdere, som der ikke var grund til at tillæge nogen seriøsitet, fordi det store flertal af sexarbejdere er ofre og stakkels.

Det har selvfølgelig betydet, at alle argumenter fra forbudstilhængerne har lydt vidt og bredt overalt, og både påstande om sexarbejde er skadeligt i sig selv, ja, endog vold mod kvinder, opblæste tal om traffickingofre og antal af sexarbejdere, myter og manipulerende "fakta" fra yderst tvivlsomme rapporter er blevet gentaget og gengivet i en uendelighed.

Vi er blevet hånet, igen og igen, på grund af vores anonymitet og vores ufravigelige krav om sådant, ved deltagelse i både landsdækkende medier og til offentlige arrangementer, og bliver af denne grund afvist og ignoreret. Vores argumenter bliver latterliggjort og overhørt, og vores anonymitetsbehov/krav bliver brugt som begrundelse for at konkludere, at vi ved, at vores sexarbejde er skadeligt og skamfuldt, og at det er den egentlige begrundelse for vores krav. Her bliver intet af det, vi gentager igen og igen, hørt eller taget seriøst.

Nu har der så 1 og 2. december været en spændende konference på Kbh´s universitet, hvor bl.a. sexarbejdere blev INVITERET til at deltage i diskussionspaneler, og hvor bl.a. forbudstilhængernes argumenter skulle afprøves og diskuteres.

Til konferencen var der inviteret akademikere, der har forsket i forskellige aspekter af både debatten, køns- og sexualitetsnormer, argumenterne for kriminalisering, såvel som måden debatten føres på.

En forhenværende politiker, som har deltaget i den new zealandske debat og arbejdet for den lovgivning, der er gældende nu, og konsekvenserne af den, deltog. Debattører og sexarbejdere, som man ellers aldrig har hørt om eller fra i de hidtil arrangerede debatter og konferencer, som alle uden undtagelse har været, endog meget ensidige, deltog.

Købesexforbudstilhængerne har aldrig været interesseret i en dialog med andre, men har hele tiden arbejdet for at udbrede deres holdninger og argumenter om fornuften i købesexforbud, og har på intet tidspunkt haft noget at udsætte på ensidighed i "debatten".

DET HAR DE SÅ NU, og de er rasende og sure over ikke at være blevet inviteret med til konferencen, til trods for at de ALDRIG selv har inviteret til dialog med deres modstandere, har gidet at forholde sig til, hvad det er for myter og påstande fra yderst kritisable rapporter, de konstant henviser til , og udtaler sig på baggrund af, eller har haft interesse i at nuancere "debatten".

For mig er det indlysende, at hvis man ønsker at efterprøve og diskutere argumenter og påstande fra den massive forbudskampagne og kriminaliseringstankegang, som er blevet gentaget og fremført til bevidsløshed, ja, så får man mere ud af at invitere nogle af de folk, der var inviteret på konferencen.

Jeg kan på ingen måde beklage, at vi for en gangs skyld havde muligheder for at bringe emner og temaer på banen, som enhver totalt polariseret "debat" udelukker, og kan så håbe på, at der fremover vil være større interesse for ikke bare at føre et moralsk korstog fra forbudstilhængernes side.

Indlæg og oplæg fra konferencen vil på et tidspunkt, når alt er samlet sammen, blive lagt ud på nettet :-), og der er både spændende forskning, og rigtig mange interessante synspunkter og indlæg!

---

1 2

100 året for 8. marts

27. august 1910 blev det vedtaget på en kongres i København at gøre den 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Se emnelisten om 8. marts-dagens oprindelse og historie. Om kampdagens historie og betydning i USA og i den russiske revolution i 1917.
Med sites, temaer og artikler på dansk og engelsk.

Blod i mobilen

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Tidsskriftnyt

Nye numre online:
Socialist Review
Socialistisk Information
New Left Review
Rødt!
Insurgent Notes

---

Euro’en er en gammel Ford T …

2. september | … og den økonomiske situation i EU er kørt af sporet. Økonomiprofessor Jesper Jespersen kritiserer regeringen og nationalbanken for at svigte dansk økonomi med fastkurspolitikken.

---

Ære, territoriekamp og adrenalin-kick

---

Brug fri software!

---

Lavpraktiske råd fra Vestre Fængsel

---

---

Der er ingen pride i racisme - nej til homonationalisme!

21. august | I dag er det tid til den årlige homo-parade i de københavnske gader. Enhedslisten har i år valgt at gå med som parti i denne parade – en beslutning som vi i partiets queerudvalg ikke er ubetinget enige i. Vi er kritiske (...)

---

Judith Butler kritiserer homo-parade for racisme

---

Forfølgelsen af homoseksuelle i Nazityskland

---

Israel-Palæstina konflikten skaber splid om pride-parade

---

---

Farvel kammerat

2. september | Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.

---

Landsretdom aktualiserer krav om kædeansvar

---

Fagforeninger uenige om børnebesparelser

---

Tyskland er Europamester i løndumping

---

Formand Mao kurerer døvstumhed!

Lær her mere om, hvordan 6 "health care soldiers" gennem Maos skrifter finder en kur til døvstumhed, en lidelse skabt af bourgeoisiet og den kontrarevolutionære forrædder Liu Shaoqi.

I disse valgvideo-debattider kigger vi tilbage på, hvordan propaganda af den gamle skole ser ud...

---

---

---