I’m back again

Af Emilie Turunen | 1. februar 2009 | 17:40 | 4 kommentarer

Jeg kom til at tænke på en sang med et eller andet funk-band, jeg har glemt navnet på. Omkvædet lyder: “I’m back again - waiting for you to do your thing”. Det er faktisk præcist sådan jeg har det med mine indlæg og de kommentarer, der følger: Jeg er tilbage med en blog og venter på jeres rygmarvsreaktioner. Jeg har det, som om jeg kender diskussionerne på forhånd. SF sell-out eller ej? Praktisk socialisme eller opgivelse af arvegodset? Vi bliver nok aldrig enige. Nok ikke engang særligt klogere. Måske skulle vi komme lidt videre? Næste sætning i sangen lyder: “Waiting for you to take it one step higher than you did before”. Jeg prøver her. Er I klar på det?

Én ting bekymrer mig mere end alt andet lige nu: den voldsomt stigende ledighed. Tallene viser én ting: At kurven nu for alvor er knækket efter 5 års konstant fald i ledigheden. Og at den stiger drastisk.

Den sæsonkorigerede ledighed er siden august steget med 25% og alene i december blev 5.900 flere ledige. Børsting kalder det “stærkt foruroligende” og presser på for, at der igangsættes omfattende offentlige investeringer. AE Rådet konstaterer, at “vi er på vej ind i en meget kraftig vending på arbejdsmarkedet” og i følge deres prognoser vil minimum 100.000 være arbejdsløse allerede i efteråret. AE Rådet påpeger ligeledes, at arbejdsløsheden fordelt på A-kasser viser, at krisen er bredt funderet på arbejdsmarkedet - dvs. at det er en ’dyb’ krise, der rammer økonomien bredt. Men de påpeger også, at byggefagene og de ufaglærte, især 3F’ere, rammest hårdest.

Det ved man godt i 3F, og derfor kan man i det nyeste Fagbladet læse overskrifter som “hver tredje 3F’er får fyreseddel” og “når du bliver arbejdsløs: www.3f.dk/fyret”. Det er hardcore.

Krise og arbejdsløshed skaber frustrationer og kan, ud over at smadre menneskeliv, potentielt også rive hele samfund midt over. Det er ud af krisetider, at de værste politiske strømninger i historien har fået liv: fascismens Spanien, Italien og Tyskland blev født ud af 1.verdenskrig og den efterfølgende krise i verdensøkonomien. Disse politiske strømninger blev båret frem af stærke ledere, der formåede at samle opbakning omkring sig på trods af - eller måske netop i kraft af - deres forfærdelige dagsordener. Måske var de, de eneste, der tilbød lederskab midt i krisen. Dette svigt må aldrig ske igen. Vi har et vigtigt stykke arbejde foran os.

Tesfayes ‘frustrations-klip’ i sidste blog giver et billede af, hvad der er på spil. Det samme gør en artikel fra Information d.15.januar med overskriften ‘russiske nynazister tjener på krisen’. Artiklen beskriver den fremgang, som den ultra-nationalistiske ‘Bevægelse mod Illegal Immigration’, oplever i forbindelse med krisen. For mig er Mattias’ klip og Informations artikel eksempler på de stærke understrømme, som krisetider frembringe. Understrømme, der kan rive fødderne væk under enhver pæn venstrefløjspolitiker og på ethvert demokratisk samfund.

Det er ikke for at være dramatisk - men helt alvorligt, så er det i krisetider, at de værste bevægelser i verden er blevet født. Min pointe er, at vi skal se disse kræfter i øjnene og tage dem allerhelvedes alvorligt. Som socialister har vi et kæmpe ansvar for at samle frustrationerne op og bruge dem konstruktivt. Hvis ikke, er der nok nogle andre, der skal samle dem op.

Politisk mobilisering er mulig i krisetider. Når krisen for alvor kradser, og vi kan mærke det på egen krop, går vi ikke bare hjem og fortsætter livet som før, når demonstrationen er slut. Så fortsætter vi.

Viljen til politisk aktivitet, har vi set i 1970’erne med et kæmpe fagligt og politisk konfliktniveau under den massivt stigende arbejdsløshed, med arbejdsløshedsmarchen i 1982 fra Aalborg til København og med Påskestrejkerne i 1985, en af det 20. århundredes største strejkebølger i Danmark.

Empiriske studier (bl.a. Flemming Mikkelsen og Claus Borre) viser dog, at økonomisk krise og deprivation er ikke i sig selv nok til at skabe politisk aktivitet. Det kræver at nogle tager ansvar for organisering og mobilisering. I Frankrig er der lige nu generalstrejke rettet mod Sarkozy og hans håndtering af krisen. Dette kan blive hans politiske død. Hvad med Danmark? Hvis Fogh bliver ved med at tøve og ikke tage ansvar for den stigende arbejdsløshed, så skal vi mobilisere.

Vi skal stille os i spidsen for en politik, det sætter gang i økonomien: offentlige investeringer, der kan skabe nye jobs. Investeringer i grøn teknologi, bæredygtige energireformer, og energirenovering af offentlige bygninger. Og så skal vi sikre ordentlige dagpengeregler og nye mulighed for at komme med i A-kasse systemet for den tredjedel af danskerne, der har valgt at stå udenfor. Det skal vi gøre inden den står på kontanthjælp for titusindvis og skabelsen af en ny underklasse i Danmark.

Som socialister er vi optagede af at ingen skal lades i stikken, og vi skal forpligte hinanden på at komme igennem krisen solidarisk. Vi er modstandere af al arbejdsløshed, og skal forpligte os til at samle frustrationerne blandt de danske arbejdstagere op. Vi skal give svar, der kan trumfe nationalisternes. For vi har lært af historien.

Kommentarer

Kommentar af Bjarne Thyregod | 1. februar 2009 | 17:57

Kommentar af Claus Pedersen | 1. februar 2009 | 22:04

Kommentar af Bjarne Thyregod | 2. februar 2009 | 04:24

Kommentar af Sgt. Overkill | 20. marts 2009 | 02:02

Skriv kommentar