Tale som den israelske fredsaktivist Uri Avneri blev hindret i at holde ved en demonstration i Tel Aviv. Fremført af Robert Refby ved en demonstration foran den amerikanske ambassade i København.
Robert Refbys indledning: Befolkningerne i de europæiske lande er forfærdede over udviklingen i Israel og Gaza.
Det gælder også jøder i de europæiske lande, og min paraply-organisation, EJJP, European Jews for Just Peace, med organisationer i Holland, Belgien, Storbritannien, Svejts, Sverige, Frankrig, Italien, Østrig, Tyskland og Danmark deltager i disse dage i demonstrationer og lægger pres på de enkelte landes regeringer og EU for at gennemtvinge et stop for grusomhederne.
En demonstration foran den amerikanske ambassade viser, at vi også er klar over, at nu må og skal hele det internationale samfund træde til og tage ansvar; både FN og USA må hjælpe og lægge pres på de kræfter, der vil en øjeblikkelig våbenhvile og stop for krigshandlinger og terror.
Med præsidentskiftet på tirsdag den 20. januar i USA har den nye præsident muligheden for at genskabe USAs respekt for FN og det internationale samfunds konventioner og menneskerettigheder.
Vi appellerer om en sådan omgående ændring og en aktiv indsats for at stoppe grusomhederne i Israel og Gaza.

Også i Israel er der massive protester mod angrebet på Gazas civile befolkning, og fra en planlagt demonstration i Tel Aviv med mere end 10.000 deltagere, som desværre blev saboteret af nationalistiske højrefløjs demonstranter, har jeg her en planlagt tale af Uri Avneri.
Uri Avneri er i dag 85 år, og han har kæmpet aktivt for et Israel som en del af mellemøsten i et samarbejde med de nationale arabiske bevægelser, først i undergrundshæren mod den britiske kolonimagt, siden politisk både i Knesset og som grundlægger af den israelske fredsbevægelse.
Uri skriver, i den tale han blev forhindret i at holde:
Men vi siger til dem: -
De kriminelle er dem
Der startede denne
Kriminelle og unødvendige krig!
En unødvendig krig
Fordi det var muligt at stoppe Kassam-raketterne -
Hvis regeringen
Stoppede blokaden
Af de 1½ million
Indbyggere i Gaza
En kriminel krig -
Fordi den, - oveni alt andet -
Indgår åbent og skamløst
I Ehud Barak’s og Tzipi Livni’s
Valgkampagne
Jeg anklager Ehud Barak -
For at udnytte IDF-soldaterne
For at få flere pladser i Knesset.
Jeg anklager Tzipi Livni
For at forsvare gensidig nedslagtning
For at blive
Premiereminister
Jeg anklager Ehud Olmert
For at forsøge at dække over
Råddenskab og korruption
Med en katastrofal krig
Jeg anråber dem
Fra denne scene -
PÅ vegne af disse
Modige og anstændige tilhørere:
Landinvasionen
Vil udløse -
Endnu en katastrofe -
En gensidig massakre -
Og endnu mere
Rædselsfulde krigsforbrydelser!
Når denne krig er slut
Vil ingen af dens general
Kunne sætte foden
På europæisk jord -
Uden frygt for at blive arresteret
For krigsforbrydelser.
Vi får at vide
At der ikke er noget alternativ. -
Det er ikke sandt!!!
En våbenhvile er mulig, også nu,
I dette minut,
Hvis vi vil afslutte
den dræbende belejring,-
Hvis vi tillader Gazas befolkning
at leve i værdighed,
Hvis vi taler med Hamas
Jeg ønsker at sige
Til folk i syden
Til folk i Sderot, -
Ashdod og Beersheba -
Vi kender jeres smerte –
Skønt vi ikke bor hos jer,
Kender vi den.
Men vi ved også
At denne krig
Ikke vil ændre jeres situation.
Politikerne udnytter jer.
Politikerne fører en krig
På jeres bekostning.
Det ved I også!
Jeg opfordrer jer-
Olmert, Barak og Livni -
Send ikke soldater ind i Gaza-striben!
I vil alle tre blive anklaget for krigsforbrydelser!
I vil alle tre komme til at betale prisen!
Folkemasserne i Israel
Der hilser jer nu
Vil straffe jer i morgen.
Det skete i den anden Libanon-krig
Det vil ske
Igen, denne gang!
Og jer, der står her -
Kvinder og mænd -
Unge og gamle -
Jøder og arabere -
I som har protesteret
Mod denne horrible krig.
Fra den første dag,-
Fra det første minut - ,
Isolerede og fordømte –
I er de virkelige helte!
I kan være stolte,
Meget stolte,
For I står midt i
En orkan af hysteri og uvidenhed,
Og er ikke fejet væk af den!
I bevarer jeres forstandighed,
Ikke bare hjemme
Men hér, på gaden!
Millioner verden over ser jer,
Hilser jer,
Hilser hver enkelt af jer.
Som et menneske,
Som israeler,
Som fredselskende,
Jeg er stolt
Over at være her i dag.
Robert Refby holdt Uri Avneris tale ved en demonstration indkaldt under parolen »Lad Gaza leve« foran den amerikanske ambassade lørdag den 17. januar 2009.
Robert Refby er lærer og medlem af det europæiske netværk European Jews for Just Peace.
27. august 1910 blev det vedtaget på en kongres i København at gøre den 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Se emnelisten om 8. marts-dagens oprindelse og historie. Om kampdagens historie og betydning i USA og i den russiske revolution i 1917.
Med sites, temaer og artikler på dansk og engelsk.

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Nye numre online:
Socialist Review
Socialistisk Information
New Left Review
Rødt!
Insurgent Notes
2. september | … og den økonomiske situation i EU er kørt af sporet. Økonomiprofessor Jesper Jespersen kritiserer regeringen og nationalbanken for at svigte dansk økonomi med fastkurspolitikken.
21. august | I dag er det tid til den årlige homo-parade i de københavnske gader. Enhedslisten har i år valgt at gå med som parti i denne parade – en beslutning som vi i partiets queerudvalg ikke er ubetinget enige i. Vi er kritiske (...)
2. september | Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.
1. september | Moderna Museet Malmö præsenterer den israelske videoinstallationskunstner Yael Bartana med udstillingen "And Europe will be stunned".
30. august | 22:20