Gennem et højteknologisk angeb har israelske styrker spredt død og ødelæggelse i den forarmede Gaza-stribe. Der er ikke tale om en konflikt mellem to ligeværdige parter, men om en kamp mellem kolonisator og koloniseret, lyder vurderingen fra dansk fredsaktivist.
Af Niels Fastrup/Monsun - 27. december 2008
Emneord
· Internationalt
· Mellemøsten
Græsk politi: Byguerilla stod bag likvideringen af redaktør
PKK tilbyder - forgæves - våbenhvile
USA: Israelsk skib er blokeret
Israel rettede lørdag den 27. december det voldsomste angreb nogensinde mod palæstineniske områder. Mindst tredive missiler samt bomber fra F16-jagerfly og Apache-kamphelikoptere ramte adskillige mål i den tætbefolkede Gaza-stribe, hvor halvanden million mennesker er klumpet sammen under rene slumforhold på et område ikke meget større end Langeland.
Det skønnes, at op mod 200 palæstinensere er omkommet under angrebet, der kun er blevet mødt med vage henstillinger om at stoppe fjendtlighederne fra ledende vestlige politikeres side. Yderligere tre hundrede skal være såret.
Ifølge den israelske stat var angrebet udelukkende en defensiv reaktion, der skal tvinge Hamas og andre militante palæstineniske grupperinger til at standse de raketangreb, som grupperne de seneste uger har rettet mod landsbyer i det sydlige Israel, stort set uden at ramme noget. Mens de palæstinensiske angreb, som indtil videre har resulteret i én omkommen, ifølge de israelske myndigheder udgør terrorhandlinger, er de langt mere dødelige israelske angreb udelukkende forsøg på at genskabe fred og ro.
Konflikten ekskalerede den 4. november, hvor israelske styrker brød en månedlang våbenhvile og trængte ind i Gaza-striben for at udføre et angreb mod nogle af de tunneler, som civile og militante grupperinger benytter som forsyningslinjer ind til området, der er underlagt en mere eller mindre total israelsk belejring. Seks Hamas-folk blev dræbt ved lejligheden.

Siden har Israel udført flere angreb mod mål i Gaza-striben. Hamas har svaret igen, bl.a. ved at affyre et stort antal af de primitive »kassaam-raketter«.
Ifølge internetmediet »Electronic Intifada«, et palæstinensisk-israelsk medieaktivistnetværk, der dækker konflikten intenst, er det eneste nye ved lørdagens angreb, at Israel nu igen er gået tilbage til at dræbe palæstinensere ved hjælp af rå våbenmagt:
»I de seneste måneder er indbyggerne i Gaza-striben, især de ældre og de syge, for det meste døde i stilhed som en følge af den to år lange blokade, som Israel har påført området. Det, medierne aldrig sætter spørgsmålstegn ved, er det israelske begreb om våbenhvile. Under en våbenhvile af den israelske slags har palæstinenserne kun ret til at tie stille, mens Israel sulter dem, dræber dem og fortsætter med voldeligt at kolonisere deres land«, skriver »Electronic Intifada« bl.a. i en kommentar til det israelske angreb.
Adam Qvist, en dansk fredsaktivist som i efteråret 2008 har opholdt sig i Gaza i forbindelse med projektet »Free Gaza-movement«, har heller ikke meget til overs for mediernes skildringer af konflikten som en strid mellem to ligeværdige parter:
»Det er børn og ældre, helt almindelige borgere og familier, der flås i stumper og stykker i Gaza i dette øjeblik. Snakken om militante palæstinensiske grupperinger og gengændelsesangreb holder ikke i denne sammenhæng. Der er tale om få, upræcise raketter, der rammer spredt i ørkenen. Det er absurd at sammenligne det med de højteknologiske angreb, som Israel, verdens fjerde største våbenmagt, nu sætter ind mod det fattige område. Det her er en ulige konflikt mellem en kolonisator og et koloniseret folk«, skriver han bl.a. i en mail sendt til Modkraft.dk.
Om det blir regn eller alt for hot sol, så kan du surfe hele ferien på ca. 50 af de største og bedste progressive resurse-sites
Der er en alfabetisk liste med større beskrivelser, noter mv. af de enkelte sites -
og en emne-opdeling fra Anarkisme til Økonomi.

Linkbox om omdiskuteret bog af Shlomo Sand om det jødiske folks historie.
Nye numre online af amerikanske Against the Current + International Socialist Review og britiske International Socialism, om kvinder, mænd og idræt, anarkismen i dag og borgerretsbevægelsen i 60erne.
25. juni | Populismen handler om at fremhæve skel imellem folket og dets fjender. De mest succesfulde i dette har historisk set været højrefløjen.
25. juni | Det vakte større opsigt end arrangørerne bag den berlinske CSD nok havde ønsket sig, da de i anledning af den årlige homo-parade sidste lørdag ville overrække den amerikanske teoretiker Judith Butler en pris for (...)
29. juni | De pædagogiske fagforeninger i København er uenige om »klyngeledelser« er afbureaukratisering eller økonomisk grønthøstning.
7. juli | ”Hvis revolutionen kunne give kunsten sjæl, så kunne kunsten blive til revolutionens mund” Historiker Odin Rasmussen giver her et indblik i russiske revolutionsplakater og viser, hvorfor du i sommerferien skal en smut (...)
26. juli | 14:46