Aktivister fra »Københavns syndikalistiske sektion« vil aktionere mod en café i København, der har fyret et af deres medlemmer.
Af Martin Lindblom/Monsun - 31. oktober 2008
Emneord
· Arbejde
· Aktivisme
Kommunerne er vilde med billig arbejdskraft
Antifascister vil blokere Hundige Station
Kommunister kæmper mod forbud af Hammer & Segl
En mondæn café i København er blevet centrum for en bitter strid mellem ejeren og en gruppe fagligt organiserede syndikalister fra både Danmark og Sverige.
Ifølge aktivister fra »Københavns syndikalistiske sektion« er en kok blevet fyret, efter at de fagligt aktive gennem længere tid har kæmpet for forbedrede arbejdsforhold på den kendte og velbesøgte café.
Som reaktion på fyringen gik en køkkenassistent i spontan strejke, og nu vil caféen ikke udbetale hendes løn, skriver syndikalisterne i en indkaldelse til en »faglig sit-in«, der skal finde sted den 31. oktober. Af hensyn til aktionens karakter har aktivisterne indtil videre ønsket caféens navn tilbageholdt.
De arbejdsforhold, som syndikalisterne har forsøgt at ændre på, er blandt andet at få arbejdsugen ned på 37 timer i stedet for de 43 timer, der angiveligt er realiteten i øjeblikket.

Derudover beskylder de ledelsen for at give mandligt ansatte højere løn end kvinderne »samt at visse ansattes løn har været lavere på grund af deres etniske baggrund«.
Syndikalisterne oplyser, at de forgæves har forsøg at forhandle med ledelsen, og at de nu har allieret sig med 3F Hotel & Restauration, som har forhandlingsretten på området, men at de ikke tror meget på at blive genansat – til gengæld vil de nu forsøge at sikre, at de ansatte får de penge, de har krav på, og at »ledelsen ikke skal glemme det her med det samme«
På lønningsdag den 31. oktober organiserer syndikalisterne derfor en »faglig sit-in«, hvor de vil gennemføre »en slags blokade«, hvis ikke den strejkende køkkenassistent får hele sin løn udbetalt. Aktivisterne frygter nemlig, at ledelsen vil tilbageholde lønnen for de to uger, hun har strejket.
»En slags blokade« går ud på, at en større gruppe mennesker optager så mange borde som muligt på caféen – uden at købe noget. Samtidig vil der blive delt løbesedler ud til både gæster og forbipasserende, skriver syndikalisterne.
De understreger samtidig at personalet på caféen – der omtales som tidligere arbejdskammerater – ikke på nogen måde skal føle sig truet, da de intet har med konflikten at gøre. De aktionerende opfordrer sågar til at deltagende aktivister tager »en slant med til de ansatte, som kompensation for udeblevne drikkepenge«.
27. august 1910 blev det vedtaget på en kongres i København at gøre den 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Se emnelisten om 8. marts-dagens oprindelse og historie. Om kampdagens historie og betydning i USA og i den russiske revolution i 1917.
Med sites, temaer og artikler på dansk og engelsk.

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Nye numre online:
Socialist Review
Socialistisk Information
New Left Review
Rødt!
Insurgent Notes
2. september | … og den økonomiske situation i EU er kørt af sporet. Økonomiprofessor Jesper Jespersen kritiserer regeringen og nationalbanken for at svigte dansk økonomi med fastkurspolitikken.
21. august | I dag er det tid til den årlige homo-parade i de københavnske gader. Enhedslisten har i år valgt at gå med som parti i denne parade – en beslutning som vi i partiets queerudvalg ikke er ubetinget enige i. Vi er kritiske (...)
2. september | Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.
1. september | Moderna Museet Malmö præsenterer den israelske videoinstallationskunstner Yael Bartana med udstillingen "And Europe will be stunned".
30. august | 22:20