Kampen om historien

Mediernes analyse af Luk Lejren-aktionen er klar: Det var synd for beboerne i lejren. Da Modkraft.dk og andre medier var forhindret i at tale med asylansøgerne i lejren, står vurderingen fra lejrens leder uantastet i det generelle mediebillede.

Af Martin Lindblom/Monsun - 25. oktober 2008
Emneord · Medier · Luk Lejren

Den helt centrale konflikt i dækningen af Luk Lejrens masseaktion handlede om reaktionerne fra Sandholmlejrens beboere: Var de glade for solidariteten eller angste for urolighederne?

I ugerne op til aktionen har især Røde Kors udtrykt stor bekymring for, hvordan de af lejrens beboere, der lider af forskellige traumer, ville reagere på eventuelle uroligheder og sammenstød mellem politi og demonstranter.

Af hensyn til de beboere, der ikke følte, at de ville kunne klare sådanne begivenheder, tilbød Røde Kors »alle familier med børn et rolig weekendophold i Marielyst«. Ifølge Modkrafts oplysninger tog omkring 100 af lejrens 600 beboere imod dette tilbud.

Imens forsøgte aktivisterne fra Luk lejren at overbevise både Røde Kors, lejrens beboere og massemedierne om, at deres hensigt ikke var at bryde ind i lejrens beboede område, og at aktionens kodeks var ikke-voldeligt og udelukkende rettet mod en del af hegnet.

Lejren lukkes – for presse, gæster og beboere

Modkraft.dk rettede tidligt henvendelse til Røde Kors og søgte tilladelse til at have journalister og fotografer inde i selve lejren under aktionen, således at beboernes reaktioner kunne dokumenteres på første hånd.

Massemedierne fokuserede primært på den frygten for vold under Luk Lejrens aktion, og fastholdt næsten entydigt vinklen om asylsøgernes frygt for uroligheder. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Røde Kors gav efter nogen tøven tilladelse til dette, men fredag den 24. oktober – dagen før masseaktionen – meddelte organisationen via en privat pressemeddelelse til redaktionerne, at politiet havde udtrykt ønske om, at ingen udefrakommende, hverken gæster eller journalister, fik adgang til lejren den 25. oktober.

I pressemeddelelsen skrev Røde Kors blandt andet:

»Imidlertid har politiet, der alene står for sikkerheden ved lørdagens demonstration, besluttet, at pressen ikke kan få adgang til centerområdet. Dansk Røde Kors beklager denne beslutning, som politiet har truffet på baggrund af deres overordnede sikkerhedsbetragtninger.
Pressen vil fortsat være velkommen i Center Sandholm, når politiet åbner op for adgang, efter demonstrationen er overstået.«

Da Sandholmlejren er et privat område, kunne Røde Kors principielt have overhørt politiets ønske. Alligevel udtalte Sandholmlejrens leder, Jørgen Chemnitz, til Modkraft.dk:

– Vi sætter stor pris på åbenhed, men i så speciel en situation er vi nødt til at lytte til politiet, som er dem, der har med sikkerheden at gøre. Vi er ikke særlig glade for det, men bliver nødt til at respektere det. Vi kan ikke gøre andet.

Det fik Luk Lejrens talsperson, Emil Nielsen, til at kritisere Røde Kors:

– På den måde opnår Røde Kors patent på fortællingen om, hvordan lejrens beboere reagerer på vores aktion, udtalte han.

Politiet advarer asylsøgere om anholdelse

På selve aktionsdagen bølgede mediekampen mellem Røde Kors og aktivister frem og tilbage, og stadig var det beboernes reaktioner, der var i fokus. Mens Røde Kors fortsat udtrykte nervøsitet i forhold til hvordan det ville påvirke de tilbageværende i lejren, gav de asylansøgere, som var gået ud af Sandholmlejren for at tage imod demonstranterne, udtryk for tilfredshed med demonstrationen.

En af dem, Hassan på 17 år, bor nu i Hillerød, men har selv boet i lejren.

– Det var forfærdeligt, fortæller han til Modkraft.dk.

Og da Hassan og hans venner bliver spurgt, om de vil blive ved demonstrationen og feste, svarer de: »Vi har det frygtelig med at folk sidder derinde, vi vil ikke feste, vi vil demonstrere«.

Samtidig forlød det fra kontakter inde i lejren, at omkring 200 asylansøgere ventede spændt på, at demonstrationen skulle ankomme. En beboer i lejren, som Modkraft.dk talte med, fortalte, at de havde fået at vide, at hvis de forlod lejren i dag, risikerede de at blive anholdt.

Sandholm-beboere jubler

Da demonstrationen nåede frem til Sandholmlejren, forbød politiet beboerne at forlade lejren. Cirka ti meter bag hovedindgangen blev der sat afspærringsbånd op, og her tog omkring 40 af beboerne opstilling, mens de vinkede og råbte:

– Kom ind. Kom ind. Kom og hjælp os. Slip os ud af det her fucking fængsel.

På et tidspunkt rev de et af politiets afspærringsbånd over, og indledte en diskussion med betjentene. På dette tidspunkt var demonstrationen på vej væk fra området, og Modkraft.dk blev som de eneste journalister tilbage på stedet for at kunne interviewe beboerne i Sandholmlejren.

»Kom ind. Kom ind. Kom og hjælp os. Slip os ud af det her fucking fængsel«, råbte en større folk beboere, der var spærret inde i Sandholmlejren. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Politiet var dog ikke interesseret i at få pressen ind i lejren, så der blev kun mulighed for at snakke med dem, der efter en halv times tid endelig fik lov at gå ud af porten.

Ingen af dem udtrykte bekymring over dagens uroligheder, men tværtimod glæde over det, de opfattede som støtte til asylsøgerne. Og alle gentog de, at de ikke havde set nogle i lejren, der var bange.

Ingen adgang til lejren

Den påstand ville Modkraft.dk gerne have efterprøvet, og der foregik intense – om end forvirrede – forhandlinger med Røde Kors og politiet om at få adgang til lejren, så referaterne af stemningen derinde ikke afhang af hverken den ene eller anden part.

Men selvom demonstrationen nu befandt sig 3,5 kilometer derfra, forklarede politiet til Modkrafts journalister, at ingen ville blive lukket ind, før demonstranterne var steget ombord på S-toget til København, »så vi er sikre på, at de ikke vender tilbage«, som en betjent forklarede.

Centerleder Jørgen Chemnitz gav via sin pressesekretær udtryk for, at han gerne ville interviewes, men efter en god times forgæves venten, stod det klart, at Modkraft.dk ikke ville få adgang til lejren.

Klager over ensidighed i pressen

Imens rapporterede de landsdækkende medier med overskrifter som »Sandholmlejren ligner en krigszone«, »Uroligheder en grim oplevelse for beboere«, »Asylansøgere er bange for ballade« og »Asylchef: Ubehagelig demonstration«.

Til Berlingske Tidende udtalte Jørgen Chemnitz:

– Hvis det ender med voldelige konfrontationer, er jeg bange for, at der er meget, der skal repareres bagefter. Ikke kun hærværket på bygningerne, men også de skader, det efterlader i asylsøgernes psyke.

Og B.T.s netavis kunne fortælle, at »for de resterende asylansøgere, hvoraf mange lider af alvorlige krigstraumer, må det være en skræmmende oplevelse at kigge ud ad vinduerne i barakkerne. Scenerne, der udspiller sig foran deres vinduer, ligner fuldstændig krigsscener fra landene, de er flygtet fra«.

En del af dækningen i de elektroniske medier fik Arne Hansen fra »Frederikshavn Multietniske Forening« til at klage til både DR’s Radioavisen for »misvisende og nedladende behandling af Luk Lejren-initiativet« og til TV-Avisen for deres dækning af aktionen:

»Således lod man Chemnitz, leder af Røde Kors asylafdeling, få patent på at udtale sig om, hvordan beboerne i Sandholm oplevede dagen. Er dette ikke partisk, når der især har været strid om, hvad beboerne mente om aktionen (…), skriver Arne Hansen i sin klage.

Chemnitz indrømmer beboer-glæde

Det pågældende indslag blev sendt i DR’s TV-Avis kl. 18.30. Jørgen Chemnitz udtalte her, at det var en dag, »vi godt kunne have været foruden«. Og på spørgsmålet om, hvordan det har været at være inde i lejren, svarer centerlederen blandt andet:

– Inde i centeret har der været fuldstændigt ro. Der er nogle, der har gået rundt og været lidt trykkede af stemningen, men jeg vil da ikke lægge skjul på, at der også er nogle af beboerne, som synes, at det er godt, at der er nogen, der sætter spot på deres situation.

Modkraft.dk ville gerne have interviewet repræsentanter for de beboere, der var såvel »trykkede« som glade, men med forbuddet fra Røde Kors og politiet mod at tale med beboerne selv, er offentligheden henvist til Jørgen Chemnitz’ vurderinger.