Nekrolog: En anti-imperialist er død

Niels var politisk aktiv fra sin tidligste ungdom. 15 år gammel blev han i 1969 medlem af Den Anti-imperialistiske Aktionskomite under Kommunistisk Arbejdskreds.

Udgangspunktet for hans politiske engagement var modstanden mod den imperialistiske udbytning og politiske undertrykkelse af folk i Den tredje Verden og solidariteten med de revolutionære bevægelser, der udsprang heraf.

Det var i begyndelsen af 1970’erne især solidaritetsarbejdet med Vietnam, der engagerede Niels, men han var også en af de første aktivister i det gryende støttearbejde med det palæstinensiske folk. »Palæstina – Vietnam samme kamp« pyntede han murene med i København.

Niels deltog i de store Vietnam-demonstrationer og protesterne mod Verdensbanken i 1970.

Niels Jørgensen blev 54 år. Privatfoto.

Niels lærte sig at offset-trykke, så om aftenen trykte han politiske blade, plakater og løbesedler. Han blev hurtig »professionel« aktivist. Det var også i denne periode, at Niels knyttede et varmt venskab til Holger Jensen, som var en central figur i det antiimperialistiske miljø op gennem 1970’erne.

Niels arbejdede på dette tidspunkt som bryggeriarbejder på Tuborg og fik hurtigt tilnavnet »Niels Aktiv« på grund af hans stadige opfordringer til sine arbejdskammerater om at blive aktive i det politiske arbejde.

Hans videre politiske skoling fik han i Kommunistiske Arbejdskreds (KAK). Det var grundige studier af Marx og Lenin. »Kapitalen« blev læst fra ende til anden. Det var studier af lande og politiske bevægelser.

Men i KAK nøjedes man ikke kun med en teoretisk indfaldsvinkel til verden. Folk blev sendt ud i verden for ved selvsyn at erfare, hvordan situationen var og kontakte politiske bevægelser. Ud fra disse månedslange studieophold blev der skrevet rapporter, der blev diskuteret blandt medlemmerne i KAK. Niels besøgte bl.a. Indien, lande i Mellemøsten og Marokko.

I disse studier blev Niels bekræftet i, at det var i Den tredje verden, det revolutionære potentiale lå. Det var hér, de værdier blev skabt, som kapitalismen behøvede for at forblive et dynamisk system. Det var hér, der var objektive årsager - udbytning og politisk undertrykkelse - til at ønske forandring. Det var hér, de revolutionære kræfter fandtes.

Arbejderklassen i Vesteuropa ønskede nok højere løn og mere velfærd, men nærede ikke noget ønske om grundlæggende forandringer. Der lå ikke nogen moralsk kritik i denne analyse, det er simpel konstatering af virkeligheden.

I Den tredje verden derimod var der befrielseskampe fra Sydøstasien til Sydamerika. Vietnam viste, at det kunne lade sig gøre at stå op imod selv USA. Hvis man i midten af 1970’erne satte røde knappenåle på verdenskortet i de lande, hvor der var befrielsesbevægelser, der kæmpede eller var kommet til magten, så det lovende ud.

Niels lagde derfor vægt på det materielle støttearbejde til denne kamp. Han var med i »Tøj til Afrika«, der ydede materiel støtte til befrielsesbevægelserne i Mozambique, Angola og Zimbabwe op gennem 1970’erne.

Efter at disse bevægelser opnåede statsmagten, viste det sig langt sværere at opbygge socialisme og stoppe den imperialistiske udbytning, end de selv og vi havde forestillet os – men ønsket og viljen var der.

I løbet af 1977-78 var der i KAK skabt grobund for personlige og politiske magtkampe. KAK var oprindeligt en organisation med to ledere og en række unge relativt uskolede medlemmer.

I slutningen af 70’erne var Niels og vi andre unge mere modne og med vores egne meninger. Disse magtkampe fik form af et kønspolitisk opgør, men bag det lå der andre politiske kampe. Splittelsen var også et opgør med leninismen politisk og organisatorisk.

Niels var meget inspireret af den græske økonom Aghiri Emmanuels teori om »Det ulige bytte«. Han besøgte flere gange Emmanuel i Paris. Kort fortalt går teorien ud på, at de lave lønninger i de fattige lande fører til lave priser på deres varer. Når de handler med de rige lande bliver de drænet for i hundredvis af milliarder dollars.

Teorien om det ulige bytte indgik som en del af det teoretiske grundlag for Kommunistisk Arbejdsgruppe (KA), som Niels var med til at danne på ruinerne af KAK i 1978.

Det, der senere er blevet kendt som Blekingegadegruppen, var en del af KA. Men der var mange andre aktiviteter i KA, som Niels deltog i. KA havde forlaget Manifest, som udgav bøger og tidsskrifter. Niels var med til at trykke blade og løbesedler for en Sydafrikansk gruppe i Soweto. Niels var initiativtager til Cafe Liberation, hvor aktivister arbejdede gratis og overskuddet gik til bevægelser i Den tredje verden. Her var han indkøber og kok. Niels var også med til at starte »Komiteen for Vestsahara«.

I april 1989 blev Niels arresteret i forbindelse med Blekingegadesagen og dømt til 10 års fængsel for blandt andet røveriet i Købmagergade.

Når Niels og vi brugte vold i en dansk sammenhæng var det naturligvis dybt problematisk. Men vi så ikke kun vores praksis i en dansk sammenhæng, men i en global kontekst.

Vi handlede i en verden, der var opdelt i rige og fattige lande, en verden hvor der ikke er noget globalt demokrati, men som regeres af den stærkes ret. Med vores politiske briller var der en vis retfærdighed i at flytte værdier fra de rige lande til de fattige landes befrielsesbevægelser.

Det kan naturligvis problematiseres at handle udemokratisk i et demokratisk land, for at fremme demokrati og retfærdighed i en udemokratisk verden. Dette dilemma, mellem nationalt demokrati og en udemokratisk verden, er ikke blevet mindre i en stadig mere globaliseret verden.

I en dansk sammenhæng var vores praksis kriminel. Vi nærede ingen forhåbning eller ønske om at retfærdiggøre den i en dansk politisk sammenhæng.

Niels så sig da heller ikke som politisk fange, da Blekingegadegruppen blev afsløret. Det var kriminalitet. Men det var en kriminalitet som var begrundet i globale politiske forhold. Niels – vi - befandt os i et dilemma, tog en beslutning og følgerne.

Under sit fængselsophold var Niels aktiv i fangepolitik og hjalp mange af sine medfanger med deres problemer. Samtidig med tog han en Hf-eksamen og begyndte et psykologistudie med Københavns Universitet.

Gennem de sidste måneder har Niels og vi haft mange samtaler om vores fælles fortid.

Det er vores indtryk, at Niels syntes, han har haft et godt liv. Måske ikke noget let liv - eller fejlfrit liv. Men et liv han ikke fortrød.

Han følte, han var på den rigtige siden i kampen mellem undertrykkelse og udbytning på den ene side - og retfærdighed og befrielse på den anden. Det var det vigtige for ham.

Niels var anti-imperialist, aktivist - at handle var vigtigt, men ikke uden analyse og omtanke. Der var en tilfredsstillelse for Niels ved at finde ud af, hvordan verden hang sammen - ikke mindst for at kunne handle ud fra denne viden, blive et lille tandhjul i den maskine, der kæmpede for retfærdighed og en bedre verden.

Niels var en god kammerat og ven - han var til at stole på. Vi kommer til at savne ham meget.

Jan Weimann og Torkil Lauesen har ligesom Niels Jørgensen været medlemmer af og aktive i først Kommunistiske Arbejdskreds, KAK, og siden Kommunistisk Arbejdsgruppe, KA, herunder i den såkaldte Blekingegruppe.

Kommentarer

Kommentar af Pernille, 18. marts 2009

I er da virkelig for viderekomne! patetiske og ynkelige. Al jeres tåbelige snak om verdens ofre mv. Men kan i formå at snakke ligeså om de ofre I har efterladt i kølvandet på jeres terroristiske ugerninger......... Nej, naturlivis ikke! Idealismen kender ingen grænser, skyer ingen midler og bliver blinde. Udgangspunktet brændes på idealismens alter. Tag jer dog sammen I skvat! Kan I virkelig ikke formå at stå ved hvad I har gjort og se jeres ofre i øjnene. I dræbte en 22 årig. I vil sikkert gerne have fred og leve stille og roligt - men tror I jeres ofre og deres efterladte har den luksus ? Har i selv børn nu? Kunne I måske forestille jer at de blev revet brutalt fra jer, sådan som i brutalt myrdede en 22 årig? Jeres tekst viser at i intet har forstået, at jeres ynkelige forsvar består i at pakke det hele ind i en gang forvrøvlet idealistisk sludder. Vold, mord og drab er således for jer stadig helt legitime midler for at opnå det man vil. Hurra... I er ikke fem potter pis værd. Amen

Kommentar af Jakob Jensen, 19. marts 2009

I er en flok hyklere. På den ene side mener i at folk udnytter den tredie verden, mens i på den anden side slår folk ihjel, stjæler og bedragere. Fakta er, at i bilder jer ind i skaber en god verden, men hvad I i virkeligheden skaber er ulykke og armod. I er simpelthen de værste som findes på denne jord: HYKLERE.

Kommentar af Jakob Jensen, 19. marts 2009

..det undrer mig; hvorfor solgte i ikke narko til de kapitalisktiske og imperialistiske skolebørn i Danmark. Det er da mere profitabelt end at slå politifolk ihjel?

Kommentar af Ernst, 19. marts 2009

Hej Pernille

Kunne du ikke i det mindste bruge fem minutter på at sætte dig ind i, hvad der egentlig skete, før du begynder at skælde ud?

Hvis idealisme ikke kender grænser eller skyer nogen midler, hvorfor droppede gruppen så kidnapningen af Jørn Rausing?

Den 22-årige betjent blev ikke "brutalt myrdet". I så fald var alle de sigtede nemlig blevet dømt for mordet. Det var en tragisk ulykke, ganske vist forårsaget af en tåbelig omgang med våben, men ikke desto mindre end ulykke, som samtlige involverede har beklaget. At det ikke opfylder din og andres hævntørst er så en anden sag...

Påstanden: "Vold, mord og drab er således for jer stadig helt legitime midler for at opnå det man vil", er altså helt hen i vejret og et tydeligt udtryk for din manglende evne til at læse indenad.

Kommentar af Nicolaj, 20. marts 2009

På en lang biltur i sidste uge havde jeg mulighed for at høre lydbogen om Blekkingegadebanden. Jeg blev helt opslugt af det fantastiske tidsbillede og enestående stykke Danmarks historie.

Selvom jeg ligger politisk modsat kunne jeg ikke lade være med at facineres af at disse mennesker der valgte at gå planken ud for en sag uanset konsekvenserne. Jeg blev også facineret af deres sammenhold og deres aktioner udført med militær nøjagtighed.

Banden har tilsyneladende begået kriminalitet i en (efter egen opfattelse) større sags tjeneste og ikke med henblik på egen berigelse.

Problemet er selvfølgelig bare at det er en subjektiv vurdering hvad der er en "større sag" der berettiger til at begå objektivt kriminelle handlinger. På denne måde kan hvad som helst legitimeres.

Jeg syntes at det er en meget flot nekrolog der er skrevet om Niels Jørgensen. Vi kan være uenige og tage afstand men det er bandens ret at stå ved de ting de har foretaget sig.

Lad os håbe at de fleste af de penge der er blevet sendt til PFLP er gået til velgørenhed i Palestina og ikke til våben og terror.

Jeg har forståelse for hvis ofre og pårørende aldrig vil kunne tilgive bandens kriminalitet. Men hvis vores straffesystem skal give mening må vi sige at banden har udstået sin straf og at det herefter ikke er op til os at dømme dem med en moralsk livstidsdom.

Jeg har en vis forståelse for at banden ikke ønsker at oplyse hvem der affyrede det dræbende skud. Det må være et kollektivt anliggende hvor alle der deltog er lige ansvarlige. Men jeg håber at medlemmerne vil træde frem og fortælle resten af deres historie som jo er et stykke Danmarkshistorie.

Kommentar af Jan Sangstad, 20. marts 2009

Kære - specielt Pernille og Jacob. Prøv at iagttage den verden i lever i. Se hvordan den jeres regering sender soldater til Iraq og Afghanistan - og slår ihjel. Se hvordan jeres regering akcepterer vold og overgreb også her i landet. Som voldelig foranstaltning er Blekingegadebanden ingen undtagelse. jeg finder den danske regering og folketingsflertal langt mere voldelig. Hvad er den danske regerings sag i Afghanistan? Er den mere forsvarlig end den sag der er at modarbejde de rige og magtfuldes overgreb mod de forarmede i den fattige del af verden? Hvem er de største hyklere? Er Fogh-Rasmussen-banden ikke ti-fold værre end Blekingegadebanden ? Det synes jeg i hvert fald. Og yderligere: Deres handlinger vil få konsekvenser for dette land langt ud i fremtiden. Defor synes jeg, det vil være det bedste at starte et opgør mod deres politik nu, og ikke om 20-30 år.

Kommentar af Sammenhold, 21. marts 2009

Jeg kan huske de mange røverier da jeg gik i skole, og ikke mindst den massive skare af politifolk, ved vor frue kirke i sin tid, det berørte mig dybt.

Idag har jeg læst bøgerne om blekingegade banden og fulgt med i diverse interviews med Bo Weymann, med stor nysgerrighed.

At en ung betjent (ja i det hele taget et andet menneske) blev dræbt den morgen er dybt tragisk og forfærdeligt for ikke mindst familien.

Men uanset hvordan man vender og drejer det banden i sin tid har udført så er der altså noget tankevækkende over det de gjorde. Hvor mange ville risikere en frihedsberøvelse af den art bandens medlemmer fik for andres skyld?-ingen tør jeg godt sige. De havde stort set allesammen rigtig gode muligheder for at få en flot og fin karriere, men tilsidesatte dette for at hjælpe andre.

Jeg har på ingen måde sympati for det de har forvoldt mod helt uskyldige mennesker mht. alle deres røverier!!! MEN...jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der mon har/gør ville hjælpe mest sælge lidt T-shirts eller "skaffe" en ikke ubetydelig mængde penge som de gjorde, for de gjorde det vel antageligt for at gøre en større forskel!

Idag er det også tankevækkende når man snakker på arbejdspladserne om den store ulighed der er i verden, folk vil så gerne gøre noget godt for andre...hvis bare de ik selv mister noget. Det er utrolig kvalmende at høre på. Problemet idag er at folk i bund og grund dybest set er utrolig egoistiske og bange. Da der forrige gang var landsindsamling var emnet også oppe på jobbet, der var der også en der konstant himlede op om at det var for dårligt at der var så stor ulighed... jeg sagde til ham hvis han gav mig hans mobiltelefon for at lide afsavn i en uge ville jeg donere 500 kr...det afslog han, han mente ikke det var noget man kunne holde op mod hinanden, her mener jeg igen, Folk vil gerne hjælpe andre..."De skal bare ikke tage det fra mig."

Jeg ville ønske der var flere der engang imellem ville sætte sig ned og tænke helt grundlæggende over hvad det er man er en del af. Der er ingen sammenhold mere folk har for meget at miste, folk har store lån, biler, sommerhuse eller andet, og det går i den grad ud over sammenholdet. Hvem har ikke prøvet på jobbet at tro man var enig om at gå til chefen hvis der var noget der ikke var i orden, for så at se folk stille og roligt bakke ud hvis chefen løftede øjenbrynet og så knap så enig ud. Jeg er eks medlem af en sikkerheds gruppe på arbejdet, og til vores sidste møde gjorde jeg virksomheden opmærksom på et materiale der ifølge arbejdstilsynet er ulovligt, ingen fra hele medarbejder staben støttede mig på trods af at alle har stået i samme situation, igen fordi folk er bange! Men de er ivrige snakkere efter mødet med "det er for dårligt" og de er nogen dårlige chefer og lign", men det bliver kun ved snakken, det er utrolig trist. Der er absolut ingen sammenhold, lederne kører i stor stil deres eget løb og folk følger bare med, med hovedet under armen.

Kommentar af Graucho, 22. marts 2009

Jeg støtter helt og holdent Nicolajs indlæg. Meget velargumenteret og gennemtænkt. Selvom, man står modsat - rent politisk, er det vigtigt at bevare overblikket. Min kone gik i klasse med Niels Jørgensen fra banden,ude på Frederiksberg, hun siger, at han var stille og indesluttet, og gik meget for sig selv. Det ændrede sig så senere, kan man lidt lakonisk,sige. Banden har udstået den straf, som samfundet har idømt dem. Så, nu har de ret til at leve videre, også uden at oplyse om det var Jan eller Niels, der affyrede det dræbende skud.

Kommentar af Sammenhold, 22. marts 2009

Efter at have læst Jyllands Posten idag, faldt en artikel med Søren Pind mig i øjnene om omtalen af Thorkild Lauesen og Jan Weimann, citat: de fortjener al den vrede og foragt, ja forstødelse og forskydelse, dette samfund kan give dem. De bør være moralske fredløse, de bør ikke kunne søge fred, ly eller ro hos nogen borger i dette samfund. Den der omgås og understøtter et had til det demokrati og det land, der er vores.

Igen vil jeg understrege jeg ikke har sympati for deres gerninger, MEN.. jeg synes det er dybt foruroligende når en folkevalgt politiker kan sige sådan om personer der har udstået den straf de rent faktisk blev dømt for. Sådan er et retssamfund bygget op, det burde han da være den første til at vide! Han vil have de skal straffes ekstra for noget politiet ikke kunne bevise..Er det næste søren pind vil have mon selvtægt? Så burde Søren Pind heller ikke kunne søge ro eller sympati i dette samfund, når han som eks går på druk på samfundets regning med lars løkke rasmussen, Det synes jeg er dybt provokerende. Men det sker der jo som sædvanligt ingen ting ved, han er jo politiker...

Kommentar af Mogens Kristensen, 29. marts 2009

Der er intet som helst heltemodigt i Blekingegadens handlinger. Her er ikke tale om "At kæmpe for en god sag" - her er tale om mord, vold, store røverier og en uhørt grovhed i Dansk kriminalhistorie. Tænk at suse rundt om et hjørne i en varevogn, stoppe op og vente på at politibilen kommer rundt om hjørnet og så trykke et svært ladt oversavet jagtgevær af i hovedet på en purung betjent..... At slå folk ned som er på arbejde om natten med knipler for ussel mammons skyld - fordi man synes det er en god sag man kæmper for. Vorherrebevares. Tænk sig at gemme sig i 20 år velvidende at man er politimorder, tænk sig at tage Jesper Egtved Hansens familie som gidsler i 20 år fordi man ikke har nosser nok til at indrømme at man er politimorder. Blot med det ene formål at redde sit eget skind. SÅ er man en ussel tøsedreng. Vel er historien spændende rent kriminalhistorisk - men det er vigtigt at man bevarer fokus og husker på at der er tale om kriminalshistorisk læsning om en bunke fanatiske forbrydere som udøvede død og vold for deres sag.

Kommentar af Henriksen, 20. maj 2009

Hvis man følger venstreekstremisternes argumenter, er konsekvensen, at en enhver påstået uretfærdighed i verden kan bruges til at retfærdiggøre vold og kriminalitet. Men I mener jo dybest set, at det kun er jer og meningsfæller, der må legitimere jeres voldelige handlinger med forblommede ord og påstået idealisme. Men hvad med jeres politiske modstandere, skal de ikke også have lov til at gribe til våben? Svar udbedes...

Kommentar af Benjamin, 7. juni 2009

Men var det ikke politi knægten der skød først, og er det så ikke selvforsvar. Jeg mener måske også det er lidt overreageret at begynde af pløkke løs efter en bil på vej væk, men måske var han stadig oppe og køre over hans tjenestepistol.

Kommentar af Per R, 8. juni 2009

@ Benjamin

Dit spørgsmål er relevant nok, men det faktuelle halter lidt.

Det var ganske rigtigt politiet, der skød først, men det var de betjente, der befandt sig i Løvstræde, der startede med at skyde på må og få. Ud over at ramme røvernes flugtbil (og være millimeter fra at dræbe mindst en af røverne), lykkedes det også betjenten at skyde gennem en butiksrude...

I Købmagergade kommer så en anden patruljevogn, som røverne på dette tidspunkt ikke har set, da de drøner om hjørnet, bremser op, og springer ud for at affyre deres planlagte varselsskud. Betjentene i denne patruljevogn er stået ud, Jesper Egtved Hansen har trukket sin pistol, og da en af røverne fyrer sit oversavede jagtgevær af, er omstændighederne så uheldige, at Egtved Hansen rammes direkte i øjet af et af de såkaldte yderhagl - dvs. et hagl helt i udkanten af den byge, som ellers rammer igennem vinduet i Hallgen Sko på hjørnet af Købmagergade og Løvstræde.

I modsætning til den gængse opfattelse af episoden blev der altså ikke skudt direkte mod hverken betjentene eller deres bil.

I retten var der efterfølgende ingen tvivl hos hverken dommere eller nævninge om, at Egtved Hansens død var et uheld. Det er en myte, at de sigtede blev frikendt, fordi de holdt deres kæft. Den går naturligvis ikke, hvis det kan bevises, at der er fortsæt om at slå nogen ihjel. Men da det helt klart var et uagtsomt manddrab (de kunne i princippet ligeså godt være kommet til at køre ham ned, da de drønede rundt om hjørnet), ville de alligevel ikke kunne dømmes en hårdere straf end de ti år, de fik for væbnede røverier, og derfor var der ingen juridisk grund til at spilde mere tid på den del af sagen.

Dem, der hader Belekingegadegruppen, har selvfølgelig al ret i verden til at kritisere dem langt ned under gulvbrædderne. Men det ville være så uendelig rart, hvis det kunne foregå på et både sagligt og faktuelt korrekt grundlag, i stedet for alt det vås om "iskolde mordere" og "kyniske terrorister".

Kommentar af Lars Holmboe, 20. september 2009

Niels Jørgensens liv blev desværre brugt til at smadre et andet menneskes. ...Og hans families ...Og hans venners. For hvad? Palæstinenserne roder stadigvæk rundt i "ørkenen". Med eller uden Niels Jørgensen.

En gribende nekrolog med tilhørende glorificerende kommmentarer ændrer desværre ikke ved billedet af en mand, der, sammen med sine medsammensvorne, var idealistisk forblændet, og som benyttede sig af samme midler som George W. Bush senere benyttede, da han satte demokratiet ud af kraft for at fremme demokratiet i Langtbortistan... (læs: Anti-terrorlovgivning)

Patetisk.

Niels Jørgensen viste i sin anti-imperialisme mange tegn på samme totalitarisme og den deraf følgende imperialisme, som han satte sig for at bekæmpe.

Det er vanskeligt for mig, en spirende nyomvendt "rød", at kapere, at venstrefløjen i DK ikke tager større og mere utvetydigt afstand fra disse fantasters alt-skadende virksomhed. Skrot romantikken og find ind i virkeligheden. Det kan lade sig gøre. Bare kig på Villy.

Og hvad er der nu med Jesper Langebæk? Jeg synes ikke, det klæder et parti som SF at opstille manden, som på klassisk pampervis ansatte en gammel ideologisk bonkammerat som Torkil Lauesen uden om gængs praksis.

Værdimæssigt har I "røde" overbevist mig. Mit kryds bliver nok til venstre for midten. Nok endda til venstre for Socialdemokraterne... Men mit hjerte, det får socialismen ikke før der er sket et ægte opgør med revolutionsromantikken og den afledte voldsforherligelse. Og spar mig for undskyldningerne om, at "Bush og de andre imperialister, de gør så’n og så’n..." Jeg flygter fra netop Bush og hans medløbere på højrefløjen, men er bange for, at dem, jeg flygter hen til ikke er stort bedre selv... ØV!

Kommentar af Jacob Astrup Hansen, 21. september 2009

Man kan mene hvad man vil om Niels Jørgensen og hvad han tog del i. Revolutionsromantik, fanatisme, at Blekingegadebandens medlemmer var blevet forblændet af deres idealisme, af deres tro på, at de ved deres gerninger, hjalp et folk i nød. Jeg kan ikke forsvare MORDET på Jesper Egtved Hansen, og det er der ingen der kan. Selvom man ikke sætter pris på vores egen regering, såvel som USA´s, helliger dette ikke at man tager en andens liv. Jeg mener helt sikkert at vi skal tage skyklapperne af og se hvad der foregår i verden af uretfærdigheder - og vigtigst af alt, gøre hvad vi kan for at ændre det. Men ikke på andres bekostning! Desuden bør man ikke forfølge Jan Weimann og Torkil Lauesen resten af deres liv for hvad de har gjort. De har udstået den fængselsstraf de blev idømt - og desuden tror jeg, at de må slås med deres samvittighed for altid. Også selvom de gjorde det de gjorde i - efter deres mening - en god sags tjeneste.

Kommentar af Simon Milo, 18. oktober 2009

Jeg syntes det er ynkeligt at I ikke er kommet et skridt videre selv efter 20 år. I pakker stadig det hele ind i at det var i en god sags tjeneste!

Jeres aktioner og støtte til PFLP har jo ikke hjulpet en skid. I har til gengæld slået et uskyldigt menneske ihjel, om det var et uheld eller hvad er fuldstændig lige gyldigt. Hvis det var et uheld så burde I have nosser nok til at stå frem og give Jespers familie fred. I ønsker selv at leve et fredligt liv og det gør Jespers familie sikkert også (det kan de bare ikke på grund af jer).

I har taget en masse uskyldige mennesker som gidsler. En medarbejder i Daells kan jo være ligeglad med om i handlede i en højere sags tjeneste, hans lidelser bliver jo ikke mindre af den grund.

TIL Jacob Astrup Hansen:

Du skriver i dit indlæg at man ikke skal forfølge Jan Weimann og Torkil Lauesen fordi du mener at de slås med deres samvittighed. Jeg syntes deres indlæg viser at de netop ikke slås med deres samvittighed. Hvis Jan og Thorkil virkelig slås med deres samvittighed burde de stå frem og sige undskyld til de mange uskyldige ofre som har fået ødelagt deres liv for altid.

Kommentar af Kristian, 21. december 2009

Jeg er principielt enig i, at den slags aktiviteter, som Blekingegadebanden praktiserede, er langt ud over, hvad man kan tillade sig i et demokratisk retssamfund som vores. Jeg mener ikke at nogen som helt grund i verden, giver en ret til at gøre de ting de gjorde.

Med det sagt vil jeg gerne nære stor sympati for de mennesker - som var en del af gruppen - i dag. Disse mennesker har fået deres straf, og de har som sådan udstået deres forpligtigelser til samfundet.

Alle mennesker i den her verden, har lov til at få en chance. Uanset hvad de har gjort.

Derudover er det ligegyldigt hvem der skød den unge betjent. Udover selvfølgelig at få stillet befolkningens nysgerrighed. Faktum er, at sagen er ovre, straffen er taget, og derfor kan vi godt mindes afdøde med respekt. Og ansvaret for politimordet er taget kollektivt i gruppen. Der er ganske simpelt ikke mere at komme efter.

Også derfor kan vi godt mindes både Jesper Egtved Hansens og Niels Jørgensen for den sags skyld. Hvad angår førstnævnte, er jeg sikker på at hans familie, også er kommet videre med deres liv.

Til sidst: En stor respekt herfra til Bo Weymann, som har valgt at stå frem, og vise at han er kommet videre i sit liv. Det skal han have lov til, og ingen andre skal have lov til at tage den frihed fra ham - eller nogen af de andre bandemedlemmer for den sags skyld.

Kommentar af Simon Milo , 22. december 2009

Til Kristian

Hvis du mener at Jespers familie er kommet videre så syntes jeg du skulle læse denne artikel:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/ar...

Hvem der skød er ikke ligemeget. Personligt behøver jeg ikke vide hvem der skød, da jeg ikke kender Jesper Egtved Hansen. Men jeg mener at hans mor og far har krav på at vide hvem der skød. Deres liv er ødelagt for altid.

En masse uskylidge mennesker blev taget som gidsler i en kamp som i princippet ikke kom dem ved.

Portvagten fra Købmagergade måtte gå på invalidpension pga af de Til Kristian

Hvis du mener at Jespers familie er kommet videre så syntes jeg du skulle læse denne artikel:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/ar...

Hvem der skød er ikke ligemeget. Personligt behøver jeg ikke vide hvem der skød, da jeg ikke kender Jesper Egtved Hansen. Men jeg mener at hans mor og far har krav på at vide hvem der skød. Deres liv er ødelagt for altid.

En masse uskylidge mennesker blev taget som gidsler i en kamp som de i princippet kunne være ligeglade med.

Portvagten fra Købmagergade måtte gå på invalidpension pga af de psykiske mén han fik fra røveriet.

Så helt ærligt Kristian, kom ind i kampen mand!

Kommentar af Karl Marx , 22. december 2009

Patetisk? Ynkelig? Hyklerisk?

Nej, Blekingebanden er ingen af delene. Og deres handlinger er alt andet end ovennævnte. Jeg er træt af, at folk ikke kan se tingene i et større perspektiv og bevæge sig udover deres egen latterlige hverdag. Verden er større end Danmark, større end EU og man skal derfor handle herudfra. Mennesket har en tendens til at være passivt, en tendens til at dømme andre uden selv at gøre nogen forskel for andre end dem selv. Det er min overbevisning, at folk, der dømmer Niels Jørgensen og ikke mindst de andre bandemedlemmer, ikke kan se det helt store billede. Nemlig verdenssituation. Det Niels Jørgensen gjorde, var at tage ansvar. Han anerkendte Israels undertrykkelse af det palæstinensiske folk og valgte at handle. Det internationale system var – og er til stadighed – kendetegnet ved, at USA i stadig højere grad fremstår som den eneste supermagt i et unipolært internationalt system. Det amerikanske samarbejde med Israel har netop styrket det palæstinensiske folks undertrykkelse og ikke mindst undergang. I dag er flere millioner palæstinensere hjemløse – netop fordi Israel kræver et stykke land tilbage, som aldrig har tilhørt dem. Det at Niels Jørgensen vælger at kæmpe for denne sag – kæmpe imod uretfærdigheden og imperialismen er yderst beundringsværdigt. Al snak om at det er forkert og umoralsk er lige til at lukke op og skide i (undskyld mit sprog), da folk i bund og grund ikke bekymrer sig om ’rigtigt’ og ’forkert’, men i højere grad bekymrer sig om deres eget velbefindende. De folk, der vælger udelukkende at fokusere på drabet af politimanden, er både selviske og ignorante. Folk med denne overbevisning er uden tvivl selv samme mennesker, der støttede den nuværende regerings krig i både Afghanistan og Irak. Krige som har medført tusindvis af tabte mennesker – men mennesker som desværre ikke synes at have samme betydning som folk i Vesten. Det fremgår i hvert fald tydeligt, at folk ikke ser med samme øjne på den slags drab!

Jeg vil gerne hylde Niels Jørgensen – må han hvile i fred! Ydermere vil jeg nævne, at jeg ser Blekingebanden som en inspirationskilde. Deres kamp var beundringsværdig og det respekterer jeg. Blekingebanden er en del af Danmarkshistorien, hvor man som dansker kan se tilbage uden at skamme sig over, at Danmark udelukkende har været en småstat, der har fulgt amerikaneren som en hund der følger sin ejer. En del af Danmarkshistorien, hvor enkelte mennesker har set ud over deres egen virkelighed og hverdag og ønsket at ændre verden.

Må kommunismen i sidste ende sejre over kapitalismen!

Til sidst vil jeg gerne citere gruppen selv: ”Vi er politiske røvere, ikke terrorister.”

Kommentar af Simon Milo, 22. december 2009

Undskyld mit sprog men hold kæft hvor er DU dum at høre på Karl Marx. Jeg går ikke ind for hævn eller den slags, men tanken om at du skulle ha sammen tur som portvagten for at se hvordan du ville få det strejfede mig da lige....!

Gad vide om du ville have sammen holdning hvis du eller en fra din familie blev udsat for det som Jespers familie blev udsat for.

Det handler ikke kun om drabet på en betjent, men også om alle de uskyldige mennesker som uden at få et valg blev trukket ind i Blekingegadebandens "kamp"(hvor meget var det lige de opnåede med alt det de fortog sig).

Banden gik fra idealisme til fanatisme....

Kommentar af Karl Marx , 23. december 2009

Du er snæversynet, så din ynkelige kommentar undrer mig virkelig ikke. Hvis din IQ var høj nok, så ville du forstå, at jeg netop skrev, man skal se tingene i et større perspektiv. Det betyder, at man sommetider ikke kan se på tingene for sig selv, men derimod i en bestemt kontekst. Selvfølgelig er det beklageligt, at en betjent bliver drabt. Men det var nu sådan det skulle gå. Folk dør hele tiden. Israel dræber uskyldige civile i Palæstina, mennesker i Irak dør pga. en olie-krig og Aghanistan er hærget af krig. Har disse mennesker måske haft et valg? Kald det hvad du vil, men det kan dog ikke diskuteres, hvorvidt banden kæmpede imod uretfærdighed eller ej. En kamp er ikke kendetegnet ved det opnåede resultat, men derimod det faktum, at man vælger at stille sig op og kæmpe for det man tror på. Kom ind i kampen! Det kunne måske tænkes, at det alligevel ikke er mig der er den "dumme".

TAG ANSVAR!!!

Kommentar af Kristian, 24. december 2009

Til Simon Emil:

Jeg er fuldt forstående for de mennesker, hvis liv er blevet påvirket af bandens aktiviteter. Jeg har fuld medfølelse for hvad Grethe og Henning Egtved Hansen må gå igennem. Selvom jeg ingen børn har selv, kan jeg udemærket sætte mig ind i følelsen af at overleve sine børn. Det må være det forfærdeligste i denne verden. Specielt på den måde de har mistet deres søn.

Min pointe er bare, at der er ofre på begge sider. Jeg vil gerne opfordre de andre bandemedlemmer, til at gøre op med deres fortid som Bo Weymann har gjort. Hvis de stadig mener at ofrene var det hele vær, så har jeg heller ingen sympati med dem. Men hvad angår Bo Weymann, så skal han bære det samme kors gennem livet, som Grethe og Henning Egtved Hansen skal. Og nu hvor sagen er overstået - og de implicerede har fået deres straf - så er alle de implicerede i virkeligheden ofre på lige vilkår.

Jeg tror ikke det er nemt at miste sin søn i tjeneste, men det er heller ikke nemt at leve med skyldfølelsen af at have medvirket til det.

Jeg synes denne sag fortjener at komme ud af verden, og så er det stadig ligegyldigt hvem der slog Jesper Egtved Hansen ihjel. Det gjorde Blekingegadebanden. Og det må i sig selv være svar nok.

Og til Karl Marx: Ingen kommentar. Gider ikke engang læse dine indlæg.

Kommentar af Allan Pertti Frandsen, 27. december 2009

Selv om jeg har stor sympati for sagen - det palænstinensiske folks ret til deres eget hjemland - er der dog ét stort forhold, nemlig en udeladelse, i ovennævnte nekrolog, som ryster mig.

At ovennævnte nekrolog ikke så meget handler om Niels Jørgensen som menneske, men mere fremstår som kernemedlemmernes forklaring af motiverne for deres kriminelle handlinger, deres version af historien, så at sige, kan jeg godt forstå behovet for. Enhver har behov for at give livet mening, uanset hvordan det har formet sig. Og måske har Niels Jørgensen før sin død ligefrem givet Jan Weimann (JW) og Torkil Lauesen (TL) tilladelse til, at de efterladte kammerater anvendte nekrologen som politisk skrift. Dét, der ryster mig i ovennævnte nekrolog, er den totale udelandelse af ord, der anerkender den smerte, som Blekingegadegruppens/-bandens gerninger har påført ofrene, først og fremmest politielev Jesper Egtved Hansen og hans efterladte. Og listen over ofre, der har fået varige mén af gruppens/bandens gerninger, er lang.

JW og TL nøjes i stedet med nogle meget overordnede betragtninger, som fx "Det kan naturligvis problematiseres at handle udemokratisk i et demokratisk land, for at fremme demokrati og retfærdighed i en udemokratisk verden."

JWs og TLs udeladelse af ord om den smerte, de har påført andre gennem gruppens/bandens gerninger, er rystende. At handle i en højere sags tjeneste, og derigennem påføre andre mennesker smerte, er ikke acceptabelt. Det er heller ikke acceptabelt, når fx USA i Guantanomofangelejren har udsat de indsatte for tortur for - måske - at redde mange andre, underforstået, amerikanske liv.

Den enkeltes smerte er en absolut størrelse, som ikke kan relativeres under henvisning til en højere sags tjeneste.

Dét forhold havde klædt JW og TL at anerkende gennem ord, når nu de havde muligheden.

Kommentar af Simon Milo, 28. december 2009

Til Kristian. Jeg kan sagtens følge din tankegang, men jeg har den holdning at Bo Weymann og resten af banden selv tog nogle valg som de vidste(hvis de tænkte sig lidt om) kunne få konsekvenser for resten af deres liv.

Jesper og Jespers familie fik ikke muligheden for at vælge....de fik kun lov at betale prisen.

---

Selvfølgelig skal mennesker have en ny chance i livet, men det er sku’ lidt svært når sandhederne ikke bliver fortalt.

At tilsidesætte andre mennesker og ders behov, bare fordi man handler i en højere sags tjeneste er på INGEN MÅDE i orden

Kommentar af Peter Hansen, 2. januar 2010

Karl Marx, eller Jan Weimann/Torkil Lauesen, som det i virkeligheden er. I er fandme knald i låget begge to. Fis afsted til Afghanistan og hjælp Taleban og afhjælp udbytningen derude. I burde have haft livsvarigt fængsel begge to, for medvirken til drab. Det er kun i Danmark at man kan slippe med 10 års fængsel for disse grusomheder I har begået, ufatteligt. Alle ved jo at Niels Jørgensen var morderen, men I beskytter ham stadig, flot, manden er sgu død.

Kommentar af Mogens Duclos Julsdorf, 3. januar 2010

Niels Jørgensen, Torkil Lauesen og Jan Weimann er i sandhed ægte idealister som jeg kun kan misunde deres handlekraft og deres solidaritet med dem der ikke - som os - er født til velfærd fra vugge til grav og en form for demokrati vi tager for givet. Den danske venstrefløj anno 2010 er i den grad korrumperet og ligger under for den borgerlige kapitalisme. Enhedslistens patent på venstrefløjen og afstandstagen til al revolutionær tankegods har gjort dem til slaver for den borgerlige kapitalisme. I tiden efter murens fald og den kolde krigs ophør har der i den grad været kø ved håndvasken af gamle kommunister og andre revolutionære. Nu skulle de tage afstand fra alt de havde foretgaet sig - helt frivilligt. Og der gik naturligvis karierrepolitik i den og man meldte sig i stedet ind i SF, S og endda i borgerlige partier. Derforer det en lettelse at læse om personer der har bevaret deres idealistiske tankegods og ikke er faldet på halen for Enhedslistens hippiementalitet og falden på halen for den borgerlige kapitalisme.

Kommentar af Billy Skjødt, 3. januar 2010

til Simon Milo, 28. december 2009

Jesper valgte vel selv om han ville være betjent eller ej, han kunne have sagt at det ville han ikke, han kunne have sagt nej til opgaven... tror du at Jesper ville have sagt nej til at banke fredelige folk ved rydningen af Brorsons Kirken? eller ved rydningen af Ungdomshuset? tror du at Jesper ville have sagt nej til at skyde ved 18.maj 1993 urolighederne og måske have slået nogen ihjel?

Blekingegadebanden har jo også selv gjort opmærksom på at de vidste hvad de lavede og de vidste der kunne komme en konsekvens af det, de har beskrevet hvordan de diskuterede hvilket våben de skulle bruge og hvordan det kunne give mindst muligt skade for dem de blev brugt imod.

Kommentar af T Larsen, 4. januar 2010

Kunne disse volds- og drabsmænd dog blot erkende deres ugerninger, var det muligt at tilgive dem. På den måde kunne de få endeligt blive fri af den sag og - ikke mindst - bidrage til deres ofres helingsproces. Måske nekrologskribenterne ikke er interesseret i at blive fri? Måske de lapper mystikken om sagen i sig og nyder det de tror er et skær af et ventende kommunistisk matyrium? Sandheden er at banden har fravalgt muligheden for at bidrage til egen soning. Et valg der har konsekvenser. Og uanset hvor meget de fortæller os og hinanden at politiet, Jesper, kapitalismen eller imperialismen valgte for dem, vil det stadig være dem der slog, truede og slog ihjel. Mistanke og anklage vil altid hænge over hovedet på dem og det med en vis berettigelse. For hvad de mangler af menneskelig og moralsk begavelse, har de til overmål af iskold beregnende logik. Derved forstod de at benytte retsstatens svagheder til at slippe for ansvaret for en række af forbrydelser. Skamløs adfærd. Til den dag deltagerne har erkendt deres forbrydelser og taget deres straf - ikke blot bortforklaret med pubertær lommefilosofi og ektrem ideologi - har enhver retten til at mistænke, mistro og afsky gruppen. Det eneste de hidtil har leveret, er en grav at pisse på.

Kommentar af Simon Milo, 4. januar 2010

Til Billy Skjødt. Jeg gider ikke rigtige svare på dit indlæg, da jeg syntes du har en syg holdning til tingene(undskyld mit sprog).

---

Til T Larsen. Jeg syntes du skriver en rigtig godt indlæg og jeg er meget enig med dig!

Kommentar af Poul Nielsen, 13. januar 2010

Blekingegadebanden slog deres ofre med knepler, men hensyn til de voldelige metoder, så var Blekingegadebanden ikke ligefrem de eneste der benyttede sig af den slags metoder.

Jeg kom som ung i 70erne ude på christiania og jeg erindrer at da Poul Efsen trådte til som KBH politidirektør fejrede han det som en sand despot ved at sende sine stormtropper ud på staden og gennemtæve hippierne derude, jeg erindrer 1979 da fristaden gjorde oprør imod heroinhandlerne og krævede at politet fjernede dem, svarede Efsen/politiet ved at sende tropperne ud på ffælleskøkkenet og gennemprygle mænd kvinder, alle fik et eftertrykkeligt lag prygl og der blev ikke sparet på kræfterne. Mht til den dræbte betjent, skulle den skyldige jo nok ha taget sin straf. Men enhver der læser aviser ved jo at politiet har fået frikendelser på alle de drab de har bgået siden 1937, formodentlig fordi dommerne/ staten ikke vil tage den konfrontation der vil følge med en sådan dom.

Skriv kommentar

Anmeldelse: PET og den kolde krig (9.02) Økologisk utopi fordrer social omvæltning (2.02) Kommentar: Vingeskudt PET-debat på Gyldendal (28.01) Mengele - Dødens Engel (26.01) Byen er krisen (18.01) Kommentar: De illegaliserede siger fra (13.01) Mindeord: How I wish you were here (7.01) Efterretningstjenestens natur (5.01)