Asmaa dropper sit kandidatur

Asmaa Abdol-Hamid langer hårdt ud efter både Enhedslisten og SF, og dropper sit kandidatur for Enhedslisten i et år, for at lægge kræfter i et »netværk for underklassen«. Enhedslisten afviser kritikken som »forfejlet« og »tyndhudet«, men forstår hendes beslutning.

Af Martin Lindblom/Monsun - 28. februar 2008
Emneord · Aktivisme


Enhedslisten mangler politisk indhold, og SF er godt på vej til at forlade venstrefløjen. Sådan lyder den centrale kritik fra Asmaa Abdol-Hamid i et åbent brev, hvori hun trækker sig som kandidat for Enhedslisten i et år, hvor hun i stedet vil opsøge den danske underklasse og organisere folk, der ikke normalt trænger igennem i den politiske debat.

Enhedslisten solgte ud
Hendes åbne brev indledes med et forsonligt »Kære Venstrefløj«, men ellers er der ikke mange roser fra Asmaa Abdol-Hamid, hvis »grundlæggende tiltro og begejstring for venstrefløjen i Danmark fik nogle ordentlige ridser i lakken« i løbet af 2007.

JPEG - 40.8 kb
Asmaa Abdol-Hamid (yderst til venstre), der her er til arrangement på en homobar under valgkampen, kritiserer Enhedslisten for ikke at have tilstrækkelig kontakt til den virkelige verden. Foto: Freddy Hagen

Ifølge Abdol-Hamid var det et svært år at komme igennem ikke mindst på grund af Enhedslistens beslutning om at indkalde til et ekstraordinært årsmøde med hendes folketingskandidatur som eneste punkt:

»Det var at sætte medlemsdemokratiet ud af kraft – medlemmerne havde jo få måneder forinden valgt mig som kandidat. Venstrefløjen har for mig altid stået for basisdemokrati og som et opgør med topstyring, men der røg nogle af mine illusioner. Desuden havde jeg altid regnet med, at venstrefløjen ville stå fast på sine principper og ikke lade sig styre rundt i manegen af journalister eller borgerlige politikere og kommentatorer. Men også der tog jeg fejl. Da det begyndte at blive lidt svært, startede udsalget også på den konto«, skriver hun.

Mangel på politisk indhold
Enhedslisten klarede sig ved Folketingsvalget i november 2007 med nød og næppe over spærregrænsen og i partiets valganalyse, der blev offentliggjort for nyligt, peges på Asmaa Abdol-Hamid og Villy Søvndal som de væsentligste grunde til Enhedslistens tilbagegang.

»Men det var ikke mig, der gik i panik og fortsatte den interne debat ved at indkalde til ekstraordinært årsmøde. Og det var ikke mig, der åbnede sprækker for kritik ved ikke at stå fast. Og det var ikke mig, der brugte tiden på intern kævl i stedet for at tale politik. Når jeg ser tilbage på valgkampen, kan jeg med sikkerhed i stemmen sige, at jeg leverede et godt stykke arbejde«, erklærer Abdol-Hamid, og konstaterer tørt, at Enhedslisten også efter valget er fortsat med at dykke i meningsmålingerne:

»Så det kunne jo tyde på, at det skyldes andre ting end mig, for eksempel det (manglende) politiske indhold«.

SF på taburet-jagt
Når det gælder SF, er der også hug fra den omstridte politiker. Villy Søvndals opfordringer til unge med indvandrerbaggrund om at deltage i demokratiet klinger ifølge Asmaa Abdol-Hamid hult, fordi Søvndal i forbindelse med offentliggørelsen af hendes kandidatur erklærede, at »Asmaa hører ikke hjemme på venstrefløjen«.

»Det jo et klart eksempel på, at han ikke selv er med til at åbne demokratiet op. Han er ikke med til at give et reelt alternativ til anti-demokratiske kræfter, hvis han med det samme, han ser en kvinde med tørklæde, smækker døren i. Og det var ikke den eneste gang, at SF solgte ud sidste år. Under valgkampen var 24-års reglen for eksempel pludselig ikke så vigtig for partiet længere. Når forskelsbehandling bliver spiselig for et såkaldt socialistisk parti, så er det godt på vej til at forlade venstrefløjen til fordel for de evige taburet-jagtmarker«, lyder det fra Abdol-Hamid.

»Hvis ikke venstrefløjen, hvem så?«
Hun lægger heller ikke skjul på sin skuffelse over Enhedslistens passivitet i forbindelse med seneste uroligheder landet over og de administrative udvisninger af to terrormistænkte tunesere; en sag der ifølge Abdol-Hamid var en »retspolitisk gave for Enhedslisten«, men som partiet ikke var i stand til at håndtere.

»Man må spørge sig selv: hvis valgkampen og tacklingen af de netop overståede uroligheder er symptomer, hvad er så sygdommen? Hvad er det, der sker og ikke sker på venstrefløjen for tiden. Det er jo for det første åbenlyst, at venstrefløjen ikke har nogle overbevisende analyser, politik og ikke mindst praksis, når det gælder de udfordringer, vi står over for, når man taler om det, som ofte kaldes det multikulturelle samfund. Enten stikker man hovedet i busken, som Enhedslisten, eller også sælger man ud af arvesølvet som SF. (…) Hvis ikke venstrefløjen kan påpege, at for eksempel urolighederne gennem de seneste par uger drejer sig om et socialt oprør, hvor socialt marginaliserede grupper siger fra, hvem skal så«.

De Sorte Får
Asmaa Abdol-Hamid tager nu konsekvensen af sin sønderlemmende kritik og dropper sit kandidatur i et år. Det vil hun bruge til at rejse rundt i landet for at tale med »den nye underklasse«, som hun kom i kontakt med under valgkampen.

Hun vil i den forbindelse stifte et nyt netværk ved navn Sorte Får, der skal tale underklassens sag og engagere de mennesker, der ikke synes, de kommer til orde i den politiske debat.

JPEG - 25 kb
Asmaa Abdol-Hamid vil rejse landet rundt for at engagere den nye underklasse, skriver hun i et åbent brev til venstrefløjen. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Hun understreger, at hun hverken forlader Enhedslisten – »her bliver ikke smækket med nogen døre« – eller opgiver sin post som suppleant for Johanne Schmidt-Nielsen:

»Søren Espersen og andre, der måtte håbe, at de aldrig så mig på Folketingets talerstol, skal heller ikke glæde sig for hurtigt. Jeg beholder naturligvis min suppleantpost og kommer op på den talerstol før eller siden«, lyder det selvsikre budskab fra Asmaa Abdol-Hamid.

Enhedslisten: »Kritikken er forfejlet«
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at de ledende kræfter i Enhedslisten kan bruge hendes kritik til noget. Til Ritzau udtaler folketingsmedlem Per Clausen således, at Enhedslisten var de første til at protestere mod de administrative udvisninger

– Og vi er de eneste, der har fremlagt et alternativ til de andres partiers krav om opstramninger. Så på de to områder synes jeg, at kritikken er forfejlet, siger han.

Han understreger desuden, at det dårlige valgresultat ikke var Asmaa Abdol-Hamids skyld, men mener, at hendes opstilling ledte til en diskussion, der kom til at stå i vejen for partiets andre politiske idéer.

– Og selv om problemstillinger om at inkludere mennesker fra etniske minoriteter er enorm vigtig, så har vi også brug for at kunne komme med igennem med synspunkter på andre området, siger Per Clausen til Ritzau.

Per Clausen mener, at Enhedslisten bør være i stand til at håndtere den »relativt voldsomme« kritik fra Asmaa Abdol-Hamid, og samme melding lyder fra Frank Aaen, der ligeledes sidder i Folketinget for Liste Ø. For selvom han i Politiken kalder en del af hendes kritik for »tyndhudet«, kan han godt forstå, at hun trækker sig efter den megen hetz mod hendes person i den offentlige debat.

Han erkender samtidig, at mange af partiets medlemmer føler, at det var balladen om Asmaa Abdol-Hamid, der kostede Enhedslisten stemmer, men opfordrer også til selvkritik:

– Det kan godt være, at der er nogen i Enhedslisten, der mener, at det var sådan, men jeg mener, at vi skal tage det meget bredere. Debatten om Asmaa kom til at fylde så meget, at det skyggede for vores politik. Vi var ikke forberedte på, at det gav så stor opmærksomhed, og det er ikke hendes fejl, det er ligeså meget vores andres fejl, siger Frank Aaen til Politiken.

Frank Aaen oplyser desuden, at det åbne brev ikke får betydning for hverken Asmaa Abdol-Hamids medlemskab eller hendes status som 1. suppleant for Johanne Schmidt-Nielsen.

Modkraft.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Johanne Schmidt-Nielsen.


De kommende dage

fredag 3. september | kl. 19:00
Seminar om Bæredygtig Omstilling

fredag 3. september | kl. 22:00
Summer Loving for Fighters!

lørdag 4. september | kl. 10:00
Seminar om Bæredygtig Omstilling

lørdag 4. september | kl. 11:00
Alternativ Flagdag i Odense

lørdag 4. september | kl. 11:00
Alternativ Flagdag i Århus


Modkraft FOTO
26. august 2010 | Foto

Copenhagen Pride 2010


19. august 2010 | Foto

Demo: Klima-retssag


12. august 2010 | Foto

Brorsons Kirke/protester


4. august 2010 | Foto

Fanget i krigen mod terror


9. juni 2010 | Foto

Nej til pakken



Tidsskriftcentret

100 året for 8. marts

27. august 1910 blev det vedtaget på en kongres i København at gøre den 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Se emnelisten om 8. marts-dagens oprindelse og historie. Om kampdagens historie og betydning i USA og i den russiske revolution i 1917.
Med sites, temaer og artikler på dansk og engelsk.

Blod i mobilen

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Tidsskriftnyt

Nye numre online:
Socialist Review
Socialistisk Information
New Left Review
Rødt!
Insurgent Notes

Nyeste links

Hurricane Katrina

5 år siden at orkanen Katrina ramte New Orleans.

Tømrerstrejken 1794

Hans Scherfigs maleri af præstens prædiken for Danmarks første strejkende. Strejken er ikke er med i Golden Days Festival om 1700-tallet!


Kontradoxa

Af Eva Flyvholm

Euro’en er en gammel Ford T …

2. september | … og den økonomiske situation i EU er kørt af sporet. Økonomiprofessor Jesper Jespersen kritiserer regeringen og nationalbanken for at svigte dansk økonomi med fastkurspolitikken.


26. august
Ære, territoriekamp og adrenalin-kick

15. august
Brug fri software!

9. august
Lavpraktiske råd fra Vestre Fængsel

Queerkraft

Af Enhedslistens Queerudvalg

Der er ingen pride i racisme - nej til homonationalisme!

21. august | I dag er det tid til den årlige homo-parade i de københavnske gader. Enhedslisten har i år valgt at gå med som parti i denne parade – en beslutning som vi i partiets queerudvalg ikke er ubetinget enige i. Vi er kritiske (...)

41 kommentarer

25. juni
Judith Butler kritiserer homo-parade for racisme

17. maj
Forfølgelsen af homoseksuelle i Nazityskland

28. april
Israel-Palæstina konflikten skaber splid om pride-parade

Fagligt

Af John Ekebjærg Jakobsen

Farvel kammerat

2. september | Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.


25. august
Landsretdom aktualiserer krav om kædeansvar

29. juni
Fagforeninger uenige om børnebesparelser

21. juni
Tyskland er Europamester i løndumping

modkultur

Af Mette Ydebo

»Soldat, jeg elsker dig!«

1. september | Moderna Museet Malmö præsenterer den israelske videoinstallationskunstner Yael Bartana med udstillingen "And Europe will be stunned".


20. august
Mellem hånden og munden

16. august
Kitch eller kunst?

7. juli
Russisk revolutionskunst


Blogs

Af Ulla Jessing

Magteløse licensbetalere

1. september | 14:33


Af Mads Kissow

Dagen før dagen - eller invitation til manifestation.

30. august | 22:20

2 kommentarer

Af Eskil Andreas Halberg

At hugge hovedet af kongen

30. august | 10:08

31 kommentarer

Af Christine Lundgaard

Blog og politik på standby – vi ses

30. august | 01:45

9 kommentarer

Af Ulla Jessing

Carter som fredsmægler

29. august | 10:33


Af Matias Jensen

Der må organisering til

28.august | 09:05

45 kommentarer