Enhedslisten efter valget: Indflydelses- eller protestparti?

Enhedslistens folketingsgruppe går efter indflydelse ved at søge samarbejde med en S+SF-regering efter næste valg. Imens frygter et mindretal i partiet, at den selvstændige profil som revolutionært protestparti forsvinder, hvis man begynder at stemme for finansloven.

Af Niels Fastrup - 20. april 2010
Emneord · Aktivisme

Udsigten til at ligge inde med de afgørende mandater for en kommende Helle Thorning-Schmidt-regering har fået Enhedslistens folketingsgruppe til at bede årsmødet om mandat til at kunne stemme for en fremtidig S + SF-finanslov.

Siden Enhedslisten kom i Folketinget i 1994 har partiet stemt nej til skiftende regeringers finanslove ud fra en holdning om ikke at kunne stemme for en lov, som indeholdt bevillinger til bl.a. militær, kongehus og motorveje.

Eneste undtagelse er finansloven for 1997, hvor man undlod at stemme for ikke at vælte den daværende Nyrup-regering. Dengang skete ikke uden tunge sværdslag i partiets hovedbestyrelse. Det er således mange års parlamentarisk praksis, som Enhedslistens folketingsgruppe støttet af et markant flertal i partiets hovedbestyrelse nu ønsker at gøre op med.

Vil holde de borgerlige i skak

Om baggrunden for den nye kurs siger Enhedslistens gruppeformand Per Clausen:

– Vi sidder i Folketinget for at varetage interesser for arbejdere, arbejdsløse og andre dårligt stillede grupper. Hvis vi efter næste valg får en ny regering, som er afhængig af vores stemmer, vil vi gerne kunne bruge vores parlamentariske styrkeposition til at skabe resultater til gavn for disse grupper og miljøet.

Per Clausen (Ø) håber, at en ny regering vil sikre Enhedslisten indflydelse på fremtidige finanslove til gavn for almindelige lønmodtagere. Foto: Mads Nissen.

Per Clausen mener desuden, at den nye kurs vil fratage S og SF deres undskyldning for at indgå finanslovsforlig med højre side af Folketinget.

– Ved at sige at vi er parate til at stemme for en finanslov, der ikke rummer forringelser men forbedringer, lægger vi et meget større pres på S og SF til at føre politik til gavn for de svageste. Melder vi ud på forhånd, at vi ikke vil være med, risikerer vi at sende dem i armene på de borgerlige, lyder hans vurdering.

Selvstændig profil er på spil

Mens folketingsgruppens linje bakkes op af et klart flertal i partiets hovedbestyrelse, har et mindretal fremsat et alternativt forslag.

Hvor Per Clausen og co. vil kunne stemme for en finanslov såfremt den rummer forbedringer og ingen nye forringelser, lyder kravet her, at man kun hjælper en S + SF-regering med finansloven, hvis den »markerer et brud med den hidtidige politik og et markant skift i retning af en social, solidarisk og bæredygtig politik.«

– Den samlede finanslov er noget helt andet, end de andre love, man vedtager i løbet af året. Den rummer bevillinger til alle mulige ting, f.eks. krigen i Afghanistan, som vi er imod. Derfor kan vi ikke vurdere den ud fra princippet om at stemme for selv de mindste forbedringer, og derfor kræver vi markante forbedringer, forklarer Hans Jørgen Vad, som sidder i partiets hovedbestyrelse og er en af arkitekterne bag mindretalsforslaget.

Protest-parti eller reformister? Det spørgsmål skal på dagsordenen når Enhedslisten holder landsmøde i maj. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Han tvivler på, at Enhedslisten med sine få mandater vil kunne få nogen reel indflydelse på finansloven og frygter, at det mere bliver finanslovsforhandlingerne, der vil få indflydelse på Enhedslisten end omvendt.

– Jeg frygter en langsom nedtoning af vores selvstændige politiske profil og en tilsvarende glidende tilpasning til det, man i forvejen ved, SF og S kan acceptere. Læg dertil, at vi jo ikke kun skal kunne blive enige med S og SF, men også de Radikale.

Revolutionære vs. reformister

Når de to positioner tørner sammen på årsmødet i Korsgadehallen på Nørrebro i Kristi Himmelfartsdagene i midten af maj, vil der ifølge flere medlemmer i partiet som Modkraft har snakket med, dybest set være tale om en styrkeprøve mellem »reformister« og »revolutionære«.

Mens de første betragter Folketinget som Enhedslistens primære platform og synes man skal arbejde på at skabe konkrete forbedringer til gavn for vælgerne her og nu, mener de sidste, at den primære opgave er at være en slags parlamentarisk »brohoved« for dem, som vil et helt andet samfund. I sidste ende kan egentligt forbedringer kun skabes gennem et opgør med det kapitalistiske samfund, ikke gennem parlamentarisk arbejde, lyder analysen.

Vurderingen er, at »reformisterne« vil løbe at med sejren, men at det afgørende bliver, hvordan styrkeforholdet mellem positionerne bliver i den nye hovedbestyrelse, der skal vælges på årsmødet. I sidste ende vil det nemlig være hovedbestyrelsen, som skal beslutte, hvorvidt man kan stemme for en fremtidig S + SF-finanslov eller ej.

Keld frygter »selvmordskatastrofe«

Den kurs, mindretallet argumenterer for, møder skarp kritik fra Keld Albrechtsen, som sad i Folketinget for Enhedslisten fra 1994 til 2005. Han advarer på det kraftigste mod at lægge Enhedslisten fast på mindretallets position.

– Det kan føre Enhedslisten og en kommende socialdemokratisk regering ud i en selvmordskatastrofe, lyder hans vurdering.

– Der er ingen, der vil mistænke Enhedslisten for at gå ind for store forringelser. Vælgerne vil godt kunne forstå, at man i givet fald stemmer for en finanslov for at undgå et endnu værre alternativ, at bringe en borgerlig regering tilbage til magten. Overfor det befolkningsgrundlag, Enhedslisten skal repræsentere, kan man ganske enkelt ikke tillade sig at opføre sig på en sådan måde, at man bringer V og K og Dansk Folkeparti tilbage til magten, siger han.

Enhedslisten spiller højt spil ved eventuelt at udfordrer en S+SF-regering i finanslovsforhandlinger, mener tidligere topmedlem Keld Albrechtsen. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Keld Albrechtsen er kommet til samme konklusion som det svenske venstreparti, nemlig at man godt kan stemme imod en socialdemokratisk regering i konkrete forslag, man at det er helt utænkeligt at vælte den på finansloven.

– Det kan godt være træls at blive tvunget til at skulle stemme for en finanslov, der indeholder forringelser, men der må de revolutionære kammerater altså påtage sig det ansvar, der ligger i at repræsenterer andre mennesker, lyder hans opfordring.

Ny kurs næppe nok til indflydelse

Hvorvidt det bliver den ene eller anden fløj som løber af med sejren på årsmødet 13.-15. maj kan imidlertid vise sig slet ikke at gøre nogen konkret forskel.

– En kommende S + SF-regering vil sandsynligvis ikke kun støtte sig på Enhedslisten, men også de Radikale. Med økonomisk krise og voksende statsunderskud er det nærmest utænkeligt, at de ikke vil kræve en eller anden form for nedskæring et sted, som efter Enhedslistens begreber vil udgøre en forringelse, siger en centralt placeret kilde i Socialdemokraterne.

– Med princippet om ikke at kunne stemme for selv den mindste forringelse sætter man sig på forhånd udenfor indflydelse, lyder vurderingen.

Vedkommende ønsker ikke at stå frem med navn af hensyn til samarbejdsforholdene mellem partierne i rød blok.

Ifølge Per Clausen kommer det imidlertid ikke på tale at opgive princippet om aldrig at kunne stemme for forringelser til gengæld for indflydelse.

– Vi er nødt til at sige til SF’erne og socialdemokraterne, at vi ikke kan være med til forringelser. Vi er gerne med til at skaffe de penge, der måtte mangle, men vi skaffer dem ikke ved at gennemfører forringelser i forhold til almindelige mennesker og miljø. Jeg tror det er fornuftigt, at vi siger det meget tydeligt allerede nu, så den situation ikke opstår, hvor en S + SF-regering bringer sig selv i en situation, hvor den risikerer at vælte sig selv.

Men tvinger I så ikke bare en sådan regering i armene på den borgerlige fløj?

– Så er det fordi, de vælger at gøre det, og vi kan jo ikke beskytte dem imod at begå den fejl, en fejl der efter min mening vil ødelægge al den begejstring, der vil være omkring en sådan ny regering, mener Per Clausen.