Tøjgigant møder kritik efter åbning af butik i Israel

Tøjgiganten H&M åbner butik i Israel. »Et skulderklap til en stat, der har begået massakrer«, lyder kritiken fra boykotkampagne, mens globaliseringsekspert vurderer, at forretningskæden kun løber en mindre risiko for tabt investering.

Af Peter Schwarz-Nielsen og Lea Dyrup - 11. marts 2010
Emneord · Aktivisme · Miljø, økologi & forbrug · Mellemøsten

Torsdag den 11. marts er dagen, hvor den verdensomsændende tøjkæde H&M åbner deres første butik i Israel, nærmere bestemt i landets næststørste by, Tel Aviv.

Åbningen, som er planlagt som den første i rækken af flere filialer, går ikke upåagtet hen, og en international kampagne kaldet »H&M, don’t buy into occupation« (H&M, køb ikke besættelsen, red.) arbejder for en boykot af H&M. Den tværpolitiske organisation, Boykot Israel, er blandt de grupper, der støtter den internationale kampagne.

»De har ingen moral«

Irene Clausen fra Boykot Israel mener, at H&M indirekte støtter staten Israel ved at åbne butikker i landet.

– De burde holde sig væk. Udover at H&M støtter Israels økonomi, er der også tale om en politisk uheldig signalværdi. For mens Goldstone-rapporten påviste, at Israel brød menneskerettighederne under krigen i Gaza, giver H&M Israel et skulderklap, når de laver forretning i landet på trods af massakren i Gaza, siger hun til Modkraft.dk

»Goldstone-rapporten« fra september 2009, som blev udarbejdet af en kommission nedsat af FN’s Højkommissariat for flygtninge, påviste, at Israel begik krigsforbrydelser og terroriserede den palæstinensiske civilbefolkning under Gaza-konflikten omkring årsskiftet 2008-2009.

Irene Clausen mener, at en boykot kan være en effektiv måde at sige fra over for virksomheder, der engagerer sig i landet.

– Store virksomheder som dem har ingen moral. Men hvis man rammer dem på pengepungen, kan man måske få dem til at trække sig ud, siger hun.

Derfor går Boykot Israel på gaden torsdag og fredag foran H&M på Kultorvet i København for at oplyse om problematikken.

H&M: »Vi følger anbefalinger«

Hos H&M er pressemedarbejder, Malin Björne, ikke enig i, at man er med til at støtte staten Israel ved at indgå forretninger i landet.

– Vi har altid øjnene åbne for hvilke steder i verden, der er muligheder for at gøre forretning. Og interessen fra Israel har været der i flere år. Vi tager ansvar for egne forretninger og arbejder tæt sammen med vores leverandører, således at vores egne retningslinjer bliver overholdt, siger hun til Modkraft.dk og understreger, at virksomheden følger EU’s handelsdirektiver og FN’s anbefalinger, hver gang de åbner nye butikker.

Begrænset effekt af boykot

Politolog og lektor ved Copenhagen Business School (CBS), Sven Bislev, har forsket i globalisering og virksomheders sociale ansvar og mener, at H&M sagtens kan blive udsat for en boykot pga. virksomhedens verdensomspændende karakter.

Men H&M kan sagtens overleve en sådan boykot, siger han til Modkraft.dk:

– H&M løber en mindre risiko for en tabt investering, ikke så meget andet. Det er en virksomhed, som befinder sig i en branche, der ikke er særligt etisk følsom, den er gennemført global, og det er ikke de store summer, der investeres i en ny butik.

Sven Bislev påpeger, at H&M altid vil være ansvarlig for sine aktiviteter. Men hvorvidt der er tale om en indirekte støtte til staten Israel, har han svært ved at vurdere.

– Det er i hvert fald ikke afstandtagen. De vælger jo selv, hvor de vil være aktive, og hvor de ikke vil. Ingen tvinger nogen til at drive forretning i Israel, Burma eller Kazakhstan. Men ved at vælge et nyt land tilkendegiver H&M, at de synes, forholdene i landet er acceptable, og at de gerne vil samarbejde med landets befolkning og dets myndigheder, siger han.