Aktivistgruppen Anti-Fascistisk Aktion afviser efterretningstjenestens beskyldning om forbindelse til terror og voldelig politisk ekstremisme. »Vi er en legitim politisk organisation«, siger en talsmand til Modkraft.
Af Rune Eltard-Sørensen/Monsun - 1. marts 2010
Emneord
· Anti-racisme
Politisk engagerede terrorister på Roskilde Festival
Århus: Anti-racister vil synge mod Den Danske Forening
Politiets Efterretningstjeneste (PET) ransagede søndag den 28. februar flere adresser med tilknytning til det antifascistiske miljø og varetægtsfængslede mandag en person sigtet for vold og støtte til terror.
I en pressemeddelelse offentliggjort på efterretningstjenestens hjemmeside fremgår det, at PET har beslaglagt en server, som ifølge anklagemyndigheden indeholder informationer om personer fra den yderste højrefløj.
Flere medier skriver, at sagen har forbindelse til den venstreorienterede aktivistgruppe Anti-Fascistisk Aktion (AFA), som arbejder for at bekæmpe racisme og ny-nazisme.
Overfor Modkraft afviser en talsmand fra gruppen dog politiets anklager og kalder sagen for »en kriminalisering af den anti-fascistiske bevægelse«.
AFA ønsker hverken at be- eller afkræfte om den fængslede har nogen tilknytning til gruppen. Men AFA’s talsmand vil gerne forholde sig til de beskyldninger, som har været fremme i pressen om deres rolle i sagen.
– AFA er ikke nogen kriminel eller illegal organisation. De her anklager om, at vi er indblandet i vold og terror er helt hen i vejret, siger talsmand Anders Lind til Modkraft.
Han definerer AFA som »en socialistisk gruppe, der arbejder imod nazisme og fremmedhad, med demonstrationer, blokader og forebyggelsesarbejde«. Desuden fortæller han, at gruppen hverken er blevet kontaktet af politiet eller af PET i forbindelse med den verserende sag.
– Vi er en legitim, lovlig politisk organisering og jeg kan derfor ikke opfatte dette som andet end et forsøg på at kriminalisere den anti-fascistiske bevægelse, siger han.
Besøg Exit-gruppens hjemmeside.
Besøg AFA’s Forebyggelsesgruppes hjemmeside.
Læs artiklen »Fascisterne høster hvor Pia sår« skrevet af Anti-Fascistisk Aktion.
AFA blev i 1992 stiftet som en reaktion på bombedrabet på anti-racisten Henrik Christensen i Søllerødgade i København, som nazister menes at stå bag.
Gruppen indgår i dag i et internationalt aktivistnetværk, som arrangerer koncerter, demonstrationer og aktioner vendt mod racisme og ny-nazisme.
Sidste år oprettede den danske AFA-gruppe nyhedshjemmesiden ProjektAntifa.dk. AFA står også bag en såkaldt exit-gruppe for personer, som ønsker at forlade det højreekstreme miljø i Danmark, og en forebyggelsesgruppe, som vil forhindre unge mennesker i at ende i nazistiske kredse.
»Anders Lind« er et opdigtet navn. Talsmandens identitet er kendt af Modkrafts redaktion.
Om det blir regn eller alt for hot sol, så kan du surfe hele ferien på ca. 50 af de største og bedste progressive resurse-sites
Der er en alfabetisk liste med større beskrivelser, noter mv. af de enkelte sites -
og en emne-opdeling fra Anarkisme til Økonomi.

Linkbox om omdiskuteret bog af Shlomo Sand om det jødiske folks historie.
Nye numre online af amerikanske Against the Current + International Socialist Review og britiske International Socialism, om kvinder, mænd og idræt, anarkismen i dag og borgerretsbevægelsen i 60erne.
25. juni | Populismen handler om at fremhæve skel imellem folket og dets fjender. De mest succesfulde i dette har historisk set været højrefløjen.
25. juni | Det vakte større opsigt end arrangørerne bag den berlinske CSD nok havde ønsket sig, da de i anledning af den årlige homo-parade sidste lørdag ville overrække den amerikanske teoretiker Judith Butler en pris for (...)
29. juni | De pædagogiske fagforeninger i København er uenige om »klyngeledelser« er afbureaukratisering eller økonomisk grønthøstning.
7. juli | ”Hvis revolutionen kunne give kunsten sjæl, så kunne kunsten blive til revolutionens mund” Historiker Odin Rasmussen giver her et indblik i russiske revolutionsplakater og viser, hvorfor du i sommerferien skal en smut (...)
26. juli | 14:46