Fascisterne høster hvor Pia sår

Relaterede artikler

Politisk engagerede terrorister på Roskilde Festival

Århus: Anti-racister vil synge mod Den Danske Forening

"Når kun den udenomsparlamentariske venstrefløj stiller sig i vejen for Nazi-Jonni og hans kumpaner, når de vil marchere, er det, fordi de pæne racister har gødet jorden for ham."

Nej. Det er først og fremmest fordi den parlamentariske venstrefløj netop bekender sig til parlamentarismen - og dermed ikke mener at have ret til at forhindre en lovlig demonstration med magt. Måske endnu vigtigere er det for nogens (blandt andet mit) vedkommende også på grund af en analyse der hedder, at den medlemstype som nazierne tiltrækker, netop HÅBER på fysisk modstand. Som jeg engang har hørt et Ku Klux Klan-medlem sige: "Til hverdag er jeg ingenting, men lige så snart jeg tager lagnet på, står der en hel flok mennesker og skriger ad mig - og så ER jeg pludselig noget." Jeg afviser ikke, at man skal demonstrere mod nynazister, men jeg mener faktisk at det er en væsentlig indvending mod AFA’s praksis, at man i høj grad spiller naziernes spil - og samtidig er med til at delegitimere netop den brede kamp mod højredrejningen ved at styrke offentlighedens fejlagtige indtryk af, at det drejer sig om en konflikt mellem to ekstremistiske grupper, der egentlig ’er lige gode om det’.

"Jeg afviser ikke, at man skal demonstrere mod nynazister, men jeg mener faktisk at det er en væsentlig indvending mod AFA’s praksis, at man i høj grad spiller naziernes spil - og samtidig er med til at delegitimere netop den brede kamp mod højredrejningen ved at styrke offentlighedens fejlagtige indtryk af, at det drejer sig om en konflikt mellem to ekstremistiske grupper, der egentlig ’er lige gode om det’."

Skal vi så allesammen sidde derhjemme og vente på at du får nosset dig sammen? Til den sidste offentlige nazistiske demonstration stod der en ca 2 meter høj nazi og sparkede på en lille pige af anden etnisk oprindelse imens hun lå ned. Det siger lidt om hvad der sker hvis vi følger dit eksempel og venter derhjemme, eller er for fine til at demonstrere med andre!

Vi spiller ikke nazisternes spil, vi forhindrer det i ske.

Der bliver fremhævet en masse ting som er super relevante for moderne antifascisme (i Danmark). Der er også nogle gode klassiske paroler som man har set fra AFA før. Jeg synes at det hele giver god mening, og jeg er total enig. Alligevel synes jeg at det er en super kedelig artikel, der lige så godt bare kunne være bragt på projektantifa.dk. Der er ingen konkrete opfordringer i artiklen.

"Antifascismen bør tages op på hele venstrefløjen og i højere grad, end den bliver det i dag." Betyder det at AFAs monopol i forhold til antifascisme skal brydes og at den udenomsparlamentariske venstrefløj opfordres til at kaste sig over emnet?

AFA har da ikke monopol på antifacisme.. Hvem bilder dig det ind?

mads skriver: "Til den sidste offentlige nazistiske demonstration stod der en ca 2 meter høj nazi og sparkede på en lille pige af anden etnisk oprindelse imens hun lå ned. Det siger lidt om hvad der sker hvis vi følger dit eksempel og venter derhjemme, eller er for fine til at demonstrere med andre!"

Gør det dét? Det siger vel bare, at nazierne er nogle voldelige møgsvin. Altså ikke noget, vi ikke vidste i forvejen. Eksemplet siger intet om, hvorvidt den konfrontative stil er den bedste måde at imødegå problemet på. Jeg går ud fra at AFA (el. lign.) var på pletten, og det forhindrede åbenbart ikke episoden i at finde sted.

@Meinhof - Jamen det er da lige det i de har i forhold til den centralistiske tankegang som de kører? Jeg oplever ufattelig mange jyske provinsbyer der er plastret ind i nazistiske klistermærker (bl.a. Horsens og Randers), og hvor fascister kan få lov til at vandre rundt uhindret og råbe af mine venner og jeg, men for at starte en lokal antifa-gruppe skal man ligesom søge godkendelse hos ’centralkomitéen’ først ved at snakke med vennerne i de allerede eksisterende grupper og ligesom få deres billigelse først. Og hvis forbindelserne ikke lige er i orden eller du lever meget politisk isoleret i fx Vestjylland, jamen så er der lukket land i forhold til kendskab til den lokale højrefløj, fordi du simpelt hen skal kende folk først for at få ting at vide.

Tro mig, det er den opfattelse de fleste på venstrefløjen deler, og det er sikkert også en af grundene til at der er knap så mange som beskæftiger sig med netop antifascisme, fordi den måde man kæmper det på i Danmark er pisse elitær i forhold til omverdenen.

Tag et kig på Sverige og Tyskland og undr dig lidt over hvorfor man ikke kan købe ’Antifascistisk Aktion’-faner, men kun ser de tyske eller engelske udgaver til demonstrationer på dansk grund - og hvorfor der kun findes én AFA-gruppe i Danmark i modsætning til AFA-by1, AFA-by2 osv.

Prøv at læse dette dokument skrevet af FAF og hør lidt om hvilken lang og sej kamp de har haft med at blive anerkendt i et ellers lukket og paranoidt miljø: http://faf.antifa.net/spip.php?article8

@Anonym: Du sælger artiklen flottere end den kan bære. Den artikel indeholder én (1!) sætning om FAFs problemer med at få anerkendelse hos AFA. Og artiklen slutter i øvrigt med at indrømme, at FAF også havde det svært med at acceptere, da der lige pludselig kom en ny gruppe og ville bruge det navn, som de havde bygget op.

For at komme lidt tilbage på sporet så synes jeg at teksten er interessant, fordi det er første gang at radikal antifascistisk teori i Danmark formulerer en direkte kausal-sammenhæng mellem Pia Kjærsgaards sejrsgang og nynazistiske gruppers mobiliseringsmuligheder.

Det kunne være interessant at høre et bud fra f.eks. Enhedslisten hvad de mener om samme emne (eller andre relevante parter fra den bredere venstrefløj).

Kausal sammenhæng er måske så meget sagt (Simonella). Teksten siger jo ikke noget om, at det altid, under alle forhold og til enhver tid, vil være sådan. Bare at det er sådan lige nu.

Det kunne i øvrigt være spændende, hvis man kunne sige noget om det omvendte. Altså om hvorvidt forbedrede mobiliseringsmuligheder for nynazisterne også påvirker Dansk Folkeparti og andres spillerum. Måske er der dialektik?

"Gør det dét? Det siger vel bare, at nazierne er nogle voldelige møgsvin. Altså ikke noget, vi ikke vidste i forvejen. Eksemplet siger intet om, hvorvidt den konfrontative stil er den bedste måde at imødegå problemet på. Jeg går ud fra at AFA (el. lign.) var på pletten, og det forhindrede åbenbart ikke episoden i at finde sted."

Der er ikke en retning der er bedre end den anden. Beviseligt er den bedste måde en kombination af mange modstandsformer overfor nazismen. Den konfrontative stil har heribland også vist sig som en succesfuld del af kampen. F.eks er der en grund til at der stort set ikke er nazi aktivitet i Kbh. Historien har vist at det værste man kan gøre er at tie den ihjel eller på anden måde forholde sig passivt. Om man påvirker opinionen, laver oplysende eller forebyggende arbejde, konfronterer problemerne på gadeplan osv. er alle vigtige dele af en antifascistisk kamp.

“Alligevel synes jeg at det er en super kedelig artikel, der lige så godt bare kunne være bragt på projektantifa.dk. Der er ingen konkrete opfordringer i artiklen.”

Enig.. Ikke super oprivende læsning men ok... Bortset fra det er Projekt Antifa.dk sgu da noget af det bedste tiltag i årevis!

mads skriver: "Beviseligt er den bedste måde en kombination af mange modstandsformer overfor nazismen. Den konfrontative stil har heribland også vist sig som en succesfuld del af kampen."

Beviseligt? Bevist er det i hvert fald ikke. I Sverige og Tyskland er man, så vidt jeg ved, også temmelig konfrontative overfor højretosserne, og dér er de alligevel stærke.

Du nævner også dét at påvirke opinionen som en vigtig del af kampen, og dér er jeg ganske enig. Jeg mener netop der er grund til at frygte, at røvere-og-soldater-stilen påvirker opinionen i negativ retning. Stort set alle udenfor det venstreradikale miljø opfatter kampen som en konflikt mellem to bander der egentlig er lige langt ude. Alt andet lige kan det ikke være særlig befordrende for en bred mobilisering. For nylig blev en forening (Fri Debat) dannet netop på baggrund af det fysiske overfald på den højreorienterede blogger Kim Møller, der ved samme lejlighed fik rig lejlighed til at fremstille sig selv som martyr og offer. Den slags skaber måske ikke ligefrem sympati for nazierne i den brede befolkning, men det kompromitterer sympatien for venstrefløjen - og hvorvidt det egentlig hjælper, kan vist diskuteres. Det er i hvert fald ikke "bevist".

Jeg synes ærlig talt ikke artikel svare på den berrettigede kritik som artiklen selv nævner, nemlig hvorfor man gider bruge så meget tid på fascisterne, der udegør en lille flok tosser, som ingen reel politisk gennemslagskraft har.

Hypotesen om at grunden til at der er tale om en lille flok skylds en "kontinuerlig og tålmodig antifacistisk praksis" synes jeg er en påstand uden underbyggelse. Jeg mener at man faktisk godt kan påstår at den antifacistiske praksis, der finder sted i øjeblikket, lige så meget som det skræmmer folk væk fra de højreorienterede miljøer, kan være med til at tiltrække folk til selvsamme miljøer.

Samtidig synes jeg også godt man kan forholde sig kritisk overfor den "antifacistiske praksis", hvor det står ubesvaret om denne praksisk også indebefatter fysisk konfrontationer, for så mener jeg ligesom et af de tidligere indlæg, at man spiller naziernes spil og mister legitimitet i den brede befolkning, i kampen mod facisterne.

Selvfølgelig skal venstrefløjen selvfølgelig forholde sig til den ekstreme højrefløj, og specielt i Århus, hvor der har været problemer, skal man sørge for at rejse debatten og påpege problemerne. Men kampen mod en lille flot tosser i Greve må ikke tage alt fokus og ressourcer fra de kampe, som synes at være langt vigtigere på den lange bane.

Som en der ar været på den århusianske venstrefløj i årevis, set kammerater få tærsk, selv blvet råbt ad, filmet og jaget, så er det en interessant artikel, og der er ingen grund til at betvivle, at Pia K og de andre højrenationale selvfølgeligt har rykket grænsen for, hvad der er legitimt af lort at lukke ud. Og dermed også tvunget højreorienterede endnu længere ud for at finde en subkultur og herunder også gjort at de kunne fremstå mindre rabiate ud af til.

Men for der er et stort men!

I Århus har vi faktisk lidt meget under borgerligt spin og gryende antifascisme af den københavnske slags. Især TV2 Østjylland, og JP Århus har kontinuerligt fremstillet al højrevold som en kamp mellem yderfløje - næsten uanset, hvor ensidig og grotesk volden har været. Her har det sgu ikke hjulpet, at nogle unge i Århus har kopieret AFA og taget til genmæle på gaden - også med enkelte voldsepisoder.

Til gengæld har vi faktisk lavet meget fedt med fagbevægelsen, krystalnatsarrangement med alle partier for nogle år siden og på et tidspunkt faktisk også fået AGF på banen, hvor de har været helt fraværende i årevis.

Men dette er blevet smadret rimeligt grundigt af spinnet om yderfløjes indbyrdes kamp.

Man skal heller ikke glemme, at nogle særlige forhold med bred opbakning og rekrutteringsmuligheder omkring AGF har gjort Århus til den nazihovedstad, som den er i dag. I København er "jeres" hooligans inde omkring AK81 - hos os har de UWP og nazierne. Og de benytter det sgu klogt - de svinehunde

Min pointe er, at man ikke kan kopiere KBH i Århus, og det nytter ikke noget med en busfuld antifascister, der tager hertil og hjem igen samme aften. Så er gaden ryddet for endnu mere vold, og vi har ikke selv styrken til at stå imod.

Ergo må der det lange seje træk til med at udstille dem offentligt, få AGF og de øvrige partier på banen, så selv JP Århus ikke kan pege en finger, og poltiet tvinges til at tage deres opgave alvorligt.

Jeg gad godt have københavnske tilstande herovre, men det har vi ikke, og vi må agere efter det.

Synspunktet om, at det er to yderfløje der slås, har midtergrupper altid indtaget når tingene begynder at stramme til - når det så siden går helt galt fordi de bekvemme ikke aktivt valgte side i tide, er det for sent til at de kan komme på banen med de fredelige påvirkningsstrategier. Det ved vi fra historien. Vi ved også at vi må tage vores egne erfaringer alvorligt, og man kan da ikke klandre AFA for at resten af venstrefløjen og omegn samt de ikke-socialistiske antifascister ikke løfter deres del af den antifascistiske kamp. Yderfløjs-argumentet kan vi ikke bare få til at forsvinde, men vi kan sørge for at forskellen på fløjene bliver synlig og tydelig, og på den måde få argumentet til at vakle. Men det kræver at alle antifascister husker på, at kampen mod fascismen nødvendigvis må føres på mange fronter på samme tid og at alle kampformer, fra oplysningskampagner til konfronterende militans er lige legitime. Tendensen til at stille kampformerne op som modsætninger bekymrer mig, og i stedet for at pege fingre af militansen for at være årsag til yderfløjsudgrænsningen skulle man måske hellere tage den indsigt til sig, at kun i den udstrækning vi er stærkest på gaden er det rum intakt hvori andre kan oplyse og debattere. Situationen i Århus taler vel sit tydelige sprog. Saml kræfterne! Måske en antifa sommerlejr til strategiudvikling?

En ting er at jage facsi’erene væk fra gaden når de prøver at rekruttere, men hvad kunne være venstrefløjens længeresigtede strategi og vision, så der kunne komme flere tilhængere til? Det kunne være spændende at sidde og tygge på...:)

Kan kun sige glimrende artikel fra AFA ! der er delte meninger om hvordan vi bekæmper dette uvæsen, men bare DU derude Gør noget, så er vi på vej.....!

Anne skriver: "Yderfløjs-argumentet kan vi ikke bare få til at forsvinde, men vi kan sørge for at forskellen på fløjene bliver synlig og tydelig, og på den måde få argumentet til at vakle."

Præcis. Men problemet er netop, at når begge sider i konflikten betjener sig af vold og chikane, er forskellen på fløjene ikke tydelig for andre end os. Og derfor kommer ’argumentet om yderfløjene’ ikke til at vakle - tværtimod bliver det styrket.

Anders, når jeg læser dine indlæg, tænker jeg, at det måske var tiltrængt at starte en diskussion om politiske kampmidler - ikke så meget vold-ikkevold (den kan tages sidenhen med EL og ind mod midten) men om "vold og chikane" overfor "militans"? Altså, hvis din holdning afspejler den faktiske tilstand i (dele af) den antifascistiske bevægelse: at der ikke er nogen forskel på fløjene, de bruger begge "vold og chikane" (mod enkeltpersoner, underforstået). Så er spørgsmålet vel nærmere at den trængte antifascisme har brug for at gennemtænke sit eget politiske handlegrundlag, så kampformer svarer til politiske mål. Og det er vel også netop hvad AFA har på hjerte, når de opfordrer til at tage den politiske kamp mod fascismen alvorligt! Men svaret kan aldrig blive at tage afstand fra militans (jvf. seneste store dialog med fascismen fra 1939-45). Derfor må begreberne afklares, så vi ved hvad vi snakker om, og så kampformerne indeholder det politiske i sig. Der har (tidligere?) i den antifascistiske bevægelse eksisteret en politik om at man gik militant efter nazier og andre når de organiserede manifestationer i det offentlige rum, altså når de forsøgte at træde frem som politisk faktor. Men man gik ikke efter dem som privatpersoner. Gråzonen hér var offentliggørelse af informationer/oplysninger om dem - dette først efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Dette kunne måske være et sted at starte en strategidiskussion?

Så fandt jeg endelig debattråden igen!

Til [ ], som skrev det foregående indlæg:

Jeg mener netop, at fastholdelsen af militans måske er den vigtigste grund til, at den antifascistiske bevægelse ikke kan mobilisere bredt. Det er ikke (primært) fordi folk pludselig er blevet racister. Det er de sådan set ikke - flere undersøgelser tyder på, at befolkningen har stort set de samme holdninger til indvandrere som de har haft de sidste 25 år (http://www.information.dk/216828). I den politiske debat er der sket et stort skred, men det er en letkøbt konklusion at dette skulle være grunden til den manglende folkelige opbakning til f.eks. AFA eller Projekt Antifa.

Du skriver, at vi ikke kan/skal diskutere vold kontra ikkevold, men kun vold/chikane kontra militans. Min pointe er netop, at sidstnævnte sondring stort set kun eksisterer på den yderste venstrefløj. De fleste mennesker ser det faktisk også som vold og chikane, når man f.eks. angriber en flok nazier - det behøver altså ikke at gå ud over "enkeltpersoner" for at være vold. Jeg mener, at det ville klæde den antifascistiske bevægelse at overveje, hvorfor man stædigt holder fast i "militansen" (altså dét, som de fleste andre kalder vold). Jeg har svært ved at se, hvordan et erklæret ikkevoldeligt koncept i den antifascistiske kamp ville have nogen som helst lighed med "den store dialog med fascismen fra 1939-45" - det er, efter min mening, at sammenligne to situationer, der i virkeligheden har meget lidt med hinanden at gøre.

Jeg mener ikke at sidde inde med løsningen - men det er dumt at se bort fra den måske væsentligste grund til, at antifascismen ikke kan mobilisere bredt: nemlig den fortsatte voldsparathed og -glorificering.