Først blev Ashkan Panjehie tvangsudvist fra Danmark, siden tortureret i et iransk fængsel. Nu er han sigtet for vold, fordi han tværede æg ud over en iransk embedsmand.
Af Farhiya Khalid - 10. februar 2010
Emneord
· Verden
Den iranske ambassade holdt søndag den 7. februar gilde for iranske embedsmænd, diplomater og udvalgte iranske studerende på Eksperimentarium i Hellerup. Festen blev mødt af moddemonstrationer, der førte til æggekast på en iransk embedsmand.
Æggekasteren er 28-årige, iranskfødte Ashkan Panjehie. Københavns Politi har sigtet ham for vold. Ashkan Panjehie mener dog ikke selv, at han har gjort noget forkert.
– Jeg er træt af iranske diplomater og politikere, der tror, vi frygter dem. Vi har været undertrykt så længe nu. Jeg kastede æg på min undertrykker, det er der intet galt i, siger han til Modkraft.dk.
Se videoklip af aktionen her
Ifølge Ashkan er det iranske diplomati i Danmark det iranske styres forlængede arm.
– Et demokratisk land som Danmark burde simpelthen ikke samarbejde med et regime, som torturerer og undertrykker sit folk. Den iranske ambassade i København burde lukkes, og Danmark skulle være mere aktiv i fordømmelsen af uretfærdigheden i Iran, siger han.
Ashkan har oplevet det iranske regimes undertrykkelse af systemkritikere på egen krop. Allerede som 14-årig blev han i Iran anholdt og fængslet i tre måneder for at deltage i en protest mod regeringen.
– Jeg var så ung, og de skræmte livet af mig. Det eneste, jeg havde gjort, var at stå og kigge på en demonstration. Da jeg så flygtede til Danmark, blev det ikke meget bedre. Danmark endte nemlig med at tvangsudvise mig, fortæller han.

Ashkan kom til Danmark i juli 1997 som 16-årig med sin mor og otte-årige søster. Hans mor blev nægtet asyl og gik under jorden med hjælp fra danske asylaktivister. Ashkan Panjehie blev overladt til sig selv.
Da Ashkan blev 18 år søgte han asyl uafhængigt af sin mor, men det blev også afvist. Han blev fængslet i henholdsvis Sandholmlejren og Vestre Fængsel og derefter tvangsudvist. På politistationen i Kastrup Lufthavn forsøgte han frustreret at begå selvmord.– Jeg tænkte slet ikke klart. Jeg ville bare dø. Min mor og søster var væk og jeg skulle tilbage til et land, som jeg af gode grunde var flygtet fra, siger han.

Selvom Ashkan blev fundet bevidstløs med opskårne håndled og blodigt tøj, gav myndighederne ham ikke muligheden for at blive i Danmark. Politiet kørte Ashkan til skadestuen, hvor han blev behandlet. På trods af lægernes anbefalinger om hans kritiske heldbredstilstand, tvang politiet alligevel Ashkan ombord flyet.
– Godt nok er jeg ked af at jeg højst sandsynligt aldrig kan tage tilbage til Iran og se min familie. Men hvis jeg lader angst og frygt for det iranske styre holde mig fra at demonstrere og producere kritisk rap, har de vundet, siger han.
Det danske politi afleverede Ashkan Panjehie til de iranske lufthavnsvagter den 28. april 1999. Her blev han arresteret og smidt i fængsel i hovedstaden Teheran i 23 måneder. Under isolationsfængslingen blev han udsat for ophængning, pisk og vandtortur.
– De piskede mig og blev ved med at sige, at min mor og søster også var blevet fængslet. De kendte navnene på asylcentrerne i Danmark og sagde de ville hævne sig på alle, der var stukket af til udlandet, fortæller han.
Ashkan blev løsladt mod kaution i foråret 2002, og det lykkedes ham at flygte fra Iran. Via Tyrkiet og Grækenland kom han til Danmark den 20. marts 2003. Ashkan bor nu i Tårnby, hvor han har fået tildelt permanent opholdstilladelse.
Ashkan Panjehie venter nu på svar fra Københavns Politi angående den kommende retssag. Han optræder torsdag den 11. februar kl. 18 på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen er indkaldt af Frit Iran.
27. august 1910 blev det vedtaget på en kongres i København at gøre den 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Se emnelisten om 8. marts-dagens oprindelse og historie. Om kampdagens historie og betydning i USA og i den russiske revolution i 1917.
Med sites, temaer og artikler på dansk og engelsk.

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Nye numre online:
Socialist Review
Socialistisk Information
New Left Review
Rødt!
Insurgent Notes
2. september | … og den økonomiske situation i EU er kørt af sporet. Økonomiprofessor Jesper Jespersen kritiserer regeringen og nationalbanken for at svigte dansk økonomi med fastkurspolitikken.
21. august | I dag er det tid til den årlige homo-parade i de københavnske gader. Enhedslisten har i år valgt at gå med som parti i denne parade – en beslutning som vi i partiets queerudvalg ikke er ubetinget enige i. Vi er kritiske (...)
2. september | Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.
1. september | Moderna Museet Malmö præsenterer den israelske videoinstallationskunstner Yael Bartana med udstillingen "And Europe will be stunned".
30. august | 22:20