Højesteret har misforstået Genéve-konventionerne i dommen over Fighters+Lovers, siger Patrick Mac Manus, der nu skal i retten for såkaldt »terrorfinansiering«. Talsmanden for Foreningen Oprør kræver frifindelse ved retssagen, der starter 3. december.
Af Ole Wugge Christiansen/Monsun - 22. oktober 2009
Emneord
· Aktivisme
· Lov & ret
Deporterede danskere vil klage over Swaziland
Antimilitarister: Regeringen misbruger faldne soldater
Flere sidder varetægtsfængslet
Ny kritik af terrorsag mod ROJ-TV
Københavns Byret starter torsdag den 3. december en længe ventet retssag mod talsmanden Patrick Mac Manus fra Foreningen Oprør.
Besøg hjemmesiden for Foreningen Oprør
Læs Peter Vedel Kessings artikel »Økonomisk støtte til terrorvirksomhed« i tidsskriftet Juristen
Patrick Mac Manus er tiltalt for støtte til terror ved at have overført 100.000 kroner i støtte til oprørsbevægelserne FARC og PFLP i henholdsvis Colombia og Palæstina samt for at opfordret til yde økonomisk støtte til »terrorhandlinger«.
Patrick Mac Manus kræver frifindelse. Det sker selv om Højesteret i marts måned idømte seks medlemmer af tøjfirmaet Fighters+Lovers betinget fængsel for lignende »terrorfinansiering«.
Men Højesterets kendelse over Fighters+Lovers-folkene byggede på en fejltolkning af international folkeret, mener Patrick Mac Manus.
– Højesterets dom bygger på en misfortolkning af central international lovgivning, siger Patrick Mac Manus til Modkraft.dk.

– Højesteret mente ikke, at ikke-statslige væbnende grupper er omfattet af den humanitære folkeret i Genève-konventioner. Men væbnede styrker kan i Genéve-konventionernes forstand være både statslige og ikke-statslige, siger han.
Han henviser til en tillægsprotokol, der blev vedtaget i 1977, og som præciserer, at folk, der »kæmper mod koloniherredømme, fremmedbesættelse og imod racistiske regimer i udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse,« lovligt kan tage del i kamphandlinger.
– I Palæstina kæmper modstandsgrupper mod en besættelsemagt, og i Colombia gælder Genève-konventionerne også fordi FARC udøver kontrol over dele af landet, siger Patrick Mac Manus.
– Under væbnede konflikter er handlinger reguleret af den humanitære folkeret, af Genève-konventionerne, og i fredstid af internationale og regionale anti-terrorlove. Men det har Højesteret ikke forholdt sig til i dommen over Fighters+Lovers, siger han.
Er denne forklaring ikke blot en måde at slippe for dom?
– Nej, jeg støtter frihedskamp, uanset lovlighed eller ej. Men jeg støtter mig på juristen Peter Vedel Kessing, der har skrevet en phd-afhandling om problemstillingen. Han stiller spørgsmålstegn ved Højesterets tolkning af terrorlovens paragraf 114, som Fighters+Lovers blev dømt efter, og som jeg er tiltalt for at bryde.
Retssagen mod Patrick Mac Manus har været undervejs siden 2006, men har rødder helt tilbage til efteråret 2004, hvor Foreningen Oprør blev grundlagt i protest mod den danske terrorlovgivning.
Foreningen meddelte i oktober 2007, at den havde sendt 50.000 kroner til de to væbnede oprørsbevægelser, FARC og PLFP, efter en indsamlingsfest i København. Det er det ene anklagepunkt, der er rejst mod Patrick Mac Manus som talsmand for foreningen.
Det andet anklagepunkt handler om, at foreningen i maj 2005 offentliggjorde en international appel, der opfordrede til at støtte frihedsbevægelser, der kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål.
Appellen blev i august 2005 fjernet fra foreningens hjemmeside efter en kendelse i Københavns Byret. Den afgørelse har siden været gennem hele retssystemet og sidst godkendt af Højesteret.
Appellen har siden været offentliggjort på mange andre hjemmesider, blandt andet Modkrafts og Folketingets.
Retssagen mod Patrick Mac Manus skulle være startet i maj 2007, men blev udsat på grund af sygdom. Den er siden blevet udsat to gange til på grund af ligheden til retssagen mod tøjfirmaet Fighters+Lovers.
Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf over Patrick Mac Manus. Retssagen starter den 3. december og forventes afsluttet i midten af januar. Domsafsigelsen er berammet til den 8. februar 2010.
Oplysningstiden er en vigtig periode for borgerskabets og socialismens historie, og peroden er aktuel, pga. Golden Days festivalen i hele september måned om 1700-tallet.
Linkbox om Oplysningstiden med leksikalt, artikler og links til Tidslinjens poster fra perioden 1700-tallet, om begivenheder og personer internationalt og i Danmark.

Frank Piasecki Poulsens nye dokumentar om produktionen af minenaler til mobilen i DR Congo, biografaktuel onsdag 1. september. Se links på filmspalten X-Ray.

Nye numre online:
Against the Current
Socialist Review
Socialistisk Information
Rødt!
Insurgent Notes
9. september | Selv om ETA's våbenhvile sker på baggrund af svækkelse, kan den separatistiske venstrefløjs krav om uafhængighed ende med at blive styrket.
5. september | Som politiinspektør i København i 1950erne stod Jens Jersild i spidsen for beslaglæggelse af homo-bladet Vennen og forfølgelse af mandlige købere og sælgere af sex. Kan en sådan person have gavnet kampen for homoseksuelles (...)
9. september | LO er medarrangøer af europæisk aktionsdag den 29. september. Alligevel har organisationen valgt kun at sende en mindre delegation til fællesdemonstration i Bruxelles. »Vi satser på lokal mobilisering«, lyder svaret til (...)
9. september | Essay. Kunstneren Nadia Plesner fortæller om, hvorfor hun har fundet det nødvendigt at male en moderne udgave af Picassos "Guernica".